Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare ved aflæsning af jernbaneskinner (kraftbetonet arbejde) – Arbejdsgiverbegrebet - Arbejdsgiveransvar (instruktion, planlægning)

Vestre Landsrets dom af 26. februar 2016 i ankesag nr. S–2211–15

Indhold

Resumé

Et anpartsselskab var tiltalt for overtrædelse af AML § 38, stk. 1, og § 13, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse ved i februar 2015 at have været ansvarlig for, at arbejdet med aflæsning af jernbaneskinner ikke var planlagt, tilrettelagt og udført forsvarligt, idet en ansat udførte kraftbetonet arbejde med at vride skinner fra hinanden med en jernstang i en godsvogn, hvor afstanden til jorden var 170-200 cm, uden sikring mod nedstyrtning, hvilket førte til, at den ansatte styrtede ned og pådrog sig en hjerneblødning.

Selskabet påstod frifindelse, bl.a. under henvisning til, at selskabet ikke var arbejdsgiver for den ansatte i den konkrete situation, fordi den ansatte var stillet til rådighed for jernbaneselskabet, som skulle have skinnerne læsset af.

Byretten fandt selskabet skyldigt og fastslog, at selskabet måtte anses for arbejdsgiver. Byretten lagde herved vægt på, at tiltalte havde beføjelse til og reel mulighed for at drage omsorg for, at arbejdsopgaven blev tilrettelagt og udført forsvarligt. Det byggede retten på, at tiltalte havde ansvaret for det materiel, som den ansatte anvendte til udførelsen af arbejdsopgaven, ligesom indehaveren af det tiltalte selskab havde givet instruks til den ansatte om, hvordan arbejdet skulle udføres, herunder at der skulle bruges en jernstang til at skille skinnerne ad med. Endelig havde det tiltalte selskab efterfølgende over for Arbejdstilsynet beskrevet, hvordan man fremover ville forhindre lignende ulykker, herunder at der fremover ville blive anvendt løfteåg. Byretten lagde til grund, at arbejdet blev udført i en højde af 130 cm, og at der var tale om kraftbetonet arbejde, hvorfor der var nærliggende risiko for at miste balancen og falde ned. Bøden blev fastsat til 25.000 kr. 

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at det tiltalte selskab var arbejdsgiver i forhold til den ansatte. Landsretten lagde videre til grund, at indehaveren af det tiltalte selskab var bekendt med arbejdsopgavens særlige karakter og omfang og med, at det foregik uden, at der var truffet særlige foranstaltninger mod nedstyrtning. Den ansatte havde ikke tidligere læsset jernbaneskinner af, men fik til trods herfor ikke konkret instruktion om, hvordan han skulle udføre opgaven, herunder undgå nedstyrtningsfare. Under disse omstændigheder fandt landsretten det bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt. Landsretten stadfæstede også byrettens strafudmåling.

Læs hele dommen

Nedstyrtningsfare ved aflæsning af jernbaneskinner (kraftbetonet arbejde) - domsudskrift

Henter PDF