Gå til hovedindholdet

Analyse og Adfærd (AA)

Analyse og Adfærd har ansvaret for at styrke Arbejdstilsynets fokus på viden, analyse, data til analysebrug og anvendelsen af adfærdsvidenskabelige metoder. Vores ambition er at arbejde som et data- og vidensbaseret analysekontor, anerkendt for at skabe værdiskabende løsninger i samarbejde med hele Arbejdstilsynet og vores eksterne samarbejdsparter. Vi bidrager til at udvikle virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og Arbejdstilsynets opgaveløsning gennem viden, data, adfærdsvidenskab og analysearbejde. Vi anvender forskellige tilgange til indhentning og brug af data, og vi samler, prioriterer og formidler den forretningsmæssige viden om organisationens behov for og anvendelse af data.

Kontorchef: Jesper Sørensen

Formål

Kontoret sikrer, at Arbejdstilsynet har et stærkt vedvarende fokus på viden, analyse, data og anvendelse af adfærdsvidenskabelige metoder. Vi har fem kerneydelser:

  • Vi bruger adfærdsvidenskabelige metoder og bidrager på den måde til udvikling og implementering af indsatser, der understøtter virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.
  • Vi opsamler systematisk ny viden om effekten af Arbejdstilsynets virkemidler og bidrager med denne viden til udvikling af nye indsatser.
  • Vi udvikler Arbejdstilsynets virkemidler gennem bl.a. kontrollerede forsøg, adfærdsdesign, progressionsanalyser, registerbaserede effektundersøgelser og reviews.
  • Vi kigger på tværs af Arbejdstilsynets data og kombinerer dem med eksterne datakilder, så Arbejdstilsynets indsatser står på et solidt datagrundlag.

Hovedopgaver

Kontoret foretager analyser på arbejdsmiljøområdet og udvikler metoder og redskaber til overvågning af arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. Vi står for Arbejdstilsynets videns- og evidensarbejde på arbejdsmiljøområdet, herunder opsamling af eksisterende viden og opbygning af ny viden gennem blandt andet adfærdsdesign.

Kontoret arbejder desuden med data om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, så vi har solid viden om arbejdsskader og årsagerne til, at medarbejdere på arbejdspladser i Danmark bliver syge og kommer til skade.

Arbejdstilsynets virkemidler skal baserer sig på et solidt videns- og datagrundlag for at kunne skabe mest muligt arbejdsmiljø for pengene. Vi bidrager bredt i hele Arbejdstilsynet til både udviklings- og implementeringsprojekter. Vi gennemfører dels egne analyser og adfærdsprojekter, ligesom vi indgår i tværorganisatoriske projekter med kompetencer og indsigter i, hvordan data og viden kan indsamles og anvendes i projektet.

Sidst revideret: 16. november 2023

Henter PDF