Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare fra tag ifm reparation af undertag – Påregnelighed - Arbejdsgiveransvar (planlægning)

Vestre Landsret dom afsagt den 13. december 2011 af 1. afdeling

Resumé

En ansat tømrer arbejdede med fastgørelse / reparation af revne i et undertag tæt på gavlen i en højde af 6 meter over terræn, uden at han var sikret mod nedstyrtning. Det kom frem i landsretten, at det ikke var meningen, at han skulle udføre dette arbejde, idet han først og fremmest skulle isolere produktionsbygningen ved siden af og lave noget forskalling inde i huset.

Landsretten fandt det bevist, at der forelå en overtrædelse af byggepladsbekendtgørelsen. Med hensyn til § 83, stk. 3, bemærkede landsretten, at den ansatte ikke havde haft det korrekte sikkerhedsudstyr til rådighed, idet han ikke havde fået udleveret line, og et stillads, der var på pladsen, var ikke egnet til opgaven. Endvidere fandt landsretten, at den omstændighed, at den ansatte, der var udlært tømrer og selskabets eneste medarbejder på pladsen, udførte tømrerarbejde på taget uden faldsele, ikke lå så langt uden for hans arbejdsopgaver eller i øvrigt er et så usædvanligt og upåregneligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse, at forholdet faldt uden for arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, stk.1.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om idømmelse af en bøde på 25.000 kr.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Århus

Dom afsagt den 28. februar 2011

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2009.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, med senere ændringer § 22, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, jf. stk. 3, nu bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,

ved den 20. maj 2008 på byggepladsen B, at have udført arbejde med fastgørelse af undertag, således at den ansatte, vidne 3, arbejdede og færdedes ved bygningens gavl i en højde af 6 meter over terræn, hvilket ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Sagen har været behandlet i to retsmøder henholdsvis den 2. december 2010 og den 21. februar 2011.

Direktør for det tiltalte selskab, vidne 1, har forklaret, at tiltalte den 20. maj 2008 udførte arbejde på byggepladsen B. Dagen før, den 19. maj 2008, var han selv ude på byggepladsen. På det tidspunkt var murerne i færd med at vandskure murværket på gavlen, og lægtningen af taget var færdig. Der stod stilladser ved gavlen og på langsiden af bygningen.

Selskabet havde selv kun én tømrer på pladsen, vidne 3, men havde desuden indlejet firma A til at udføre tømrerarbejde på pladsen. Da vidne 1 forlod byggepladsen den 19. maj om formiddagen, stod der fortsat et stillads ved gavlen.

Da murerne blev færdige med deres arbejde, pillede de gavlstilladset ned. Det må være sket enten den 19. maj om eftermiddagen eller den 20. maj, inden Arbejdstilsynet kom. Det var murerne, der havde opstillet gavlstilladset, mens firma A og vidne 3 havde opstillet resten af stilladserne.

Da han forlod byggepladsen den 19. maj, var han ikke klar over, at der manglede at blive udført tømrerarbejde på taget. Han vil tro, at det arbejde, vidne 3 udførte på taget den 20. maj blot var noget tilretning.

Vidne 3 burde have taget en sele på, mens han udførte arbejdet på taget. Vidne 1 ved, at der lå seler i firma As biler, for firma A’s folk havde selv brugt seler i forbindelse med arbejdet ved kvistene. Han ved ikke, hvorfor vidne 3 ikke havde taget sele på. Ud fra fotoet i bilag 5 vil han tro, at vidne 3 befandt sig i en højde af ca. 5 meter over terræn, snarere end 6 meter.

Problemet var, at stilladset var blevet fjernet. Det er umuligt for vidne 1 at gardere sig imod, at den slags sker, for han kan jo ikke selv være på byggepladsen hele tiden. Vidne 3 havde fået besked på, at han enten skulle bruge stillads eller sele, når han arbejdede på taget. Dengang havde selskabet ikke seler i selskabets bil. Det har selskabet nu.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han arbejder som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han fører blandt andet tilsyn med byggepladser. Han husker ikke baggrunden for, at han indfandt sig på byggepladsen den 20. maj 2008, og om besøget var planlagt eller tilfældigt. Ved ankomsten konstaterede han, at der befandt sig en person oppe på taget af huset helt ude ved gavlen. Han vurderede, at der var overhængende fare for, at den pågældende faldt ned, og gav ham besked på straks at gå ned. Han lagde ved vurderingen vægt på, at der blev arbejdet helt ude ved kanten af gavlen, og højt oppe. Han vurderede ud fra sin egen højde og højden op til tagfoden, at personen befandt sig ca. 6 meter over terræn. Det var en skærpende omstændighed, at der på jorden under det sted, den pågældende arbejdede, lå en stilladsbuk eller lignende, som pågældende risikerede at falde ned i.

