Gå til hovedindholdet

Domme

Teknisk hjælpemiddel – Uforsvarlig anhugning af stilladsrør – Planlægning

Vestre Landsrets dom afsagt den 11. oktober 2004 af 6. afdeling i ankesag nr. S-0766-04

Udskrift af dombogen for retten i Aalborg

Dom afsagt den 19. februar 2004 af retten i Aalborg, 7. afdeling, i sagen SS 7.00410/04

Anklagemyndigheden mod T ApS

Ved anklageskrift af 21. januar 2004 tiltales T ApS til straf for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 4 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 3.1.3, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,

derved at der den 12. maj 2003 ca. kl. 10.30 på virksomheden A på en arbejdsplads ved adgangsvejen til filter for chlor-bypass for ovn 87 blev anvendt et teknisk hjælpemiddel i form af et stilladshejs med krog som løftegrej, uden at denne anvendelse kunne ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, herunder uden at der var truffet foranstaltninger til at sikre, at personer ikke opholdt sig under ophængte byrder, og uden at løftetilbehøret var valgt, så det passede til den bryde, der skulle håndteres,

idet en af selskabets ansatte foretog ophejsning af 4 ca. 1,2 meter lange stilladsrør, der alene var bundet sammen med et ca. 15 mm tykt nylonreb og anhugget i tovet med stilladshejsets krog, hvilket bevirkede, at byrden ikke var stabil under ophejsningen, og at et af rørene faldt ned fra ca. 12 meters højde, hvorefter også de tre andre rør faldt ned fra samme højde,

hvorved en ansat hos firma B, vidne 2, blev ramt af det første rør og kom til skade, ligesom der opstod risiko for, at de personer fra firmaerne T ApS, firma B og virksomheden A der færdedes på arbejdsstedet og ind og ud af chlor-bypasset lige ved ophejsningsstedet kunne blive ramt af rørene med personskade til følge.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af direktør C hos tiltalte og vidneforklaring af tilsynsførende vidne 1 og teknisk isolatør vidne 2. Herom henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger

Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at den anvendte metode til ophejsning af rørene ikke var fuldt forsvarlig, og retten finder det herefter bevist, at det tiltalte selskab er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 4 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 3.1.3, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, til en bøde på 25.000 kr.

Ved straffastsættelsen har retten lagt til grund, at der under hensyn til, at det ene rør ramte vidne 2, der pådrog sig en alvorlig skade, foreligger skærpende omstændigheder.

Thi kendes for ret

Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Aalborg

Tiltalte var mødt v/direktør C.

Forsvareren oplyste, at tiltalte påstår frifindelse.

Anklageren dokumenterede:

bilag 3 - indstilling fra Arbejdstilsynet af 10. november 2003, bilag 4 - besøgsmeddelelse af 12. maj 2003,

bilag 5 - kopi af forbud af 14. maj 2003,

bilag 6 - kopi af forbud af 14. maj 2003,

bilag 7 - kopi af tilbagemelding af 15. maj 2003,

samt fotoserie.

Dommeren oplyste direktør C om, at han som partsrepræsentant ikke har pligt til at udtale sig. Direktør C erklærede sig villig til at afgive forklaring.

Direktør C forklarede, at han er direktør for det tiltalte selskab. Selskabet beskæftiger sig med opsætning af stilladser, og på den aktuelle byggeplads havde selskabet en måned forinden opsat stilladset. Der skulle imidlertid ske nogle ændringer med opstilling, og det var under dette arbejde, da ulykken skete. Den mødte har været beskæftiget i branchen i 27 år og anvendt den pågældende arbejdsmetode i alle årene. De pågældende rør hejses op ved hjælp af en nylon rundsling, der bindes om røret to gange, således at den sidste "knude" er selvstrammende og holder røret fast. Det er sædvanligt at bruge denne metode inden for branchen. Det er heller ikke unormalt at hejse 4 rør op på en gang, og den mødte har aldrig været udsat for ulykker tidligere. I selskabet har man prøvet at finde årsagen til ulykken, men har ikke fundet denne. Det er formentlig sammenfald af flere uheldige omstændigheder, dels var der regnvejr, dels kan rørene havde ramt noget under ophejsningen. I selskabet har man forsøgt at forebygge nye uheld ved at binde skridsikre anordninger på rebene. Arbejdstilsynet anbefaler, at der anvendes en spand, hvori rørene placeres under ophejsning, men det kan under visse forhold været vanskeligt at hejse spanden op. Tovværket må heller ikke være for tykt, da det derved er vanskeligere at være selvstrammende, når dette er tilfældet. Det er således hans opfattelse, at metoden er forsvarlig, og jo flere rør, man hejser op og binder sammen, desto strammere sidder de. Med hensyn til afspærring har han forklaret, at det er personen, der står på jorden, som advarer folk og tillige vurderer, om der skal ske afspærring. I den aktuelle situation har det været vanskelig at afspærret et tilstrækkeligt stort areal, især når der henses til, at røret ramte stilladset på vej ned og sprang væk fra ophejsningsstedet. Det var i øvrigt et hejs, der var lånt af et isoleringsfirma, som blev benyttet, men det svarer til tiltaltes eget hejs og var egnet til formålet.

På forsvarerens spørgsmål har den mødte yderligere forklaret, at det kan nogle gange være vanskeligt at få lov til at spærre et tilstrækkeligt areal af, da man har været ude for, at politiet forbyder dette. Man plejer at spærre et areal af efter behov, og ansvaret påhviler den medarbejder, der står på jorden. Der er en instruks i selskabet om, hvorledes et areal skal afspærres, og det planlægges med montagelederen, hvor stort arealet skal være, før arbejdet påbegyndes. Der har løbende været ført kontrol af Arbejdstilsynet med selskabets arbejde. Han har tilføjet, at pr. 1. september 2003 blev det såkaldte "cykelhjul", der benyttes ved ophejsning forbudt, men det er ikke lykkedes for arbejdstilsynet at finde en afløser for hjulet. I 2001 blev de åbne kroge forbudt af arbejdstilsynet, idet der herefter skulle monteres låsepaler på krogene. Under arbejdstilsynets besøg på diverse pladser for at kontrollere, om ændringen blev fulgt, har arbejdstilsynet

ikke påtalt selskabets benyttelse af tovet. Selskabet har for 12 år siden fået en bøde, da en medarbejder ikke bar hjelm, men ellers har selskabet ikke været mødt med bødekrav.

På anklagerens spørgsmål har vidnet yderligere forklaret, at det er montøren, der står på jorden, som skal advare folk mod at gå ind under byrderne, der hejses op. Montøren skal selv foretage ophejsning og nedtagning. Det er normalt ikke vanskeligt på virksomheden A at advare folk i tilstrækkeligt omfang i modsætning til byen, hvor folk ikke retter sig efter anvisningerne. Den mødte vil vurdere, at det var muligt at foretage afspærring på arbejdspladsen.

Som vidne mødte tilsynsførende vidne 1, Arbejdstilsynet, der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han var på arbejdspladsen kort tid efter, ulykken var sket. Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt, da der var sket en arbejdsulykke. Vidnet kunne konstatere, at ulykken var sket i forbindelse med, at man hejste rør op ved hjælp af en spil. Rørene skulle op i 18 meters højde, men var faldet ned efter, at de var nået 12 meter op. En medarbejder var blevet ramt af det ene rør. Vidnet beså det benyttede tov og hejs og mente, at metoden ikke var forsvarlig. Der var tale om 4 glatte rør og et enkelt tov, og da det ene rør faldt ned, bevirkede dette, at samtlige rør faldt ned. Det var muligt at benytte en kasse i forbindelse med ophejsningen. Foreholdt repræsentanten fra selskabets forklaring om, at metoden har været benyttet i mange år, og at der ikke er en anden forsvarlig metode, fastholder vidnet sin opfattelse. Rørene burde i hvert fald været fastholdt i to punkter, således at de blev mere stabile. Man kunne endvidere have benyttet et såkaldt griberør, der kunne fastgøres omkring rørene. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor arbejdstilsynet tilsyneladende ikke har skredet ind overfor metoden, når tilsynet tidligere har været på arbejdspladser, hvor den samme metode har været brugt, men metoden er i hvert fald ikke godkendt af arbejdstilsynet. Det benyttede hjul havde ikke indflydelse på arbejdsulykken, idet det var opbindingen, der ikke var forsvarlig. Efter vidnets opfattelse kunne man endvidere have anvendt et andet sted til ophejsning, idet hejset var placeret ved adgangsvejen til arbejdsstedet. Der var meget trafik omkring det pågældende hejs, og det var nok ikke muligt at afspærre området. Vidnet har ikke hørt om, at rør tidligere er faldet ned i forbindelse med ophejsning, og han er ikke klar over, om stilladset var under opbygning eller nedtagning. Vidnet har tilføjet, at det ikke er hans sædvanlige arbejdsområde, og han kommer ikke tit ud på arbejdspladser, hvor der er stilladser. Hvis man havde afspærret området omkring hejset, kunne medarbejderne ikke komme op til arbejdsstedet.

