Udskrift af dombogen for retten i Hørsholm
Dom afsagt den 18. september 2003 - SS 1.114/03
Anklagemyndigheden mod T ApS
T ApS er tiltalt for
1.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, ved at have været ansvarlig for at der den 16. oktober 2002 i selskabets produktionsafdeling blev anvendt en excenterpresse af mærket Axel Nielsen, type nr. 13466, der ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt med hensyn til afskærmning af bevægelige dele, idet afskærmningen over maskinens remtræk manglede, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for operatør ansatte B, der arbejdede ved maskinen,
2.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86,
jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 4, jf. § 9, stk. 2, ved at have ansvarlig for at der den 16. oktober 2002 i selskabets produktionsafdeling, blev anvendt en CNC-bukke/svejsemaskine på en ikke sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet 2 sikkerhedslåse på en indhegning om CNC maskinen var gjort uvirksomme med tape og en "lus", hvorved den ansatte C kunne arbejde inden for sikkerhedsindhegningen og tæt på maskinens bevægelige dele mens den var i gang, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte v/direktør A har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte v/direktør A og vidneforklaring af vidne 1, Arbejdstilsynet.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Vedrørende forhold 1:
På grundlag af arbejdstilsynets materiale, herunder fremlagte fotos af den pågældende maskine, sammenholdt med vidne 1’s forklaring findes det godtgjort, at den omhandlede maskine ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt med hensyn til afskærmning af bevægelige dele, idet afskærmningen over maskinens remtræk manglede. Det findes endvidere godtgjort, at operatør ansatte B den 16. oktober 2002 arbejdede ved maskinen, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på hans liv eller helbred. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale. Det forhold, at maskinen har stået på virksomheden i flere år og dens indretning ikke tidligere er blevet påtalt af arbejdstilsynet, kan ikke føre til et andet resultat.
Vedrørende forhold 2:
På grundlag af arbejdstilsynets materiale, herunder fremlagte fotos af den pågældende maskine, sammenholdt med vidne 1’s forklaring findes det godtgjort, at den omhandlede maskine blev anvendt på en ikke sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt måde, idet sikkerhedslåsene til indhegningen om maskinen var gjort uvirksomme med påklistring af tape og en "lus" som beskrevet i anklageskriftet. Det findes endvidere godtgjort, at der herved blev fremkaldt fare for skade på den ansatte C’s liv eller helbred, idet det lægges til grund, at han den 16. oktober 2002 stod inde ved maskinen, mens der foregik produktion.
Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 4, jf. § 9, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 50.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen
For T ApS mødte direktør A, der oplyste, at han også er anpartshaver. Han blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Tiltalte forklarede, at han ikke vidste, at maskinen i forhold 1 var farlig. Da Arbejdstilsynet kom og påpegede det, blev den lavet samme dag. Inden da har maskinen stået i virksomheden i mange år, og Arbejdstilsynet har også været på besøg der 4-5 gange før uden at påtale noget vedrørende denne maskine, der har stået det samme sted. Det er ikke altid, at den har været i brug.
Vedrørende forhold 2 forklarede han, at han havde fået et påbud fra Arbejdstilsynet om at lave to sikkerhedslåse, hvilket han også havde gjort. Han mener også, at han har fået at vide, at det var godt nok med disse. Der skete det, at disse låse blev lukket, når man gik fra maskinen, men maskinen kan slet ikke bruges, hvis de er lukkede, så da Arbejdstilsynet var der, kan det godt passe, at ansatte C stod ved maskinen med låsene åbne, for ellers kan man som sagt slet ikke arbejde ved maskinen.
Retten vejledte direktøren om muligheden for forsvarerbeskikkelse, og direktøren anmodede herefter om udsættelse med henblik på rettens beskikkelse af forsvarer for det tiltalte selskab.
Sagen udsat herpå.
Fortsat udskrift af retsbogen
Forsvareren oplyste, at direktør A er syg, men at han vedstår forklaringen afgivet i retsmødet den 11. juni 2003. Forsvareren har nøje gennemgået forklaringen med direktør A.
Forsvareren oplyste videre, at han har besigtiget maskinerne.
Anklageren berigtigede anklageskriftet i forhold 2 linje 4, idet "§ 3" skal rettes til "stk. 3".
Bilag 5 vedrørende forhold 1 og bilag 6 vedrørende forhold 2 blev dokumenteret.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han har været ansat i Arbejdstilsynet siden den 26. marts 2001. Vidnet er uddannet maskinmester, og han har gennemgået flere efteruddannelser og kursusforløb bl.a. arbejdsmiljøets grunduddannelse. Vidnet har flere gange været på den omhandlede virksomhed. Man har to produktioner på virksomheden. Den største er trådvarer og overfladebehandling og en mindre produktion er autokølere til biler. På fabrikken får man tråd på store ruller, som man skal rette ud, måle op, bukke og svejse. Vidnet blev opmærksom på virksomheden, da man havde et anmeldt besøg, et såkaldt grundbesøg, i 2001. Under grundbesøget så vidnet CNC maskinen og så, at der var problemer med kontakten til maskinen. På det tidspunkt var der ingen, der arbejdede ved maskinen. Kontakten hang, så lågen kunne åbnes, uden at maskinen stoppede. Vidnet og hans kollega talte med direktør A om kontakten, og direktør A blev klar over, at kontakten var forkert sat op. Sikkerhedsrepræsentanten ansatte C var ligeledes til stede. Vidnet forklarede, at maskinen er en automatisk maskine med en robotarm og det er derfor der er afskærmning. Man må ikke være inde ved maskinen, når den kører. Den pågældende virksomhed blev vurderet som en virksomhed, der havde behov for et opfølgningsbesøg og skulle have lidt mere hjælp end sædvanligt, en niveau III virksomhed. Dette besøg blev foretaget af vidnet året efter, hvor vidnet vurderede virksomheden til samme niveau, niveau III. Arbejdstilsynet opererer med 3 niveauer ved vurderingen af virksomheder. Efter grundbesøget 2001 var vidnet ude på virksomheden og så da at kontakten til CNC maskinens indhegning var bragt i orden. Vidnet har sidste gang været ude på virksomheden den 16. oktober 2002. Vidnet mødte
sikkerhedsrepræsentanten ansatte C under det besøg. Niveau III vurderingen betød bl.a., at man manglede tilbagemelding vedrørende foretagelse af arbejdspladsvurdering og andre lovpligtige foranstaltninger. Da vidnet kom på besøg den 16. oktober 2002, stod ansatte C inde ved CNC maskinen indenfor indhegningen, og der blev produceret på maskinen, idet vidnet kunne se ansatte C lagde noget fra maskinen i en papkasse. Vidnet bad ansatte C om at stoppe arbejdet og montere lågekontakten korrekt. Vidnet forklarede, at maskinen kan betjenes både udefra og indefra via en computer, der er sat op på en svingarm. Maskinen er fuldautomatisk. Det er ikke nødvendigvis alle dele på maskinen, der skal køre i forbindelse med de enkelte opgaver, maskinen programmeres til at udføre. Maskinen kan således programmeres til at udføre opgaver, uden at robotarmen kører. Robotarmen stod stille, da vidnet var på besøg. Vidnet forklarer, at maskinens bevægelige dele består af fangarme til at tage objekterne og et anlæg til punktsvejsning og sakse til at klippe i emnerne. Fangarmene er ganske korte. De pågældende dele på maskinen kan bevæge sig i alle retninger. Hvis maskinen kører i automatisk produktion, må man ikke være indenfor indhegningen. Det er kun ved omstilling af maskinen til ny produktion, man må befinde sig indenfor indhegningen ved maskinen. Den pågældende dag var det mere end 50 emner, der var blevet produceret, efter hvad vidnet kunne se. Det drejede sig om holdere til ildfaste fade. Det var vidnets klare opfattelse, at der var tale om produktion og ikke omstilling af maskinen. Vidnet forklarer, at maskinen kan anvendes til mange ting, og at reglerne er sådan, at man også skal være udenfor indhegningen, selv om det er en begrænset produktion, der er sat i værk. Direktør A forklarede vidnet under besøget, at der var problemer med at indstille maskinen d.v.s. at man havde problemer med at køre lange sekvenser på maskinen. Derfor var man nødt til ofte at gå indenfor indhegningen og justere maskinen.
Vidnet så under samme besøg en person betjene en excenterpresse. Den pågældende person var ved at standse huller i en plade. Maskinen har et svinghjul, der bliver trukket af 3 remme. Personen stod med sin hofte ca. 60 cm. fra svinghjulet. Maskinens svinghjul var afskærmet bagtil men ikke fortil. Vidnet forklarede, at personen i forbindelse med arbejdsprocessen ikke havde noget at gøre direkte ved svinghjulet, men det var vidnets vurdering, at det var farligt med sammenløbet fra svinghjulet og remmen, og at personen nemt kunne nå det med sine hænder. Normalt, eller ofte, ser man, at remsammenløb er afskærmet med trekanter, der forhindrer, at fingre eller tøj kan blive kørt i klemme mellem remmen og svinghjulet. Normalt er remme, der befinder sig i den afstand fra personer, der arbejder, helt afskærmet, men i forbindelse med meget lange remforløb ser man nogle gange, at der er sat trekanter op som forhindrer. Når afstanden fra motoren til sammenløbet er 40-50 cm, som tilfældet var på maskinen i sagen, ville man normalt anvende fuldstændig afskærmning, men på fremløb, hvor der er større afstand fra motoren hen til sammenløbet, ser man ofte, at man bruger en trekant eller flere til at afskærme ved remsammenløbet. Den pågældende excenterpresse er efter vidnets vurdering fra før 1995. Man har lavet disse maskiner sådan helt tilbage fra 1940 og i hvert fald frem til 1970. Vidnet så også maskinen på sit sidste besøg, men da var den ikke i brug. Vidnet forklarer, at der er mange maskiner ude på den pågældende virksomhed. Maskinen står tæt på væggen og der er flere maskiner i det rum, maskinen står i. Det vil ikke være naturligt at gå bagom maskinen. Der står nogle reoler og andet ved siden af maskinen. Personen, der stod og arbejdede ved maskinen, ville efter vidnets opfattelse lægge færdige ting enten ved siden af sig eller bagved sig.
Vidnet forklarer, at han formentlig en uge eller 14 dage efter den 16. oktober 2002 var ude på kontrolbesøg for at se om de afgivne påbud var blevet efterlevet. Vidnet så da, at CNC maskinens kontakter var reetableret, således at indhegningen fremstod lovlig. Vidnet så endvidere ved excenterpressen, at man var ved at opsætte afskærmning, men ikke var helt færdig endnu. Der var ingen, der arbejdede ved nogen af de pågældende maskiner.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Hørsholm Rets dom af 18. september 2003 (SS 1.114/03) er anket af T ApS med påstand om frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse, og i forhold 2 påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af direktør A og vidnet vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Vedrørende forhold 2 har direktør A supplerende forklaret, at CNC-maskinen havde flere sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. en laserstråle ved produktionsværkstøjerne. Hvis den blev brudt, så standsede maskinen helt, også armene, der fastholder enderne. Hvis man arbejdede inden for hegnet, er det kun de langsomtgående arme, man kan komme i berøring med. Andre bevægelige dele er sikret med laserstrålen.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke er bekendt med, at maskinen er sikret med en laserstråle.
Landsretten skal udtale:
Ad forhold 1.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.
Ad forhold 2.
Efter bevisførelsen for landsretten er der skabt en sådan tvivl om, hvorvidt der ved overtrædelsen blev fremkaldt fare for ansatte C’s liv eller helbred, at tiltalte frifindes for denne del af tiltalen. Citeringen af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 3, nr. 1, skal derfor udgå vedrørende dette forhold.
Straffen nedsættes til en bøde på 45.000 kr.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T ApS ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 45.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.