Resumé
T A/S var tiltalt for overtrædelse af AML § 38, stk. 1 og § 38, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 og stk. 8 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, ved i januar 2016 som arbejdsgiver at være ansvarlig for ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet med at fjerne overskydende halm fra nyt tækket tag sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat udførte arbejdet i 2,6 meters højde fra et fladt tag, der var dækker af et tyndt lag sne, gående baglæns med opmærksomheden rettet mod stråtaget, og hvor der således var særlig fare for at overse tagkanten, uden at der ved kantane var opsat rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning, hvilket bevirkede at den ansatte styrtede 2,6 meter ned på det omgivende underlag. Den ansatte pådrog sig alvorlig personskade i form af benbrud.
T A/S nægtede sig skyldig, bl.a. under henvisning til at der først var krav om sikring mod nedstyrtning ved arbejde på flade tage over 3,5 meters højde, ligesom virksomheden vurderede, at hverken vejrforholdende eller opgavens beskaffenhed krævede, at der skulle iagttages særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Byretten dømte T A/S til at betale en bøde på 40.000 kr., bl.a. under henvisning til at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Uagtet at den ansatte havde modtaget generelle sikkerhedsinstruktioner og havde haft adgang til en teleskoprive, fandt byretten ikke at arbejdet var planlagt og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vedrørende udmåling af bødens størrelse, fandt byretten det ikke bevist, at virksomheden havde haft 10 eller flere ansatte på overtrædelsestidspunktet.
T A/S ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse af straffen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og henviste bl.a. til at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at arbejdsopgaven var udført på tag, der var delvist dækket af sne, at den ansattes opmærksomhed i forbindelse med arbejdet var rettet mod anvendelsen af riven uden samtidig at have sin opmærksomhed på fødderne og tagets kant, mens han gik baglæns/sidelæns – og at der som følge heraf i den konkrete situation var en særlig fare for nedstyrtning, uagtet tagets højde og at der var tale om en arbejdsopgave af rutinemæssig karakter. Af disse grunde skulle der ved arbejdet have været iagttaget særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Landsretten bemærkede herefter, at den ansatte udførte opgaven uden at andre ansatte var til stede eller holdt øje med ham for at forhindre nedstyrtning.
Domsudskrift
Udskrift af rets- og dombog for retten i Svendborg
Dom afsagt den 24. maj 2017
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 og stk. 8.
ved den 21. januar 2016 kl. 14.30, som arbejdsgiver at være ansvarlig for at der på byggepladsen blev arbejdet med at fjerne løs/overskydende halm fra et nyt tækket stråtag der ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 udførte arbejdet i ca. 2,6 meters højde fra et fladt tag, der var dækket af et tyndt lagt sne, gående baglæns langs stråtagets tagfod med en rive og med sin opmærksomhed rettet mod opgaven på stråtaget, og hvor der således var særlig fare for at overse tagkanten og styrte ned, uden at der langs kante var opsat rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning, ligesom Vidne 2 ikke anvendte faldsikringsudstyr, alt hvilket bevirkede at da den ansatte kom tæt på tagkanten overså han tagkanten og styrtede ned og pådrog sig alvorlig personskade i form af benbrud.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Vidne 2 har taget forbehold for påstand om erstatning.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.
Direktør Vidne 1, forklarede, at den pågældende opgave gik ud på at skifte stråtag på den modsatte side af huset, i forhold til den del som ses på de i sagen fremlagte fotos. De skiftede stråtaget ud mod vejen, og kun på den ene side af huset. Den del af stråtaget, der var hen mod tilbygningen med det flade tag, blev der ikke skiftet stråtag på. Det tog cirka halvanden uge at udføre opgaven.
De benyttede stilladser og rækværk i forbindelse med den pågældende tækkeopgave. Dette var fuldt ud monteret, som det skulle være på den modstående side af, hvor ulykken skete.
Den 21. januar gik opgaven ud på oprydning. Der skulle også ryddes op på den side af taget, der vendte ud mod det flade tag. Der skulle fjernes overskydende strå. Der var ikke givet nogen speciel instruktion til de ansatte om, hvordan det skulle foregå. For en tagvirksomhed, er sådant oprydningsarbejde rutine, som ikke ændrer sig fra et hus til et andet.
