Gå til hovedindholdet

Domme

Projekterendes pligter (manglende efterkommelse af påbud) - Strafudmåling

Vestre Landsrets dom afsagt 13. maj 2014 af 11. afdeling i ankesag nr. V.L. S-2655-13

Resumé

Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler om projekterendes pligter ved i juni måned 2012 at have leveret et projekt vedrørende byggeri af et enfamiliehus uden at have sikret, at reglerne i arbejdsmiljøloven kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Projektet forudsatte, at opmuring af ydermur først skulle ske efter at husets tag med udhæng var færdigmonteret, hvilket medførte, at arbejdet med opmuring af de sidste skifter måtte foregå med armene over skulderhøjde.

Byretten fandt selskabet skyldigt og henviste til, at der blev anvendt en metode, der medførte unødig belastning af murerne i forbindelse med opmuring under tagudhæng. Byretten bemærkede, at Arbejdstilsynet ikke ved formuleringen af et brev fra 2011 havde givet virksomheden lov til at anvende arbejdsmetoder, der medførte at der skulle opmures over skulderhøjde. Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men udtalte, at straffen for selskabet som projekterende under hensyn til de konkrete omstændigheder skulle fastsættes i overensstemmelse med den udmålingspraksis, der gælder for arbejdsgiveres overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Landsretten forhøjede bøden til 40.000 kr. under henvisning til oplysningerne om antal medarbejdere hos selskabet.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Kolding

Den 21. november 2013

Dom afsagt 13. maj 2014

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 33 og bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø § 15, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 6, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 § 16, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 6, stk. 1), ved i juni måned 2012 at have leveret et projekt vedrørende byggeri af et enfamiliehus på adressen A, til bygherrerne B uden ved angivelser i projektet at have sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder at arbejdet med opmuring under tagudhæng kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet det af projektet fremgik, at opmuring af ydermur først skulle ske efter at husets tag med udhæng var færdigmonteret, hvilket medførte, at arbejdet med opmuring af ydermurens sidste skifter og rulleskifter måtte foregå med armene over skulderhøjde og således var forbundet med unødig sikkerheds- og sundhedsmæssig belastning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 40.000 kr.

T A/S har påstået frifindelse og subsidiært påstået en lavere bøde end påstået fastsat under hensyn til karakteren af overtrædelsen af arbejdsmiljøreglerne.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af direktør T i T A/S og af tilsynsførende K.

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 2. juli 2008 var på besøg hos den tiltalte virksomhed, og at der den 8.juli 2008 som følge af forhold konstateret hos virksomheden blev givet påbud om at ændre projektet (opførelse af huse i forbindelse med opmuring under udhæng). Dette påbud blev indbragt for Arbejdsmiljøklagenævnet, der den 2. juli 2009 traf følgende afgørelse:

"…

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomheden ved projektering af huse skal sikre, at arbejdet med opmuring under tagudhæng kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

…”

Arbejdsmiljøklagenævnet har i forbindelse med afgørelsen ændret formuleringen af det af Arbejdstilsynet givne påbud under henvisning til, at virksomheden ved efterkommelse af påbuddet har metodefrihed.

Efter Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse var der drøftelser imellem Arbejdstilsynet og den tiltalte virksomhed, hvorefter virksomheden fremkom med løsningsforslag af 9. august 2011. Det fremgår således af den tiltalte virksomheds brev af 9. august 2011 til Arbejdstilsynet blandt andet:

”…

I de tilfælde hvor slutbrugeren ønsker at få opført et hus med afvalmet tag og udhæng, er det vores plan, at ændre vores procedure og indføre følgende ændrede retningsbestemmelser for vores murer- og tømreransatte.:

  1. For at imødekomme branchevejledningen om opmuringsarbejde "opmuring over skulderhøjde" og for at undgå belastende arbejdsstillinger i videst muligt omfang, er det planen at vi fremadrettet undlader at opsætte underbrædder under udhænget, dog med forbehold for, at de 2 inderste brædder kan monteres således, at håndværkerne (murer og tømrer) gives mulighed for, at afslutte arbejdet på en håndværksmæssigt korrekt måde. Denne løsning muliggør, at mureren frit kan opsætte og højderegulere stilladset på en sådan måde, at opmuring over skulderhøjde er begrænset til det absolut minimale. I de tilfælde hvor det ikke er muligt, er det planen at udarbejde en anvisning til mureren, hvori det er beskrevet, hvorledes mureren skal variere med andre arbejdsopgaver mellem hvert rulleskifte.

    …”

Arbejdstilsynet skrev herefter til den tiltalte virksomhed den 27. september 2011. Af brevet til virksomheden fremgår:

”…

Arbejdstilsynet har modtaget virksomhedens endelige tilbagemelding på Arbejdstilsynets påbud af 8. juli 2008 - påbud om at ændre projektet med opførelse af huse i forbindelse med opmuring under udhæng.

Det bemærkes, at ovenstående påbud efter en klage blev fastholdt af Arbejdsmiljøklagenævnet den 2. juli 2009. Klagenævnet ændrede dog formuleringen af selve påbudsteksten således, at virksomheden ved projektering af huse skulle sikre, at arbejdet med opmuring under tagudhæng kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet har taget virksomhedens endelige tilbagemelding til efterretning, idet Arbejdstilsynet den 24. februar og 14. marts 2011 har besigtiget et konkret stykke arbejde, hvor bygge- og arbejdsmetoden blev anvendt. Ved den ændrede byggemetode har man umiddelbart væsentligt reduceret eller løst den ergonomiske problemstilling, der var forbundet med at arbejde med armene over skulderhøjde under udhænget.

Det er imidlertid også Arbejdstilsynets opfattelse efter den nævnte besigtigelse, at man ved de ændringer, der er foretaget i virksomhedens projektering af huse med udhæng, har skabt sig et nyt problem. Der tænkes her på, at der ved den nævnte bygge- og arbejdsmetode kan være opstået en ulykkesrisiko, idet der kan være risiko for, at man under arbejdet kan støde hovedet imod dele af tagkonstruktionen.

Virksomheden kan derfor forvente et nyt besøg af Arbejdstilsynet, hvor virksomhedens projektering af opmuring af huse under udhæng vil blive vurderet på ny.

…”

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter det fremkomne, herunder Arbejdstilsynets brev af 27. september 2011, til grund, at tiltalte efter afgørelsen i Arbejdsmiljøklagenævnet indrettede sine arbejdsprocedure i overensstemmelse med sit eget forslag i brev af 9. august 2011 således, at Arbejdstilsynet ved arbejdspladsbesøg den 24. februar og 14. marts 2011 kunne konstatere, at der ikke ved den nu valgte løsning skete overtrædelse af påbuddet.

Det anses endvidere for bevist ved de afgivne forklaringer, herunder forklaringen fra direktøren i det tiltalte selskab, at selskabet valgte at ophøre med at anvende de arbejdsmetoder, som Arbejdstilsynet havde noteret sig ved arbejdspladsbesøg den 24. februar og 14. marts 2011. Retten finder i den forbindelse ikke at Arbejdstilsynet ved formuleringen af brevet af 27. september 2011 har givet T A/S anledning til på ny at anvende de arbejdsmetoder, der medførte, at der skulle mures fra skulderhøjde og derover.

Ved det foreliggende herunder forklaringen afgivet af tilsynsførende K lægges det til grund, at virksomheden i forbindelse med opførelsen af enfamiliehus på adressen, anvendte en metode, der medførte unødig belastning af murerne i forbindelse med opmuring under tagudhæng og dermed ikke længere løst eller tilstrækkeligt reduceret den ergonomiske problemstilling, der gav anledning til påbuddet. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 15.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 33 og bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø § 15, stk. 1, nr. l, jf. stk. 2, jf. § 6, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001§ 16, stk. 1 nr. l, jf. stk. 2, jf. § 6, stk. 1).

Ved fastsættelsen af bøden er henset til karakteren af de foreliggende overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 15.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Kolding

Direktør T forklarede, at han er direktør i T A/S. Firmaet sælger enfamiliehuse, og det har de gjort i 35 år. I de 35 år, virksomheden har eksisteret, har de bygget 9.500 huse. Virksomheden blev startet af hans far og bliver i dag drevet af ham og hans to brødre. På produktionssiden har de en stor egenproduktion med egne tømrere og murere. Det er timelønnede og akkordlønnede svende, som de har ansat. Nogle af håndværkerne har været i virksomheden gennem 20-25 år. På installationsfagene, hvor man skal have en autorisation for at kunne drive VVS-virksomhed eller kloakmester, har virksomheden faste underentreprenører. Hvis de kan nå at bygge husene med deres egne folk, laver de dem i egenproduktion. Hvis de har solgt for mange huse i forhold til den arbejdsstyrke, som de er, anvender de nogle faste underentreprenører.

