Gå til hovedindholdet

Hos Arbejdstilsynet udvikler vi ledere

Efter nogle år i Beskæftigelsesministeriet var Mette klar til at afprøve sin drøm om at blive leder.

I Arbejdstilsynet mødte Mette en arbejdsplads, hvor man kommer rundt i hele organisationen. På den måde oplever hun en høj grad af vidensdeling og mulighed for medinddragelse. 
"I det daglige sidder vi sammen som team, og vi har et rigtig stærkt sammenhold. Vi støtter hinanden, er gode sparringspartnere – og så kommer vi rundt i hele organisationen. Vi taler med både tilsynsførende, it-udviklere og fagkontorerne om bl.a. ”privacy by design”, test- og udviklingsmiljøer, lovgivningsmæssige tiltag og pilotprojekter."

Fritiden har betydning for et balanceret arbejdsliv. 

"I kontoret har vi en sund balance mellem arbejde og fritid – og vi bestemmer i høj grad selv, hvordan vi tilrettelægger opgaverne. Med en lille dreng på 4 år derhjemme, er det noget, jeg værdsætter højt."

"- I Arbejdstilsynet sætter vi arbejdsglæde og fleksibilitet højt, så der er plads til at leve det liv, du gerne vil uden for arbejdet. Vi prioriterer det gode oplæringsforløb, så du hurtigt vil føle dig som en del af fællesskabet, både i kontoret og i hele Arbejdstilsynet. "

- Mette Meibom, Teamleder for informationssikkerhed og GDPR i Jura og Forenkling

En arbejdsplads med plads til udvikling

For Mette var muligheden for udvikling afgørende i valget af Arbejdstilsynet som arbejdsplads.

"Den største grund til mit skifte er de store udviklingsmuligheder, der er her i Arbejdstilsynet. Jeg har længe haft et ønske om at blive leder, og det har jeg nu fået mulighed for. Samtidig har min tid i departementet og viden om arbejdsmiljø – og arbejdsskadelovgivningen gjort, at jeg fagligt føler mig på hjemmebane."

Det kollegiale sammenhold er vigtigt

Mette vidste fra start, at hun havde fundet et stærkt kollegialt fællesskab.

"Jeg har hørt mange rygter om, at Arbejdstilsynet er en fantastisk arbejdsplads – og nu hvor jeg er startet, kan jeg konstatere, at det er sandt. Jeg er blevet taget utrolig godt imod af mine nye kolleger og har oplevet at blive en del af et stærkt fællesskab."

Den brede berøringsflade i hele organisationen betyder noget for sammenholdet.

"I det daglige sidder vi sammen som team, og vi har et rigtig stærkt sammenhold. Vi støtter hinanden, er gode sparringspartnere – og så kommer vi rundt i hele organisationen."

Mette Meibom GDPR jurist i AT

Sidst revideret: 22. januar 2024

Henter PDF