Som vidne mødte teknisk isolatør vidne 2, der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han var på arbejde. Han er ansat i firmaet B, der skulle foretage isoleringsarbejder på virksomheden A, idet der skulle opsættes isoleringsplader ved filteret. Vidnet stod nede på jorden, idet han skulle foretage oprydning på stedet. Et stykke fra vidnet stod en medarbejder fra det tiltalte selskab, der var ved at foretage ophejsning. På et tidspunkt hørte han, at det blev sagt, at "man skulle passe på". Vidnet hørte samtidig nogle stålrør ramme stilladset ved siden af vidnet, og det ene rør ramte ham herefter i ryggen, hvorved han blev væltet omkuld. I forbindelse med ophejsning af stilladsdelene havde der været benyttet et nylonreb, der var fæstet om de pågældende rør i en form for løkke. Rebet var fastgjort et stykke fra den ene ende af røret, således at røret hang lige ned, når de blev hejst op. Der var ikke foretaget afspærring af området, hvor der færdedes en del mennesker der skulle op i tårnet ved arbejdsstedet, eller når de skulle til de forskellige ovne i området. Vidnet var ikke på forhånd blevet advaret om, at der skulle ske opbygning af stillads. I forbindelse med ulykken pådrog han sig blandt andet et åbent benbrud. Han har ikke mén efter ulykken i dag.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

T apS har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter "pkt. 3.1.3" indføjes "og pkt. 3.1.4".

Vidnerne direktør C, vidne 1 og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

For landsretten er der endvidere afgivet vidneforklaring af vidne 3, vidne 4 og vidne 5.

Direktør C har supplerende forklaret, at han fortsat er direktør for det tiltalte selskab. Han er bekendt med vejledningen fra Arbejdstilsynet. Virksomheden arbejder under mange forskellige betingelser, og den metode, der anvendes ved ophejsning af rør, er anvendelig under stort set alle forhold. Det er de metoder, som Arbejdstilsynet anbefaler, ikke. F.eks. kan den vandrette metode ofte ikke anvendes, fordi materialet skal hejses op gennem smalle passager. Af samme grund kan man ikke anvende et kogger, da det fylder lidt mere end rørene. Man kunne selvfølgelig anskaffe koggere af forskellig størrelse. Ofte er det ikke fysisk muligt at afspærre området. Det gælder bl.a. på virksomheden A. Det optimale ville være, hvis man kunne afspærre 30 x 30 meter, men det kan man aldrig få lov til. Det er meget vanskeligt at sige noget om, hvor langt et rør kan "springe", hvis det under fald rammer eksempelvis et stålrør. Han vil i hvert fald anbefale, at man står mindst 5 meter væk. Hvis man vil være sikker på ikke at blive ramt, skal man holde sig helt væk. Virksomheden har fortsat ikke kunnet finde noget svar på, hvordan uheldet kunne ske.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han på ulykkesstedet fik oplyst, at de fire rør var bundet sammen med et tov, der var snurret to gange om rørene. Ud fra oplysningerne vurderede han, at den anvendte metode var uforsvarlig. Han fik ikke forevist, hvorledes sammenbindingen var foretaget, og han fik ikke oplyst, hvilken knude der var benyttet. Da der var tale om glatte rør, ville metoden efter hans opfattelse være uforsvarlig, uanset hvilken type knude, der var anvendt. Han havde ikke på forhånd kendskab til den anvendte metode. Han fik at vide, at den tilskadekomne stod ca. 3 meter fra hejset, da han blev ramt af røret. Vidnet skridtede afstanden op og noterede den i sin rapport. Hvis han fik at vide, at der nu ville falde et rør ned fra 12 meters højde, ville han stille sig 10 meter væk.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at røret væltede ham omkuld. Han stod nok 2-3 meter fra stilladset og 3-4 meter fra hejsen, da ulykken skete. Det første rør, der faldt ned, ramte stilladset og røg som et projektil ind i ryggen på ham. Der var ikke nogen, der på forhånd advarede om, at der nu blev hejst rør op. Der var blevet hejset ting op næsten hele dagen. Rørene blev bundet sammen med en "lassoløkke". Han har ikke bemærket en ekstra løkke. Han har fortsat mén efter ulykken. Når han kommer hjem fra arbejde, har han ondt i halebenet, og han går til behandling for det.

Vidne 3 har forklaret, at han er faglærer på AMU-centret. Han underviser stilladsarbejdere i, hvordan man opsætter og nedtager stilladser. Det er sædvanligt, at rør skal hejses op i lodret stilling, og der bliver undervist i, hvilken metoden man da skal benytte. Eleverne bliver instrueret i, at de skal sikre sig, at grejet er mærket, at det er i god stand, og at det skal passe til opgaven. Han anbefaler eleverne, at de binder et passende tov omkring rørene, således at der ca. 1/3 nede bindes et tov fast med et dobbelt halvstik, der gives en ekstra "turn". Den metode anbefales også, når der anvendes et glat tov. Det er vigtigt, at tovet rører alle rør, at der er "ordentligt bid". Han forklarer eleverne, at de ikke bør hejse mere end 2-3 rør op ad gangen. Han vil dog ikke sige, at det er uforsvarligt at hejse fire rør op ad gangen. Han har aldrig været ude for, at rør er faldet ud af tovet. Der undervises ikke i anvendelsen af koggermetoden. Den bruges ham bekendt ikke ude på arbejdspladserne. Der bliver undervist i bl.a. faldparablen. Eleverne lærer, at højden x 1,25 er lig med afstanden i andenpotens.

Vidne 4 har forklaret, at han siden 1997 har været ansat iT ApS , hvor han er daglig arbejdsleder. På ulykkesdagen talte han ikke med ophejsningsmedarbejderen om sikkerheden ved ophejsningen. Der var 8 meter fra trappesøjlen til det sted, hvor den tilskadekomne lå, da vidnet kom til stede. Han ved ikke, om den tilskadekomne var blevet flyttet. Han har aldrig set rør blive hejset op med en enkelt binding, og hvis han så det, ville han påtale det. Han var klar over, at der ifølge reglerne skulle afspærres. Grunden til, at man undlod dette var, at man herved ville spærre adgangsvejen. Under opsætning af stillads i den modsatte side, hvor der var det samme problem med færdselsvejen, foretog man en afspærring, således at man ikke kunne gå igennem, men det ville produktionschefen på virksomheden A ikke acceptere. Man overvejede ikke, at foretage midlertidige afspærringer. Hvis man havde foretaget en afspærring, ville den ikke have dækket det område, hvor den tilskadekomne lå.

Vidne 5 har forklaret, at han har været stilladsarbejder i 2-2½ år. Det var ham, der stod ved hejsen på ulykkestidspunktet. Han satte en løkke om rørene og snurrede derefter tovet om to gange. Det gør han altid, når der skal hejses mere end et rør op ad gangen. Da han hørte suset fra det første rør, der var faldet ud af tovet, råbte han "væk!", og vidne 2 sprang baglæns. Han tror ikke, vidne 2 blev ramt af noget rør. Det er hans opfattelse, at vidne 2 kom til skade ved at ramme kantstenen, da han sprang tilbage. Vidne 2 stod med front mod hejseværket, da ulykken skete. Han havde, før ophejsningen blev påbegyndt, set, at vidne 2 stod ved "kantstenen", og han vurderede, at der ikke var nogen sikkerhedsrisiko. Vidne 2 blev ikke flyttet, før ambulancen kom. Han kan ikke sige, hvor tæt en kollega skal være på hejsen, før han vil bede vedkommende om at flytte sig. Han er ikke uddannet stilladsarbejder, men har taget et kursus på 3 uger. Han er bekendt med, at der findes nogle sikkerhedsforskrifter. Han er næsten sikker på, at han sagde til vidne 2, at der nu ville blive hejst rør op, også selv om der efter hans vurdering ikke var nogen risiko. Det første rør faldt ned 30-40 cm fra vidnets hoved. Hvis vidne 2 er blevet ramt af et rør, kan det kun være det rør, der ramte stilladset. Han mener ikke, at der først kan have været et andet rør, der susede ned tæt på vidne 2.

Såfremt landsretten ikke finder det bevist, at rørene alene var sammenbundet med en hæftning, har anklagemyndigheden efter sin endelige påstand påstået frifindelse af tiltalte for den del af tiltalen, der vedrører den anvendte ophejsningsmetode.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af direktør C’s, vidne 5’s og vidne 4’s vidneforklaringer kan det ikke afvises, at rørene blev hejset op i bundter bestående af 4 rør, ved at rørene blev bundet sammen med et dobbelt halvstik og en ekstra ombinding. I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand frifindes tiltalte derfor for denne del af tiltalen.

Tiltalte har i forbindelse med ophejsning af rør til en højde af 18 meter som sikkerhedsforanstaltning overladt det til en ikke uddannet stilladsarbejder med kun 2-2½ års erfaring at sørge for, at der ikke var personer, der opholdt sig for tæt på ophejsningsstedet, samtidig med, at denne person skulle sørge for fastgørelse af rørene. Herved har tiltalte tilsidesat sin forpligtelse til at tilrettelægge arbejdet fuldt forsvarligt. Tiltalte er derfor skyldig i denne del af tiltalen.

Bøden findes passende at kunne fastsættes til 20.000 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom ændres, således at tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 20.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. 

Indhold

Indhold

Henter PDF