Resumé
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1 samt bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2 ved i februar 2019 ca. kl. 22.00, at have ladet en 16-årig ansat udføre alenearbejde i en butik, uden at ansatte arbejdede sammen med en person over 18 år, hvorunder der blev begået et røveri ved det kasseapparat som den ansatte betjente.
Virksomheden påstod frifindelse med henvisning til, at en dagligvarebutik, som den pågældende, ikke var omfattet af bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2.
Byretten frifandt virksomheden. Byretten henviste til, at formuleringen i bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2 er rettet mod en bestemt type butikker, og at denne sags butik ikke var omfattet af den kreds af butikker, som er omfattet af bestemmelsen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten henviste til forarbejderne til, og ordlyden af, bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2, og bemærkede, at denne sags butik må karakteriseres som en dagligvarebutik eller et supermarked, og derfor ikke kan anses som omfattet af bestemmelsen. Landsretten bemærkede endvidere, at der ikke var grundlag for at domfælde tiltalte alene for overtrædelse af den generelle bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Aarhus
Dom afsagt den 20. september 2022.
Anklagemyndigheden
mod
T K/S
Anklageskrift er modtaget den 3. september 2020.
T K/S er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 2 og nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 60, stk. 1 og bekendtgørelse om unges arbejde § 54, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og stk. 3, jf. § 13, stk. 2, som tidligere straffet inden for 4 år for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, at have ladet arbejdet den 4. februar 2019 ca. kl. 22.00 i forretningen Butik A, Adresse B, foregå, uden at den ansatte Vidne 5, født den 28. august 2002, arbejdede sammen med en person over 18 år, hvorunder der i hendes arbejdstid alene blev begået et røveri ved det kasseapparat, som Vidne 5 betjente, alt hvorved der blev fremkaldt fare for skade på Vidne 5s liv og helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Vidne 1 som partsrepræsentant for T K/S og af vidnerne butikschef Vidne 2, tilsynsførende Vidne 3 og Vidne 4.
Vidne 1 har forklaret, at hun for nylig er tiltrådt som ansvarlig for sikkerheden i T K/S. Hvis der kommer nye procedurer, vil hun sende dem til de afdelinger, det er relevant for. Det foregik også sådan før, hun tiltrådte.
Der er ansat unge under 18 år i butikkerne. Der er både unge under butiksuddannelse og unge, der ikke er under uddannelse. Der er retningslinjer for de unge. De må sidde ved kassen. De må betjente visse gulvvaskemaskiner. De må pakke varer ud. Arbejdet sker efter kyndig instruktion. Reglen om, at de ikke må være alene, står i deres instruks. Den unge skal kunne få hjælp uden at bruge elektroniske hjælpemidler. Hvis der er en ungarbejder på arbejde, skal der være tre medarbejdere, for ungarbejderen skal forlade butikken kl. 22.00, når de lukker butikken. Den unge må ikke deltage i arbejdet med at tælle kasse op og rydde op, som foregår efter kl. 22.00. I tilfælde af røveri er instruksen, at medarbejderen skal gøre, som røveren siger. Man skal forholde sig i ro. Man må ikke eskalere situationen og f.eks. ikke aktivere en overfaldsalarm. Det vil kunne være at eskalere situationen, hvis man råber op. Det kommer an på den konkrete situation. De skal tilkalde hjælp, når røveren har forladt butikken. Politiet skal tilkaldes, og der tilkaldes en leder. Medarbejderen tilbydes akut krisehjælp via Ts** forsikringsselskab. Derefter kan der alt afhængig af behovet tilbydes psykologhjælp fremadrettet.
Så vidt hun ved, er der ikke lavet om på retningslinjerne efter røveriet den 4. februar 2019.
Vidne 2 har forklaret, at han var butikschef i Butik A indtil 1. januar 2020. Derefter blev han uddannelseschef. Han stoppede ved Butik A i marts 2021. Han har været ved Butik A fra 2016. Som butikschef i Butik A stod han for driften af butikken, medarbejderne og kundetilfredshed. Han var ikke på arbejde den 4. februar 2019. Han kom kl. 22.15, da han blev tilkaldt. Vidne 5, souschef Vidne 4 og lukkeansvarlig Ansat D var til stede. Det er sædvanlig procedure, at det er en ungarbejder, der sidder ved kassen.
Der var som sådan ikke nogen retningslinjer for opgavefordelingen. Der var nogle faste opgaver, der skulle løses sidst på dagen så som rengøring, oprydning, tømning af bake off og optælling af kasse. Det var den lukkeansvarlige, der havde ansvaret for fordeling af arbejdsopgaver. Det kunne være, at den lukkeansvarlige satte sig ved kassen og lod ungarbejderen tage sig af rengøringsmaskinen. Der var ikke regler om, at man skulle kunne se medarbejderen ved kassen. De havde headset på, som gjorde, at medarbejderne kunne kommunikere med hinanden. Han vil tro, at Vidne 5 havde headset på, for det gjorde det hele nemmere. Ud fra hvad han fik at vide af Vidne 4, var Ansat D ved bake off og Vidne 4 var på kontoret og talte penge op. Bakeoff ligger 40-50 meter fra kassen i fugleflugtslinje. Der er reoler med varer imellem. Der er både høje og lave reoler.
Forevist rids over butikken har vidnet forklaret, at Vidne 5 befandt sig ved den inderste kasse. Ansat D var i den anden ende af lokalet. Vidne 4 var på kontoret ved siden af kassen, men han kunne ikke se ud til kassen. Han husker ikke, om han fik at vide, at Vidne 5 udløste overfaldsalarmen ved kassen. Overfaldsalarmen kalder direkte op til alarmcentralen. Alarmcentralen ringer op til butikken og alarmcentralen sender en patrulje, hvis telefonen ikke bliver tager i butikken.
Hvis han har sagt til arbejdstilsynet, at Ansat D først opdagede røveriet da politiet var kommet, må det være rigtigt.
Vidne 5 blev hentet af sine forældre, hun talte med politiet og hun blev tilbudt psykologhjælp. De mødtes i butikken næste dag, og der blev sat hjælp i gang. Han synes, at det blev håndteret rigtig fint.
Han havde ikke oplevet røveri i den butik før, men han har prøvet det før i en anden butik. De havde et "mørkets frembrudsmøde" en gang om året, hvor alle medarbejdere blev instrueret i, hvordan man forholder sig ved røveri. De fik at vide, at man skal holde sig i ro, og at de ikke skulle prøve at spille helte. De skulle udlevere pengene. I det omfang, de kunne, skulle de ud fra en måler i døren vurdere røverens højde.
Hvis det var muligt for dem at nå overfaldsknappen, skulle de aktivere den. Nogen gange kan man med det samme se, at der vil blive begået et røveri. Det gælder f.eks. hvis der kommer maskerede folk ind i butikken.
Headsettene hang i en ladestation på hans kontor, og når man mødte på arbejde, hentede man et headset. Der sidder en knap bag på headsettet, som man skal trykke på for at aktivere headsettet. Beskeder givet i headsettet kan høres af alle med et headset på. Han vil sige, at det var et krav, at medarbejderen havde headset på, for så var det nemmere at kommunikere med hinanden.
Der var ting, som den unge ikke kunne deltage i. Ungmedarbejderne kunne sidde ved kassen og betjene gulvvaskemaskiner. Han synes, at medarbejderen var gode til at skifte arbejde, sådan at én medarbejder ikke sidder ved kassen hele dagen. I princippet kunne Vidne 5 have været ved bakeoff-afdelingen den aften.
Vidne 4 har forklaret, at han var ansat som souschef ved Butik A i februar 2019 i butikken i Byen E. Han er stadig ansat ved Butik A. Ud over ham selv, var Vidne 5, der var ungarbejder i butikken og Ansat D, der var lukkeansvarlig, til stede.
Han var gået ud med en kassette i rummet ved siden af kassen. De sidste 5 minutter, inden de lukker, siger man til kunderne, at de skal forlade butikken, og derefter står han ved kassen. Han havde været væk i under 1 minut, og da han kom tilbage, havde der været røveri.
