Særlige tilsynsindsatser - dialog og vejledning: Rengøring 2011-15

Denne side indeholder en status over resultatet af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats i rengøringsbranchen.

Der er besøgt i alt 351 virksomheder. 

Branchefordeling:

Der blev ført tilsyn med virksomheder, der udfører arbejde med:

• Rengøring på institutioner, børnehaver og bosteder
• Rengøring på gymnasier og skoler
• Rengøring på private og offentlige kontorer
• Vask af trapper og vinduespolering
• Rengøring på industrivaskerier
• Skadesservice

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange med 1-6 måneders mellemrum. Det 1. besøg var et vejledningsbesøg, mens det 2. besøg også har indeholdt kontrol af arbejdsmiljøet. Der har været fokus på psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbelastninger. Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Ved indsatsstart blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:

1. telefonisk henvendelse fra den pågældende tilsynsførende fra Arbejdstilsynet med henblik på planlægning af 1. indsatsbesøg.
2. fremsendelse af anmeldebrev med materiale og aftaler, så virksomheden kan forberede sig til besøget.

1. besøg

Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, der er blevet vejledt om. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de står med. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden om deres eget arbejdsmiljø. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om et eller flere emner inden for muskelskeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø.

På det første indsatsbesøg har der været fokus på dialog og mundtlig vejledning inden for de to områder psykisk arbejdsmiljø samt muskelskeletbelastninger.

Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på 1. besøg.

Af tabellen ses det, at der er afgivet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne, arbejdsstillinger og bevægelser, løft, træk og skub og vold og traumatiske hændelser.

De mundtlige vejledninger er givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, virksomheden selv har fortalt om, eller som Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan reduceres. På første besøg har der ikke været tale om nogen kontrol af arbejdsmiljøet, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad vejledningerne mere detaljeret har drejet sig om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med fra 1. til 2. besøg. .”Arbejdet videre med” omfatter lige fra at have gjort sig overvejelser om de emner, som blev drøftet på 1. besøg til at have planlagt møder, få nedskrevet og præciseret procedurer, eller til at kompetenceudvikle eller udvikle nye arbejdsrutiner og metoder samt iværksætte konkrete handlinger, som angivet i det nedenstående.

Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser

Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er et af de emner, der er vejledt meget om på 1. besøg.

Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med, at virksomheden har haft rengøringsredskaber, der ikke var indstillelige eller rengøringsmetoder, der ikke har været tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling. Forældede arbejdsmetoder eksempelvis ved anvendelse af klud ved rengøring af gulve, trapper eller store flader på vægge (skoletavler) kan medføre ringere arbejdsstillinger end ved anvendelse af moppesystemer.

I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde videre med at finde mere optimale løsninger eller metoder. Andre eksempler kan f.eks. være:

• Moppelængder i forhold til opgave og den person som udfører arbejdet.
• Variation og planlægning af arbejdsopgaver som skaber mulighed for skift af arbejdsstillinger under udførelse af arbejde
• Forfugtede moppe/klud systemer eller spraymetode, som forebygger gentagne vrid af klud.
• Højdeindstilling af rengøringsvogne, skraldespande op i niveau, forlængerskaft på støvsuger.
• Ryg-støvsuger ved mange niveauforskelle.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Rengøringsmetoder er blevet optimeret eks. ved indførelse af nye moppesystemer.
• Indkøb af hjælpemidler, indstillelige rengøringsredskaber, forlængerskafte, indretning og indstilling af rengøringsvogne.
• Virksomhederne har haft interne drøftelser om, hvorledes de optimerer deres rengøringsmetoder og dermed forbedrer arbejdsstillingerne.

Løft, træk og skub

Løft, træk og skub er også et emne, der er vejledt meget om på 1. besøg.

Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med rengøringsopgaver, hvor tunge løft indgår i arbejdsopgaven. Eksempelvis trappevask, hvor der bruges meget vand eller affaldshåndtering.

I disse situationer har vejledningen fx omhandlet:

• Rengøringsmetoder med brug af mindre vand, forfugtede mopper og klude
• Løft af affald/vasketøj mv. hvor anvendelse af tekniske hjælpemidler forebygger tunge løft.
• Øget kendskab til udvikling/optimering af tekniske hjælpemidler herunder ryg-støvsugere, gulvvaskemaskiner mv.
• Løft af inventar for bedre at kunne gøre rent

Overvejelser om egnede hjælpemidler, som kan bruges for at undgå belastende arbejdsstillinger, eksempelvis brug af tekniske hjælpemidler ved løft af maskiner, som blandt andet finder sted i skadesservicebranchen.

