Resumé
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1 samt bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 41, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved at virksomheden ikke havde indrettet arbejdsstedet forsvarligt, idet virksomhedens gulvbelægning i maj 2018 ikke var fri for spild og genstande, men dækket af et tykt lag blæsemiddel (små runde metalkugler), hvilket medførte, at en ansat, som var i færd med at servicere en slyngrenser, gled og faldt, og derved pådrog sig alvorlig personskade.
Byretten fandt virksomheden skyldig. Byretten lagde efter de afgivne vidneforklaringer til grund, at gulvet i virksomhedens produktionslokale, hvor en slyngrenser var placeret, var meget glat som følge af et lag blæsemiddel, og at skadelidte gled og faldt som følge heraf. Byretten lagde ligeledes til grund, at virksomheden ikke havde givet de ansatte en klar og fast instruks om, hvorledes gulvet skulle holdes rent for blæsemiddel, men alene instrueret om, at gulvet skulle fejes efter behov. Byretten bemærkede, at det ikke er tilstrækkeligt at overlade til de ansatte at rengøre efter eget skøn, ligesom det ikke er tilstrækkeligt at undlade at føre kontrol med, hvor ofte gulvet rengøres.
Der var således ikke grundlag for at fritage virksomheden for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 120.000 kr. Byretten udmålte bøden til 80.000 kr., og lagde som formildende omstændigheder vægt på, at virksomheden hurtigt efter ulykken havde foretaget ændringer, at sagsbehandlingstiden havde varet ca. 4,5 år men omvendt, at virksomheden tidligere var straffet med en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, dog med den ændring af bøden blev nedsat til 57.500 kr. Vedrørende strafudmålingen bemærkede landsretten, at bøden som udgangspunkt skulle fastsættes til 120.000, bl.a. henset til, at der var tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med alvorlig personskade til følge, og henset til at virksomheden tidligere var straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Landsretten anførte, at der efter sagens forløb var grundlag for at nedsætte bøden efter højesterets praksis om lang sagsbehandlingstid. Landsretten bemærkede hertil, at denne sags overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen var begået før ikrafttrædelse af lov nr. 2601 af 28. december 2001, der begrænser muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som formildende omstændighed.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Esbjerg
Dom afsagt den 24. oktober 2022.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 1. maj 2020.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 42 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om arbejdsstedets indretning § 41 stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,
ved den 17. maj 2018, på virksomhedens adresse A på arbejdsstedet, hvor en slyngrenser stod, ikke at have indrettet stedet forsvarligt, herunder rent og ryddeligt, ligesom gulvbelægningen ikke var fri for genstande samt spild, hvorved den ansatte, Vidne 2, under serviceringen af slyngrenseren gled på gulvet, idet gulvet var dækket af et 45 cm. tykt lag blæsemiddel (0,6-1,2 mm. små runde jernstykker), hvilket medførte alvorlig personskade i form af et brækket håndled.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte ved HSE-manager Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været fremlagt fotografier af produktionslokalet med slyngrenseren.
Det er oplyst, at tiltalte på gerningstidspunktet havde 278 ansatte.
Tiltalte er straffet tidligere ved bødeforlæg vedtaget 26. september 2014 med en bøde på 45.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1 mv.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de oplysninger, der foreligger i sagen og herunder navnligt de afgivne forklaringer, lægger retten til grund, at gulvet i det produktionslokale, hvor slyngrenseren var placeret, var meget glat som følge af et lag af metalkugler, der lå i små driver på gulvet i lag på 4-5 cm. Det lægges endvidere til grund, at der lå metalkugler på gulvet foran den bagdør, hvor vidnet Vidne 2 gik ind i lokalet, hvor slyngrenseren på det tidspunkt blev betjent af en kollega. Vidnet faldt i de spildte metalkugler og pådrog sig skader i form af et brækket håndled.
Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ikke havde givet de ansatte en klar og fast instruks om, hvorledes gulvet skulle holdes rent for metalkugler, men alene havde instrueret om, at der skulle fejes gulv efter behov. Efter vidnet Vidne 2s forklaring, blev gulvet fejet efter behov ca. én gang om måneden. Det er ikke tilstrækkeligt, ikke at foretage nogen kontrol fra tiltaltes side på, hvor ofte gulvet blev rengjort, men alene overlade til de ansatte selv at rengøre efter deres eget skøn. Der foreligger ikke nogen form for skriftlig instruks fra tiltalte til de ansatte om renholdelse.
