Resumé
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 samt bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 1, ved at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat i april 2020 under arbejdet med aflæsning af en palle med gods, stod på en lastbils bagsmæklift i 1,20 meters højde og ca. 0,10 meter fra dennes kant, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod risikoen for nedstyrtning.
Virksomheden påstod frifindelse bl.a. med henvisning til følgende processuelle forhold, at anklageskriftets udformning var til hinder for, at retten kunne tage stilling til, om den konstaterede arbejdssituation var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget havde indsamlet oplysninger, uden at have varetaget arbejdsmiljølovens § 76, stk. 2 og retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 om, at virksomheden ikke er forpligtet til at udtale sig. Vedrørende overtrædelsen henviste virksomheden bl.a. til, at den konkrete aflæsningssituation foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at virksomheden var uenig i Arbejdstilsynets beskrivelse i påbuddet om, hvad den ansatte var i færd med at foretage sig på lastbilens bagsmæklift. Vedrørende arbejdsgivers ansvar henviste virksomheden bl.a. til, at ansatte var fagudlært chauffør, og meget erfaren samt at virksomheden havde instrueret chaufføren i forsvarlig aflæsning og ført tilsyn hermed.
Byretten fandt virksomheden skyldig og idømte en bøde på 52.500 kr. Byretten bemærkede indledningsvist, at anklageskriftet levede op til kravene i retsplejeloven, samt at anklageskriftets udformning ikke havde haft indflydelse på varetagelsen af tiltaltes forsvar, men at en mere tydelig beskrivelse i anklageskriftet af ansattes adfærd i arbejdssituationen havde været ønskelig. På baggrund af Arbejdstilsynets vidneforklaring, fotos og vejledninger lagde byretten til grund, at arbejdet ikke blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuld forsvarlig måde, henset til, at aflæsning fra bagsmæklift med en el-palleløfter i 1,20 meters højde og 0,10 meter fra dennes kant, samt uden reel mulighed for at se hvor man træder, udgjorde en risiko for nedstyrtning fra bagsmækliften. Byretten lagde desuden vægt på, at virksomheden i deres skriftlige bemærkninger til bødeforlægget og at både virksomheden og ansatte under byretssagen forklarede, at den i byretten angivne arbejdsmetode under aflæsning var sædvanlig praksis i virksomheden. Byretten lagde herefter til grund, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der var således ikke grundlag for at fritage virksomheden for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Landsretten frifandt virksomheden. Landsretten fandt, at chaufførens placering på bagsmækliften i henholdsvis 1,20 meters højde og 0,10 meter fra dennes kant, ikke i sig selv er grundlag for at fastslå, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Landsretten fandt desuden, at det efter bevisførelsen ikke var godtgjort, at ansatte havde bevæget sig baglæns på bagsmækliften og tæt ved dennes kant uden at orientere sig, og dermed heller ikke godtgjort en risiko for nedstyrtning. Der var herefter grundlag for at fritage virksomheden for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Odense
Dom afsagt den 2. december 2022.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 18. maj 2021.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1, ved den 29. april 2020 på adressen A, som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdet med aflæsning af palle med gods på bagsmæklift i 1,20 meters højde, ikke var planlagt og tilrettelagt, og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 under arbejdet med aflæsning af paller med gods fra en trailers lift var i 1,20 meters højde og 0,10 meter fra kanten, uden at der var etableret effektive sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt risiko for nedstyrtning og personskade som følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
T A/S ved driftsdirektør Vidne 1 har forklaret, at der er i T A/S er ca. 100 ansatte og 64 lastbiler. Virksomheden er 103 år gammel. De kører med stykgods, blandt andet til Firma B-byggemarkederne. Deres chauffører er alle fagudlærte og har fået oplæring i, hvordan der aflæsses varer. Aflæsning skal altid ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men hvordan det skal gøres, kommer an på, hvad der skal læsses af. Af og til ringer chaufførerne hjem til kontoret for at spørge til råds. Når pallerne skal køres ud på bagsmækken/liften, bruger chaufføren en el-løfter. Forevist foto, sagens bilag 3, side 4, forklarede han, at det ser ud som om, at chaufføren går fremad og ikke baglæns. Der kan godt være to paller på liften ad gangen. Hvis det er første sted på ens rute, hvor man læsser af, og lastbilen er helt fuldt lastet, er man tvunget til at gå baglæns ud på liften med de første paller. Den pågældende chauffør, Vidne 2, har ca. 20 års erfaring.