Det er rigtigt, at de har solgt et enfamiliehus på adressen A. Direktør T blev forevist sagens bilag 18, en tidsplan og forklarede, at dette er retvisende for deres projekt. Der skal helst være et ensartet flow igennem byggeprocessen. Når den ene akkord er afsluttet, kommer det næste hold. Man skal undgå, at sjakkene går oven i hinanden. Det er lettere at holde orden og overholde reglerne i arbejdsmiljøloven, når der går et sjak ad gangen på byggeriet. Der vil selvfølgelig være forskydninger fra projekt til projekt afhængig af husets størrelse og udformning. Tømrerarbejdet - altså husets udvendige skal - er helt færdigt, når murerne går i gang.

Det er rigtigt, at firmaet har været i kontakt med Arbejdstilsynet siden 2008 i forbindelse med opmuringen. Det var også opmuringen under udhænget, der var stridspunktet dengang. Det er rigtigt, at de i august 2011 skrev et brev til Arbejdstilsynet med et løsningsforslag, hvorefter man kunne imødekomme Arbejdstilsynets påbud.

Lige side T A/S lavede de første huse, lavede de dem med to små vinduer parvis hele vejen hen, og der var murværk hen over vinduerne op til udhænget. Da de fik en henvendelse fra Arbejdstilsynet, omlagde de i forbindelse med re-design og udvikling deres standardvinduer sådan, at de går op til udhæng. Der er dermed mindre opmuring over skulderhøjde. Dette forslag satte de i værk med det samme. Herefter havde de en dialog med Arbejdstilsynet, hvor de foreslog, at de kun monterede de to inderste udhængsbrædder. Så kunne mureren stikke hovedet op imellem spærene, og man undgik dermed at mure op over skulderhøjden. Dette løsningsforslag sendte virksomheden til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet skrev tilbage, at de havde taget virksomhedens endelige tilbagemelding til efterretning. De ønskede at Arbejdstilsynet godkendte deres forslag, og de troede, at det var accepteret, og at de kunne sætte det i værk. Arbejdstilsynet skrev imidlertid også, at det ville give nogle andre problemer, som man ville have fokus på.

Arbejdstilsynet var igen på adressen A i august 2012. Grunden til at virksomheden ikke havde fulgt eget løsningsforslag var, at Arbejdstilsynet skrev, at dette måske ville give nogle andre gener. Virksomheden anså derfor forslaget som ikke accepteret. Han mener ikke, at de reagerede på brevet fra Arbejdstilsynet.

Det er rigtigt, at virksomheden i deres løsningsmodel, hvor de ikke forud for murerarbejdet monterer alle brædderne under udhænget, henviser til branchevejledningen om opmuringsarbejde. Virksomheden er bekendt med vejledningen. Grunden til, at de alligevel har tilrettelagt deres projekter, sådan at tømrerne er færdige før murerne går i gang er, at der alene er tale om en vejledning. De har foretaget opmåling af, hvor stor en andel af murerarbejdet, som opmuring over skulderhøjde udgør. Det er 4 %. Efter yderligere ændringer af designet af husene, er den tid reduceret fra 4 % til måske 2 % eller 3 %.

Forespurgt af forsvareren forklarede direktør T, at de ikke tidligere har fået bøder i arbejdsmiljøsammenhæng. De værner meget om deres ansatte, for det er jo en af måderne, man får et ordentligt produkt. Deres tømrere og murere er meget tro mod dem. Han er blevet bekendt med, at en af markedets helt store aktører - firmaets allerstørste konkurrent - for nylig er gået over til den måde, som firmaet har foreslået som løsningsforslag.

Tilsynsførende K har forklaret, at han har været i kontakt med T A/S i forbindelse med sit arbejde i Arbejdstilsynet. Den første kontakt gik ud på, at de i 2008 mødte dem på en byggeplads, som de besigtigede. Han gik i dialog med virksomheden og stillede et krav om, at de skulle sikre sig, at arbejdsmiljøloven kunne overholdes i forbindelse med opmuring af udhæng. Han stillede herunder krav om, at de skulle ændre deres projekt, så man undgik opmuring under udhæng. Rent overordnet har man i bygge- og anlægsbranchen en stor nedslidning, især inden for murerfaget. Man kan få rygskader og skulderskader. Derfor har man som projekterende pligt til at sikre sig, at arbejdsmiljøloven kan overholdes. På baggrund af denne nedslidning har Arbejdstilsynet fokus på dette område. Der blev givet et påbud i 2008 for derigennem at undgå problemer med opmuring under udhæng. Arbejdstilsynet har haft en løbende dialog med virksomheden, hvor de har været inde og drøfte flere forskellige løsningsforslag omkring dette problem. Virksomheden fremkom med et forslag, hvor man undlod at montere nogle af udhængsbrædderne. I hele processen har de tilkendegivet, at de godt ville vurdere dette nøje, men at der også kunne være andre ulykkesrisici forbunden med denne valgte løsning. De var ude at besigtige det og havde en dialog omkring dette løsningsforslag. De har hele tiden sagt, at den valgte løsning ikke var den optimale løsning, og de har hele tiden sagt, at der muligvis kunne være andre problemer med den valgte løsning. Problemet med opmuring under udhæng kunne godt være løst ved den valgte løsning hvad angår det ergonomiske. Men man kan derved risikere, at mureren slår hovedet imod spærene. Arbejdstilsynet anførte i et brev, at de accepterede virksomhedens løsning, men at de kunne forvente at få et kontrolbesøg. Kontrolbesøget skulle gå ud på at vurdere den valgte løsning, i forhold til de andre risici, der muligt kunne opstå.

Han foretog kontrolbesøg den 30. august 2012 på en byggeplads. Her konstaterede de, at der stod et hus med et tag, der var ved at blive lagt. Det færdige udhæng var monteret, og dele af murværket var muret op, noget af det i ca. 1,20 m højde. Han tog kontakt til virksomheden og spurgte ind til forholdene. Han fik bekræftet herunder ved tilsendt projektmateriale, at byggeriet var planlagt udført på samme måde, som tilbage i 2008. Man havde altså ikke ændret måden at udføre arbejdet på, som anført i virksomhedens eget løsningsforslag.

Forespurgt af forsvareren oplyste vidnet, at Arbejdstilsynet stadigvæk overvejer, om løsningsforslaget, hvor man undlader at montere nogle brædder, så man kan stå med hovedet oppe, er en metode, der kan anvendes. De har ikke endeligt afvist metoden. Såfremt der konstateres andre problemer, skal der gives et nyt påbud.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden forhøjes til 40.000 kr.

T A/S har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Forklaringer

Direktør T og tilsynsførende K har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Direktør T har supplerende forklaret, at tømrerarbejdet enten blev udført af en fremmed entreprenør eller af en af deres egne tømrere. Det er korrekt, at murerarbejdet på det konkrete byggeri er planlagt til at blive udført efter montering af spær og udhængsbrædder. De har nok mellem 120 og 130 medarbejdere, herunder 60-70 funktionærer og resten håndværkere. Antallet var nogenlunde det samme i 2012. De opfattede ikke Arbejdstilsynets brev af 27. september 2011 som en accept af deres forslag, da der jo blev peget på nogle væsentlige risici for akutte uheld for medarbejderne. De brugte deres hidtidige metode, da de ønskede et klart svar fra Arbejdstilsynet. De havde ændret designet, så murerarbejdet over skulderhøjde var reduceret til et minimum. Han har efter at have hørt tilsynsførende K´s forklaring for byretten lavet et notat, hvori han instruerer medarbejderne om fremover at undlade at montere de yderste udhængsbrædder, før murerarbejdet er afsluttet. Det var først i byretten, det stod ham klart, at Arbejdstilsynet havde accepteret virksomhedens forslag. Der er store byggetekniske fordele forbundet med at lægge taget forud for opmuringen af skalmuren, ligesom det bliver meget lettere at undgå skimmelsvamp mv. i husene.

Tilsynsførende K har supplerende forklaret, at det ikke er tilstrækkeligt at ændre husenes design således, at murerarbejdet over skulderhøjde reduceres, da det kan lade sig gøre at tilrettelægge arbejdet således, at arbejde over skulderhøjde helt undgås. Dette er ved tiltaltes byggeriet muligt, således som det fremgår af tiltaltes eget forslag og branchevejledningen, ved at undlade at montere udhængsbrædderne. Der kan være situationer, hvor murerarbejde over skulderhøjde ikke kan undgås, f.eks. ved renovering af lejligheder, men her kunne projektet som sagt laves, så det helt blev undgået. Risikoen for, at mureren slår hovedet mod spærene, kan imødegås ved, at mureren bærer hjelm.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffen for tiltalte som projekterende skal under hensyn til de konkrete omstændigheder fastsættes i overensstemmelse med den udmålingspraksis, der gælder for arbejdsgiveres overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne om antallet af medarbejdere hos tiltalte, forhøjes bøden til 40.000 kr. Det bemærkes, at der ikke foreligger omstændigheder, der konkret kan begrunde en fravigelse fra dette udgangspunkt.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF