Tilsynsindsats - Psykisk arbejdsmiljø: Lærere 2015

Baggrund

Indsatsen var én ud af en række tilsynsindsatser, som Arbejdstilsynet gennemførte i perioden 2013 til 2015, hvor der udelukkende blev fokuseret på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø.

Disse indsatser var desuden karakteriseret ved, at tilsynsformen var dybdegående i forhold til den enkelte virksomhed. Således blev tilsynsbesøgene indledt med, at Arbejdstilsynet havde en længerevarende telefonisk kontakt med virksomhederne.

Dette med henblik på, at tilsynsbesøgene kunne blive så målrettede, som muligt, hvilket blev vurderet til at være et godt fundament for den efterfølgende dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, samt for planlægningen af besøgene (herunder gruppesamtalerne).

Endelig afsatte Arbejdstilsynet i disse indsatser en del flere ressourcer pr. tilsynsbesøg, end ved sædvanlige tilsynsbesøg.

Tilsynsindsatsen inden for lærere

Arbejdstilsynet gennemførte tilsynsindsatsen om psykisk arbejdsmiljø med fokus på lærere fra 1. august til 31. december 2015.

Følgende branche var omfattet af indsatsen:

• Folkeskoler og lign.

Der blev ført tilsyn med 132 produktionsenheder inden for branchen.

Resultater

Ud af de 132 besøgte virksomheder, er der 80 virksomheder, det vil sige knapt to tredjedele af virksomhederne, som ikke har fået afgørelser.

På de 132 virksomheder er der givet 68 afgørelser og 59 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, og 52 af de 132 virksomheder har fået mindst 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Antal besøgte virksomheder og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø for branchen folkeskoler o.l. i indsatsen 2015:

Tabel 2: Antal afgørelser fordelt på risikofaktorer i branchen folkeskoler o.l. i indsatsen, 2015:

De 59 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er fordelt på de samme risikofaktorer, som afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets erfaringer fra indsatsen

Nedenfor beskrives eksempler på, hvilke forhold, som har været udslagsgivende for, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud.

Arbejdstilsynet indsamler altid data fra flere forskellige kilder. Hvis data fra flere af disse kilder peger på samme problem i det psykiske arbejdsmiljø, sandsynliggør det, at der er tale om en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet træffer kun afgørelse, hvis flere data samstemmende peger på, at der er alvorlige problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan fx være data fra en gruppesamtale, som bakkes op af ledelsen eller af kvantitative data fra virksomhedens egne undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø, fx APV og trivselsundersøgelser. Arbejdstilsynet baserer således ikke sine afgørelser på data fra kun en enkelt medarbejder-samtale eller en enkelt observation.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 9 påbud om stor arbejdsmængde og tidspres.

Stor arbejdsmængde og tidspres i skoler opstår oftest som et resultat af mange forskellige arbejdsopgaver, som lærerne skal forholde sig til i løbet af arbejdsdagen (”mange bolde i luften”).

Det er typisk ikke antallet af arbejdsopgaver som sådan, men kompleksiteten og sammenfaldet af opgaver, som er krævende for lærerne og kræver en god planlægning af arbejdet. Det kan eksempelvis være arbejdsopgaver, såsom differentieret undervisning, løsning af konflikter mellem elever, akutte henvendelser fra forældre og kolleger, undervisningsforberedelse mv. Oftest indebærer disse forskellige arbejdsopgaver høje kvalitative krav i form af faglig viden (fx om passende pædagogiske tiltag for elever med særlige behov), nye læringsmål for elever, overblik, samt koncentration og opmærksomhed.

Opgaverne kan også være sammenfaldende, hvor noget bliver mere presserende at håndtere end andet (fx konfliktløsning), og hvor der opstår et behov for en løbende prioritering.

Eksempler på utilstrækkelig planlægning af arbejdet ses, når der er:

• Uklare krav mht. planløsning og løsning af opgaver
• Manglende prioritering af sammenfaldende arbejdsopgaver
• Uklarhed om prioriteringen af forberedelsestid og tid til andre opgaver
• Manglende ledelsesmæssig opfølgning på beslutninger
• Utilstrækkelig implementering af ny lovgivning, hvor lærerne eksempelvis ikke er godt nok klædt på til de længere skoledage og læringsmålstyret undervisning.

Disse forhold behøver ikke at være et problem i sig selv, men kan medføre en sundhedsmæssig risiko, hvis arbejdet ikke er planlagt og tilrettelagt således, at arbejdsopgaverne kan løses uden, at det medfører alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser.

Når Arbejdstilsynet vurderer sådanne tilfælde, er det væsentligt, at belastningerne er foregået over længere tid og at der forekommer alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser som følge af den store arbejdsmængde samt tidspresset.

Høje følelsesmæssige krav

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 23 påbud om høje følelsesmæssige krav.

I arbejdet med mange og somme tider meget forskellige elever på samme tid, kan kontakten være kendetegnet ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Arbejdet som lærer i en skole er ofte karakteriseret ved, at der er krav om:

• At være på forkant med konflikter mellem elever
• At være på forkant med enkelte elevers særlige behov
• At have kendskab til og kunne indleve sig i de forskellige elevers situation (herunder også de stille elever)
• At kunne udvise ro og overblik samtidig med, at egne og elevernes følelser skal håndteres
• At forholde sig til elever med forskellige vanskeligheder og diagnoser
• At forholde sig til forældre, hvor enkelte i stigende grad beskrives som meget krævende og/eller usikre

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav ses, når der mangler:

• Fælles faglig tilgang til eleverne og undervisningen
• Fælles retningslinjer for forældresamarbejdet og kontakten til forældre
• En tydelig og godt fungerende ledelsesmæssig støtte og opbakning
• Passende information om de enkelte elever fra fx samarbejdspartnere
• Effektivt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (fx PPR)
• Passende viden om og handlemuligheder i forhold til børn med særlige behov
• Supervision og faglig sparring med kolleger/ledelse
• Pauser og faglig refleksion.

Mangelfuld forebyggelse kan også vise sig ved, at arbejdspladsen reagerer langsomt, så der går lang tid fra en problematik kortlægges til der handles effektivt og tilstrækkeligt, fx i kommunikationen med vanskelige forældre.

Manglende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan bl.a. medføre, at medarbejderne udvikler stress eller stressrelaterede sygdomme som angst eller depression.

Fysisk og psykisk vold

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 32 påbud om fysisk og psykisk vold.

Risikoen for vold forekommer oftest i undervisningen af elever med særlige behov, som kan komme til udtryk i både fysisk og psykisk form. Desuden kan lærerne i tilspidsede situationer være nødt til at gå imellem slåskampe mellem elever og foretage fastholdelser, som indebærer en risiko for selv at blive ramt. Ligeledes kan elever reagere på de krav en skoledag stiller til dem, ved at være udadreagerende over for lærerne.

Enkelte forældre udtrykker sig så krænkende over for lærerne, at det kan betragtes som psykisk vold. Det kan både forekomme verbalt eller på skrift på forældreintra eller sociale medier.

Den manglende forebyggelse har typisk bestået af:

• Manglende risikovurdering, fx pga. manglende systematik eller manglende viden om nye elever og deres baggrund
• Manglende mulighed for hurtig og effektiv hjælp i tilspidsede situationer, fx i faglokaler, som kan være fysisk adskilt fra andre undervisningsrum
• Manglende registrering af fysisk og især psykisk vold
• Manglende lokal forankring af overordnede voldspolitikker fra den enkelte kommune mv.
• Manglende oplæring eller instruktion i fastholdelser.

Utilstrækkelig forebyggelse af fysisk og psykisk vold kan medføre, at risikoen for vold og trusler eskalerer, at udsatte medarbejdere overlades til egen håndtering af belastningerne, og at fysisk og psykisk vold ikke gøres til et fælles arbejdsmiljømæssigt anliggende på arbejdspladsen.

Et lavt forebyggelsesniveau i forhold til udsættelse for fysisk og psykisk vold kan medføre, at medarbejderne påføres fysiske skader og/eller udvikler stress eller stresslignende tilstande – herunder PTSD (posttraumatisk stresssyndrom).

Gode råd til branchen

Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. handle om:

• At tilrettelægge og planlægge arbejdet hensigtsmæssigt og med realistiske målsætninger og tidsrammer
• At ledelsen delegerer ansvar og kompetence til medarbejderne afpasset efter medarbejdernes forudsætninger for at håndtere det i praksis
• At planlægge og gennemføre relevant uddannelse for medarbejderne
• At udvikle og gennemføre personalepolitikker, fx en stresspolitik
• At arbejde systematisk med at forebygge fysisk og psykisk vold
• At arbejde systematisk med at forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet.