Udskrift af dombogen for Københavns Byret
Dom afsagt den 20. august 2003 af Københavns byret 28. afdeling i sag nr. 28.16197/02,
anklagemyndigheden mod tiltalte T A/S
Politidirektøren i København har under denne sag ved et anklageskrift af 8. juli 2002 og tillægsanklageskrift af 20. juli 2003 rejst tiltale mod selskabet T A/S for overtrædelse af
1.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 20, stk. 1, ved den 20. november 2001 på byggepladsen A at have udført arbejde på tilbygningens 4. sal uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet 3 ansatte arbejdede på øverste dæk ved trappeskakten, selv om der ikke var etableret rækværk eller anden afspærring, således at der kunne ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag hvorved der var fare for skade på liv eller helbred.
2.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38 jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, stk. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 4 og § 9 stk. 1, jf. stk. 3, ved den 14. januar 2002 på byggepladsen B at have arbejdet på gavlen af en bygning i mere end 2 meters højde, uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat arbejdede på en stige i ca. 2 meters højde over gangarealet på en ca. 0,9 m bred pudsgang og dermed over rækværket på gangen og ca. 18 meter over terræn uden sikring mod nedstyrtning, og idet den ansatte benyttede begge hænder til arbejdet, hvilket medførte at den ansatte ikke holdt fast på stigen med hænderne, alt hvorved der var fare for liv eller helbred.
3.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38 jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, stk. 1, ved den 14. januar 2002 på byggepladsen B at have arbejdet med isoleringsarbejde på en gavlvæg i mere end 2 meters højde uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat arbejdede/færdedes på en pudsgang ca. 16 meter over terræn på et sted, hvor ca. 5 meter af det etablerede rækværk var fjernet og uden, at der var etableret anden sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fare for skade på liv eller helbred.
4.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 7, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 1 samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 26, ved den 19. september 2002 på byggepladsen C at have ladet udføre arbejde med nedskæring af spunsjern uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede med nedskæringen uden at der var foretaget sikring imod, at spunsjernet kunne vælte ned over ham, hvilket medførte, at han kom til skade, da et spunsjern væltede ned over ham.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en skærpet bøde på 130.000 kr.
Det tiltalte selskab har påstået frifindelse, subsidiært en mindre bøde end påstået af anklagemyndigheden.
Det tiltalte selskab er tidligere straffet for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven, senest ved bødevedtagelse i Københavns byret den 14. august 2000, bøde 40.000 kr., bødeforlæg fra Københavns Politi af 2. oktober 2001, bøde 25.000 kr., bødeforlæg fra politimesteren i Gentofte af 26. februar 2002, bøde 30.000 kr., bødeforlæg fra politimesteren i Gladsaxe af 10. maj 2002, bøde 50.000 kr., bødeforlæg fra politimesteren i Esbjerg af 24. maj 2002, bøde 75.000 kr.
Repræsentant G fra det tiltalte selskab samt vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5, vidne 6, vidne 7 og vidne 8 har afgivet forklaringer. Forklaringerne fremgår af retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Ad. forhold 1.
Efter forklaringen fra vidne 3 lægger retten til grund, at han ved ankomsten til byggepladsen bemærkede 2 personer, der stod ved trappeskakten, hvor der ikke var etableret rækværk, og at han da han kom op til øverste dæk så en person stå umiddelbart ved trappeskakten. Endvidere var en person i færd med at lave armeringsarbejde nogle meter fra trappeskakten. Yderligere en person befandt sig nogle meter fra trappeskakten.
Retten må yderligere lægge til grund, at arbejdsdækket ved trappeskakten ikke var forsynet med rækværk eller en sikkerhedsmarkering, og at der på dette sted kunne ske fald på mere end to meter til det omgivende underlag.
Da de ansatte der opholdt sig på arbejdsdækket herefter ikke var sikret imod at kunne styrte ned ved trappeskakten i forbindelse med deres ophold og arbejde på arbejdsdækket, findes det tiltalte selskab skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Ad. forhold 2.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at arbejdet blev udført på gavlen af en bygning på en ca. 0,9 m bred pudsgang, hvor den ansatte stod på en stige, der stod i spænd mod en betonkant, og at personen stod i ca. 2 meters højde over gangarealet og over rækværket, der var ca. 1,5 m højt og ca. 18 meter over terræn.
Efter forklaringen fra vidne 3 kan yderligere lægges til grund, at medarbejderen bl.a. monterede stålbeslag, der vejede flere kg., hvorfor pågældende var nødt til at holde fast i beslaget med en hånd, mens han skruede beslaget i med den anden hånd, hvorfor det ikke var muligt samtidig at holde fast i stigen eller andet.
Retten finder at det ikke kan udelukkes, at medarbejderen i forbindelse med arbejdet, hvor han monterede beslagene ved brug af begge hænder, ville kunne miste balancen og falde bagover, hvorved der var fare for, at han kunne falde ud over rækværket og styrte de 18 m ned på det omkringliggende terræn. Da der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger mod en sådan personnedstyrtning, findes det tiltalte selskab skyldig i tiltalen.
Ad. forhold 3.
Efter bevisførelsen må retten lægge til grund, at der blev udført isoleringsarbejde på en pudsvæg ca. 16 m over terræn, at der var etableret rækværk, men at ca. 5 meter af rækværket midlertidigt var fjernet i forbindelse med indhejsning af materialer.
Ved forklaringen fra vidne 3 finder retten det godtgjort, at han så den medarbejder, der udførte isoleringsarbejdet gå frem og tilbage på pudsgangen i det område, hvor rækværket var fjernet.
Retten finder, at der ved medarbejderens færden i området hvor rækværket var fjernet var fare for, at pågældende kunne styrte ud over kanten af pudsgangen. Da der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger mod dette, findes det tiltalte selskab skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Ad. forhold 4.
Efter bevisførelsen lægges til grund, at den ansatte var i færd med at skære et stk. spunsjern ned, der var 2,8 m langt og i alt målte ca. 5,488 m2 og vejede 438,04 kg, da spunsjernet væltede ned over ham, således at han kom til skade.
Retten kan yderligere lægge til grund, at der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger, herunder i form af anhugning til kran e.a.
Retten finder, at arbejdet med nedskæring af et opretstående spunsjern af en sådan størrelse og med en sådan vægt som det omhandlede kunne frembyde en fare for, at spunsjernet i forbindelse med nedskæringen faldt ned over den person, der arbejdede med nedskæringen. Da der ikke var truffet nogen sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod dette, findes det tiltalte selskab skyldig i tiltalen.
Straffen fastsættes efter Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38 jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 20, stk. 1, § 22, stk. 1 og § 26, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 4 og § 9, stk. 1, jf. stk. 3 og bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 7, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
Da der i forholdene 1‑3 har været fremkaldt fare for skade på liv eller helbred og i forhold 4 er sket skade på person, er straffen som ovenfor anført tillige fastsat i medfør af Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1, hvorfor udgangspunktet for bødefastsættelsen efter en strafskærpelse er 25.000 kr. for hvert forhold.
Da de forhold som det tiltalte selskab tidligere er dømt for efter Arbejdsmiljøloven også har vedrørt tilsidesættelse af sikkerhedsforskrifter for medarbejdere, findes straffen endvidere at skulle forhøjes, hvorfor straffen samlet fastsættes til en bøde på 130.000 kr.
Et erstatningskrav udskydes til eventuel behandling ved erstatningsnævnet.
Thi kendes for ret:
Det tiltalte selskab T A/S straffes med en bøde på 130.000 kr.
Det tiltalte selskab skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for Københavns Byrets 28. afdeling
Tiltalte T A/S var mødt ved repræsentant G.
Repræsentant G for T A/S forklarede ad forhold 1, at de faktiske forhold på stedet var som beskrevet i anklageskriftet. Der manglede således noget rækværk idet rækværket var ved at blive etableret.
Forevist foto, sagens bilag 8 oplystes, at en sikkerhedsmedarbejder ses i færd med at etablere rækværket. Der var ikke blevet arbejdet på pladsen. Sikkerhedsmedarbejderen står på dækket og etablerer rækværket. På foto 1 er det alene personen med sikkerhedshjelm, der er en medarbejder fra T A/S. Den anden person er en elektriker fra et andet firma, som ikke havde noget med T A/S at gøre. Rækværket blev monteret 1 meter inde på dækket. Normalt placeres rækværk helt ude ved kanten, men i den aktuelle situation ville man placere rækværket så langt inde som muligt. Såfremt man havde placeret rækværket længere inde ville der være risiko for, at nogen ville gå om på den anden side af afskærmningen. Ved monteringen af rækværket stod medarbejderen derfor mere end 1 meter inde på dækket under arbejdets udførelse. Rækværket blev samlet på jorden, før det blev hejst op og monteret. Rækværket omkring trappeskakten blev tilvirket på stedet, hvilket er normal procedure.
Repræsentant G for T A/S forklarede ad forhold 2, at de faktiske forhold på stedet var som beskrevet i anklageskriftet.
Forevist fotos, bilag 12, oplystes vedrørende foto nr. 4, at man ser en medarbejder, der er i færd med, at afkroge et element efter at have fastgjort det. Stigen er anbragt på en 0,9 meter bred pudsgang. Der er endvidere etableret et rækværk, der er 1,50 meter højt. Dette rækværk er 30‑40 cm højere end sædvanligt. Medarbejderen var ikke, og måtte ikke være spændt fast med en line. En løsning med stillads eller lift ville være mere risikabel og ubehagelig for medarbejderen. Ved brug af lift ville der være en risiko for, at man kom i klemme. Endvidere ville det være nødvendigt at fjerne rækværket. Den anvendte fremgangsmåde er den sædvanlige i branchen og hos T A/S har man ikke kendskab til andre måder at løse opgaven på. Såfremt medarbejderen var faldet ned af stigen ville han være landet på pudsgangen. Et fald ud over rækværket ville forudsætte, at stigen blev ført bagover. Det er ikke umiddelbart muligt at påvise, hvad der skulle få stigen til at komme i et sådan bagudrettet fald.
Forevist sagens bilag B og C oplystes, at man her ser en tegning af pudsgangen og rækværket mm. Endvidere ses, hvordan stigen er sat i spænd mod den højkant, der var etableret på pudsgangen. Stigen ville derfor ikke umiddelbart kunne komme i bevægelse bagover.
Repræsentant G for T A/S forklarede ad forhold 3, at de faktiske forhold på stedet var som beskrevet i anklageskriftet.
Forevist sagens bilag 12, foto 1‑3 bekræftedes, at der manglede et stykke rækværk. Årsagen var, at en medarbejder fra tømrerafdelingen var ved at hejse gipsplader op. Tømreren havde demonteret rækværket, og skulle reetablere det, når han var færdig med at hejse gipsplader op. Hullet i rækværket var etableret ud for hullet i facaden. Medarbejderen der ses på foto 1‑3 var i færd med at etablere isolering på gavlvæggen. Hans arbejdsfunktion var ikke ved hullet i facaden, men der skulle isoleres på såvel højre som venstre gavlvæg i forhold til hullet i facaden. lsoleringsmaterialet var placeret på venstre side af hullet længere nede af pudsgangen og isoleringsarbejdet blev foretaget fra materialets placering og i retning mod hullet i facaden. Det kan ses, at medarbejderen endnu ikke er nået frem til hullet i facaden, idet der endnu ikke er påført isoleringsmateriale på dette sted.
Repræsentant G for T A/S forklarede ad forhold 4, at en medarbejder skulle fjerne spunsjern på stedet. Spunsjern kan enten trækkes op i fuld længde eller skæres væk. I den konkrete situation valgte man at skære dem væk. Det spunsjern, der væltede kan godt have være 3 x 2 meter og have vejet 3‑400 kg. Medarbejderen skar først en kile i spunsjernet og fjernede kilen hvorefter han fra den modsatte side skar spunsjernet igennem ud fra det sted hvor kilen var fjernet. Herefter skulle spunsjernet vælte i den modsatte retning af medarbejderen. Af uforklarlige årsager faldt spunsjernet ned over medarbejderen. Der var ikke tale om en tilfældig løsningsmodel, men om den fremgangsmåde, der er sædvanlig i branchen. Spunsjernet kunne i toppen havde været fæstnet til en kran, men dette valgte man ikke at gøre, når spunsjernene kun var 3 meter lange. Efterfølgende har man overvejet situationen og efter drøftelse med Arbejdstilsynet har man rykket grænsen for, hvornår man lader spunsjernene fæstne til en kran. Man har herved ønsket at tækkes Arbejdstilsynet. Man har ikke selv vurderet, at behovet var der, da man ikke tidligere har været ude for tilsvarende ulykker, og ulykken er helt uforklarlig.
Som vidne mødte vidne 1, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 1, at han var formand på byggepladsen den 20. november 2001, da Arbejdstilsynet kom på uanmeldt tilsyn. Arbejdstilsynet påtalte rækværket ved trappeskakten på øverste etage. Vidnet havde instrueret sikkerhedsmedarbejderen D i at etablere rækværket. Medarbejderne ansatte E, vidne 2, og sikkerhedsmedarbejder D var på dækket for at lave noget armering. De arbejdede ikke i nærheden af trappeskakten og kom ikke op på dækket gennem trappeskakten. Han førte selv tilsyn med stedet, og de tre medarbejdere befandt sig ikke i nærheden af trappeskakten. På sagens bilag 8, foto nr. 2 ses sikkerhedsmedarbejder D i færd med at lave rækværk rundt om trappeskakten. Rækværket blev placeret 1 meter inde på dækket. Noget af rækværket blev lavet på jorden og hejst op. Andre dele af rækværket blev lavet på dækket. Sikkerhedsmedarbejder D ses i færd med at lave det han var blevet instrueret om, han skulle lave på stedet. På foto nr. 1 ses sikkerhedsmedarbejder D iført sikkerhedshjelm. Den anden person er ikke en medarbejder fra T. Der er formentlig tale om en elektriker fra et andet firma, der arbejdede på stedet.
Som vidne mødte vidne 2, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 1, at han den 20. november 2001 var ansat hos T A/S. Han var på stedet da Arbejdstilsynets repræsentant kom. Vidnet var i færd med at lave armeringsarbejde på 4. sal. Han arbejdede sammen med en kollega om dette. Endvidere var sikkerhedsmedarbejder D på stedet, idet han var ved at sætte rækværker op. På sagens bilag 8, foto nr. 2 ses sikkerhedsmedarbejder D i færd med, at lave rækværket ved trappeskakten. Vidnet og hans kollega befandt sig 5‑6 meter fra trappeskakten, hvor de lavede armeringen. Ingen af dem var på noget tidspunkt i nærheden af trappeskakten. De kom op til stedet ad en ventilationskanal hvortil der var fastgjort en stige. På foto nr. 1 ses sikkerhedsmedarbejder D, den anden medarbejder er ikke fra T A/S, idet den pågældende er iført mørkt arbejdstøj. Alle fra T A/S var iført hvidt arbejdstøj og sikkerhedshjelm. Den pågældende person var formentlig elektriker fra et andet firma, der arbejdede på stedet.
Som vidne mødte vidne 3, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 1, at han den 20. november 2001 foretog tilsyn på pladsen. Han passerede området, og idet han så op, så han to personer stå ved en trappeskakt. Der var ikke rækværk ved området, hvorfor han gik op gennem trappen og tog kontakt til de personer, der befandt sig på stedet. Han så en person stå umiddelbart ved trappeskakten. Han ved ikke, hvad denne person udførte af arbejde. En person var i færd med at lave armeringsarbejde nogle meter fra trappeskakten. Den tredje befandt sig nogle meter fra trappeskakten. Når området ikke er sikret med rækværk er det ikke tilladt at udføre arbejde på stedet. I hvert fald skulle der ud fra trappeskakten havde været etableret en markering i en 2 meters afstand fra denne. Såfremt en af medarbejderne var i færd med at sætte rækværk op ved trappeskakten er det vidnets vurdering, at den pågældende burde havde været iført faldsikringsudstyr. Dette fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om brug af faldsikringsudstyr. Medarbejderen der befandt sig på stedet var kommet derop af en anden adgangsvej end trappeskakten.
Som vidne mødte vidne 4, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 2, at han er projektleder i T A/S. På den konkrete opgave var han projektleder for isoleringsarbejdet. Forevist sagens bilag 12, foto 4 og 5 oplyste vidnet, at der under et arbejdspladsvurderingsmøde blev vurderet, at den mest sikre måde at udføre arbejdet på var ved benyttelse af stige og ikke ved rullestillads og lift. Medarbejderen på stigen kan godt have stået 16‑18 meter over terræn, men pudsgangen var omkring 1,5 meter bred og rækværket ligeledes 1,5 meter høj. Stigen stod endvidere i spænd mod en opkant, og var derfor fuldt sikret mod nedskridning. Såfremt medarbejderen faldt ned af stigen, ville han lande på pudsgangen. Man vurderede, at der ikke var nogen risiko for, at den pågældende kunne falde ned af stigen og ud over rækværket. Efter at Arbejdstilsynet have grebet ind begyndte man at bruge lift, men det var uhensigtsmæssigt, og en mere besværlig fremgangsmåde. Medarbejderen der stod på stigen, benyttede ikke under arbejdet to hænder. Med den ene hånd holdt han således hele tiden fast i stigen, eller det der var monteret.
Vidnet forklarer vedr. forhold 3, at man på foto nr. 1‑3 (bilag 12) ser en medarbejder der er i færd med at sætte isolering op på venstre side af dørhullet. Vidnet anslog, at medarbejderen arbejdede i et område, der var 2-3 meter fra dørhullet. Senere skulle der også opsættes isolering på højre side af dørhullet, men vidnet vurderede, at der ville være mindst en times yderligere arbejde på venstre side førend arbejdet skulle påbegyndes på højre side af dørhullet. Nogle tømrere havde fjernet et stykke af rækværket for at hejse gipsplader op. Tømrerne kom ikke fra T A/S men fra firmaet F. Vidnet vurderede, at rækværket ville blive sat op forinden medarbejderen skulle arbejde på højre side af døråbningen. Han var ikke selv tilstede den pågældende dag, og det var derfor hans formand, der førte tilsyn og instruerede på stedet. Selv ville han have vurderet, at det var i orden at medarbejderne arbejdede på venstre side af døråbningen, og 2-3 meter fra hullet i rækværket, idet medarbejderne ikke skulle passere hullet i rækværket, og derfor ikke ville være i fare. I tilfælde som det foreliggende, hvor tømrerne hurtig ville reetablere rækværket, og hvor man ikke skulle passere forbi hullet er det ikke sædvanlig procedure at opsætte en midlertidig afspærring.
Som vidne mødte vidne 5, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 2, at han var formand på pladsen og til stede da medarbejderen fra Arbejdstilsynet kom. Vidnet havde instrueret medarbejderne og førte tilsyn med opgaven. Det var bestemt, at arbejdet skulle udføres med stige som man sædvanligt gør i branchen ved lignende opgaver. Der var ikke plads til stillads. Det var ikke hensigtsmæssigt at bruge lift på grund af pladsforholdene i kurven. Det ville give dårlige arbejdsstillinger, idet man skulle ligge ned i kurven under dele af arbejdet. Der var endvidere en klemningsrisiko. På stigen står man derimod fast og sikkert, idet stigen er låst fast mod kanten på elementet. Stigen kan derfor ikke skride hvilket ses på bilag B. Arbejdet blev udført med en hånd, mens man holdt fast i stigen eller elementet med den anden hånd. Såfremt medarbejderen faldt ned fra stigen ville han falde lodret ned på altanen. Han kunne ikke falde ud over kanten. Der var således ingen faldrisiko. Vidnet har instrueret medarbejderne i opgaven, og den er blevet udført efter instruktionerne. Såfremt medarbejderne skulle kunne falde ud over rækværket, ville det kun kunne ske ved en bevidst handling, hvor den pågældende selv havde foretaget et kraftigt afsæt, således at stigen blev skubbet fra muren og i retning mod rækværket. Rækværket var højere end sædvanligt. Det var ikke muligt at lave et endnu højere rækværk med de gængse metoder. Det ville endvidere ikke indebære en sikkerhedsmæssig forskel.
Vidnet forklarer vedr. forhold 3, at isoleringsmaterialet lå på venstre side af hullet i bygningen. Det var på samme side som arbejdet blev udført. Næste dag skulle man fortsætte på højre side af døråbningen. Nogle tømrere havde fjernet et stykke rækværk lige ud for døråbningen, idet man skulle hejse materiale ind. Vidnet vurderede at de viste fotos er taget umiddelbart efter, at indhejsningen er færdig, og man skal til at sætte hegn på igen. Medarbejderen på foto 3 er dækket af rækværket, idet han står omkring 2 meter fra døråbningen. Medarbejderen er klar over, at hullet var etableret, og han passerede ikke forbi hullet. Også på foto nr. 1 står medarbejderen bag rækværk. Han har ikke set medarbejderen ud for hullet, og ingen har passeret forbi, idet man ikke havde opgaver på den anden side af åbningen.