Adspurgt af forsvareren har Vidne 1 forklaret, at hans titel er driftsdirektør, og at han er formand for virksomhedens arbejdsmiljøgruppe. Han er selv faglært chauffør. Virksomheden er en del af Firma C, der består af ca. 40 vognmandsvirksomheder. Under chaufføruddannelsen veksler man mellem teori og praksis, og korrekt lastning og aflæsning af lastbilen er en del af uddannelsen.
En europa-palle er 120x80 cm., og der kan stå tre paller på tværs af lastbilens lad. Lastbilerne fyldes ofte helt op, og de yderste paller sættes fra højre mod venstre. Når man skal have de første ud, er man nødt til at gå baglæns. Det lærer man også på uddannelsen. Når de har chauffører, der er under uddannelse hos dem, fylder de ikke bilerne helt op. En chauffør har mellem 25-30 ture op og ned af liften dagligt, og el-løfteren er sammen med lastbilen chaufførens primære arbejdsredskab.
Nye medarbejdere kører med en master-driver, som virksomheden har godkendt til at lære nye ansatte op. Forløbet varer minimum 6 uger. Nyansatte, erfarne chaufførers forløb varer dog minimum 1 uge. På medarbejderapp'en CHAMP lærer de også om alle de procedurer, der er som led i arbejdet. Tidligere havde de en personalehåndbog, men app'en er lettere at opdatere. Medarbejderne skal gå ind at læse de nye beskeder, der kommer. Så vidt muligt skal nye medarbejdere også ud at køre sammen med virksomhedens sikkerhedsrepræsentant. Virksomheden holder møder månedligt eller hver 14. dag. På møderne bliver der blandt andet oplyst om ulykker og nye procedurer.
Alle chauffører har mobiltelefoner og en PDA, som bruges til at tage billeder, som de kan se på driftslederkontoret, mens chaufføren er i lastbilen. Det kan være billeder af skadet gods eller andet, der gør, at godset ikke er transportegnet, eller hvis chaufføren er i tvivl om hvilken vej, denne skal køre. Chaufførerne er dagligt i kontakt med dem, som disponerer kørslen, og chaufførerne ville også ringe, hvis de er i tvivl om noget sikkerhedsmæssigt. I tvivlsspørgsmål tages beslutningen fra kontoret, så det ikke er chaufføren selv, der har ansvaret.
Virksomheden fører dagligt tilsyn på terminalen, og hvis de ude på vejene eller hos kunderne ser chaufførerne foretage sig noget, som ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, påtaler ledelsen det.
Den pågældende aflæsning den 29. april 2020 er efter hans opfattelse sket sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er en gul kant på 5 cm. rundt langs liftens kant, og liften er behandlet, så den er skridsikker. Chaufføren behøver ikke lys for at kunne orientere sig på liften, og det sidder på rygraden af deres ansatte, hvor meget plads der er på liften. Liften er CE-mærket og er undergivet et årligt eftersyn.
Om sagens bilag 3, billede 1, har han forklaret, at chaufføren ikke er på vej ind i lastbilen. Det kan man se, fordi el-palleløfteren står vinkelret på liften og er på vej ud af selve pallen. På billedet kan man også se, at pallen er løftet en smule.
Han kan godt huske, at han har talt i telefon med Vidne 4 fra Arbejdstilsynet. Han fik ikke noget at vide om, at han ikke var forpligtet til at udtale sig. Han kan huske, at de talte om, at det er normal procedure, at chaufførerne kører flere paller ud på liften ad gangen, og i starten, når lastbilen er helt fuld. Det er også sådan, de lærer at gøre det på skolen.
Vidnet Vidne 2 har forklaret, at han blev faglært chauffør i 1992 og har arbejdet i T A/S i 15 år. Han kører hovedsageligt fragt rundt på Landsdelen C. Han læsser for det meste selv sin lastbil. Han kan godt huske den 29. april 2020. Han havde selv læsset bilen den pågældende dag. Der var ikke andre, der førte tilsyn med, om lastbilen var læsset korrekt den dag. Generelt er det sådan, at morgendisponenten er til stede på terminalen og kigger over i lastbilerne for at se, om der kan være mere gods med. Det handler mest om at få udnyttet bilerne mest effektivt.
Den pågældende dag skulle han køre gods til Byen D. Byggemarkedet Firma B var det første sted, hvor han skulle læsse af. Han kørte en enkelt palle ud på liften ad gangen. Forevist foto, sagens bilag 3, side 4, forklarede vidnet, at han netop havde kørt pallen ud på liften og skulle til at køre liften ned. Han kørte pallen baglæns ud, fordi det var den første palle fra ladet. Han kan betjene liften fra en fjernbetjening, som han har i bukselommen. På fotoet går han ikke baglæns. Han kørte pallen ud og drejede så liften over med snuden. Den næste palle ville han også tage ud enkeltvis, indtil den første række paller i lastbilen var væk. Han har ikke talt med Arbejdstilsynet om at gå baglæns på liften, men de sagde, at han ikke måtte komme for tæt på kanten, og derfor gav de et påbud. Han synes ikke, at han var for tæt på kanten og mener ikke, at der var risiko for, at han eller godset kunne falde ned. Han har en god fornemmelse af, hvor liftkanten går, og er aldrig faldet ned fra en lift. Han talte med virksomheden om episoden bagefter. De fik lavet informationsskærme, som viser, hvordan chaufførerne skal stå korrekt på liften. Instruktion er blot, at de altid skal stå inden for den gule kant på liften.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han er en erfaren chauffør. Dengang han blev udlært, fik han instruktion i brug af lift, men han kan ikke i detaljer huske, hvad de lærte på uddannelsen om brug af lift. Da han blev ansat i T A/S, mødte han op og fik en bil, og der var en chauffør, der skulle hjælpe ham med at læsse bilen. Morgenmøderne handler ikke så meget om sikkerhedsprocedurer. Han deltager i efteruddannelse 5 dage hvert 5. år. Han kan ikke huske, om der har været kurser i liftbrug.
I løbet af en arbejdsdag kører han ca. 40-70 op- og nedkørsler med liften, og ud af en 9 timers arbejdsdag bruger han nok 5-6 timer på liften. Det er rutine at køre op og ned med liften, og han behøver ingen instruktion, da det sidder på rygraden, og han udfører det sikkert både for sig selv og for godset. Man starter med at køre en palle ud ad gangen, som man kører baglæns ud. Derefter, når man kan vende el-løfteren inde i ladet på lastbilen, kan man begynde at køre to paller ud på liften ad gangen.
Adspurgt af retten og forevist foto, sagens bilag 3, side 4, har vidnet forklaret, at hele el-løfteren stod på selve liften, og at den ikke var på vej ind på lastbilens lad.
Vidnet Vidne 3 har forklaret, at han er sikkerheds- og tillidsrepræsentant i T A/S. Det er hans pligt at råbe op, hvis der er noget galt. Han er selv faglært chauffør. Uddannelsen varer 3,5 år. Som elev lærer man om lastning og aflæsning herunder om, hvordan man gebærder sig på liften, og hvor langt man skal holde sig fra liftkanten. De ting, man lærer, er grundlæggende. Som chauffør ved man på rygraden, hvor liftkanten er.