Det er på den baggrund bevist, at tiltalte er ansvarlig for den uforsvarlige indretning, herunder at gulvet ikke blev forsvarligt rengjort for metalkugler, og tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 80.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 42 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om arbejdsstedets indretning § 41 stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Retten har som formildende omstændighed lagt vægt på, at tiltalte hurtigt har rettet for sig og blandt andet udskiftet slyngrenseren og tillige indrettet en magnetrenser til renholdelse af gulvet - således at Arbejdstilsynet i sin afgørelse ikke fandt det nødvendigt med en handleplan. Desuden tillægger retten det betydning, at behandlingen af denne sag har varet i ca. 4½ år - og at der ikke har været nye overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen siden. Omvendt er tiltalte tidligere straffet for tilsvarende i 2014 med en bøde på 45.000 kr.
Som følge heraf er bøden fastsat til det anførte beløb.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 80.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Esbjerg
Den 19. december 2022 kl. 09.00 blev retten sat.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var mødt eller tilsagt.
Anklagemyndigheden har anmodet om, at forklaringerne fra retsmødet den 24. oktober 2022 tilføres retsbogen.
Vidnet Vidne 1 forklarede, at hun har været HSE-manager i T A/S i ca. 2 år og er ansvarlig for arbejdsmiljø i virksomheden. Hun var som sikkerhedsleder også ansvarlig i maj 2018, hvor ulykken skete. En slyngrenser kan nærmest sammenlignes med en stor vaskemaskine med metalkugler, hvor der godt kan ryge metalkugler ud af maskinen, når der renses. Der er en kost og en skovl til det brug i lokalet, ligesom der foretages oplæring. I 2018 er det hendes indtryk, at retningslinjerne om at holde rent omkring maskinen blev overholdt. Virksomheden har nu installeret en bedre slyngrenser med riste og metalkost og metalrenser i lokalet. Der sker nu magnetopsamling af metalkuglerne. Virksomheden var allerede i gang med planlægningen af det dengang. Der var bare cementgulv foran den gamle maskine. Foto 9, som blev forevist, viser kost og skovl.
Vidnet Vidne 2 forklarede, at han stadig arbejder på T A/S. I 2018 stod han ved slyngrenseren. Der var jernstykker stort set over hele gulvet, specielt de steder, hvor der ikke blev fejet i hjørnet ved døren. Det var ligesom at køre på rulleskøjter, når man trådte på metalstykkerne. Vidnet passede ikke selv slyngrenseren den pågældende dag, men blev tilkaldt, fordi der var problemer med maskinen. Vidnet valgte at gå ind i lokalet af bagdøren, hvor han ellers plejede at bruge porten. Der lå jernkugler i et lag på ca. 5 cm, og vidnet faldt og brækkede håndleddet. Gulvet var ligesom sæbe at gå på. Vidnet har aldrig hørt om retningslinjer for, hvor tit gulvet skulle fejes. Vidnet er oplært af en kollega ved "learning by doing". De fejede en gang imellem - måske én gang om måneden - efter behov. Der var ikke aftenhold, men natholdet fejede aldrig efter sig. Fejning foregik lidt "på egen hånd" - og ikke efter en fast plan. Vidnet var sygemeldt i 4 måneder efter faldet, da hånden var følelsesløs. Vidnet har modtaget sin erstatning. Vidnets chef Chef B var sygemeldt på tidspunktet i 2018. Der kom ikke nogen kontrol, og der havde ikke været nogen leder den dag. Der var meget lidt kommunikation mellem skifteholdene. Vidnet stod ikke ved slyngrenseren den dag, men var beskæftiget med kontrolmåling, mens det var vidnets afløser Ansat C, der betjente maskinen. Slyngrenseren var ca. 37 år gammel og var blevet renoveret et par gange, inden den døde. Vidnet faldt i en lille forekomst af blæsemiddel, der fyldte ca. halvdelen af gulvet ud for bagdøren - fra ca. midten af døren og ud til hjørnet af en palle. Vidnet havde været inde i rummet tidligere - og var gået ud og ind igen for at hente bistand. Vidnet selv fejede gulvet, når det var nødvendigt. De gjorde hovedrent i hjørnerne, når de gik på ferie. Vidnet brugte ikke bagdøren ret ofte.
