Sidst revideret: 12. december 2018
Planlæg vinterforanstaltningerne på byggepladserne nu
Vi er nu i vinterhalvåret, hvor det er vigtigt, at der på hver enkelt byggeplads er en plan for vinterforanstaltninger, så fx fald på glatte arealer undgås, og så bygningerne er lukkede og i nødvendigt omfang opvarmet.
Planen for vinterforanstaltninger og ansvaret for de forskellige foranstaltninger skal på store byggepladser fremgå af bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Det gælder fx ansvaret for vedligeholdelse af udvendige adgangsveje samt saltning eller grusning, snerydning, belysning på adgangsveje og opvarmning af fælles arbejdsområder inde i bygningerne.
Det er samtidigt nu relevant at inddække råhuse, stilladser og andre lignende åbne konstruktioner. Det skal sikre de ansatte mod unødig nedkøling af kroppen som følge af kold vind, træk og fugt.
Læs mere om inddækning af råhuse, stilladser og lignende åbne konstruktioner i At-vejledningen om vinterinddækning
Vinterinddækning af råhuse og stilladser - AT-vejledning D.2.11
I kan også finde mere viden om de forskellige vinterforanstaltninger i
Branchevejledning om vinterforanstaltning - BFA Bygge & Anlæg