Som vidne mødte på ny vidne 3.
Vidnet forklarer vedr. forhold 2, at han den 14. januar 2002 ankom til stedet. Han så to ansatte der var i færd med at montere plader. En medarbejder stod på en stige på pudsgangen. Han foretog ikke opmåling men vurderede at pudsgangen var 0,9 meter bred. Medarbejderen skulle montere nogle beslag og efterfølgende fastsætte forplader i beslagene. Stålbeslaget vejer flere kilo, hvorfor man er nødt til at holde fast i beslaget med en hånd mens man skruer det fast med den anden hånd. Selvom man kunne udføre funktionen med en hånd, ville det stadig være i strid med arbejdsmiljøloven at arbejde på stigen i den nævnte højde og under de foreliggende forhold, uden et højere rækværk. Såfremt medarbejderen faldt bagover ville han på grund af kroppens tyngdepunkt blive slynget bagover og ud over rækværket. Stigen stod i spænd mod en betonkant, og var derfor solidt fastgjort. Men medarbejderen var ikke sikret mod et eventuel fald bagover. I stedet for rækværket kunne man have lavet en afskærmning. Efter drøftelse med en sikkerhedsleder blev arbejdet fortsat ved brug af lift. I forbindelse med betonmontage er det normalt at arbejde fra stige. Men bygningskonstruktionen i det foreliggende tilfælde med en pudsgang på omkring 0,9 meter og et fald på i alt 16 meter er en atypisk situation der fordrer, at man anvender en anden metode.
Vidnet forklarer vedr. forhold 3, at han stod på gaden på vej ind i bygningen, da han bemærkede en medarbejder, der var i færd med at foretage isoleringsarbejde på et sted, hvor rækværket var fjernet. Han så medarbejderen gå frem og tilbage i området, hvor der ikke var rækværk, og så herunder at medarbejderen flere gange gik ind gennem åbningen i bygningen muligvis for at hente materiale. På sagens bilag 12, foto 1 ses medarbejderen stå lige ved kanten på det sted, hvor der var fjernet rækværk. Da vidnet nåede op på pladsen var rækværket reetableret, men han kunne konstatere, at det stykke rækværk der var blevet fjernet, havde været ca. 5 meter langt.
Som vidne mødte vidne 7, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer vedr. forhold 4, at han var i færd med at skære et spunsjern ned. Værkføreren havde anvist, at han skulle skære en kile ind som ved fældning af træer, således at spunsjernet væltede i modsatte retning af ham selv. Han har foretaget nedskæring af spunsjern gennem 10-15 år efter denne procedure, og har aldrig før været ude for, at spunsjernet væltede til den modsatte side. I det foreliggende tilfælde skar han kilen som han plejer, men af en uforklarlig grund væltede spunsjernet ned over ham. Spunsjernet var omkring 2,5 x 2 meter stort og vejede formentlig 2-300 kg. I det tilfælde hvor man skar større stykker spunsjern af fastsatte man toppen af stykket til en kran. Efterfølgende har Arbejdstilsynet anbefalet, at man i videre omfang anvender metoden hvorefter spunsjernet fastgøres til en kran, og dette gør man nu. Ved ulykken blev vidnets ryg beskadiget. Han var sygemeldt i 4 uger og har stadig gener efter ulykken, men han kan arbejde. Han tog forbehold om spørgsmålet om erstatning, idet det ikke er muligt at gøre kravet endeligt op på nuværende tidspunkt.