Vidnet Vidne 3 forklarede, at hun er ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet og skrev påbuddet til tiltalte. Arbejdstilsynet fik at vide, at der var sket en ulykke et stykke tid forinden og var ikke derude lige efter ulykken. Vidnet fik forevist lokalet med slyngrenseren. Vidnet fik at vide, at medarbejderen var gledet i en drive af helt små metalkugler. Da vidnet var i lokalet, lå der ikke ret meget på gulvet. Vidnet fik oplyst, at de nu havde hyppigere rengøring, havde installeret en magnetfejemaskine, lagt måtter samt at der blev fejet hver dag til fyraften. Da virksomheden selv havde reageret, var det ikke nødvendigt for Arbejdstilsynet at udarbejde en handleplan. Da vidnet var der, fik hun oplyst, at der senere på året skulle komme en ny slyngrenser, så vidnet har set den samme slyngrenser i lokalet. Virksomheden havde selv sat initiativer i gang efter ulykken. Vidnet husker ikke virksomhedens retningslinjer om rengøring. Vidnet fik at vide, at der inden ulykken havde været mere fokus på drift end på rengøring. Arbejdstilsynet afgav påbuddet på baggrund af de oplysninger, de modtog - primært fra den ansatte - og ikke hvad de selv havde set på virksomheden.
Vidnet Vidne 4 forklarede, at han er produktionsassistent på T A/S. Blæsemidlet på gulvet stammer formentligt fra poserne med blæsemiddel på pallen, hvor de stod dengang. Operatøren fyldte blæsemiddel fra poserne på slyngrenseren. Operatøren har ansvaret for rengøring - med kost og skovl af spildt blæsemiddel. Vidnet synes, at der blev gjort rent efter behov. Vidnet var i lokalet flere gange om dagen. Der blev ofte fejet på de steder, hvor man gik mest. Vidnet har altid selv brugt porten - og ikke bagdøren. Selv om retningslinjerne er, at der skulle fejes efter behov, er nogen nok bedre til at feje end andre. Der blev fejet, når man forlod maskinen - og de var nødt til at feje én gang om dagen. Hvis der har ligget et lag af blæsemiddel, stammer det formentligt fra poserne og ikke maskinen. Der kom en ny slyngrenser i 2019. Der var talt om blæsemiddel på gulvet før ulykken. Oplæring skete ved sidemandsoplæring i 2 år. Vidnet har aldrig påtalt manglende rengøring over for Vidne 2.
Retten hævet.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 19. september 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling i ankesag V.L. S–2417–22.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Esbjerg har den 24. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
T A/S har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger
Det bødeforelæg, som T A/S vedtog den 26. september 2014, omhandlede en situation, hvor et traktordæk var blevet pumpet op med et for højt tryk, hvilket havde bevirket, at traktordækket var eksploderet, hvorved en ansat kom til skade.
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har for landsretten afgivet supplerende forklaring.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun fortsat er sikkerhedsleder. Hun ved ikke, hvor længe de havde haft den pågældende slyngrenser, da ulykken skete. Hun mener, at der allerede inden ulykken var blevet bestilt en ny slyngrenser.
Retningslinjerne var, at de ansatte skulle sørge for, at der blev holdt rent og ryddeligt i arbejdsområdet. Det var ikke nærmere specificeret, hvor ofte der skulle fejes. De ansatte skulle selv vurdere, hvor ofte det var nødvendigt at feje. Hun ved ikke, om der blev ført tilsyn med, hvor ofte der blev fejet.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at en slyngrenser benyttes til at rense fælge.
Den pågældende slyngrenser var købt brugt og var gammel og utæt. Kuglerne fløj derfor ud alle steder. Der blev engang imellem svejset nogle plader i, men disse plader blev ligeledes slidt. I al den tid han var ansat inden ulykken, var slyngrenseren utæt. Han havde været ansat i cirka 2 ½ år, da ulykken skete.
Den pågældende dag ville slyngrenseren ikke køre, og han skulle derfor hjælpe den medarbejder, der stod ved slyngrenseren. Han gik ind til medarbejderen ad porten og gik herefter ud igen for at hente en elektriker. Han gik tilbage ind i lokalet og benyttede denne gang bagdøren. I den forbindelse gled han og snublede over en palle. Der lå cirka 4-5 cm. kugler i det hjørne, hvor døren var. Han brækkede håndleddet og skulle opereres to gange. Han var sygemeldt i 4 måneder.
De ansatte sørgede selv for at feje. Der var ingen retningslinjer for, hvor tit der skulle fejes.
Der burde have være fejet oftere. En gang om året op til jul skulle der gøres hovedrent. Han fejede en gang om måneden i det håb, at dette også kunne få natholdet til at feje, hvilket dog ikke skete. Der blev ikke ført tilsyn med, hvor ofte der blev fejet. Han fejede, når han vurderede, at det var nødvendigt.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun var ude på virksomheden i anledning af ulykkesanmeldelsen. Hun talte med de ansatte og ledelsen. Hun husker ikke, hvem der sagde til hende, at der inden ulykken havde været mere fokus på drift end på rengøring. Der blev ikke givet et påbud, idet virksomheden efter ulykken allerede havde gjort det nødvendige.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at det ikke kan undgås, at der kommer metalkugler på gulvet, når der anvendes en slyngrenser. Operatørerne rengjorde efter behov. Operatørerne vidste, at de skulle rengøre efter behov. Vidne 2 vidste også dette. På ulykkestidspunktet havde Vidne 2 stået ved slyngrenseren i et par år, og Vidne 2 hjalp også med oplæringen af nye medarbejdere. Instruksen om rengøring blev overholdt i hvert fald med hensyn til de steder, hvor medarbejderne normalt gik. Medarbejderne skulle i hvert fald sørge for, at der blev fejet til det næste skifte. Der var ikke nedskrevet retningslinjer om, hvor ofte der skulle rengøres. Foreholdt skitsen på ekstrakten side 51 har han forklaret, at det blæsemiddel, der lå foran døren, må være kommet fra en pose ved døren og ikke fra slyngrenseren. Han tænker, at den daværende chef førte tilsyn med, om der blev gjort rent.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der på en del af gulvet i det lokale, hvor slyngrenseren befandt sig, var ophobet et lag på ca. 4-5 cm. små metalkugler, og at gulvet i området omkring bagdøren derfor var meget glat. Dette medførte, at Vidne 2 gled på gulvet og brækkede sit ene håndled.
Efter bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at T A/S var klar over, at der var behov for løbende at rengøre gulvet for metalkugler.
Det kan ikke afvises, at medarbejderne i T A/S havde modtaget en mundtlig instruks om, at der skulle fejes i lokalet efter behov. Imidlertid kan det ikke have stået som en fjerntliggende mulighed for T A/S, at der var medarbejdere, som ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på behovet for at feje gulvet, og at gulvet derfor kunne risikere at blive meget glat i forbindelse med brugen af slyngrenseren. Endvidere kan det lægges til grund, at T A/S ikke i øvrigt havde taget effektive foranstaltninger til at sikre imod, at der som følge af metalkugler på gulvet opstod en faldrisiko.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at T A/S er fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 41, stk. 1, nr. 1 og 3.
Landsretten tiltræder endvidere, at ulykken har medført en alvorlig personskade, og at forholdet derfor er omfattet arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.
For så vidt angår anvendelsen af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 5, er opregningen af grove overtrædelser i lovens forarbejder (lovforslag nr. L31 af 29. oktober 2015) alene eksempler, og grove overtrædelser omhandler ifølge forarbejderne typisk bl.a. overtrædelse af lovens § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning. Landsretten lægger endvidere til grund, at metalkuglerne på gulvet efter deres karakter og antal medførte en betydelig faldrisiko med åbenbar risiko for alvorlig personskade. På denne baggrund finder landsretten, at der er tale om en grov overtrædelse. Da T A/S inden for 4 år før ulykkestidspunktet er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, tiltrædes det, at forholdet er omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4.
På den anførte baggrund og som følge af virksomhedens størrelse skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 120.000 kr. Sagsbehandlingstiden har dog – uden at dette skyldes T A/S’ forhold – i et sådant omfang oversteget det rimelige, at T A/S skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdet er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.
Straffen fastsættes herefter til en bøde på 57.500 kr., ligesom det bestemmes, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten. Efter udfaldet af ankesagen skal statskassen ligeledes betale sagens omkostninger for landsretten. Det bemærkes, at omkostningerne til den valgte forsvarer for begge retter er statskassen uvedkommende, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Strafbestemmelserne er de bestemmelser, der er citeret i byrettens dom, idet der for så vidt angår bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nu henvises til bekendtgørelse nr. 835 af 16. juni 2023.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T A/S, straffes med en bøde på 57.500 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, idet omkostningerne til den valgte forsvarer dog er statskassen uvedkommende.