Gå til hovedindholdet

Domme

Unges alenearbejde – Strafudmåling (kumulation) - Anklageskrift

Østre Landsrets dom afsagt den 9. marts 2007 af 15. afdeling i ankesag nr. S-3699-06

Forhold 1: En ansat på 15 år arbejdede alene i en kiosk efter kl. 18, hvor der blev begået røveri. Der var således fremkaldt fare for den ansattes liv og helbred.
 
Forhold 2: En ansat på 14 år arbejdede alene i en kiosk efter kl. 18, hvor der blev begået røveri. Der var således fremkaldt fare for den ansattes liv og helbred.
 
Byretten idømte T en bøde på 60.000 kr. Byretten lagde vægt på ved strafudmålingen, at højesteret har tilkendegivet at bødeniveauet skal følge det almindelige prisniveau, samt at bøden skal være følelig for arbejdsgiveren, for således at have en præventiv effekt. Endvidere fandt byretten at der forelå skærpende omstændigheder, da der var tale om unge under 18 år, som blev udsat for fare for liv eller helbred. Retten fandt ikke T’s personlige forhold som formildende omstændighed.
 
Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Vordingborg

Sag nr. SS 704/2006 - dom afsagt den 2. november 2006

Anklagemyndigheden mod T

T er tiltalt for

  1. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2, jf. nu stk. 5, jf. § 60, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde § 55, stk. 1 nr. 2, jf. stk. 2, jf. § 14, stk. 2, ved som arbejdsgiver i Firma A, at have været ansvarlig for, at arbejdet i forretningen den 10. januar 2006 kl. ca. 19.30 blev udført i strid med reglerne om unges arbejde, idet en ansat, Vidne 1, der var 15 år gammel, arbejdede i forretningen efter kl. 18.00 uden at hun arbejdede sammen med en person over 18 år, og hvor der blev fremkaldt fare for skade på Vidne 1s liv og helbred, da der kl. ca. 19.30 blev begået røveri mod forretningen.
  2. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2, jf. nu stk. 5, jf. § 60, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde § 55, stk. 1 nr. 2, jf. stk. 2, jf. § 14, stk. 2, ved som arbejdsgiver i Firma A, at have været ansvarlig for, at arbejdet i forretningen den 2. februar 2006 kl. ca. 18.05 blev udført i strid med reglerne om unges arbejde, idet en ansat, Vidne 2, der var 14 år gammel, arbejdede i forretningen efter kl. 18.00 uden at hun arbejdede sammen med en person over 18 år, og hvor der blev fremkaldt fare for skade på Vidne 2s liv og helbred, da der kl. ca. 18.05 blev begået røveri mod forretningen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf i størrelsesorden 60.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har forklaret, at hun formelt har drevet kiosken i gennem mange år. Reelt var det imidlertid hendes daværende samlever som drev kiosken og tog sig af alt vedrørende regnskaber og ansættelse af personale, idet hun har problemer med at læse og skrive dansk. Samleveren døde for et års tid siden og hun har siden selv stået med det reelle ansvar. Hun var ikke klar over, at det ikke var tilladt at lade unge under 18 år arbejde alene i forretningen efter kl. 18, da det første røveri blev begået. Efter dette røveri fik hun af politiet at vide at hun ikke måtte lade sådanne unge arbejde alene i forretningen efter kl. 18 og fik en mundtlig advarsel. Det er rigtigt at hun ved begge lejligheder ikke var til stede i forretningen under røverierne. Hun kan ikke huske hvornår hun havde forladt forretningen ved det første røveri. Anden gang havde hun forladt forretningen ca. kl. 17.45 for at tage hjem og spise. Det var meningen at hun skulle vende tilbage hurtigt herefter og pigerne i forretningen kan altid tilkalde hende telefonisk. Det er rigtigt, at de to piger var henholdsvis 15 og 14 år gamle. Hun har efterfølgende solgt forretningen uden at få fuld dækning for gælden. Hun arbejder nu som ufaglært i produktionen på en kagefabrik, hvilket medfører sæsonledighed.

Rettens bemærkninger

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2, jf. nu stk. 5, jf. § 60, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde § 55, stk. 1 nr. 2, jf. stk. 2, jf. § 14, stk. 2.