Som vidne mødte vidne 6, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer, at man i en sikkerhedsgruppe havde planlagt arbejdsmetoden. Man fandt det mest hensigtsmæssigt at skære spunsjernene skråt således, at de kun kunne falde til en side. De længste spunsjern, der typisk var længere end 2-2,5 meter anhuggede man i toppen til en kran. Ved de kortere spunsjern var man sikker på at stykkerne ville falde væk fra manden, der skar dem. Arbejdsmetoden er den sædvanlige, og han har ikke hørt om tilsvarende ulykker. Man har ikke kunne finde en teknisk forklaring på ulykken. Efterfølgende er man gået over til i videre omfang at anhugge spunsjernene i toppen. Fremover vil man formentlig gøre det med stykker der er over 1-1,5 meter lange. Man gør dette fordi Arbejdstilsynet har påbudt det, og ikke fordi man vurderer, at den anden fremgangsmåde er uforsvarlig.
Som vidne mødte vidne 8, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer, at han den 19. september 2002 kom til stedet efter at ulykken var sket. Han så, at der på stedet lå et stykke spunsjern som den tilskadekomne havde været i færd med at skære ned, da jernstykket faldt ned over ham. På stedet målte vidnet spunsjernet op til 5,488 kvadratmeter. Han beregnede vægten til 438,04 kg. Spunsjernet skulle have været sikret mod utilsigtet væltning eventuelt ved anhugning til kran. Elementer der vejer flere hundrede kilo skal sikres således, at de ikke kan vælte ned over nogen. Ved træfældning skærer man ikke på samme måde som ved skæring af spunsjern. I træ kan snittene lægges således, at snittet i sig selv får træet til at vælte til den rigtige side. Vidnet vurderer, at man ikke kan lægge samme slags snit i jern. Allerede af den grund at jernets tykkelse er anderledes, end træstykkets, og materialets konsistens og dimension i øvrigt ikke er den samme.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Københavns Byrets 28. afdelings dom af 20. august 2003 (28.16197/02) er anket af T A/S med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af repræsentant G for T A/S samt vidne 3, vidne 1, vidne 2, vidne 4, vidne 5, vidne 7 og vidne 8. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Den forklaring, der i byretten er afgivet af vidne 6, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.
Landsrettens bemærkninger:
Forhold 1
Efter bevisførelsen for landsretten kan det ikke udelukkes, at den person, som blev konstateret stående ved trappeskakten, var en af de 2 personer, som vidne 3 så nedefra, og at denne var i færd med at etablere den resterende del af rækværket om trappeskakten. Som tiltalen er rejst er der ikke grundlag for at dømme for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen for sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med dette arbejde.
Da det endvidere efter bevisførelsen for landsretten er usikkert, hvor de øvrige 2 personer, der arbejdede på 4. sal, befandt sig i forhold til trappeskakten, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at dømme i dette forhold.
Det tiltalte selskab frifindes derfor i dette forhold.
Forhold 2
Det lægges til grund, at stigen, som blev anvendt, stod fast og ikke kunne skride.
Efter de afgivne forklaringer er det usikkert, hvor bred pudsgangen var. Arbejdstilsynets repræsentant, vidne 3, har i byretten forklaret, at han ikke foretog opmåling, men vurderede at pudsgangen var 0,9 m bred. Flere af vidnerne har for landsretten forklaret, at gangen var bredere. Vidne 4 har således forklaret, at han til brug for sagen har opmålt bredden til 1,3 m. Det kan således ikke lægges til grund, at pudsgangen var 0,9 m bred, som det er anført i anklageskriftet.
Efter de forklaringer, der er afgivet for landsretten, må det endvidere lægges til grund, at det arbejde, der blev udført, da Arbejdstilsynets repræsentant ankom, ikke bestod i montering af stålbeslag, men montering af plader, og at dette arbejde kunne udføres med én hånd. Det bemærkes herved, at Arbejdstilsynets repræsentant ikke kunne se, om de ansatte benyttede begge hænder til arbejdet.
Herefter, og da det endvidere efter de afgivne forklaringer, herunder den forklaring, der er afgivet i byretten af vidne 3, må lægges til grund, at det er normalt at arbejde fra stige i forbindelse med betonmontage, finder landsretten, at der er en sådan usikkerhed om tiltalen, at der bør ske frifindelse i dette forhold.
Forhold 3 og 4
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det tiltalte selskab af de grunde, byretten har anført, skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.
Straffen fastsættes efter Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, stk. 1, og § 26 samt bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 7, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
Af de grunde, der er anført af byretten, fastsættes straffen til en bøde på 75.000 kr.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T A/S ændres, således at det tiltalte selskab straffes med en bøde på 75.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.