Nye medarbejdere modtages med en mentor/masterdriver og bliver introduceret for medarbejderapp'en CHAMP. Mentorerne underviser de nye medarbejdere i, hvordan de gebærder sig i og omkring lastbilen. Forløbet med mentoren varer 1-3 uger. Den nyansatte skal være godkendt af mentor, før de må køre helt selv, og deres betjening af lift, elværktøj, porte og lastbil skal være helt i orden og sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Liften er så simpel at betjene, så det er nok at vise dem hvordan. Der er tre knapper, og man skal vide, hvor man skal være på liften, og hvordan man svinger rundt med el-løfteren. Efter ganske kort tid ved man, hvordan man sætter varer ud på liften og gebærder sig på liften.
Forevist foto, sagens bilag 3, side fire, har vidnet forklaret, at det ser helt normalt ud. Chaufførens placering er ikke for tæt på kanten, og der er masser af plads. Han ville selv gøre det på samme måde, og det ser sikkert ud. Det sidder dybt i chaufførerne, hvordan man gebærder sig på liften. Det er almindeligt, at chaufføren bruger hele liftpladen til at arbejde på.
I virksomheden mærker de liftene op med gule kanter og sikkerhedsmarkeringer. Han taler jævnligt med chaufførerne om sikkerhed. Som sikkerhedsrepræsentant kører han rundt ude på pladserne, herunder hos de store kunder, og laver en form for tilsyn. Han holder også øje med, om der er forhold hos kunderne, som ikke er sikkerhedsmæssigt i orden. Den daglige kommunikation mellem chaufførerne og disponenterne sker via telefon og PDA-systemet.
Han har været på efteruddannelse og sikkerhedskurser, men mener ikke, at der har været kurser om brug af lifte. Han deltager også i 3F's arbejde og har aldrig hørt om problemer med brug af lift. I virksomheden møder han af og til Vidne 1, som kører rundt og hilser på chaufførerne, navnlig også på terminalen, hvor der er lejlighed til gensidigt at stille spørgsmål. Der er et højt sikkerhedsniveau i virksomheden, og medarbejderapp'en CHAMP er en del af dette. De tager altid nær-ved ulykker alvorligt og til efterretning.
Adspurgt af anklageren og forevist foto, sagens bilag 3, billede 4, har vidnet forklaret, at han som mentor ville instruere en ny medarbejder ved først selv at vise, hvordan han læsser en palle af. I en helt fyldt bil er man tvunget til at gå baglæns ud på liften. Det er hans vurdering, at man godt kan køre to paller baglæns ud på liften ad gangen.
Foreholdt sagens bilag 7, brev af 5. august 2020 fra T A/S, side 2, 3. afsnit, sidste linje, hvoraf fremgår følgende:
"I "CHAMP" ligger der også videoer, der viser korrekt sikkerhedsmæssigt brug af udstyr, og sikker udførsel af funktioner. Disse videoer er optaget i samarbejde med vores sikkerhedsrepræsentant, som selv er "skuespiller" har vidnet forklaret, at der ikke er videoer omkring aflæsning på CHAMP. Det bliver i stedet vist i praksis af mentoren.
Vidnet Vidne 4 har forklaret, at han er ansat i Arbejdstilsynet, og at han den pågældende dag var på tilsynsbesøg ved byggemarkedet Firma B. Tilsynet var ikke rettet mod Firma B, men skete som led i et nyere tiltag i Arbejdstilsynet, hvor de fører tilsyn i transportbranchen ved at besøge nogle af de steder, hvor chaufførerne læsser varerne af. Det er et supplement til at føre tilsyn på selve vognmandsvirksomhedens adresse, da de på den måde bedre kan føre tilsyn med chaufførernes arbejde. Den nye tilsynspraksis i Arbejdstilsynet blev indført omkring årsskiftet 2019/2020.