• I ejendomsservice virksomheder er der vejledt om forebyggelse af tunge løft af saltsække. ved vejledning om at bestilling af 10 kg. sække frem for 25 kg.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

• Virksomheder har undersøgt fordele ved optimering af rengøringsmetoder eksempelvis ved investering i et moppesystem, således at anvendelse af klud og spand blev erstattet med moppesystemer, hvor mindre vand blev anvendt.
• Indgåelse af aftale med de virksomheder, som havde bestilt rengøringen. Eksempelvis ved anvendelse af deres hjælpemidler til affaldshåndtering.
• Drøftelse hos rengøringsvirksomheden om præcisering af, hvilke ”usynlige” tunge løft, der udføres forud for at rengøringen, og herefter drøftelse med kunden om, hvorvidt disse tunge løft kan elimineres. Eksempel rengøring i større virksomheds- eller skolekantiner, hvor mange stole skal opstilles forud for, at gulvet kan rengøres.
• Virksomheder har prioriteret at bestille rengøringsmidler, vejsalt mv. hjem i mindre enheder.

Psykiske arbejdsmiljø, vold og traumatiske hændelser.

Ved drøftelse af psykisk risikofaktorer ved 1. besøg, har udfordringer med vold og traumatiske hændelser været et af vejledningsemnerne. Det har for eksempel drejet sig om, hvorledes virksomheden har arbejdet videre med de faktorer, der gør sig gældende i en branche, hvor alenearbejde er alment forekommende.
De mundtlige vejledninger har blandt andet drejet sig om:

• At virksomhederne er blevet mere opmærksomme på at få udviklet krise og beredskabsplaner herunder at sikre, at der kan ydes psykisk førstehjælp, hvis behovet opstår.
• At rengøringsvirksomheden på særlige institutioner er godt instrueret og har gode samarbejdsaftaler med institutionen med henblik på, at rengøringspersonalet er instrueret i håndtering af særlig adfærd hos beboerne.
• At rengøringsvirksomheder udarbejder retningslinjer eller procedurer, som kan forebygge krænkende adfærd, herunder at ledelse og medarbejder sammen drøfter, hvilken adfærd fra ansatte hos kunden, der er acceptabel, samt hvordan uacceptabel adfærd undgås.
• Konflikthåndteringskurser eller krisehåndteringskursus kan overvejes i særlige rengøringsvirksomheder, herunder skadesservice e.l. rengøringsvirksomheder.
• Henvisning til forskellige relevante hjemmesider.

De aktiviteter, som virksomhederne eksempelvis har arbejdet videre med, har været:

• Optimering af samarbejdsaftaler mellem rengøringsvirksomhed og kunde.
• Beredskabsplaner er udarbejdet med oplysninger til rengøringspersonalet om, hvor og hvordan de kan tilkalde sig hjælp i krisesituationer.

Store arbejdsmængder og tidspres

På 1. og 2. besøg har det været relevant på nogle virksomheder at drøfte, om der var tale om store arbejdsmængder og tidspres. Eksempler på emner for vejledninger ved 1. besøg er prioritering af rengøringsopgaver og kontrakter. Vejledningen har blandt andet drejet sig om:

• En stor del af rengøringsvirksomheder oplever, at et øget pres på pris fra konkurrenter har indflydelse på rengøringsvirksomhedens drift og prioritering. For at forebygge store arbejdsmængder og tidspres har der været eksempler på virksomheder, som er blevet anbefalet at få afstemt arbejdsopgaver med kunden - herunder at få af- eller bekræftet hvilke opgaver, der indgår i rengøringskontrakten.

Mellem 1. og 2. besøg har virksomhederne eksempelvis sat følgende aktiviteter i gang:

• Kontrakter er blevet forventningsafstemt og/eller genforhandlet for at sikre, at medarbejderne ikke udfører opgaver, som ikke indgår i aftalen.
• At virksomheder har arbejdet videre med at forventningsafstemme serviceniveauet med kunden.

Øvrigt psykisk arbejdsmiljø

Eksempler på emner for vejledninger ved 1. og/eller 2. besøg i forhold til det øvrige psykiske arbejdsmiljø har blandet andet været indenfor emnet mobning.

• Det er på visse indsatsbesøg blevet drøftet hvilken kommunikationsform, der blev anvendt internt blandt virksomhedens ansatte. Nogle rengøringsvirksomheder har oplyst, at de medarbejdere, som er ansat i kundens virksomhed, kan finde på at genere rengøringsvirksomhedens personale. Chikanen omfattede blandt andet negativ tiltaleform og fysisk berøring.

Virksomhederne har eksempelvis arbejdet med følgende aktiviteter i den mellemliggende periode mellem 1. og 2. besøg:

• Rengøringsvirksomhederne har oplyst, at de er opmærksomme på de udfordringer som personalet oplever, og de opfordrer deres ansatte til at orientere ledelsen af rengøringsvirksomheden om de forhold og episoder, som er fundet sted. Da rengøringsvirksomheden var godt kendt med denne problemstilling havde flere rengøringsvirksomheder allerede en klar procedure for, hvorledes disse episoder skulle håndteres.
• Trivselsundersøgelser er blevet gennemført blandt andet med fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Emnerne ”øvrige psykisk arbejdsmiljø” dækker over en gruppe af vejledninger, som rækker ud over et arbejdsmiljøproblememne eller på andre måder går på tværs. Det kan f.eks. være:

• Sundhedsfremme
• Sygefravær
• Oplæring og instruktion af nye medarbejdere.

2. besøg

Nedenstående tabel viser, hvor mange procent af virksomhederne, der har arbejdet videre med de emner, der blev vejledt om på 1. besøg. Det er således en stor del af virksomhederne, som har arbejdet videre med vejledningen fra 1. besøg.

2. besøg lå ca. 1-6 mdr. efter det 1. besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der blev truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven. Der blev som udgangspunkt afholdt aftalte og planlagte samtaler med medarbejdere i rengøringsvirksomheder, og indsatsbesøgene er hovedsageligt gennemført ude på de pladser, hvor rengøringen fandt sted. Der blev under indsatsbesøgene observeret og vurderet på arbejdsopgaver efter nærmere aftale med virksomheden.

Nedenstående tabel viser antallet af afgørelser om muskelskeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø truffet på 2. besøg  

Generel vurdering af branchen i forhold til indsatsen

Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at rengøringsvirksomhederne generelt set er interesserede i at forbedre deres arbejdsmiljø. Mange af virksomhederne var allerede før indsatsens start opdaterede i effektive arbejdsmetoder og rengøringsredskaber, og mange har været villige til at revurdere arbejdsmiljøet med henblik på at optimere redskaber eller arbejdsmetoder.

Den øgede priskrig, som finder sted på markedet, har været et gennemgående tema under mange af indsatsbesøgene, særligt når det har indflydelse på planlægningen og prioriteringen af rengøringsopgaver, eller når det har indflydelse på kvaliteten af rengøringsredskaber og metoder. Visse rengøringsvirksomheder har accepteret, at de ikke kan konkurrere på pris, og de satser derfor i stedet på kvalitet samt personlig og synlig rengøring.

Rengøringsbranchen er også præget af, at mange ansatte har en anden sproglig baggrund. Dette medfører at mange indsatsbesøg bliver gennemført på engelsk for at sikre, at de ansatte får mulighed for at udtale sig og deltage i samtalen. Det har dog vist sig at være en udfordring at kommunikere budskabet om arbejdsmiljø på tværs af de sproglige barrierer.

Sundhedsfremme er generelt ikke på rengøringsvirksomhedernes dagsorden. Baggrunden er blandt andet, at det kan være svært at kommunikere budskabet om sundhedsfremme på tværs af de sproglige barrierer, der kan forekomme, den sporadiske kontakt mellem kollegaer og givet vis også de generelle fysiske betingelser, der er i udførelse af rengøringsarbejdet.

Branchevejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø har været relevante og er blevet brugt konstruktivt under indsatsbesøgene. Herunder har links til diverse relevante informationsmaterialer været anvendt både som forberedelse og under indsatsbesøgene, hvor netværksinformation har været mere brugt.

Derudover har følgende punkter været kendetegnende under gennemførelsen af indsatsen:

• Virksomhederne har været tilfredse med den vejledning, de har modtaget.
• Der er blevet arbejdet videre med de emner, som der er blevet vejledt om på 1. besøg.
• Der har været et konstruktivt forløb med virksomhederne.
• Virksomhederne har brugt Arbejdstilsynet til at spille bold op ad og fået stillet afklarende spørgsmål undervejs ved de mundtlige vejledninger. Og har ”lukket op” for Arbejdstilsynet.
• Virksomhederne og de tilsynsførende har oplevet en rød tråd mellem de to besøg, fordi:
  - det var de samme personer, som kom på begge besøg, og at man derfor nemmere har kunnet samle op på 1. besøgsemner og udfordringer – der blev ofte udtryk fra virksomheden: ” – som vi jo fortalte, da I var her i foråret”.
  - efter 1. indsatsbesøg blev der sendt et ”opfølgningsbrev” ud til virksomhederne om, hvad der var blevet talt om på 1. besøg samt sendt links til relevante hjemmesider. Brevet fungerede som et dokument, hvor både virksomhed og Arbejdstilsyn kunne se, hvad der blev vejledt om på 1. besøg. Det er vurderingen, at disse breve blev brugt aktivt i perioden mellem 1. og 2. besøg.
• Virksomhedsbesøgene har fundet sted ude på de pladser, hvor rengøringen fandt sted. Dette gav anledning til mere konstruktiv snak om arbejdsopgaver, arbejdsredskaber i forholdet til indretningen og betingelserne på det konkrete arbejdssted.