Ved udmålingen af straffen tages hensyn til den skærpelse af bødeniveauet, der er sket ved lov nr. 379 i 1997. Af bemærkningerne til forslaget til nævnte lov fremgår det, at bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal bringes op på et niveau, hvor bøderne bliver mere følelige for arbejdsgiveren, og at en skærpelse af straframmerne er tilsigtet at virke præventivt, således at arbejdsgiverne afholder sig fra at overtræde arbejdsmiljølovgivningen. Endelig skal der ses med særlig alvor på de situationer, der er opregnet i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, og 4 (nu stk. 4, og 5), således at den konkret udmålte straf i disse tilfælde yderligere bør skærpes.

I bemærkningerne hedder det således "... at de forhold, der er nævnt i stk. 3 og 4 skal betragtes som skærpende omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de nævnte omstændigheder, bør dette føre til en bøde, der er større end den bøde, der ville være udmålt uden. Hvis der foreligger flere af de nævnte omstændigheder, bør det også komme til udtryk i bødefastsættelsen, alt efter hvor mange af omstændighederne der foreligger i den konkrete sag."

Højesteret har i to domme af 3. november 1999 (U 2000.293 og U 2000.295) tilkendegivet, at bødefastsættelsen i sådanne sager, ikke blot skal følge udviklingen i det almindelige prisniveau, men at bøderne skal bringes op på et niveau, hvor de er mere følelige for arbejdsgiverne. Højesteret har ved disse domme fundet at udgangspunktet på denne baggrund bør sættes til 20.000 kr.

Da overtrædelserne vedrører unge under 18 år, der som følge af røverierne har været udsat for fare for liv eller helbred, findes der at foreligge særlig skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, hvor bødestraffen for et enkelt forhold som udgangspunkt bør fastsættes til 30.000 kr. Den omstændighed at tiltalte ikke længere ejer kiosken og oplysningerne om hendes personlige forhold giver efter praksis ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for bødefastsættelse i sager af denne karakter, jf. Vestre Landsrets dom af 14. marts 2001 (10. afd.-S-2990-00).

Da der er to ligeartede overtrædelser til afgørelse, og da retten finder, at det er en skærpende omstændighed, at forhold 2 er begået efter at tiltalte efter forhold 1 var blevet indskærpet reglerne, findes den samlede bøde passende at kunne udmåles til 60.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal betale en bøde på 60.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Vordingborg Rets dom af 2. november 2006 er anket af T med endelig påstand om formildelse, herunder således at der ikke udmåles nogen forvandlingsstraf.

Anklagemyndigheden havde i ankemeddelelsen påstået tiltaltes anke afvist med den begrundelse, at anken var fremsat mundtligt og ikke opfyldte formkravene i retsplejelovens § 963, stk. 3, jf. § 948, stk. 1. Landsretten afslog ved kendelse af 30. november 2006 at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning af anken til følge.

Anklagemyndigheden har herefter endeligt påstået stadfæstelse.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at betjenten efter det første røveri sagde til hende, at piger under 18 år ikke må arbejde efter kl. 18. Han sagde, at hun måske ville få en bøde for det. Han sagde ikke, at sagen var sluttet med en advarsel. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, findes bødestraffen passende udmålt.

Efter formuleringen af anklageskriftet og efter de bestemmelser, der er henvist til heri, giver det anledning til tvivl, om der påtales en forsætlig eller uagtsom overtrædelse, eller om der alene er tale om objektivt strafansvar. Herved bemærkes, at der i anklageskriftet på den ene side ikke er henvist til arbejdsmiljølovens § 83 om det objektive strafansvar, mens der på den anden side er henvist til bekendtgørelsen om unges arbejde § 55, stk. 2, der angår det objektive strafansvar.

Landsretten finder det derfor overvejende betænkeligt at fastslå, at tiltalen angår en forsætlig eller uagtsom overtrædelse. Herefter er der ikke grundlag for at fastsætte nogen forvandlingsstraf.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at der ikke fastsættes nogen forvandlingsstraf.

Indhold

Indhold

Henter PDF