På hele opgaven lå der en APV og vejledning om, hvordan opgaven skulle udføres i de forskellige situationer. Der var tre svende beskæftiget med arbejdsopgaven. De var instrueret helt standardmæssigt. De vidste, hvordan stilladset skulle sættes op, da de selv har været på stilladskurser. De har en branchevejledning liggende i bilen, der angiver, hvordan man skal løse de forskellige arbejdsopgaver. Der var en svend med til at udføre opgaven, som har arbejdet i virksomheden i over 20 år, så man kan sige, at instruktionen til opgaven bestod i viden om, hvad der arbejdsmiljømæssigt er foregået i virksomheden over de sidste 20 år.
Der var ikke nogen konkret instruktion til den pågældende arbejdsopgave, netop fordi der var tale om en rutinemæssig opgave. Hvis der havde været noget specielt i denne opgave, der var anderledes, ville de have taget det op og vendt det både under opstarten og løbende. De fleste dage plejer han at runde de forskellige steder, hvor firmaet udfører arbejdsopgaver, hvilket han også gjorde med den pågældende opgave. På ulykkesdagen var han på vej til undervisning i Jylland, og han havde derfor ikke været forbi det pågældende hus den dag.
Sikkerhedsudstyret der havde været monteret på huset ud mod vejen, var blevet fjernet dagen før ulykken. Det var de ansatte selv, der havde besluttet at fjerne det. Det var ikke noget, som han havde bedt dem om. Der er en ”sjakbajs” på hver af de opgaver, han har. I dette tilfælde var det Vidne 3, der var sjakbajs. Han havde på daværende tidspunkt været i virksomheden i godt 20 år. Vidne 3 havde ikke nogen særlige beføjelser.
De ansatte har seler og livliner fast liggende i deres biler. De kunne godt have monteret selerne på denne opgave. De havde ikke specifikt på denne opgave fået instruktion i, hvordan selerne skulle anvendes.
De følger AT-vejledningen, når de arbejder på flade tage, hvor det er anført, at de under normale omstændigheder og ved forsigtigt arbejde må gå op i 3 ½ meters højde, uden at det kræver særlig iagttagelse af sikkerhedsmæssige foranstaltninger, forudsat at vejrforholdene tillader det, underlaget er i orden, og det ikke er særligt krævende, hvilket var det, de havde forholdt sig til i forbindelse med den pågældende opgave. Der var ikke noget farligt i at udføre dette job. Der skulle blot fjernes et par strå med en rive som en del af afslutningsrengøringen. Riven var 2 meter lang. Der var også en teleskoprive på pladsen, som kunne blive 6 meter lang, hvilket gjorde, at de havde mulighed for ikke at gå for tæt på kanten af taget. Det var således på ingen måde nødvendigt, at Vidne 2 gik tæt på kanten af taget.
Da taget blev besigtiget efter ulykken konstaterede de, at der ikke var glat, idet tagpappen har en ru overflade.
Vidnet, Vidne 2, forklarede, at han, på det pågældende tidspunkt, var ansat hos T A/S, hvilket han ikke længere er. Han er udlært hos T A/S, og han havde været ansat som udlært i virksomheden i lidt over et halvt år, da ulykken skete. Den pågældende arbejdsopgave gik ud på, at der skulle laves nyt stråtag på den side af huset, der vendte ud mod vejen. Han havde fået instruktion om, at der skulle sættes stillads og rækværk op på den side af huset, hvor tækkeopgaven foregik, og at de skulle sørge for, at sikkerheden var i orden. Dette sikkerhedsudstyr, afmonterede de dagen inden ulykken skete. Der havde ikke på noget tidspunkt været monteret sikkerhedsudstyr på den side af huset, hvor han faldt ned fra taget. De havde sikkerhedsudstyr i arbejdsbilen i form af faldsikring.
Hans opgave, den pågældende eftermiddag, var, at rive taget ned, dvs. gøre det rent og fjerne det halm, der lå på bagsiden af stråtaget. De fordelte opgaverne i fællesskab, og det var ham selv, der valgte at skulle rive taget ned. Han valgte selv at gå op på det flade tag. Han kunne ikke nå op på taget fra jordniveau på trods af, at han havde en lang rive. Han tog en stige og gik op på taget. Han tog ikke teleskopriven med op på taget, da han oppe fra taget godt kunne nå med en almindelig rive. Han arbejdede med at rive løse strå ned fra taget med riven hævet over hovedhøjde.
Han startede fra den ene ende af taget og bevægede sig sidelæns mod venstre til den modsatte ende af det flade tag. Han koncentrerede sig om at få alle de løse strå revet ned fra taget. Han lagde derfor ikke mærke til, at han var nået ud til enden af det flade tag og trådte derfor ud over taget og faldt ned.
Han kunne ikke have anvendt en faldsele til rengøringsopgaven, på grund af snorens længde og idet der ikke var noget sted at fastgøre den. Det eneste sted, den kunne være anbragt var på husets skorsten, hvilket ikke ville være sikkert. Det var en opgave, der normalt tager 5 minutter, og da det tager cirka en halv time at montere sikkerhedsudstyr, tænkte han, at det ville være dumt at bruge tid på at montere dette.
Det at rive strå ned, er en rutineopgave, som oftest kan klares fra jorden. Som han husker det, gik han næsten ikke i sneen, men kun på tagpappet.
Man skal ikke som sådan passe på, når man river stråene ned. Normalt river man rimelig hårdt til. Hvis man river kraftigt til, kan man godt ødelægge taget, men han brugte ikke sin opmærksomhed på at passe på ikke at ødelægge taget.
Han har ikke store mén efter ulykken. Han har indimellem haft problemer med smerter i sin hofte og knæ, men det er ikke ofte. Det forhindrer ham ikke i at arbejde.
Vidnet, Vidne 3, forklarede, at han er ansat i T A/S. Han har været ansat som tækkemand i virksomheden i 23 år.
Den pågældende opgave gik ud på at tække forsiden af et hus og rydde op derefter, hvilket var en almindelig opgave. Arbejdsopgaven var tilrettelagt som alle andre opgaver. De satte stillads op, rev det gamle tag af, tækkede taget og ryddede op efter sig. Den gruppe af ansatte, som udførte arbejdsopgaven, drøftede blot indbyrdes, hvordan de enkelte dele af arbejdsopgaven skulle fordeles mellem dem.
Virksomhedens direktør uddelegerer arbejdet til de ansatte, og de får derved en arbejdsseddel. På arbejdssedlen er der almindeligvis anført sikkerhedsinstruktioner herunder, at der skal stillads og gelænder op, hvilket der også havde været på den pågældende opgave.
Den dag ulykken skete, var der ikke noget sikkerhedsudstyr sat op, da de var i den afsluttende fase. Stilladset blev fjernet tidligere på dagen, samme dag som ulykken skete. Han kan ikke huske, hvem der gav Vidne 2 den pågældende arbejdsopgave med at rive overskydende strå ned, men det var højst sandsynligt vidnet selv. Vidne 2 opgave gik ud på, at han skulle rive løse strå ned fra stråtaget på den side, der vender ud mod tilbygningen med det flade tag. Efterfølgende skulle han rive stråene ned fra det flade tag. De havde ikke drøftet, hvorvidt det var nødvendigt at Vidne 2 iførte sig en livline.
Der var ikke noget sikkerhedsudstyr på det flade tag, idet dette ikke har en højde over 3 ½ meter. Det er en standardopgave at gå op på et fladt tag. Der lå ikke sne på taget, der lå rim. Han talte med politimanden, da de stod oppe på taget, og de talte om, at det var mærkeligt, at det ikke var glat.
Han har ikke konkret fået uddelegeret en arbejdsopgave som arbejdsformand eller lignende, men det er som regel den person, der er ældst og har mest erfaring, som har den funktion.
Han føler ikke, at sikkerheden blev tilsidesat på den pågældende opgave, for så havde han ikke bedt Vidne 2 om at gå op på taget.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2, som ansat hos tiltalte, det pågældende sted og tidspunkt udførte arbejde som beskrevet i anklageskriftet. Det lægges endvidere til grund, at der ikke var opsat rækværk, stillads eller anden sikring mod nedstyrtning eller blev anvendt nogen form for faldsikringsudstyr. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring af nedstyrtningsfaren, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Efter den af direktør Vidne 1 afgivne forklaring lægges endvidere til grund, at der var givet generelle sikkerhedsmæssige instrukser, men at arbejdet med at fjerne det løse halm ikke var særligt planlagt eller tilrettelagt, idet de ikke fandt dette nødvendigt, da der var tale om en meget simpel og ikke særligt opmærksomhedskrævende arbejdsopgave.
Det lægges endvidere til grund, at det arbejde Vidne 2 foretog ikke ligger så langt uden for hans arbejdsopgaver eller i øvrigt er et så usædvanligt og upåregneligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse, at forholdet falder uden for det tiltalte selskabs ansvar efter arbejdsmiljølovens § 86.
Uanset Vidne 2 havde modtaget generelle sikkerhedsmæssige instrukser, at der var tale om en relativt simpel arbejdsopgave, og at han måtte have haft adgang til en teleskoprive, finder retten på ovennævnte baggrund, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 og stk. 8.
Retten har ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på det sædvanlige udgangspunkt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og på den ved overtrædelsen fremkaldte fare, hvorved den ansatte kom alvorligt til skade. Retten bemærker, at der ikke er det fornødne grundlag for at antage, at virksomheden har haft 10 eller flere ansatte på tidspunktet for lovovertrædelsen, idet sagens oplysninger om antallet af ansatte vedrører 3. kvartal 2015.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombog for Østre Landsret
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Svendborg Rets dom af 24. maj 2017 (11- 19 /2017) er anket af T A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten forevist fotomappe med billeder fra ulykkesstedet den 21. januar 2016. Af politiattest af 26. september 2016 fra OUH Svendborg fremgår blandt andet, at Vidne 2 ved faldet pådrog sig et komminut subtrokantær venstresidigt hoftenært brud, svarende til lårhalsbrud med flere knogledeler. Der blev foretaget operation med isætteIse af langt søm fra hoften og ned i lårbenet. Det fremgår af notat af 4. juli 2017 fra Arbejdstilsynet, at der i 1. kvartal 2016 var ansat 11 personer i den tiltalte virksomhed. Oplysningerne herom stammer fra E-indkomstregisteret, der er udarbejdet af Danmarks Statistik.
Det fremgår endvidere af oplysninger fra Arbejdstilsynet om den praktiske håndtering af differentierede bøder, at Arbejdstilsynet indhenter oplysninger om ”antal ansatte” i den tiltalte virksomhed fra Danmarks Statistik. E-indkomstregisteret indeholder oplysninger om, hvor mange personer jur-enheden har lønindberettet med en aktiv lønperiode de sidste 10 dage i kvartalet.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør Vidne 1 på tiltaltes vegne og af vidnet Vidne 2.
Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af tilsynsførende Vidne 4, Arbejdstilsynet.
Den i byretten af vidnet Vidne 3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han normalt var på byggepladserne hver dag. Han havde været det pågældende sted dagen før om morgenen. De ansatte møder normalt hver morgen i firmaet og drøfter de daglige arbejdsopgaver. Der blev ikke arbejdet på den modsatte side af bygningen. Her skulle der bare rives strå fra taget i 5- 10 minutter. Vidne 2 var ungsvend. Vidne 3 var virksomhedens repræsentant på ulykkesstedet. Han ved ikke, om de ansatte på stedet drøftede sikkerhedsmæssige aspekter. Der måtte gerne arbejdes på taget efter de sikkerhedsmæssige forskrifter i den højde uden anvendelse af sikkerhedsudstyr. I modsat fald var det mest nærliggende at bruge livliner. Vidne 2 havde ikke behov for at gå ud til kanten af taget.
Han ejer T A/S, som driver tømrer- og tagvirksomhed. Firmaet startede i 1985. Han er meget bevidst om sikkerhedsreglerne. Hvis en ansat bliver skadet, så mangler han vedkommende i virksomheden. Det er vigtigt blandt andet at have fokus på sikkerhedsreglerne for at tiltrække de gode medarbejdere. Han har selv deltaget i sikkerhedsarbejdet inden for branchen, og virksomheden har aldrig overtrådt sikkerhedsmæssige regler. Virksomheden har således aldrig fået en bøde for at overtræde sådanne forskrifter. På ulykkestidspunktet var der 7 ansatte. Der var måske nok 11 forskellige ansatte over hele perioden i 1. kvartal 2016, men der var ikke 11 ansatte på en gang.
Vidnet Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var alene på den pågældende side af huset. Han havde ikke modtaget sikkerhedsmæssig instruktion i anledning af arbejdets udførelse. Det var Vidne 3, der bad ham anvende en stige til at komme op på taget. De havde lige holdt pause.
På de fremlagte fotos ses det, hvor han faldt ned. Han havde ikke set fliseunderlaget, inden han gik op på taget. Underlaget på den anden side af bygningen bestod af småsten/grus. De drøftede ikke sikkerhed i forbindelse med opgaven, der var en rutineopgave. Han manglede ikke instruktion i opgavens udførelse. Han var ikke nervøs for opgaven. Han gik langs kanten af stråtaget med riven.
Han har i dag af og til smerter i knæet og hoften fra morgenstunden, men det fortager sig hurtigt, når han kommer i gang.
Tilsynsførende Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han havde til opgave at undersøge ulykkesstedet efterfølgende. Han kom til stedet den 3. marts 2016 sammen med direktør Vidne 1. Han tog en række billeder fra ulykkesstedet på det tidspunkt. Han kiggede på tagets beskaffenhed og underlaget op mod bygningen, ligesom han opmålte højden. Han har haft adgang til politiets materiale i forbindelse med afgørelsen. Materialet dannede grundlag for afgørelsen af 6. april 2016 over for virksomheden. Tilbygningen havde en højde på omkring 2,6 meter. Afgørelsen bygger primært på, at der var tale om opmærksomhedskrævende arbejde i den angivne højde. Dertil kommer, at der blandt andet var tale om sne på taget samt belægningens karakter langs bygningen. Afgørelsen er truffet efter en samlet vurdering af samtlige forhold. Den ansatte gik baglæns i forbindelse med opgavens udførelse.
Af § 38 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde følger det, at der ikke i den givne situation skulle opsættes faldsikring alene som følge af højden og taghældningen, men der kan være situationer, hvor forholdene alligevel tilsiger det. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 38, stk. 5. Af AT-vejledning nr. 2.4.2 fra marts 2014 fremgår det, at hvis arbejdet indebærer en særlig fare for nedstyrtning, forårsaget af eksempelvis glat underlag, kraftig blæst, dårlig sigtbarhed, brug af maskiner eller opmærksomhedskrævende arbejde, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhøjden, hvor der arbejdes tæt på en kant. Arbejdstilsynet sender et høringsbrev ud til den berørte virksomhed for at få den pågældende virksomheds bemærkninger, forinden der træffes afgørelse. Alle bemærkninger i denne sag er indgået i den endelige afgørelse.
Han fastholder, at det er det opmærksomhedskrævende arbejde under de foreliggende, farlige omstændigheder, der er afgørende. Det er forhold, som fremgår af bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, § 38, stk. 5, om arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold, som giver særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. Der er her anvendt en rive, mens man går baglæns på et sneklædt tag under det pågældende arbejdets udførelse. På den måde har fokus været et andet sted end føddernes placering.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at Vidne 2 udførte opgaven som beskrevet i anklageskriftet uden anvendelse af særligt sikkerhedsudstyr.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdsopgaven blev udført på et tag, der var delvist dækket af et tyndt lag sne, hvor Vidne 2 i forbindelse med opgaven rettede sin fulde opmærksomhed mod anvendelsen af riven uden samtidig at have sin opmærksom på fødderne eller tagets kant, mens han gik baglæns/sidelæns. Landsretten finder, at der - uanset arbejdsopgavens rutinemæssige karakter og højden på bygningen - som følge heraf i den konkrete situation var særlig fare for nedstyrtning på et flisebelagt underlag. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at der skulle have været iagttaget særlige, sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved opgavens udførelse. Landsretten bemærker i den forbindelse, at Vidne 2 udførte opgaven, uden at andre ansatte var til stede eller holdt øje med ham for at forhindre nedstyrtning. Ved faldet kom Vidne 2 alvorligt til skade, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.
Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at den tiltalte virksomhed er kendt skyldig som fastslået af byretten.
Endelig tiltrædes byrettens udmåling af bødens størrelse af de grunde, der er anført. Det for landsretten anførte, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.