Da fragtbilen ankom til Firma B, sad vidnet og dennes kollega i en bil ved indkørslen til Firma Bs baggård. Man kan ikke se på deres bil, at den kommer fra Arbejdstilsynet, men de bar begge veste med Arbejdstilsynets logo. De observerede på afstand, at chaufføren begyndte at læsse varer af med en el-palleløfter. Chaufføren var ved at køre flere paller baglæns ud på liften, idet lastbilen var helt fyldt op. Vidnet og dennes kollega gav sig til kende hurtigt derefter. Forevist sagens bilag 3, billede 1, har vidnet forklaret, at han tog det pågældende foto, og at chaufføren på dette tidspunkt havde kørt en palle ud og var på vej ind i lastbilen for at hente en palle mere. Det havde chaufføren også umiddelbart efter bekræftet over for vidnet. Det er vidnets opfattelse, at hvis chaufføren skulle til at køre liften ned, havde han ikke behøvet at sænke el-palleløfteren og trække den væk fra pallen.
Vidnet gav et påbud på stedet. Grunden til at der blev givet et påbud var, at chaufføren færdedes tæt på kanten af liften, mens han gik baglæns og uden at have fokus på, hvor han trådte. Det er Arbejdstilsynets erfaring, at dette giver anledning til ulykker. Der var tale om en forholdsvis kort lift på ca. 180 cm. Når man går baglæns ud ad lastbilen og går tæt på liftens kant, kan der opstå farlige situationer, ved at chaufføren falder ned fra liften, ligesom også godset kan falde ned og ramme chaufføren. Risikoen for at falde ned fra liften forøges, hvis bremselængden på el-palleløfteren er uforudsigelig, eller hvis liften er slidt og dermed glat. Det kan også være som følge af fejlhåndtering af godset eller på grund af vejrliget. Efter at have givet påbuddet gav vidnet chaufføren en anvisning på, hvordan arbejdet kunne gøres på en mere sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Vidnet havde stillet spørgsmål på stedet til chaufføren i henhold til "Skema til rapport om grove overtrædelser".
Vidnet rettede også telefonisk henvendelse til driftsdirektør Vidne 1 efterfølgende. Han spurgte Vidne 1 ind til virksomhedens praksis omkring instruktion og tilsyn ved chaufførernes arbejde på lift. Vidne 1 havde sagt, at den måde, som chaufføren havde gjort det på, var den måde, som man gør det på i branchen, og at det var svært at gøre det på anden måde. Vidne 1 mente, at der skulle køres flere paller ud på liften ad gangen, også i starten, da det ellers ville blive svært at nå arbejdet, og han nævnte, at hvis Arbejdstilsynets anvisning skulle være den nye praksis, så kunne man lige så godt flytte virksomheden til Polen.
Adspurgt af forsvareren, om vidnet under sin samtale med Vidne 1 havde iagttaget retssikkerhedslovens § 10 forklarede vidnet, at det havde han ikke, idet han ikke har kendskab til den pågældende lovbestemmelse. Vidnet beskæftiger sig alene med sikkerhedsmæssige og ikke strafferetlige problemstillinger. Vidnet er ikke faglært chauffør og har ikke personlig erfaring med arbejde på lift.
Efter han havde talt med Vidne 1 sendte han et skriftligt påbud, og overdrog derefter sagen til Arbejdstilsynets jurister. Virksomheden skulle skrive tilbage om, hvordan de ville efterkomme påbuddet. Den skrivelse er på Arbejdstilsynets sag, og han ved ikke, hvorfor den ikke er på anklagemyndighedens sag. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at der godt kan have været andre medarbejdere fra Arbejdstilsynet, der har stillet spørgsmål til virksomheden efterfølgende.
Øvrige oplysninger
Der har under sagen været fremlagt Arbejdstilsynets afgørelse af 6. maj 2020 med fotos. Besøgsrapport fra Arbejdstilsynets besøg, T A/S’ indsigelse af 5. august 2020 mod bødeforelæg, Administrativ bøde af 2. juli 2010, T A/S’ bemærkninger af 6. december 2020 til bødeforelæg samt oplysning om, at der i 4. kvartal 2019 var 89 ansatte i virksomheden.
Der har fra forsvarerens materialesamling været fremlagt følgende:
side 2: AT-vejledning: Byggepladsen over og under 2m
side 9: Instruktionsbog læssebagsmæk
side 23-25: "Sådan undgår I alvorlige faldulykker, når I læsser gods og klargør lastvognen”
side 25-38: ”Ulykker indenfor godschaufførområdet” udarbejdet af Branchemiljørådet for transport og engros.
