Resumé
Forhold 1
Tiltale havde indgået en aftale med Firmaet ApS vedrørende arbejde på et byggeprojekt. Ifølge forklaringerne, var det Firmaet ApS, der havde ansvaret overfor bygherre og skulle stille sikkerhedsudstyr til rådighed på byggepladsen. Vidne 1, som var ansat af tiltalte, arbejdede på taget, siddende mindre end ½ meter fra gavlkanten uden at han var sikret mod nedstyrtning.
Byretten dømte tiltalte og udtalte, at det måtte lægges til grund, at der ikke var opsat et rækværk ved gavlen og at tiltalte ikke havde ført et tilstrækkeligt tilsyn. Retten fandt det ikke bevist, at tiltalte havde overladt tilsynsforpligtelsen til Firmaet ApS.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og udtalte, at det ikke kunne lægges til grund, at forpligtelserne efter arbejdsmiljøloven til bl.a. at sikre, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, påhvilede Firmaet ApS, og at forpligtelserne derfor påhvilede tiltalte. Vedrørende § 83, stk. 3 i arbejdsmiljøloven udtalte landsretten, at bestemmelsen ikke fandt anvendelse, da tiltalte ikke havde ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, at tiltalte ikke gav konkret instruktion om arbejdets udførelse og sikkerhedsforanstaltninger, og at der ikke var sikkerhedsudstyr til rådighed.
Forhold 2
Tiltalte havde indgået aftale med firma ApS om en tagentreprise. Tiltalte indgik herefter aftale med A, som var selvstændig entreprenør, om at han skulle arbejde sammen med tiltalte på entreprisen. Ifølge forklaringerne hjalp A med arbejdet på byggepladsen på lige fod med tiltalte, vidne 1 og en anden person. Den 16. september 2010 befandt A sig på taget, som bestod af plastbølgeplader i ca. 7 meters højde, uden at der var etableret foranstaltninger til sikring mod gennemstyrtning, hvilket medførte, at A styrtede igennem tagpladerne. A pådrog sig alvorlig personskade og afgik efterfølgende ved døden.
Under sagen blev der bl.a. fremlagt en kontrakt, hvoraf fremgik, at tiltalte og A havde indgået en aftale om udskiftning af et tag. Kontrakten var dateret den 7. september 2010, men specificerede ikke hvilket tag kontrakten angik.
Byretten dømte tiltalte med henvisning til, at der ikke var etableret foranstaltninger mod faren for gennemstyrtning og at kontrakten mellem A og tiltalte ikke nævnte hvilken entreprise den vedrørte. Byretten fandt på denne baggrund, at tiltalte ikke havde ført et effektivt tilsyn til at imødegå faren for gennemstyrtning.
Landsretten stadfæstede byrettens dom under henvisning til, at arbejdet på ejendommen ikke blev udført af A alene, men derimod også af tiltalte, vidne 1 og en anden person – kontrakten mellem A og tiltalte vedrørte således ikke arbejdet på byggepladsen. Landsretten fandt det bevist at tiltalte instruerede A om arbejdets udførelse og derfor var arbejdsgiver i forhold til A. Landsretten lagde til grund, at tiltalte ikke havde ført effektivt tilsyn, at tiltalte ikke gav konkret instruktion om sikkerhedsforanstaltninger og at der ikke på byggepladsen var sikkerhedsudstyr, der kunne forhindre, at A faldt ned fra taget. Straffrihedsreglen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.
Læs hele dommen
Gennemstyrtning og nedstyrtningsfare ifm. med tagarbejde (lejet arbejdskraft) - domsudskrift