Resumé
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved i september 2017 at have været ansvarlig for at arbejdet med montering af tagpap ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet arbejdet blev udført fra udhæng på bygningen i ca. 3 meters højde tæt ved kanten, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv og helbred.
Selskabet nægtede sig skyldig med henvisning til, at der var konkret blev udført ’tagarbejde’, og at der alene skal iværksættes sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på fladt tag i mere end 3,5 meters højde.
Byretten idømte selskabet en bøde på 50.000 kr. Byretten vurderede, at det var tydeligt, at der ikke kunne arbejdes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der blev arbejdet på et meget lille tagudhæng med frit fald til en stentrappe. Byretten henviste til arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og til at det af håndbogen for arbejdsmiljø i bygge og anlæg fremgår, at der ved arbejde i højder fra ca. 2 meter skal være etableret sikkerhedsforanstaltninger til at sikre mod nedstyrtning, hvis der er en særlig fare for at komme til skade ved at lande på det omgivende underlag.
Landsretten frifandt selskabet. Landsretten fandt, at udhænget, hvor de ansatte arbejdede, mest naturligt måtte anses for en integreret del af taget på en tilstødende garagebygning, og at det derfor var reglerne i § 38 om tagarbejde (ikke § 37) i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, der normerede det omhandlede arbejde. Landsretten udtalte videre, at forholdet dog kunne henføres under bekendtgørelsens § 38, såfremt gerningsindholdet i denne bestemmelse fandtes at være overtrådt og var indeholdt i tiltalens beskrivelse af det påståede strafbare forhold. Da der var tale om et fladt tag, følger det af bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 1, modsætningsvist, at der ikke skulle have været etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, medmindre dette eventuelt måtte følge af bestemmelserne i § 38, stk. 2-6, herunder særligt stk. 5, om særlig fare. Landsretten fandt imidlertid, at tiltalens formulering ikke gav grundlag for at henføre forholdet under en af disse bestemmelser, såfremt bestemmelsen eventuelt måtte have været overtrådt. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at henføre forholdet alene under arbejdsmiljølovens § 38.
Læs hele dommen
Nedstyrtningsfare ved montering af tagpap på udhæng i ca. 3 meters højde - domsudskrift