Resumé
T A/S var tiltalt for overtrædelse af AML § 38, stk. 1 og § 38, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 og stk. 8 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, ved i januar 2016 som arbejdsgiver at være ansvarlig for ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet med at fjerne overskydende halm fra nyt tækket tag sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat udførte arbejdet i 2,6 meters højde fra et fladt tag, der var dækker af et tyndt lag sne, gående baglæns med opmærksomheden rettet mod stråtaget, og hvor der således var særlig fare for at overse tagkanten, uden at der ved kantane var opsat rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning, hvilket bevirkede at den ansatte styrtede 2,6 meter ned på det omgivende underlag. Den ansatte pådrog sig alvorlig personskade i form af benbrud.
T A/S nægtede sig skyldig, bl.a. under henvisning til at der først var krav om sikring mod nedstyrtning ved arbejde på flade tage over 3,5 meters højde, ligesom virksomheden vurderede, at hverken vejrforholdende eller opgavens beskaffenhed krævede, at der skulle iagttages særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Byretten dømte T A/S til at betale en bøde på 40.000 kr., bl.a. under henvisning til at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Uagtet at den ansatte havde modtaget generelle sikkerhedsinstruktioner og havde haft adgang til en teleskoprive, fandt byretten ikke at arbejdet var planlagt og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vedrørende udmåling af bødens størrelse, fandt byretten det ikke bevist, at virksomheden havde haft 10 eller flere ansatte på overtrædelsestidspunktet.
T A/S ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse af straffen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og henviste bl.a. til at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at arbejdsopgaven var udført på tag, der var delvist dækket af sne, at den ansattes opmærksomhed i forbindelse med arbejdet var rettet mod anvendelsen af riven uden samtidig at have sin opmærksomhed på fødderne og tagets kant, mens han gik baglæns/sidelæns – og at der som følge heraf i den konkrete situation var en særlig fare for nedstyrtning, uagtet tagets højde og at der var tale om en arbejdsopgave af rutinemæssig karakter. Af disse grunde skulle der ved arbejdet have været iagttaget særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Landsretten bemærkede herefter, at den ansatte udførte opgaven uden at andre ansatte var til stede eller holdt øje med ham for at forhindre nedstyrtning.