Rettens begrundelse og afgørelse
T A/S har gjort gældende, at anklageskriftets udformning er til hinder for, at retten kan tage stilling til, om chaufføren Vidne 2s adfærd ved at gå baglæns på liften med el-palleløfteren og derved kom så tæt som 0,1 meter på liftens kant, mens der allerede var en anden palle placeret på liften, og at han var i færd med hente endnu en palle, som han nødvendigvis også måtte gå baglæns ud på liften med, ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt ud forsvarlig.
Retten bemærker, at ovenstående adfærd ikke eksplicit er beskrevet i anklageskriftet, men at det er i stedet beskrevet, at Vidne 2 under arbejdet med aflæsning af paller med gods fra en trailers lift var i 1,20 meters højde og 0,10 meter fra lift kanten, uden at der var etableret effektive sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Retten bemærker, at en mere tydelig beskrivelse i anklageskriftet havde været ønskelig, men det er samtidig rettens opfattelse, at anklageskriftet lever op til kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at anklageskriftets udformning ikke har haft betydning for varetagelsen af tiltaltes forsvar, idet det bemærkes, at tiltalte forud for anklageskriftets modtagelse havde modtaget først et påbud og siden et bødeforelæg, og at tiltalte ad to gange fremsendte skriftlige indsigelser herimod, hvilket efter rettens opfattelse viser, at tiltalte var fuldt ud bekendt med den adfærd hos chaufføren og virksomheden, som udgjorde baggrunden for den rejste tiltale.
Efter vidnet Vidne 4s forklaring og de dokumenterede fotos i sagens bilag 3 lægger retten til grund, at chauffør Vidne 2 gik på liften, der var hævet i ca. 1,2 meters højde, med en el-palleløfter, mens der allerede var en palle på liften, og at Vidne 2s fod i den forbindelse var 10 cm. fra liftkanten. Endvidere lægger retten til grund, at Vidne 2 var i færd med hente endnu en palle, som han nødvendigvis måtte gå baglæns ud på liften med.
Det er rettens opfattelse, at når chaufføren arbejder så tæt på liftens kant og uden reel mulighed for at kunne se, hvor han træder, da indebærer dette en risiko for, at chaufføren kan falde ned fra liften med mulig personskade til følge. At en sådan fremgangsmåde indebærer risiko for faldskader understøttes også af flere af de under sagen fremlagte vejledninger, herunder af vejledningen "Sådan undgår I alvorlige faldulykker, når I læsser gods og klargør lastvognen”, samt illustrationen på side 24 i vejledningen ”Ulykker indenfor godschaufførområdet”, ligesom det også af side 32 i instruktionsbogen til læssebagsmækken fremgår, at det bør undgås at gå baglæns ud på liften. Retten har derfor lagt til grund, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ud fra forklaringen fra Vidne 2 og forklaringen fra Vidne 1 samt dennes skriftlige bemærkninger til bødeforelægget har retten lagt til grund, at det var sædvanlig praksis i T A/S, at chaufførerne, når lastbilerne var helt fulde, skulle gå baglæns ud med to paller på liften, før man kørte denne ned, og at virksomheden fandt denne fremgangsmåde sikkerhedsmæssigt fuldt ud forsvarlig, idet chaufførerne har en meget god fornemmelse af, hvor tæt de er på liftkanten. Det fremgår endvidere af samme, at denne fremgangsmåde var begrundet i hensynet til at spare tid, idet alternativet ville være, at chaufføren skulle køre en palle ned med liften ad gangen, indtil der var plads nok i lastbilen til, at chaufføren kunne vende el-palleløfteren inde i selve lastbilen, og først derefter, når han er i stand til at gå forlæns ud på liften, kunne læsse denne med to paller ad gangen.
Retten har på den baggrund fundet det bevist, at T A/S som arbejdsgiver var ansvarlig for, at arbejdet med aflæsning af paller med gods på bagsmæklift i 1,20 meters højde, ikke var planlagt og tilrettelagt, og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved der blev fremkaldt risiko for nedstyrtning og personskade.
TA/S er herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 52.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at overtrædelsen indebar reel fare for personskade, ligesom bødestørrelsen også er fastsat ud fra antallet af medarbejdere i virksomheden,
Thi kendes for ret
Tiltalte, T A/S, skal straffes med en bøde på 52.500 kr.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 30. oktober 2023 af Østre Landsrets 3. afdeling nr. S-4025-22.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Dom afsagt af Retten i Odense den 2. december 2022 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært afvisning, mere subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Vidnet Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at størstedelen af virksomhedens chauffører er faglærte. Man er nødt til at gå baglæns med den første palle, når lastbilen er fuld. Liften går ikke vandret ned, og pallen vil kunne vælte, hvis den står på langs af liften. Det er derfor nødvendigt at dreje pallen, før man kører liften ned. Det er, når ladet er fyldt, ikke muligt at tage to helpaller ned på én gang uanset, hvilken vej de vender på ladet.
Vidnet Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at lastbilen var læsset således, at der yderst på ladet stod en palle på tværs og ved siden af den el-løfteren. Han påbegyndte aflæsningen med at køre el-løfteren ud på liften, hvorefter han trak el-løfteren med pallen i et halvfemsgraderssving ud på liften. Han ville herefter have kørt liften ned. Det ville ikke kunne have ladet sig gøre at køre to paller ned med liften i første omgang. Han var ikke tættere på kanten med sine fødder end som på billede 1. Han var hele tiden inden for den gule streg og var ikke på noget tidspunkt utryg ved manøvren.
Vidnet Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomhedens biler har forskellige liftstørrelser. Med den konkrete lift er det ikke muligt i første omgang at tage mere end en palle ned fra en fuld bil. Hvis liften er større, vil man i nogle tilfælde kunne tage to paller med ned. Da han afgav forklaring i byretten, antog han fejlagtigt, at bilen var forsynet med en større liftplade end tilfældet var. Efterfølgende har han af almindelig interesse set nærmere på den omhandlede bil og konstateret, at liftpladen var mindre, end han antog.
Vidnet Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om de sad i deres bil, da de observerede den farlige situation. De holdt ca. 15 m. fra liften. Han husker ikke, om han så chaufføren vende pallen på liften, og heller ikke om han havde fat i en palle mere. Han så, at chaufføren var ved at frigøre el-løfteren fra den første palle, og han fortalte dem efterfølgende, at han havde villet hente en palle mere. Han var i hele processen kun omkring 15 cm. fra kanten, og der var ikke plads til et lille korrigerende skridt. De var fokuserede på, at chaufføren gik baglæns med el-løfteren, mens han orienterede sig fremad. Fald fra lift eller lad i forbindelse med aflæsning er en meget hyppigt forekommende ulykke. Problemet er ikke, hvor mange paller der står på liften, men om man færdes tæt på kanten uden at have fokus på, hvor man går. I Arbejdstilsynet kender man T A/S som en virksomhed, der har lavet rigtig mange gode tiltag, også i forhold til arbejde på lift.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er mellem parterne enighed om, at tiltalen, ud over de i anklageskriftet anførte bestemmelser, angår overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Tiltalte har principalt nedlagt påstand om frifindelse.
Den omstændighed, at chaufføren i forbindelse med det omhandlede arbejde befandt sig på en lift i 1,20 meters højde og 0,10 meter fra liftens kant, findes ikke i sig selv at give grundlag for at fastslå, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos og Vidne 4s vidneforklaring, har ikke godtgjort, at Vidne 2 i strid med, hvad han selv har forklaret, i forbindelse med aflæsningen med læsset el-løfter uden at orientere sig bagud bevægede sig baglæns på liften tæt på dens kant med fare for nedstyrtning.
Landsretten finder på denne baggrund, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for tiltaltes skyld i den rejste tiltale. Tiltalte frifindes derfor.
Thi kendes for ret
T A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser.