Udskrift af dombogen for straffesager for retten i Grenaa
Dom afsagt den 19. februar 2004 - s.nr. 1.00588/03
Anklagemyndigheden mod T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 19, stk. 2, ved at arbejdet den 22. maj 2003 på virksomheden T A/S ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat vidne 3, for at undersøge en utæthed i taget over produktionslokalet, færdedes på taget, som bestod af ikke bæredygtige eternitplader, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod gennemstyrtningsfaren, hvilket medførte, at en eternitplade brast, da vidne 3 trådte ud på den, hvorved han styrtede ca. 3,5 meter ned på gulvet i produktionslokalet og kom til skade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 25.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet vidneforklaringer af direktørerne vidne 1 og vidne 2 og vidne 3. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Der har været fremlagt fotos fra uheldsstedet.
Rettens bemærkninger:
Det fremgår af de afgivne forklaringer, at der siden recirkulation af luften i produktionshallen blev forbudt for 4-5 år siden ikke har været behov for regelmæssig færdsel på taget i forbindelse med produktionen.
Vidne 3 har forklaret, at han ikke er blevet bedt om at undersøge taget eller har gjort det med ledelsens vidende.
På denne baggrund har vidne 3’s færdsel på taget ikke haft en sådan naturlig tilknytning til vidnets arbejdsopgave, at virksomheden kan holdes ansvarlig for den manglende sikkerhed i forbindelse med vidnets færdsel på taget.
Tiltalte frifindes derfor for tiltalen.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for straffesager Retten i Grenaa
For selskabet mødte direktørerne vidne 1 og vidne 2.
Direktørerne nægtede sig på selskabets vegne skyldige.
Vidne 1 forklarede, at virksomheden har 26 ansatte. Vidne 3 har været i virksomheden i 30 år. Vidne 3 passer en kehlemaskine. Vidnet var på kontoret, da vidne 3 faldt ned. Vidne 3 var gået op på taget, fordi det gennem længere tid havde dryppet fra taget efter kraftige regnskyl. På et sikkerheds- og samarbejdsudvalgsmøde 3-6 måneder tidligere var det blevet sagt, at medarbejderne ikke måtte gå på taget. Der var ikke blevet sagt noget om, at vidne 3 ville gå på taget. Vidne 3 havde brugt en stige, som han havde sat mod taget på en lav mellembygning mellem to haller. Vidne 3 har været sikkerhedsrepræsentant i 15 år og har deltaget i de lovpligtige § 9 kurser. Frem til 1998/99 blev luften i produktionshallerne recirkuleret. Filterposerne på udsugningen skulle skiftes ca. en gang årligt og det deltog vidne 3 i, men det har ikke foregået de sidste 5 år.
Vidne 2 bekræftede forklaringen og forklarede supplerende, at han opholdt sig i sliberiet i mellembygningen, da vidne 3 faldt gennem taget.
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han har arbejdet på virksomheden siden 1967. Frem til 1999 var han jævnligt på taget, når spjældene på udsugningen skulle stilles om og filterposerne skiftes. Nu må luften ikke længere recirkuleres. De seneste i hvert fald 2 år, har han ikke været på taget. Han var gået op på taget på eget initiativ for at se, om han kunne finde årsagen til, at det dryppede fra taget. Forholdet havde været drøftet på et sikkerhedsudvalgsmøde et halvt års tid tidligere. Der blev talt om, at vidne 2 og vidne 1 ville undersøge taget. De havde også været oppe på den anden hal, men ikke på den, hvor vidnet faldt gennem taget. Vidnet mener ikke, der blev talt om, at de ikke måtte færdes på taget. Han gik op for at tælle, hvor mange plader, der skulle bestilles. Normalt skulle han træde der, hvor der er skruer, men han må jo have trådt ved siden af. Vidnet ville gå ovenfor ovenlysvinduerne for at nå frem til en tilstoppet ventilationsventil. Ved faldet mod gulvet fik vidnet skulderbrud, brud på ribbenene og en revne i hofteskålen. Han var indlagt i 3 uger og sad i kørestol i 3 måneder, derefter startede han på nedsat tid. Fra ca. 1. december arbejder han på fuld tid. Vidnet har været sikkerhedsrepræsentant i mange år og burde være den sidste til at begå en sådan dumhed.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med anklageskriftet.
T A/S har påstået stadfæstelse.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at virksomheden udelukkende producerer mindre emner i træ, f.eks. håndtag og klodser. Det havde dryppet ned fra taget i mange år, men det var ikke det store problem. Det havde således ikke været nødvendigt at sætte spande op. På mødet i sikkerheds- og samarbejdsudvalget blev det besluttet, at han selv eller vidne 2 skulle se på taget. Det blev nævnt under eventuelt og er derfor ikke medtaget i referatet fra mødet.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han var beskæftiget med forefaldende arbejde på virksomheden, når han ikke arbejdede ved en maskine. På et tidspunkt af den dag, da ulykken skete, havde han ikke så meget at lave, og han bestemte sig for at gå op på taget og se efter utæthederne. Det var nok 2-3 år siden, han sidst havde været deroppe. Det var hans tanke, at han ville fortælle vidne 2 og vidne 1, hvor det var galt, og hvor mange plader der skulle udskiftes. Han kan ikke huske, om det på sikkerheds- og samarbejdsudvalgsmødet blev nævnt, at de ansatte ikke måtte gå på taget, men vidne 2 og vidne 1 sagde, at de ville sørge for reparation af taget, og de havde nogen tid efter mødet efterset taget på en anden af virksomhedens bygninger. Der var kun en af hans kolleger, der var klar over, at han gik derop.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det tiltalte selskab producerer mindre emner i træ. Dets ledelse havde ikke bedt vidne 3 om at gå op på taget, men derimod tilkendegivet selv at ville sørge for, at utæthederne blev udbedret, og ledelsen var ikke bekendt med, at vidne 3 alligevel gik derop. Landsretten finder, at vidne 3’s aktivitet på taget ikke har haft en sådan forbindelse med arbejdet i virksomheden, at der er grundlag for at gøre selskabet ansvarlig for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, i anledning af hans tilskadekomst. Landsretten tiltræder derfor, at det tiltalte selskab er frifundet.
Det forhold, at vidne 3 - som det må lægges til grund - indtil for ca. 5 år siden færdedes på taget for at indstille spjæld og udskifte filterposer, kan ikke føre til noget andet resultat.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Sagens omkostninger for landsretten betales af statskassen.