Forevist rids over lokalet befandt han sig i lokalet ved siden af kassen. Ansat D befandt sig i den anden ende af lokalet. Han tænker, at man kan råbe en person op, der befinder sig i den anden ende af lokalet. Man skal trykke på en knap i headsettet for at kunne tale med de andre medarbejdere. Den knap havde Vidne 5 ikke aktiveret. Der var en overfaldsalarm ved kassen. Den var ikke blevet aktiveret. Hvis alarmen var aktiveret, ville der have været en biplyd på kontoret.
Personalet ved godt, at der er en overfaldsknap ved kassen, men personalet ved også godt, at de bare skal aflevere pengene. Vidne 5 var i chok, og hun havde ikke reageret ud over at aflevere pengene.
Politiet kom til. Vidne 5 blev tilbudt psykologhjælp, og hun kom tilbage på job.
Vidne 3 har forklaret, at han har været tilsynsførende ved Arbejdstilsynet indtil 2021. Han er nu privat ansat. Han havde nogle tilsyn i februar 2019. Det kan passe, at tilsynet var den 18. februar 2019. Han havde sin tilsynschef med. De havde på forhånd sendt et brev om, at de ville lave en undersøgelse. De havde møde med en arbejdsmiljøkoordinator og butikschefen. De gennemgik hændelsesforløbet og besigtigede lokalerne for at se, hvor kassen var, og hvor de øvrige medarbejdere befandt sig under røveriet. De skridtede butikken af, og derfor vurderede de, at den anden medarbejder befandt sig ca. 60 meter fra kassen, hvor røveriet blev begået. Man kunne ikke se ind på kontoret fra butikslokalet. Han kender ikke tykkelsen på døren. Butikschefen var på kontoret, hvor han gjorde kasse op. Den medarbejder, der befandt sig i den anden ende af lokalet, kunne ikke se op til kassen. Hvis man råber højt kan man eventuelt få kontakt. De vurderede, at der hverken var mulighed for visuel eller auditiv kontakt. De gav et strakspåbud, fordi de vurderede, at der ikke havde været mulighed for kontakt. Medarbejderen, der stod ved bakeoff, kom også først til kassen, efter røveriet var begået. Han var ikke bekendt med, om de ansatte brugte headset. Det spurgte de ikke ind til, og de fik det heller ikke fortalt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er rejst efter den generelle forsvarlighedsbestemmelse i arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1, og med særlig henvisning til bestemmelsen i bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2, hvoraf fremgår: "Ved arbejde i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer, servicestationer og lignende må unge ikke beskæftiges mellem kl. 18.00 og 6.00 på hverdage og mellem kl. 14.00 og kl. 6.00 på lørdage, søn- og helligdage, medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år."
Bestemmelsen i bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2, er ifølge sin formulering rettet mod en bestemt type butikker. Efter bevisførelsen finder retten ikke, at den Butik A, hvor Vidne 5 arbejdede den 4. februar 2019, er omfattet af den kreds af butikker, der er omfattet af bestemmelsen.
Tiltalte T K/S frifindes derfor.
Thi kendes for ret
T K/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 7. juni 2023 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S–2085–22.
Anklagemyndigheden
mod
T K/S
Retten i Aarhus har den 20. september 2022 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen, således at henvisningen til stk. 2 i § 54 i bekendtgørelse om unges arbejde udgår.
Supplerende oplysninger
Der er forevist videooptagelser fra forretningen Butik A, og der er fremlagt et rids over forretningen.
Forklaringer
Vidne 1 og vidnerne Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3 har i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne 5.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun blev ansat i Butik A efter februar 2019. Det er normalt, at der arbejder unge under 18 år i butikkerne om aftenen. De unge skal kunne komme i kontakt med en kollega over 18 år uden brug af elektroniske hjælpemidler som f.eks. et headset. De voksne medarbejdere over 18 år skal løbende kigge efter, hvordan de unge har det. Der er kontanter i kassen, men mængden af kontanter minimeres ved at anbringe større sedler i en kasse for sig. Det implementeres løbende at benytte Safepay, så pengene ”forsvinder”. Der sidder en overfaldsalarm ved kassen, men den må ikke aktiveres, hvis det kan eskalere situationen. I så fald skal alarmen først benyttes, når røveren har forladt butikken. Man kan tale med sine kollegaer via et headset.
Vidne 5 har forklaret, at hun var på arbejde den pågældende dag, hvor hun sad ved kassen. Lige inden lukketid kom der to personer hen imod hende, som var iført sort tøj og elefanthuer. Den ene havde en skruetrækker i hånden til at lirke kassen op med. Souschefen, Vidne 4, sad inde på kontoret og talte penge op, og hendes anden kollega, Ansat D, var helt nede i den anden ende af butikken ved bakeoff afdelingen. Der var låst ind til kontoret, hvor souschefen sad. De to kollegaer var nok gået forbi kassen et par gange i løbet af aftenen, f.eks. når de skulle hente noget i personalerummet. Hun husker ikke, hvor mange gange de gik forbi kassen. Hun kunne ikke se Ansat D, da røveriet foregik, og hun kunne ikke tale med ham, mens hun sad ved kassen. Hun havde ikke headset på, og der var ikke en instruks om brug af headset. De fik først headsets efter røveriet. Hun havde en overfaldsalarm, men hun havde ikke fået en instruks om, hvor den sad. Hun trykkede derfor ikke på alarmen. Som hun husker det, var der ikke en instruks om, at hun skulle være så tæt på sine kolleger, at hun kunne kommunikere med dem uden brug af hjælpemidler som f.eks. et headset.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at han var gået ind på kontoret for at tælle pengekassetten op. Det er et aflåst kontor, hvor døren smækker. Der er en kodelås ind til rummet, og alle medarbejdere kan komme ind ved brug af koden. Han var lige gået ud på kontoret, men han ved ikke, om der var gået 1-2 minutter. Foreholdt, at han ifølge en videooptagelse var på kontoret i 8 minutter inden røveriet, har han forklaret, at han er usikker på tidsrummet. Han opdagede ikke røveriet, mens det skete. Ansat D var nede ved bakeoff i den anden ende af butikken. Det er forskelligt, hvor ofte de holder opsyn med ungarbejdere, men de var jævnligt i området. Forevist en videooptagelse fra kontoret har han forklaret, at det ser ud til, at han ikke har et headset på. Det kræver, at man råber, hvis man vil i kontakt med en person i den anden ende af butikken. Der er ikke en instruks om, at man skal råbe, hvis man bliver udsat for et røveri. Der var en overfaldsalarm ved kassen. Alle medarbejdere skulle gerne have fået at vide, hvor knappen til overfaldsalarmen sidder. Der afholdes et sikkerhedsmøde en gang om året, hvor det oplyses, hvor alarmen sidder. Han ved ikke, om Vidne 5 har fået det at vide. Nye medarbejdere plejer at få en briefing. Han gør meget ud af at fortælle sine medarbejdere om sikkerhedsprocedurer. På sikkerhedsmødet får man at vide, hvordan man skal agere ved et røveri. Ved lukketid plejer han at være nær ved kassen i de sidste 5 minutter for at sikre, at alle kunder går ud. Han ved ikke, hvornår Ansat D opdagede, at der var et røveri.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at en ungarbejder ikke må arbejde senere end klokken 22, så de skal egentlig forlade kassen 10 minutter før klokken 22. Ellers kan de ikke nå at tælle kassen op og forlade butikken inden kl. 22. Det tager 5-7 minutter at tælle kassen op, tage sit tøj på og forlade butikken. Der var ikke en instruks om, hvor tæt de andre medarbejdere skulle være på en ungarbejder. De kan kommunikere via et headset. Butikken har en størrelse, så man godt kan råbe hinanden op. Han husker ikke, om man brugte headsets i februar 2019. Han mener, at de havde headsets, men det er muligt, at han husker forkert. Der var ikke nogen instruks om, hvor tit man skulle holde opsyn med ungarbejdere ved at komme forbi dem. Ungarbejdere må ikke sidde alene på en hel vagt, og der skal holdes opsyn med dem. Oplysningerne om, hvor Vidne 4 og Ansat D befandt sig under røveriet, har han fået af Vidne 4. Han kom først selv til stede, da røveriet var foregået. Der var et vindue i kontoret, men det var blændet af med en reol, så man ikke kunne kigge ud. Han ved ikke, om Ansat D opdagede røveriet, mens det foregik. Der sad en overfaldsalarm ved kassen. På det årlige sikkerhedsmøde om efteråret instruerede de medarbejderne om, hvor overfaldsalarmen sad. Det er standardprocedure ved oplæring af nye medarbejdere, at de får vist, hvor overfaldsalarmen er, og at de får at vide, hvordan de skal forholde sig. Han kan ikke konkret sige, om Vidne 5 har fået at vide, hvor overfaldsalarmen sad.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han har fået oplyst, at medarbejderen, der stod ved bakeoff, først opdagede røveriet, da politiet var der. Butikken var cirka 60 meter lang. Medarbejderen, der befandt sig på kontoret, havde ikke mulighed for at se ud til kassen. For medarbejderen ved kassen var der ikke mulighed for auditiv kontakt med de andre medarbejdere, der befandt sig på kontoret og ved bakeoff. Man kunne måske godt råbe, men det er ikke tilstrækkeligt. Han så ikke noget headset i butikken, og medarbejderne snakkede heller ikke om, at de brugte headset. Der var ikke mulighed for at føre en normal samtale. Der var de facto tale om alenearbejde.
Landsrettens begrundelse og resultat
T K/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1, og bekendtgørelse om unges arbejde § 13, stk. 2, ved den 4. februar 2019 ca. kl. 22.00 at have ladet arbejdet i Butik A på adresse BA foregå, uden at en 16-årig ansat arbejdede sammen med en person over 18 år.
I bemærkningerne til forslaget til lov nr. 371 af 14. juni 1995 om butikstid m.v. (LFF 199504-21 nr. 236) var det blandt andet anført:
”Mange kiosker, der holder åbent i aften- og nattetimer eller i weekendperioder beskæftiger unge under 18 år. Flere tankstationer er beliggende i øde områder og flere kiosker i urolige bykvarterer. Åbningstiderne og beliggenheden for disse butikker har vist sig at indebære en øget risiko for røveri og vold. For at sikre ordentlige og betryggende arbejdsforhold for unge, der arbejder under sådanne forhold, er det hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 524 af 19. juni 1992 om unges farlige arbejde.
Ændringen vil navnlig indebære, at unge ikke må beskæftiges i kiosker, tankstationer og lignende i aften- og nattetimer samt i weekend perioder og helligdage uden for sædvanlig åbningstid, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år. Samme begrænsning vil også gælde for øvrige butikker, der er isoleret beliggende i et område uden almindelig færdsel.”
Bekendtgørelsen om unges farlige arbejde blev herefter ændret ved bekendtgørelse nr. 644 af 25. juli 1995, idet der som § 16, stk. 2, blev indsat følgende bestemmelse: ”Ved arbejde i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, tankstationer og lignende må unge ikke beskæftiges mellem kl. 18.00 og kl. 6.00 på hverdage og mellem kl. 14.00 og kl. 6.00 på lørdage, søn- og helligdage, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år…”. Desuden blev der som § 16, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at: ”Ved arbejde, hvor unge beskæftiges i åbningstiden i butikker, der er isoleret beliggende i et område uden almindelig færdsel, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse”.
Bestemmelsen i § 16, stk. 2, er med mindre ændringer siden videreført i bekendtgørelse om unges arbejde, jf. nu § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021. Desuden er bestemmelsen i § 16, stk. 4, videreført i § 13, stk. 4. Det fremgår af bestemmelsen i § 13, stk. 2, som tiltalen angår, at ved arbejde i åbningstiden i ”bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer, servicestationer og lignende” må unge ikke beskæftiges mellem kl. 18.00 og kl. 6.00 på hverdage og mellem kl. 14.00 og kl. 6.00 på lørdage, søn- og helligdage, medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år.
Butik A i Byen E må karakteriseres som en dagligvarebutik eller et supermarked og kan ikke anses for omfattet af bekendtgørelsens § 13, stk. 2. Der er, allerede som tiltalen er formuleret, heller ikke grundlag for at domfælde tiltalte alene for overtrædelse af den generelle bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 60, stk. 1.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Det bemærkes, at vederlaget til den valgte forsvarer ikke vedkommer det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.