Der stod et stillads langs den ene side af huset som det fremgår af de fremlagte fotos. Stilladset var dog mangelfuldt, og ville ikke have været højt nok til at placere ved gavlen. Efter reglerne må et stillads således højst være 1/2 meter under tagfod, og der er særlige krav til, hvordan rækværket på stilladset skal være udformet, hvis det skal kunne bruges som faldsikring. Det pågældende stillads havde en lægte som håndliste og manglede fod- og knælister. Stilladset manglede en indretning, der kunne fungere som faldsikring. Derudover var diagonalafstivningen foretaget med en almindelig lægte, selv om kravet er, at der skal bruges samhørende stilladsdele, og der normalt bruges en jernstang.

Den ansatte, som befandt sig på taget, oplyste, at arbejdet var planlagt til kun at skulle vare to timer. Den ansatte kunne have brugt en faldsele, men havde ingen faldsele på. Vidne 2 spurgte den ansatte, om han havde faldudstyr, for eksempel i en bil, men det havde den ansatte ikke. Den ansatte fortalte, at han var kommet til byggepladsen med bus. Han husker ikke, om de talte om, hvorvidt der lå faldseler et andet sted. På den samme grund var nogle murere i gang med at arbejde på en anden bygning. Den ansatte fortalte, at der tidligere havde været et stillads ved gavlen, og at det arbejde han var i gang med blot var en mindre opgave. Han husker ikke, om den ansatte oplyste, hvornår stilladset var blevet fjernet. Han var der om eftermiddagen.

Vidne 3 har forklaret, at han er udlært tømrer. Den 20. maj 2008 arbejdede han på byggepladsen som ansat hos T ApS. Han er fortsat ansat i firmaet og havde dengang været ansat i nogle år.

Den pågældende dag arbejdede han på taget af en nybygning som firmaet havde opført. Han skulle, så vidt han husker, lukke undertaget ved gavlen, hvor der var en lille revne. Der manglede kun lidt, før arbejdet var færdigt.

Forevist fotos i bilag 5 forklarede vidnet, at det nok er ham, som ses på taget. Der var ikke længere opstillet noget stillads ved gavlen. Stilladset var blevet fjernet dagen før, da murerne blev færdige med deres arbejde, for det var murernes stillads. Han kom op på taget via det stillads, der stod på siden af bygningen. Så vidt han husker, havde han haft en sele på under arbejdet om formiddagen. Han havde lånt selen af en ansat i et andet firma på byggepladsen, firma A. Det var firma A, som havde lagt undertaget og lægterne, og vidnet skulle bare afslutte arbejdet. Han nåede imidlertid ikke at blive færdig, før medarbejderen hos firma A skulle bruge selen. På det tidspunkt resterede der kun en smule arbejde, og vidnet valgte derfor at fortsætte uden sele. Han havde ikke selv nogen sele med, og så vidt han husker, havde T ApS ingen seler på pladsen. Han husker ikke, om han den pågældende dag var kørende i en firmabil. Hans værktøj, hvoraf noget tilhørte ham selv og andet firmaet, lå fast på pladsen. Han var fra firmaets side instrueret i, at han enten skulle anvende stillads eller sele, når han arbejdede på taget, men han valgte som sagt at fortsætte arbejdet uden nogen af delene, fordi der manglede så lidt. Han manglede nok kun at udføre ca. en ½ times arbejde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at vidne 3, som er ansat hos tiltalte, den omhandlede dag arbejdede med fastgørelse af undertag ved gavlen på en bygning i en højde af ca. 6 meter over terræn. Vidne 3 havde ikke sikkerhedsbælte med line på, og der var ikke opsat stillads ved gavlen.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der tidligere havde stået et stillads ved gavlen, men at dette var blevet fjernet af andre håndværkere på pladsen, og at Vidne 3 tidligere havde anvendt en faldsele tilhørende firma A, men at selen på det omhandlede tidspunkt blev benyttet af en af firma As egne ansatte. Det er ikke godtgjort, at vidne 3 havde adgang til andre faldseler på byggepladsen, og det må efter forklaringen afgivet af tilsynsførende vidne 2 lægges til grund, at det stillads, der stod langs bygningens ene side, ikke opfyldte kravene med hensyn til faldsikring og ikke var højt nok til at placere ved gavlen.

Uanset at vidne 3 var instrueret i at overholde sikkerhedsforskrifterne finder retten på denne baggrund, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Bøden fastsættes i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og under hensyn til den ved overtrædelsen fremkaldte fare til 25.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse m. 268 af 18. marts 2005, med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, nr. 1, jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder med senere ændringer § 22, stk. 1, jf. § 57, stk. l, jf. stk. 3, nu bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Thi kendes for ret

T ApS skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 13. december 2011 af Vestre Landsrets 1. afdeling i ankesag V.L. S-0607-11

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Retten i Århus har den 28. februar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 11-5226/2009).

Påstande

Det tiltalte selskab, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Vidne 1, vidne 3 og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at selskabet i 2008 nok havde 3 ansatte. Vidne 3 skulle lave blandt andet isolering inde i bygningen. Tagarbejdet var færdigt, da han var på pladsen dagen før. Murerne vandskurede. De var ikke færdige med deres arbejde. Der manglede stadig en del arbejde for vidne 3 med hensyn til isolering, forskalning og isætning af vinduer. Han har ikke bedt vidne 3 om at lave arbejde på taget. Selskabet havde yderligere stilladsmateriel til stede på byggepladsen. Han mener, at det var et godkendt stillads, der stod langs huset, og at det opfyldte reglerne. Han havde totalentreprisen på huset og den tilhørende udbygning. Bortset fra vidne 3 var alle håndværkere med grej indlejet. Vidne 3 måtte gerne anvende det indlejede grej. Hvis der var en fejl ved undertaget, skulle firma A selv udbedre det, idet de havde hele opgaven med taget.

Det var slet ikke vidne 3s opgave at beskæftige sig med taget. Han kunne forestille sig, at undertaget ikke sluttede tæt ved gavlen, og at det var derfor, at vidne 3 gik på taget for at udbedre det.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han først og fremmest skulle isolere produktionsbygningen ved siden af. Han lavede også noget forskalling inde i huset. Der var ikke mere at lave for ham, så han aftalte med tømrerne fra firma A, at han skulle reparere revnen i undertaget, mens de fortsatte med isolering. Han skulle også skumme mellem undertag og gavlmur, hvor der var utæt. Firma A skulle efter isolering i gang med spær på produktionsbygningen. Han ved ikke, hvem der skulle kontrollere firma As arbejde.

Han havde ikke noget sikkerhedsudstyr. Han lavede arbejdet, for at det kunne blive færdigt.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at tilsynsbesøget nok fandt sted den 20. november 2008. Forbud skal normalt udfærdiges inden 7 dage efter kontrolbesøget, og forbuddet er her udstedt den 28. november 2008. Vidne 3, der var på taget, sagde, at han skulle fastgøre undertaget. Rækværket på stilladset langs huset opfyldte ikke reglerne, og det kunne ikke holde en person, der faldt ned fra taget. Han spurgte til, hvor længe arbejdet varede, for at sikre sig, at der ikke var tale om et længerevarende arbejde, der krævede stillads eller andre mere varige foranstaltninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at vidne 3 befandt sig på taget den 20. november 2008, og at T ApS har haft fyldestgørende adgang til at sørge for sit forsvar, også hvis dette gerningstidspunkt lægges til grund, jf. retsplejelovens § 917, stk. l, jf. § 883, stk. 4, 2. og 3. punktum.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at der ikke var det fornødne sikkerhedsudstyr til rådighed for vidne 3 i form af en faldsele. Der var dengang ikke seler i selskabets bil.

Det lægges endvidere til grund, at den omstændighed, at vidne 3, der var udlært tømrer og selskabets eneste medarbejder på pladsen, udførte tømrerarbejde på taget uden faldsele, ikke ligger så langt uden for hans arbejdsopgaver eller i øvrigt er et så usædvanligt og upåregneligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse, at forholdet falder uden for T ApS' ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 86, j f straffelovens § 27, stk. 1.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at T ApS er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, jf. § 86.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF