Resumé
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 38, stk. 1, nr. 1, ved at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat, som havde stilling som overmontør og varetog ledelsesmæssige opgaver, i november 2018 udførte arbejde med justering af et videokamera på et fladt tag i ca. 6 meters højde med overkoppen lænet ud over tagets ca. 0,5 meter høje murkrone, uden at der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger eller andre foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning.
Byretten fandt virksomheden skyldig og idømte en bøde på 45.000 kr. Vedrørende overtrædelsen lagde retten til grund, at ansatte i kraft af sin stilling som overmontør, selv havde adgang til at rekvirere en lift til opgaven, og at den sakselift han havde medbragt ikke var anvendelig, da det flisebelagte underlag ikke var tilstrækkeligt plant, hvilket medførte, at sakseliftens sikkerhedsanordning afbrød liften. Af denne grund valgte ansatte at udføre opgaven fra taget, ved at bevæge sig op på bygningens tag og ligge med armene og overkroppen ud over tagets murkrone, uden at være sikret mod nedstyrtning. Herefter fandt byretten det bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket medførte nærliggende fare for nedstyrtning med personskade til følge. Vedrørende virksomhedens strafansvar lagde byretten bl.a. til grund, at virksomheden ikke havde haft særlig opmærksomhed på sikkerhed ved arbejde i højden, ligesom ansatte ikke blev særskilt instrueret heri eller der blev ført tilsyn hermed. Byretten lagde desuden til grund, at ansatte efter sin forklaring fandt det forsvarligt at arbejde fra taget uden faldsikringsudstyr. Byretten anførte, at virksomheden var forpligtet til at foretage instruktion og tilsyn med den pågældende opgave, trods den ansattes erfaring og stilling som overmontør, og fandt at disse forpligtelser ikke i tilstrækkelig grad var varetaget. Der var således ikke grundlag for at fritage virksomheden for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Landsretten frikendte virksomheden. Vedrørende overtrædelsen lagde landsretten til grund, at der forelå en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, da arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Med henvisning til forarbejderne til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 lagde landsretten vægt på, at arbejdet var planlagt til at skulle udføres fra en sakselift, at ansatte var bekendt med hvordan arbejdet skulle udføres korrekt, men at han på trods heraf, af egen drift, valgte at udføre arbejdsopgaven på anden måde uden at være sikret mod nedstyrtning, og at der var tale om en arbejdsopgave af enkel karakter, som skulle udføres af en ansat med mangeårig erfaring. Landsretten fandt herefter at det ikke ansås for bevist, at virksomheden ikke havde opfyldt sine arbejdsgiverforpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, og virksomheden blev således fritaget for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Herning
Dom afsagt den 8. juni 2022.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 14. juni 2021.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. §, 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, ved at arbejdet med justering af videokameraer den 8. november 2018 på arbejdsstedet Adresse A, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 arbejdede på et fladt tag med overkroppen ud over tagets 40-50 cm. høje murkrone, hvorfra der var en afstand på 6 m. til det omgivende underlag, uden at der var etableret sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han startede firmaet som enkeltmandsfirma i 2002. Han er uddannet elektriker og elinstallatør. I dag beskæftiger virksomheden 22 mand. Det kan godt passe, at der i 4. kvartal 2018 var 20 ansatte. De har mest småopgaver og tillidsopgaver, hvor kunderne ringer, og de kommer og udfører opgaven. Det er både private og erhverv. De har haft 8.000 kunder gennem 20 år.
Vidne 2 arbejdede i virksomheden i 2018. Han havde været ansat i 13 år. Nu har han været der i 16 år. I november 2018 var han uddelegeret til at være overmontør. Han måtte varetage ledelsesmæssige opgaver rundt omkring. Han havde lov til at delegere opgaver til andre ansatte og havde fuld råderet. Han har hver torsdag et planlægningsmøde med Vidne 2 og Ansat B angående planlægning og tilsyn. Det er Ansat B og Vidne 2, der kører tilsyn, mens han selv regner på projekterne. De planlægger den kommende uges opgaver. De er ikke tre om at planlægge hver opgave, men de skal have dem fordelt på de 20 mand.
Vidne 2 har arbejdsmiljøuddannelsen. Det indebærer også sikkerhedsforanstaltninger med arbejde på tag. Kurset varer et par dage. I virksomheden foretages løbende uddannelse af personalet. Han har haft Konsulent C inde over, som har kørt LAUS-kursus for dem. De har løbende uddannelse om arbejde i højderne, ved at medarbejderne bliver instrueret og får stilladskursus og lærlingene lærer det under uddannelsen. De har også morgenmødet og personalemøder to-tre gange om året, hvor de gennemgår nye ting, der er kommet, og alle får referat om det.
De har også en Facebook gruppe for de ansatte, hvor der bringes opdateringer. De passer meget på hinanden. Det er ikke nemt at få udlærte elektrikere, så de gør meget ud af mandskabspleje.
Den 8. november 2018 var der en opgave i en virksomhed, der indretter biler. De har haft den som fast kunde og havde monteret videokameraer i forbindelse med, at de havde opført hallen. Kameraerne var sat op meget tidligere, men der skulle åbenbart justeres lidt på et af dem. Han kendte arbejdsopgaven på forhånd. Vidne 2 havde været ansvarlig på denne opgave hele tiden og kørte den færdig. Han var bekendt med placeringen af kameraerne, der sidder på facaden.
Vidne 2 er overmontør og rimelig skarp på videoovervågning, så de havde aftalt, at han skulle tage sig af finjusteringen, og at han skulle få lejet en lift til det. Han bestilte liften hos naboen. Han husker ikke, om han sagde det, eller om Vidne 2 selv bestilte en. De plejer at bestille lifter hos naboen, der har 25 lifter stående. Vidne 2 havde fået opgaven uddelegeret. Vidne 2 var den bedste til at udføre opgaven og havde været på videokursus. Der er flere, der kan justere kameraer, som han kunne have sendt ud til det. Det var ikke en hasteopgave. Der var 5 meter op til kameraet, som sad ved murkronen. De havde derfor aftalt, at der skulle arbejdes fra en lift. Vidne 2 skulle montere kameraerne fra liften, hvilket han var 100 % klar over.
Det bestrides ikke, at Vidne 2 lå på taget. Han ringede og fortalte, at han havde været i dialog med Arbejdstilsynet, og at han ville få en personlig bøde. Han sagde, at det var ikke godt, og at de skulle have haft en anden lift ind. Vidne 2 fortalte, at der manglede et lille stykke, for at han kunne nå, og ved en tanketorsk løb han op og lavede det fra taget.
Det sker meget sjældent, at deres materiel ikke passer til opgaven. Han har drøftet med de ansatte, at de kan ringe til de to overmontører eller til ham, hvis hjælpemidlerne ikke passer. Det er en aftale, de har. De har personalemøder 3 gange om året og morgenmøder, inden de tager afsted på dagens opgaver.
Vidne 2 var informeret om, at han skulle ringe til ham, hvis det ikke passede. Han havde rig mulighed for at sikre sig en bedre lift. Det var Vidne 2, der var ansvarlig på opgaven med at føre tilsyn. Han har holdt tilsyn på opgaven i øvrigt. Den lille finjusteringsopgave klarede han selv. Han havde haft sagen fra start til slut, men med mulighed for til hver en tid at ringe til ham, hvis nødvendigt. Han kan forestille sig, at det var gået lidt stærkt, siden han ikke ringede. Når de starter en opgave, prøver de at holde den på så få personer som muligt, for at få det løst fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Vidne 2 sagde noget om, at liften manglede et stykke. Den kæntrede lidt og slog fra på sikkerheden, da den krængede. Han skulle bare have haft en større lift hos naboen.
Han har modtaget et bødeforelæg den 16. januar 2019. Han blev afhørt den 7. januar 2019. Da de modtog bødeforelægget var de først og fremmest chokerede og tog fat i Organisation D, der kontaktede politiet, men trods flere mails og opringninger blev politiet ved med at sende rykkere. Han kontaktede Organisation D, da de ikke ønskede at modtage bødeforelægget, hvilket han også sagde til politiet.
Organisation D skrev mails og han snakkede også med politiet selv flere gange. De sagde, at der var sket en fejl. Han husker ikke, om han selv eller advokaten gik til politiet med det.
Han er enig i, at den måde at udføre arbejdet på, var en overtrædelse af reglerne, men han har ikke kunnet gøre mere som arbejdsgiver.
Foreholdt Bilag F, KLS rapporten, forklarede han, at de er underlagt Sikkerhedsstyrelsens regler, så der skal være en stedfortræder, hvis han ikke er der. Foreholdt samme rapport side 2, 2. punkt, forklarede han, at han har delegeret ansvaret til Ansat B og Vidne 2 på nogle opgaver. De håndterer 2.700-3.400 opgaver om året, som han ikke kan være inde over alle sammen.
Når man har en elinstallationsvirksomhed, er der stor forskel på varigheden af opgaverne, men han kan følge det ud fra planlægningen og planlægge sit tilsyn. Det er ikke fysisk muligt at føre tilsyn med det hele. De unge får mere tilsyn end de erfarne. Vidne 2 er en af de mest erfarne medarbejdere i virksomheden.
Minuba er et program, de bruger til planlægning. Det fremgår af loggen, hvem der er ansvarlig på sagen. Medarbejderne kan tilgå opgaver via en app. Det fremgår også, om der skal bruges særligt udstyr. Hvis det for eksempel er en kunde, hvor de skal bruge noget særligt sikkerhedsmæssigt. Foreholdt side 3 af 10, forklarede han, at deres tegninger lægges ind på sagen, som de kan tilgå fra deres Ipad på pladsen. De holder morgenmøde, inden de går i gang, så de er klædt på, inden de tager ud på opgaven
Medarbejderne kan også anføre, hvis der er nogle problemstillinger, hvor de lægger fotos ind, så han kan se det på sagen. Typisk har de lagt billederne på sagen, og så snakker de om, hvordan de løser det. Det er en form for livekontakt med hans medarbejdere. De kan altid finde sagerne frem bagefter. Det bliver også brugt som dokumentation af for eksempel, at de har lukket en tavle.
Foreholdt side 8, forklarede han, at på morgenmøderne kigger de på skærmen og hører, om der er spørgsmål til tingene. Det fremgår, at de planlagde opgaven og at bruge sakseliften.
Foreholdt bilag e, forklarede han, at fakturaen fra Firma E fra 12. november 2018 vedrører den lift, som de havde lejet til denne opgave. En sakselift er en platform, der kan hæves op og ned og skydes ud. Den er rigtigt fin på jævnt terræn. Dette sted var med flisebelægning, som var stabilt. Den kunne ikke komme helt op, da den begyndte at melde alarm på krængning. Der kan være en mindre hældning og så melder den fejl på grund af sikkerhed. Da de planlagde opgaven havde han ikke selv set på fliserne. Det var ikke noget, de havde spekuleret på. Den ville have kunnet bruges i 95 % af tilfældene.
Lifterne blev lejet fra naboen. Hvis ikke de havde en lift, der kunne bruges, har de faldsikringsudstyr i virksomheden. De har tasker med veste og yo-yo, der befæstes på taget, men der er tit ikke etableret et øje til at fastgøre udstyret i på taget. Hvis de skulle være der i kort tid, kunne de til nød have været deroppe med sele på. De har selv udstyret, men de skulle i givet fald have etableret et øje. Han er ikke bekendt med, om der var et øje, men Vidne 2 har sagt, at der ikke var et.
Vidne 2 har forklaret, at han har været ansat i virksomheden i omkring 16 år på nuværende tidspunkt. Han var overmontør i 2018. Han fører tilsyn og leder og fordeler arbejdsopgaver.
I firmaet var det nogle gange en fælles beslutning, og ellers den, der tog telefonen, der besluttede, hvem der skulle have opgaven. De har møde hver torsdag til planlægning af en kommende uge. Der kunne også komme opgaver løbende, som han kunne håndtere, uden at Vidne 1 var inde over.
Han har gennemført et sikkerhedskursus på nogle dage til at starte med. Han husker ikke, hvor langt det ligger tilbage.
De drøfter inden opgaven, hvad de vil bruge af hjælpemidler og værn til det. Der skulle bruges hjælpemidler til arbejdet i højden. Han havde været ude og sætte kameraer op på Adresse A. Han husker ikke, om han gjorde det selv, eller om han havde en til at hjælpe med det.
Den 8. november 2018 skulle han finjustere et kamera, der sad midt på bygningen godt 5 meter oppe. Det var en del af afslutningen på det projekt, han havde haft. Han vidste, at de manglede at få den justeret ind, og kendte til opgaven, som han manglede at få udført. Han havde nævnt, at han skulle færdiggøre de ting. Han sagde, at han havde lejet en lift til opgaven. Han husker ikke, hvordan de talte om det. De fik sat et kamera op indenfor, men da han kørte med liften udenfor, ville den ikke køre mere end 4 meter op, og den begyndte at bippe. Han kunne se, at det var ret sikkert lige at kravle op på taget og nå det derfra. Han lå med armene ud over kanten og finjusterede kameraet. Han formoder, at det er ham på fotoet, som Arbejdstilsynet har taget. Han så det som en sikker beslutning. Der var en murkrone, som han lå på, og så kunne han ligge med armene ud over. Han vurderede, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han havde ikke drøftet det med nogen. Han ved ikke, om hans arbejdsgiver ville synes det også. Han havde vurderet, at det var sikkert at stå deroppe. Han spekulerede ikke på reglerne, men vurderede, at der ikke var noget farligt i det. Det var ikke en hasteopgave. Han valgte ikke at tage en ny lift, da han ikke spekulerede på det. Han vurderede, at han ikke lavede noget, der var farligt. Han havde ikke overvejet at anskaffe noget faldsikring.
Han skal forholde sig til, hvis udstyr ikke kan anvendes. Så skal de snakke sammen og finde en løsning på det. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke gjorde det. I hans hoved var det forsvarligt, så han spekulerede ikke på, om han skulle kontakte Vidne 1.
Da han bestilte en lift, havde han vurderet, at det var dejligt at have en lift til det, da det ville være nemmere at stå på en lift. Han fordeler opgaver til de andre. Hvis en ansat havde spurgt, om det var i orden at arbejde på den måde eller bruge denne metode, ville han nok ikke have sagt, at det var i orden. Det var en opgave, som man skulle have kendskab til videokameraer for at udføre. Der var måske en anden, der også kendte lidt til videokameraer.
Da han talte med Arbejdstilsynets tilsynsførende på stedet, kom han ned til dem. Han ringede til Vidne 1 og sagde, at han nok ville blive kontaktet af Arbejdstilsynet. Det havde de sagt, at de ville.
Vidne 1 har ikke været inde over planlægningen af denne opgave. Den har han selv stået for. Den sikkerhedsmæssige planlægning bestod i, at han bestilte liften. Det er ham, der har vurderet, hvordan opgaven skulle løses.
Han har sagt til Vidne 1, at han havde bestilt liften, og at han kørte over for at udføre opgaven.
Han har en arbejdsmiljøuddannelse. Bilag A er det kursus, han refererede til fra 2013. Han husker ikke, om det var generelt eller specifikt til deres type virksomhed. Han var på vej til at blive udfaset som sikkerhedsrepræsentant, da han var blevet overmontør og derved en del af ledelsen.
Der skulle ikke laves andet med liften end at sætte et kamera op inden for og justere kameraet uden for. Det var hans vurdering, at liften kunne bruges til begge opgaver. Han husker, at han havde fast underlag uden for ligesom indenfor. Man kan normalt bruge en sakselift på et fast underlag. De grundlæggende omstændigheder var i orden, så det var ikke åbenbart for dem, da de planlagde opgaven, at liften var forkert. Det kunne de ikke forudse. Der var ikke en synlig hældning, så han overvejede ikke, om det var en forkert lift. Han har tidligere haft opgaver med at justere et kamera.
Det er normalt at bruge en lift, hvis man ikke kan komme til opgaven fra terræn. Han orienterede ikke Vidne 1, inden han gik op. Han kunne ikke se noget farligt ved at gøre det, så han tænkte ikke på at orientere Vidne 1.
Han kom op på taget med en tagstige, som var på siden af bygningen. Da han kom ind på taget, satte han sig ned og kravlede ud til kanten, hvor han tog armene ud over kanten. Der var en murkrone, der var 50-60 cm. høj og ca. 30 cm. bred. Han havde 80 % af kroppen inde på taget fra murkronen og lå med kroppen skråt ned på taget. Han kunne slet ikke se nogen nedstyrtningsfare, da han ikke kunne styrte ned. Han skulle bruge en lille skruetrækker og løsne og justere. Det kræver ingen særlige kræfter.
Han var klar over, at der var faldsikringsudstyr i virksomheden. Det ville ikke have taget lang tid at hente det. Det var 3-4 km. derfra.
Han husker ikke, hvad Vidne 1 sagde, da han ringede bagefter. Han har ikke godtaget det. Deres politik er, at de skal snakke om at finde de rigtige løsninger. De skal ringe hjem, hvis der opstår et problem, man ikke kan løse.
Det faldsikringsudstyr, som de havde, krævede et fastgøringspunkt, men det var der ikke, så det var ikke en mulighed. Han ved ikke, hvordan de har meldt tilbage om, hvad de har gjort i anledning af episoden.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at tilbagemeldingen gik på, at de ville vælge det rigtige udstyr, som passer. Han vurderede, at den rigtige lift mest optimalt ville have været en svingarmslift, som er mere terrængående.
De vurderede ikke forud for opgaven, at det var en åbenbart forkert lift. Han tænkte, det var et fint valg med en sakselift.
Vidne 3 har forklaret, at han har arbejdet som tilsynsførende i Arbejdstilsynet siden oktober 2007. Han har haft tilsyn med denne type arbejdsopgaver hele tiden. Han var på Adresse A denne dag, da han havde almindeligt tilsyn på dagen. Han kom tilfældigt forbi på Hovedgaden i Byen F, hvor han så en person, der hang halvvejs ud over murkronen på et tag. Han valgte at køre til Adresse A. Han kunne fortsat se personen og tog billedet efter, at han var kørt ind på Adresse A.
Efter arbejdsmiljøreglerne kunne man på det tidspunkt gå på et fladt tag i op til 5 meters højde uden faldsikring. Da manden hang i en højde på 6 meter, krævedes der sikring mod nedstyrtning i form af en lift eller, hvis opgaven var under 4 timer, faldsikring med yoyo.
Han havde medbragt en sakselift, men den kunne ikke bruges på grund af det skrånende underlag, så han havde taget det valg at gå op på taget.
Han spurgte ham, hvorfor han var gået op. Det var fordi, han ikke kunne bruge den lift, han havde med. Han spurgte, om han havde anden form for sikring med, men det havde han ikke, og der var ikke noget sted at gøre sig fast. Det var en kortvarig opgave, og derfor havde han valgt denne metode. Han husker, at de drøftede det, og at han var noget brødebetynget, da det var ham, der varetog sikkerheden i virksomheden. Han havde ikke overvejet, at det kunne være farligt.
Han mener, at der var en konkret fare. Det medfører typisk død eller alvorlig legemsbeskadigelse, hvis man falder 6 meter ned. Personen lå ved murkronen med 20 % af kroppen ud over murkronen. Man må ikke gå nærmere end 2 meter fra kanten på grund af nedstyrtningsfaren. Det er en sikkerhedsmargen. Det er en oplagt risiko at falde ned. Der er krav om, at der skal være et rækværk på en meter, hvis man skal arbejde uden faldsikring. En murkrone på 45 cm. er bare en snublekant.
Der er åbenbar nedstyrtningsfare. Når man ligger ned er det lidt mere besværligt, men også når man er kommet kravlende derhen, er der en risiko for at falde ud over kanten. Det er ikke en formildende omstændighed, at den ansatte har været liggende eller kravlende.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at Vidne 2 havde en stilling som overmontør i det tiltalte selskab, og at han havde adgang til selv at rekvirere lift til sine opgaver. Det lægges videre til grund, at han havde valgt at medtage en sakselift til den opgave, han skulle udføre denne dag, og at det viste sig, at liften ikke var anvendelig, da underlaget ikke var tilstrækkeligt plant. Han valgte herefter at udføre opgaven fra tagkanten i en højde af omkring 6 meter, ved at ligge med overkroppen og armene ud over murkronen, uden at anvende faldsikringsudstyr.
Retten finder det under disse omstændigheder bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket medførte nærliggende fare for nedstyrtning med personskade til følge. Den tiltalte virksomhed har derved overtrådt arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, nu bekendtgørelse nr. 2407 af 24. november 2021 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.
Det er herefter spørgsmålet, om virksomheden skal fritages for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Retten lægger efter alt foreliggende til grund, at Vidne 2 som ansat i virksomheden i 2013 havde gennemført et generelt sikkerhedskursus. Det er oplyst, at der i virksomheden er årlige arbejdsmiljødrøftelser i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, som Vidne 2 da tog del i. Det er endvidere oplyst, at der blev afholdt ugentlige planlægningsmøder for den kommende uges opgaver.
Efter det, der er forelagt for retten, har sikkerhedsorganisationen imidlertid ikke haft særlig opmærksomhed på sikkerhed ved arbejde i højden. Det fremgår heller ikke, at de ansatte blev særskilt instrueret heri, eller at der blev ført tilsyn hermed.
Virksomheden var uanset Vidne 2s erfaring som elektriker og hans stilling som overmontør forpligtet til at foretage instruktion og føre tilsyn efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 med den pågældende opgave. Retten lægger herved til grund, at der var tale om en mindre opgave, men at der var særlige sikkerhedsmæssige omstændigheder ved udførelsen af denne.
Herefter, og under hensyn til, at Vidne 2, da det valgte sikkerhedsudstyr ikke var anvendeligt, efter sin forklaring fandt det forsvarligt at arbejde fra taget uden faldsikringsudstyr, finder retten, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad har varetaget sin instruktions- og tilsynspligt.
Retten finder på denne baggrund ikke, at virksomheden kan fritages for ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, nu bekendtgørelse nr. 2407 af 24. november 2021 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.
Retten har lagt vægt på, at overtrædelsen har medført nærliggende fare for liv eller helbred, ligesom bøden er tilpasset virksomhedens størrelse.
Thi kendes for ret
T ApS skal betale en bøde på 45.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 31. maj 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling i ankesag V.L. S–1486–22.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Retten i Herning har den 8. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2992/2021).
Påstande
Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og tilsynsførende Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at liften blev lejet af Vidne 2 hos et firma, der er nabo til arbejdsstedet. Hver torsdag holder de et planlægningsmøde i hans virksomhed, hvor de planlægger den kommende uges arbejdsopgaver, herunder hvem der skal på de forskellige opgaver. De taler også rigtig meget om sikkerhed. Inden for deres fag er det mest strøm, der er farligt. De bruger typisk 2-2½ time på sådan et møde hver torsdag. De afholder mus-samtaler hvert år. Når man er i lære, får man stilladskurser. L-AUS kurser angår arbejde med spænding. De bruger altid lifte, som er mest effektive og nemme at få til at passe i højden. De afholder morgenmøder hver morgen fra klokken halv syv til syv, hvor de gennemgår dagens opgaver, og hvor de blandt andet taler om sikkerhed. Der foretages tilsyn i løbet af dagen af ham, Ansat B eller Vidne 2. De afholder også personalemøder 2-3 gange om året, hvor de gennemgår sikkerhed m.v. Det var aftalt, at Vidne 2 skulle arbejde fra en lift. Vidne 2 skulle leje en egnet lift til formålet. Vidne 2 er lige så erfaren som ham. Der blev lejet en sakselift, og der kunne have været anvendt en større sakselift eller en svingarmslift til opgaven. Han sikrede sig, at der blev brugt den rigtige lift, ved at sende en erfaren mand, nemlig Vidne 2. Hvis Vidne 2 havde været i tvivl om anvendelsen af hjælpemidlet, kunne han have ringet til ham. Vidne 2 burde have ringet til ham eller have kørt over for at leje en anden lift. Virksomheden har haft overskud i mange år og havde derfor ikke problemer med at leje en lift.
Billedet på side 74 i ekstrakten viser en skærm med Minuba-systemet, der indeholder alle arbejdsopgaver med billeddokumentation. Det er ham, Ansat B og Vidne 2, der gennemgår arbejdet for den medarbejder, der skal udføre opgaven. På skærmen kan man også følge, hvor den enkelte medarbejder er i løbet af dagen. Ud over morgenmøder og ugentlige møder om torsdagen har de haft årlige møder med en ekstern konsulent, som delte ud af sine erfaringer. Vidne 2 var stadig sikkerhedsrepræsentant, da episoden fandt sted i november 2018. Vidne 2 havde blandt andet ansvar for at føre tilsyn, og han skulle undersøge forholdene på arbejdssteder og se, om sikkerheden var i orden. Det er mere farligt at bruge en stige end en lift, så en lift var mere sikker. Virksomheden har ikke stiger, der kan anvendes i 6 meters højde. Problemet var, at liften ikke kunne bruges på grund af flisernes hældning på stedet. De havde ikke været ude for det før, så det sker ikke ret tit. I 95 % af tilfældene kan man anvende en selvkørende sakselift. De prioriterer tilsyn på den måde, at de støtter de unge mennesker mest med tilsyn. Han fører ikke tilsyn med Vidne 2, som er lige så erfaren som ham selv. Vidne 2 er kvalificeret til at føre tilsyn med andre.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at de inden en opgave drøfter, hvilke hjælpemidler der skal bruges. I dette tilfælde skulle der bruges en lift til opgaven. Han ved ikke, om de havde drøftet den specifikke opgave. Han havde lejet en lift, der passede til opgaven. Liften kunne bruges på et plant underlag. Han havde været på stedet før, da der i sin tid blev sat lamper og kameraer op. Dengang brugte de en bomlift, fordi der var ujævnt terræn. Der var lavet flisearbejde efterfølgende. Liften kunne køre et stykke op, men så skrånede det åbenbart for meget til, at den kunne køre videre. Det skyldtes en sikkerhedsanordning, at liften automatisk stoppede. Han kontaktede ikke Vidne 1, men vurderede selv, at han kunne udføre arbejdet forsvarligt fra murkronen. Han tog en hurtig beslutning uden at tale med andre i virksomheden. Han overvejede ikke at leje en anden lift, idet han ikke vurderede, at der var noget farligt i det. Han kunne have bestilt en større lift eller en anden type lift, der kunne anvendes til opgaven, men det gjorde han ikke. Han var sikkerhedsrepræsentant på det tidspunkt. Han mente, det var bedre at stå på en lift, end at anvende en stige. Liften kunne også anvendes indenfor. Man kunne nok også have anvendt en skydestige, men han havde ikke en stige med. Det var en aftale, at han kunne ringe til Vidne 1, hvis der opstod problemer. Der stod en løs stige på pladsen, som han anvendte til at komme op på taget. Han gik ind midt på taget, og så satte han sig ned og kravlede det sidste stykke ud til kanten. Han lagde sig ned med armene og det øverste af kroppen ud over murkronen. Den er 50-60 cm. højere end selve taget. Han vil skyde på, at murkronen er 25-30 cm. bred.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han var ude på almindeligt tilsyn den pågældende dag. Mellem to tilsynsbesøg kom han tilfældigt forbi stedet på Adresse A. Han bemærkede personen på taget, der hang ud over murkronen, så han tænkte, at det måtte han have stoppet. Han tog billedet gengivet i ekstraktens side 26 og anråbte derefter manden og bad ham komme ned fra taget. Det var højden på de 6 meter, som gjorde, at vidnet reagerede. Manden hang med dele af overkroppen ud over murkronen og arbejdede med justering af et videokamera. Hvis underlaget havde været plant, havde det været fint med en sakselift. På grund af en sikkerhedsanordning ville liften ikke køre op. Manden sagde selv, at han nok skulle have taget en anden type lift. Manden forklarede om højden på murkronen til vidnet, som ikke selv var oppe på taget. Der var en åbenbar nedstyrtningsfare i og med, at der ikke var sikret f.eks. med et stillads, så der var frit fald ned til underlaget. Mandens overkrop var så langt ude over murkronen, at han var i åbenbar fare for at falde ned. Han havde hovedet, armene og dele af overkroppen ud over murkronen. Det ville have været i orden at anvende liften, hvis den havde kunnet køre op. Der er svaret nej på spørgsmål 7 i rapporten om grove overtrædelser ”Var nødvendigt og lovligt udstyr udleveret og til stede på arbejdsstedet?” (ekstrakten side 21), fordi manden ikke havde en faldsikring med f.eks. i form af en line. Liften var ikke anvendelig, i og med at liften stod på et skråt underlag. Som han forstod det, havde manden brugt en stige som adgangsvej til taget. Det kan være et problem at kravle 6 meter op på en stige.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Vidne 2 den 8. november 2018 på Adresse A udførte arbejde med at justere et videokamera, der var placeret i en højde af cirka 5,5 meter på facaden af en bygning, idet han arbejdede på bygningens flade tag med armene og en del af overkroppen ud over den cirka en halv meter høje murkrone, hvorfra der var en afstand på 6 meter til det omgivende underlag, uden at der var etableret sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Der forelå derfor en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tiltalen, idet arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For så vidt angår bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde henvises der nu til bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021. Overtrædelsen kan tilregnes Vidne 2, der var ansat som overmontør i den tiltalte virksomhed, T ApS.
Der er rejst tiltalte efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i straffelovens § 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens § 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er foretaget af den, arbejdsmiljøreglerne skal beskytte.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger og forsvarlige arbejdsmetoder.
Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, blev indsat i arbejdsmiljøloven ved lov nr. 300 af 19. april 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det blandt andet i lovforslaget:
“Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.
Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. …”
I bilag 2 til betænkning nr. 14 af 15. marts 2006 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø fremgår det af beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål 11 fra Arbejdsmarkedsudvalget blandt andet:
”En betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
I overensstemmelse med gældende strafferetlige principper påhviler det anklagemyndigheden at oplyse sagen.
Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation m.v. for, at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt. Vurderer anklagemyndigheden – på baggrund heraf og på baggrund af politiets efterforskning i øvrigt – at dette ikke er tilfældet, vil anklagemyndigheden fremsende sagen til retten. I retten vil anklagemyndigheden skulle bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, før arbejdsgiveren kan dømmes.”
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2 havde medbragt en lejet sakselift, der som udgangspunkt måtte anses for velegnet til brug ved udførelsen af arbejdsopgaven, men at liften ikke ville køre mere end fire meter op, fordi underlaget ikke som forventet var tilstrækkeligt jævnt. Det må endvidere lægges til grund, at Vidne 2 som erfaren overmontør og sikkerhedsrepræsentant var bekendt med, hvordan arbejdet skulle udføres korrekt, men at han på trods heraf, da den medbragte lift viste sig uegnet til opgaven, af egen drift valgte at udføre den kortvarige arbejdsopgave fra bygningens flade tag, uden at der var etableret sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Der er i betragtning af Vidne 2s mangeårige erfaring og arbejdsopgavens enkle karakter ikke grundlag for at fastslå, at T ApS med urette havde overladt tilrettelæggelsen af arbejdet til ham uden særskilt instruktion eller tilsyn ud over, at det var aftalt, at han skulle benytte en lift.
På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt kan det ikke anses for bevist, at T ApS ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Landsretten frifinder derfor tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk. 3.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, idet vederlaget til de valgte forsvarere dog ikke vedkommer det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Thi kendes for ret
Tiltale, T ApS, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, idet vederlaget til de valgte forsvarere dog ikke vedkommer det offentlige.