Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare tæt ved etageåbning, stående mellem stige og rækværk uden faldsikring – Arbejdsgiveransvar (instruktion) – Strafudmåling (differentiering)

Vestre Landsrets dom afsagt den 7. oktober 2015 af 12. afdeling i ankesag  V.L.S--0715-15

Resumé

T A/S var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 1. I det en af selskabet indlejet tysk ansat udførte arbejdede med at stripse ledninger fast tæt ved en etageåbning, mens den ansatte stod med den ene fod på en stige og den anden på stålrækværkets håndliste, uden at være sikret mod nedstyrtning.

Byretten dømte T A/S bl.a. under henvisning til, at arbejdet ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger for at forebygge risiko for nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Byretten udtalte videre, at arbejdet kunne have været udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da det nødvendige sikkerhedsudstyr i form af seler var til rådighed på arbejdspladsen, og lagde efter forklaringerne til grund at den ansatte vidste, hvor sikkerhedsudstyret var, men at han ikke var instrueret i at bruge det. På denne baggrund kom byretten frem til at T A/S ikke havde opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, da den ansatte, der ikke forstod dansk og kun lidt engelsk, ikke havde fået en fyldestgørende instruktion i at bruge udstyret.

Byretten fastsatte bøden til 20.000 kr. For Landsretten havde Anklagemyndigheden påstået skærpelse af bøden, under henvisning til, at der i virksomheden var 58 ansatte på overtrædelsestidspunktet. T A/S tog bekræftende til genmæle, hvorfor Landsretten stadfæstede afgørelsen for så vidt angik skyldsspørgsmålet og forhøjede bøden til 35.000 kr.

Domsudskrift 

Udskrift af dombogen for retten i Herning

Dom afsagt den 24. marts 2015

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4 og stk. 5. nr. 1 ,jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1,
ved at være ansvarlig for, at arbejdet den 23. juni 2014 på byggepladsen, ikke var planlagt, således det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, samt undladt at sikre sig, at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning, idet den ansatte Vidne 2 arbejdede med at stripse ledninger fast tæt ved en etageåbning, mens Vidne 2 stod med den ene fod på en stige og den anden på stålrækværkets håndliste. Fra arbejdsstedet på stålrækværkets håndliste var der ca. 3,7 meter ned til en åben portplade i aluminium og endvidere 9,2 meter ned til det underliggende betongulv.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte T A/S har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Vidne 1, der er ejer af T A/S, og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og tilsynsførende Vidne 5.

Vidne 1 har forklaret, at han er indehaver af T A/S. Han var ikke på den pågældende plads den 23. juni 2014. Han ved ikke, hvad der konkret skete derude. T A/S arbejdede på pladsen. De var med til at lave en ny tilbygning. Det var etape B, C og D. Vidne 2 var ansat som vikar gennem Vikarbureauet til at udføre et stykke arbejde derude. Han havde uddelegeret arbejdet på pladsen til Vidne 4 og Vidne 3. Vidne 4 var overmontør og stod som byggeleder på den her sag. Vidne 3 har været pladsmand og har stået for det daglige. Vidne 3 har været den første, der kom, og den sidste, der gik. De to har konkret viden om, hvad der er foregået på pladsen. Det er også dem, der har stået for, hvad der skulle være af sikkerhedsudstyr. Vidne 4 har haft fri råderet til at købe det nødvendige ind.

De er nogle og 80 ansatte i dag. De er delt op på 4 selskaber. I det her selskab er der ca. 50 ansatte. Det kan godt passe, at der i 2. kvartal 2014 var 58 ansatte i T A/S, men det er med kontor- og butikspersonale. De folk er ikke med på pladsen. "Ude i marken" er de under 50 ansatte.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han i juni 2014 arbejdede på en byggeplads på Bygherrens virksomhed i Byen. Han kan godt huske, at der var en dag, hvor Arbejdstilsynet kom på besøg. Hans arbejde var den dag at binde kabler til en kabelbane. Han havde ikke en sele på, som han skulle have. Han vidste ikke, at han skulle have haft en sikkerhedsline på. Det havde han ikke fået at vide. Han havde fået udleveret kabelbånd og blev så sendt ud for at udføre arbejdsopgaven. Der blev ikke givet anvisninger om, hvordan han skulle foretage arbejdet. Han gik bare i gang.

Forevist billede 1 i bilag 1A har vidnet forklaret, at det var der, han gik og arbejdede, da Arbejdstilsynet kom. Han ved ikke, om det er ham på billedet, men det var der, han gik og arbejdede. Det er rigtigt, at der var et hul som vist på billedet, hvor man kunne falde ned. Han kan godt huske stedet. Han stod og arbejdede som det fremgår af billedet oppe på stigen, uden sele.

Selen var der, men han havde ikke fået at vide, hvordan man skulle gøre. Han vidste ikke, hvem han skulle spørge, hvis han var i tvivl om noget. Der var en formand, Vidne 3. Han mener ikke, at han egentlig skulle stille nogle spørgsmål. Han mener, at der er forskel på, hvordan det er i Tyskland og i Danmark. Han fik ikke noget at vide, inden han gik i gang. Han forstår ikke dansk. Kommunikationen med de andre på pladsen foregik på engelsk. De kunne ikke tale tysk, og han talte ikke dansk. Han var ikke så god til engelsk. Han kan lidt engelsk. Han fik ikke noget at vide om, hvordan man skulle bruge selen. Han vidste godt, at der var to sikkerhedsseler, men han fik ikke besked om at bruge det. Da Arbejdstilsynet havde været der, fik han af formanden Vidne 3 at vide, at han skulle have båret sele i forhold til en bestemt højde. Han tog den på. Han kunne godt tage den på. Det var nemt. Han mener, at han tog den rigtigt på. Han har siden haft den på altid.

Han har ikke set en brugsanvisning på tysk og engelsk. Han erindrer ikke, at han har skrevet under på, at han har fået instruktion i brug af sikkerhedsliner. Han mener ikke, at han har fået nogen instruktion i brug af sikkerhedssele. Hvis det er, har han glemt det.

Han vidste, at der var sikkerhedsliner, inden han gik i gang med arbejdet. Han havde selv set dem i containeren. Han havde ikke fået instruktion i, hvordan han skulle bruge dem eller hvornår. Han husker ikke, hvordan han nærmere stod på stigen. Det var kun 5 minutter, han stod der.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han nu er studerende. I juni 2014 arbejdede han for T A/S på byggepladsen. Han stod som pladsmand sammen med Vidne 4. Vidne 2 gik også og arbejdede der. Det var ham, der satte Vidne 2 i gang med de forskellige opgaver. Han var ikke på pladsen, lige da Arbejdstilsynet kom. Han var 2 kilometer derfra. Lige så snart han fik at vide, at Arbejdstilsynet var der, tog han tilbage og talte med Arbejdstilsynet og Vidne 2. Han havde været der fra morgenen af og var kørt 5 minutter før, de ringede efter ham.

Han havde ikke været oppe at kigge til Vidne 2, lige inden han kørte, men Vidne 2 havde til opgave at stripse kabler. Det var han blevet sat i gang med dagen før om morgenen. Det var over et stort område, at han skulle stripse kabler. Han havde sat Vidne 2 i gang. Der var blevet trukket en masse kabler, der hang, og så skulle Vidne 2 stripse dem op, så de hang på den rigtige måde og var stripset rigtigt. Vidne 2 fik at vide, at han skulle gøre det på den måde, som var hensigtsmæssigt, og at det skulle ophænges, som han havde fået anvist. Han havde været hos Vidne 2 og kigge fra morgenen af, men da gik han i lokalet ved siden af. Der var der ikke nogen uhensigtsmæssige ting.

Alle medarbejdere har fået at vide, at de skal overholde sikkerheden, og det har de skrevet under på, da de kom på pladsen. Der er der gennemgået en sikkerhedsprocedure, og der skulle de skrive under på, at de overholdt sikkerheden.

Han taler kun minimalt tysk. Hvis der var ting, som Vidne 2 havde svært ved at forstå på engelsk, tog de det på tysk, som det kunne lade sig gøre. De hjalp hinanden med at forstå hinanden. Han havde sagt til Vidne 2 den første dag, at de ikke skulle sige ja til hinanden, inden de havde forstået hinanden. Princippet var, at de skulle gøre alt for at forstå hinanden.

Da han kom tilbage, fik han at vide, at Vidne 2 havde stået på en stige lige ved siden af et rækværk. Han fik en snak med Arbejdstilsynet, og bagefter gik han op og talte med Vidne 2 om, hvad der var sket. Han sagde, at han virkelig skulle overholde den sikkerhed, og at det ikke kunne passe, at han skulle holde øje med ham hele tiden. Når der er så mange, kan man ikke hele tiden holde øje med den enkelte. Vidne 2 havde da sikkerhedsudstyret på. Det havde Arbejdstilsynet sagt til ham, at han skulle. Han mener, at det viser, at Vidne 2 godt vidste, hvor sikkerhedsudstyret var henne. Han havde vist Vidne 2, hvor sikkerhedsudstyret lå. Det var på hans kontor i skurvognen. Der hang tre sæt, som folk bare kunne tage. Der var instruktionsmanualer i de tasker, hvor det var. Der var bestilt forskellige slags hjem, alt efter hvad folk kunne lide at gå med.

Det var aftalen med Vidne 5, at medarbejderne skulle kunne forstå engelsk. Alt foregik på engelsk, men hvis der var uklarheder, hjalp de hinanden, og var der en enkelt ting, foregik det på tysk.

Hver enkelt medarbejder blev instrueret i de sikkerhedsregler, Bygherren har. Hver enkelt medarbejder skulle møde i skurvognen den første dag, de kom på pladsen, og skulle gennemgå sikkerhedsproceduren. De fik udleveret hjelm, vest, briller og "det hele" og skulle skrive under på, at de have læst sikkerhedsproceduren igennem, og at de havde forstået den, og så fik de sikkerhedsudstyr og gik ud og arbejdede.

Normalt mødte medarbejderne kl. 7, men når der kom en ny, bad han vedkommende om at møde kl. 7.30 eller senere, så han kunne tale med den nye medarbejder i sit skur og gennemgå sikkerhedsproceduren, så de ikke gik ind på pladsen, inden de havde fået sikkerhedsanvisningerne. Det var den sikkerhedsanvisning, medarbejderne skrev under på. Den var på både dansk, engelsk og tysk. Den har hver enkelt medarbejder skrevet under på. Der er en liste, hvor hver enkelt har skrevet under på, at det var gennemgået.

Han har ikke anvist hver enkelt medarbejder i, hvordan de skal tage sikkerhedsudstyret på, men der ligger en brugermanual i udstyret. Han husker ikke 100 procent, om brugermanualen var på flere sprog, men sådan mindes han det.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han sad med det overordnede for arbejdspladsen. Han sad med økonomien og var tovholder for at koordinere tingene. Vidne 3 var deres mand på pladsen. Han har også været på pladsen, men var der ikke den 23. juni 2014, hvor Arbejdstilsynet var der. Vidne 3 stod for det daglige med at styre folkene og sætte dem i gang. Det er Vidne 3, der har instrueret folk i, hvad de skal lave. Han og Vidne 3 har kørt sikkerhedsmøderne. En gang om ugen havde de sikkerhedsmøder med Bygherren. Hvis der var farlige ting, blev det drøftet, og folkene blev instrueret om det. Vidne 3 tog det med ud på pladsen. Der havde ikke været noget i den periode, inden Arbejdstilsynet kom.

Han havde ansat Vidne 2 og havde talt med ham et par gange, men ellers havde han ikke kontakt med ham. Han har efterfølgende fået at vide, at Vidne 2 den pågældende dag skulle stripse nogle kabler, men det var Vidne 3, der havde kontakten til medarbejderne om morgenen. Han har ikke været oppe at se, hvordan Vidne 2 passede sit arbejde.

De har lavet et stykke papir med en sikkerhedsintro, som alle folk skulle gøres bekendt med. Det var på dansk, engelsk og tysk. Medarbejderne skulle skrive under på, at de havde set det, og at de havde accepteret det. Der har de fået underskrifter fra samtlige personer, som har været på pladsen i perioden. Vidne 2 har også skrevet under den 10. juni 2014. Der er skrevet under på, at man har læst sikkerhedspapiret. Man er gjort bekendt med, at hverken Bygherren eller de vil acceptere, at man går på kompromis med sikkerheden. De havde lifte til rådighed og havde liner og seler liggende. Det er en, Bygherren har lavet, fordi de ville være sikre på, at folk var bekendt med sikkerheden, og den har de også brugt. Der var ikke nogle, der fik lov at gå i gang med arbejdet, før de havde skrevet under på, at de havde set sikkerhedsprocedurerne.

Det er rigtigt, at det var aftalt med Vikarbureauet, at medarbejderne skulle kunne tale engelsk. De havde mange lifte. De havde lifte på næsten alle etager. De havde de stiger, der skulle til. De havde en fast aftale om, at der lå sikkerhedsbælter og -liner i deres skurvogne og instruktioner i at bruge dem. Det var i den taske, selerne var i, og hvis der var behov for det, var Vidne 3 på pladsen, og så kunne de tage fat i ham.

Det, han har udleveret i retten under sagen, var det, der var i tasken. Hvis man ikke forstod det, kunne Vidne 3 kontaktes.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Han var på tilsyn den 23. juni 2014 på byggepladsen. Han gik rundt i bygningerne og så en elektriker, der stod på et rækværk med det ene ben og med det andet ben på en wienerstige. Han tog et billede. Det er det, der ligger på sagen. Han gik hen til den pågældende og stoppede ham i arbejdet. Det viste sig, at han var tysker. Han var indlejet fra et vikarfirma. Der kom en anden medarbejder til, der bedre kunne tale med tyskeren, end han kunne. Han spurgte ind til, om der var en repræsentant for firmaet. Der var ingen til stede. Han fik et telefonnummer, han kunne ringe på, og fik kontakt med Vidne 3, der sagde, at han kunne være der i løbet af et kvarters tids. Imedens han ventede, gik han lidt rundt og talte med vikarerne. På et tidspunkt forsvandt tyskeren og kom tilbage med faldsikringsudstyr, og han begyndte at iføre sig det. Vidnet kunne se, at han stod og fjumrede med det, og at han ikke gjorde det rigtigt. Han gik hen og spurgte, om han vidste, hvordan han gjorde, og det vidste han ikke, fordi han ikke var instrueret i det. Han vidste godt, hvor udstyret var. Formanden kom hurtigt tilbage igen, og han talte efterfølgende med formanden, og han sagde også, at der ikke var givet en instruktion i brugen af det, men at alle vidste, hvor det var.

Der var ikke snak om et ankerpunkt, hvor han kunne fastgøre sig til.

Der har været fremlagt 4 fotos optaget af tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Vidne 5 den 23. juni 2014.

Der har været fremlagt notat af 27. februar 2015 fra Arbejdstilsynet, hvorefter der i 2. kvartal 2014 var 58 ansatte i T A/S.

Der har været fremlagt kopi af "Intro fra arbejdsmiljøkoordinator - sikkerhed, Bygherren" på dansk, engelsk og tysk, og kopi af "Sikkerhedsplan over T A/S", hvoraf fremgår, at Vidne 2 har underskrevet den 10.juni 2014.

Der har været fremlagt brugsanvisning for "Helsele ELASTICO efter EN 358ÆN 361" affattet på dansk. Der har endvidere været fremlagt en side med tegninger vedrørende brug af selen og enkelte dele af selen samt deklaration affattet på tysk.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det er Vidne 2, der ses stående tæt ved en etageåbning med den ene fod på en stige og den anden på et stålrækværks håndliste tæt ved en etageåbning, på det foto som tilsynsførende i Arbejdstilsynet Vidne 5 har optaget den pågældende dag. Efter Vidne 5s forklaring og fotoet sammenholdt med Vidne 2s forklaring er det bevist, at det arbejde, Vidne 2 udførte på det pågældende tidspunkt, ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, som beskrevet i tiltalen, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger for at forebygge risiko for nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Arbejdet kunne have været udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne, da der var det nødvendige sikkerhedsudstyr i form af seler til rådighed på arbejdspladsen. Efter de samstemmende forklaringer, der er afgivet af Vidne 2 og Vidne 3, som støttes af Vidne 5s forklaring, lægges det til grund, at Vidne 2 vidste, hvor sikkerhedsudstyret var, men at han ikke var instrueret i at bruge det. Det lægges endvidere til grund, at der ikke var en brugsanvisning på tysk til sikkerhedsudstyret. Under hensyn hertil og efter Vidne 5s forklaring om, at Vidne 2 ikke gjorde det rigtigt, da han efterfølgende tog sikkerhedsudstyret på, finder retten, at tiltalte - selv om Vidne 2 på tysk var blevet gjort bekendt med de overordnede sikkerhedsforskrifter - ikke har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, idet der ikke var givet Vidne 2, der ikke forstod dansk og kun lidt engelsk, en fyldestgørende instruktion i at bruge udstyret. Da det tiltalte selskab er ansvarlig herfor, findes selskabet skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.

Retten har nedsat bøden i forhold til den bøde, der efter praksis udmåles for en overtrædelse som den foreliggende, hvor der er tale om et tiltalt selskab med 58 ansatte. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at der har været risiko for nedstyrtning under hele arbejdsopgaven, og at det ikke er påvist, at der har været en konkret fare for nedstyrtning.

Thi kendes for ret

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Herning har den 24. marts 2015 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Sagen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at tiltalte idømmes en bøde på 35.000 kr.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at bøden skal fastsættes som en grundbøde på 20.000 kr. forhøjet med 75 % som følge af virksomhedens størrelse.

Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for anklagemyndighedens påstand om en bøde på 35.000 kr.

Supplerende oplysninger

Landsretten har med parternes samtykke bestemt, at ankesagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 930 a.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den omstændighed, at tiltalte ikke selv kan anke med påstand om skærpelse, jf. retsplejelovens § 912 sammenholdt med § 906, kan ikke anses for at afskære tiltalte fra at tage bekræftende til genmæle over for anklagemyndighedens påstand herom, således at ankesagen i medfør af retsplejelovens § 930 a kan behandles på skriftligt grundlag.

Under hensyn til virksomhedens størrelse forhøjes bøden i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande til 35.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1. Anklagemyndighedens indlæg må forstås således, at det ikke gøres gældende, at bøden skal forhøjes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 35.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF