Resumé
Et aktieselskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i toforhold, begge begået i juni 2014.
Forhold 1
Forhold 1 var en tiltale for overtrædelse af § 38, stk. 1 i arbejdsmiljøloven og § 37 i byggepladsbekendtgørelsen ved at en arbejdsleder havde arbejdet i et åbent hejsefelt på et stillads ca. 4 meter over terræn uden at være sikret mod faren for nedstyrtning. Selskabet erkendte de faktiske forhold, men gjorde gældende, at selskabet skulle frifindes i medfør af AML § 83, stk. 3. Selskabet henviste til, at arbejdslederen havde 20 års erfaring med stilladser, og at han havde arbejdet i 5 år som stilladsleder, havde alle grunduddannelser, deltog i løbende kurser og var ”en fuldblods indianer” i stilladser.
Byretten frifandt selskabet i medfør af § 83, stk. 3, bl.a. under henvisning til arbejdslederens mangeårige erfaring og deltagelsen i løbende efteruddannelse. Landsretten tiltrådte, at der ikke kunne føres et strafferetligt ansvar gældende.
Landsretten henviste til, at arbejdslederen ikke deltog i ledelsen af virksomheden på en sådan måde, at han kunne anses som arbejdsgiver og dermed måtte betragtes som en ansat i virksomheden. Derefter henviste landsretten til arbejdslederens erfaring og uddannelse og til, at anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at arbejdsgiveren ikke skulle have opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Forhold 2
Forhold 2 var en tiltale for overtrædelse af § 38, stk. 1 i arbejdsmiljøloven og § 13, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse ved at 2 ansatte havde arbejdet med at ryste en affaldsskakt, mens den ene ansatte befandt sig på et dæk i 5 meters højde, og den anden ansatte stod på en skråstiver i en højde af 3 meter, uden at der var truffet foranstaltninger til sikring mod faren for nedstyrtning. Selskabet erkendte de faktiske forhold, men gjorde gældende, at der skulle ske frifindelse, fordi de ansattes handlinger var så ”vanvittige og usædvanlige”, at de faldt uden for arbejdsgiveransvaret. De ansatte skulle ifølge selskabets ledelse kun opholde sig på taget af bygningen, hvor de skulle fjerne tagmateriale. Hvis noget satte sig fast i skatrøret, skulle de kontakte stilladsmester.
Byretten domfældte selskabet under henvisning til, at det måtte påregnes, at affaldet kunne sidde fast i røret, hvorfor de ansattes forsøg på at ryste skakten ikke kunne anses for en så usædvanlig og uvedkommende handling, at den faldt uden for arbejdsgiveransvaret. Der var ingen stilladsmedarbejder til stede, og adgangen til skaktrøret var ikke sikret ved rækværk el. lign. Retten fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren havde opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Byretten fastsatte bøden til 40.000 kr.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse, såvel med hensyn til skyldspørgsmålet og strafudmålingen.