Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Transport af passagerer 2011-15

Arbejdstilsynet gennemførte fra 2011- 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning.

Indsatserne havde fokus på arbejdsmiljøproblemer inden for muskelskeletbelastninger samt det psykiske arbejdsmiljø.

Der er fra januar 2012 til og med december 2012 gennemført en særlig indsats i branchegruppen Transport af passagerer.

Følgende brancher har været en del af indsatsen, og der er besøgt følgende antal virksomheder:

493910 - Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser 14 virksomheder
493920 - Turistkørsel og anden landpassagertransport 60 -
493200 - Taxikørsel 148 -
493110 - Rutebuskørsel, by- og nærtrafik 35 -

Virksomhederne er blevet besøgt to gange med 1 – 4 mdr. mellemrum.
Det 1. besøg var et vejledningsbesøg, mens det 2. besøg også har indeholdt kontrol af arbejdsmiljøet.

Ved 1. besøg blev der yderligere vejledt om sundhedsfremme, sygefravær og forebyggelsespakker.

Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside Indsatsmetode i forbindelse med særlig tilsyn

På 264 af virksomhederne er der gennemført 1. og 2. besøg, og det er disse virksomheder, som danner grundlaget for tabellerne i dette notat.

De enkelte virksomheder blev forberedt på indsatsbesøgene ved:

• Indledningsvis telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet for aftale af første besøg.
• Fremsendelse af anmeldebrev med materiale og bekræftelse af aftale, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.
• Andet besøg blev aftalt med virksomheden ifm. afslutning på første besøg.
• Fremsendelse af anmeldebrev som bekræftelse på aftale samt brev vedrørende de punkter, som der blev vejledt om.

Forløbet med 1. besøg, mellemliggende periode og 2. besøg

Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, der er blevet vejledt om. Vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne har fået fokus på de udfordringer, de står med indenfor de forskellige brancher. Derved har virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet fået en mere specifik og brugbar viden om deres eget arbejdsmiljø.

Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om et eller flere emner inden for muskelskeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø.

På det første indsatsbesøg har der været fokus på dialog og vejledning inden for de to områder psykisk arbejdsmiljø samt muskelskeletbelastninger. Arbejdstilsynets har i den forbindelse bl.a. anvendt vejledningsmaterialer fra BFA Transport og En gros som f.eks.:

• ”Jeg kører turistbus”
• ”Førerpladsens indretning”
• ”Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse”
• ”Arbejdsmiljø håndbog for chauffører”

Ligeledes har der været fokus på og dialog om sundhedsfremme og sygefravær.

Arbejdstilsynet har til de mindre virksomheder orienteret om muligheden for at søge forebyggelsespakker bl.a. ved at udlevere folderen ” Transport af passagerer ”

Ved det andet besøg har Arbejdstilsynet gennemført opfølgende dialog med fokus på virksomhedernes arbejde med de emner, der var vejledt om på 1.besøget

Arbejdstilsynets har, når der er gennemført kontrol af arbejdsmiljøet, bl.a. observeret manuel håndtering af bagage ved f.eks. opsamlingssteder for turistbusser, taxaholdepladser og ved krydstogtskibe. Ligeledes har Arbejdstilsynet i nogle tilfælde fulgt chaufførerne på deres ruter, bl.a. for at observere arbejdsmængde og tidspres samt risiko for vold og traumatiske hændelser.

På andet besøg har Arbejdstilsynet også spurgt ind til anvendelse af forebyggelsespakkerne som orienteret om på første besøg.

Mundtlige vejledninger

Der er givet 667 mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg, herunder 394 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø og 273 vejledninger om muskelskeletbelastninger.

 
Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på 1. besøg. Tabellen viser også, hvor mange virksomheder, der har arbejdet videre fra 1. besøg til 2. besøg med det pågældende emne. Den samme virksomhed kan have fået mundtlig vejledning om flere emner.

Af tabellen ses det, at der er afgivet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne, arbejdsstillinger og bevægelser, løft, træk og skub, stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav samt vold og traumatiske hændelser.

Vejledningerne er givet i forbindelse med en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv har fortalt om, eller Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan reduceres. På første besøg har der ikke været tale om nogen kontrol af arbejdsmiljøet, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen. 

Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad vejledningerne mere detaljeret har drejet sig om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med fra 1. til 2. besøg. ”Arbejdet videre med” omfatter lige fra at have videre overvejelser om de emner, som var blevet berørt på 1. besøg til at have planlagt møder, få nedskrevet og præciseret procedurer, til at kompetenceudvikle samt iværksætte konkrete handlinger som angivet efterfølgende:

Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er et af de emner, der er vejledt om på mange 1. besøg.
Vejledningen er typisk givet i forbindelse med chaufførarbejdet i taxa, bus og turistkørsel i forbindelse med meget stillesiddende arbejde samt i visse situationer vedrørende håndtering af bagage. I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde med forebyggende løsninger. Det kan f.eks. være:

• Mulighed for instruktion ved indretning og tilpasning af chaufførkabiner/ sæder og rat til den enkelte chauffør
• Arbejde med vurderingskriterier for at se, om en arbejdsstilling er belastende
• Arbejde med kulturen i virksomheden, herunder at påvirke bevidstheden hos chaufførerne vedr. muskelskeletbelastninger

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har f.eks. været:

• Fokus på og instruktion i indstilling af chaufførsæde og rat
• Anskaffelse af ergonomiske specialsæder til visse chauffører
• Bevidsthed om vigtigheden i at komme ud af taxa eller bus ved pauser
• Krav til leverandør vedrørende indretning af chaufførkabiner i busser
• Krav til, at kunder selv placerer deres bagage i bagagerum
• Ved udskiftning af taxavogne anskaffes stationcarbiler med lavtplaceret bagagerum

Løft, træk og skub
Løft, træk og skub er også et emne, som der er vejledt meget om på 1. besøg.

Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med situationer, hvor der forekommer håndtering af bagage, herunder kufferter og cykler, primært indenfor taxa- og turistbusbrancherne.

I disse situationer har vejledningen f.eks. omhandlet:

• Bevidstheden om korrekt løfteteknik
• Indretning af bagagerum
• Mulighed for tomandsløft
• Krav til kunder om max. bagagevægt

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har f. eks været:

• Krav til kunder / rejsearrangør om bagagevægt på max.12- 15 kg pr. stk.
• Krav til kunder om selv at håndtere tung bagage
• Kursus for chauffører i løfteteknik
• Ved udskiftning af taxaen, anskaffes stationcars med lav bagageklap
• Chauffører skal hjælpe hinanden med løft af bagage

Høje følelsesmæssige krav
Ved drøftelse af psykiske risikofaktorer ved 1. besøg har udfordringer med høje følelsesmæssige krav været et af vejledningsemnerne.

Vejledningerne har blandt andet drejet sig om:

De aktiviteter, som virksomhederne eksempelvis har arbejdet videre med, har været:

• Øget Fokus og dialog i de virksomheder som f. eks befordrer børn/unge med personlighedsforstyrrelser, udadreagerende adfærd eller, som har særlige handicaps samt ældre demente
• Dalog mellem virksomheden, forældre og skole / institution om den enkelte borgers reaktionsmønster
• Kursus i håndtering af særlige reaktionsmønstre

Vold og traumatiske hændelser

I forhold til vejledning om vold og traumatiske hændelser har dette ofte været drøftet ved det 1. besøg. Eksempler på udfordringerne for virksomhederne kan være konflikter med passagerer i forhold til billettering i busbranchen, aggressive kunder i taxabranchen. Indenfor handicapkørsel har der været eksempler på udadreagerende adfærd/vold fra borgere.

Vejledningerne har blandt andet drejet sig om:

• Krise - og beredskabsplaner
• Konflikthåndtering f. eks ifm. billettering i busser og aggressive taxakunder
• Alarmprocedurer
• Metoder til fokus på risici ved pengehåndtering

Mellem 1. og 2. besøg har virksomhederne eksempelvis sat følgende aktiviteter i gang:

• Udviklet krise og beredskabsplaner set i forhold til psykisk førstehjælp
• Efteruddannelse vedr. konflikthåndtering
• Fokus på pengehåndtering f. eks ved minimering af kontantbeholdning
• Indenfor taxabranchen er der eksempler på afklaring af alarmprocedurer mellem taxacentralen og den enkelte vognmand

Stor arbejdsmængde og tidspres

Eksempler på vejledninger ved 1. besøg har primært været i forhold til risiko for tidspres som følge af pressede køreplaner, myldretrafik, vejarbejde etc.

Vejledningerne har blandt andet drejet sig om:

• Fokus på dialog omkring tilrettelæggelse af køreplaner.
• Håndtering af kunder som har travlt og oplever, der køres ”omveje” indenfor taxabranchen

Virksomhederne har eksempelvis arbejdet med følgende aktiviteter i den mellemliggende periode mellem 1. og 2. besøg:

• Øget dialog mellem bus - og trafikselskaber ifm. tilrettelæggelse af køreplaner
• Øget fokus og dialog mellem kommuner og virksomheder ved ruteplanlægning f.eks. i forbindelse med skole- og handicapkørsel
• Fokus og dialog indenfor taxabranchen ved kørsel i myldretrafik og områder med meget vejarbejde, hvor kunder kan opleve af der køres ”omveje”

Emnerne øvrige ergonomiske og psykisk arbejdsmiljø dækker over forskellige emner. Det kan f.eks. være:

• APV
• Sundhedsfremme
• Sygefravær
• Virksomhedskulturer
• Oplæring og instruktion af nye medarbejdere

Reaktioner
2. besøg blev gennemført ca. 1-4 mdr. efter det 1. besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der kunne træffes afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.

Der blev som udgangspunkt afholdt aftalte og planlagte samtaler med medarbejdere på alle virksomheder, og på de virksomheder, som havde muskelskeletbelastende arbejdsmiljø f.eks. bagagehåndtering i taxa – og turistbusbranchen, blev der i nogle tilfælde observeret og vurderet på arbejdsopgaverne efter nærmere aftale med virksomheden.

Nedenstående tabel viser antallet af reaktioner fordelt på påbud og vejledninger om muskelskeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø truffet på 2. besøg.

Ergonomisk arbejdsmiljø
Reaktioner indenfor området ” ergonomisk arbejdsmiljø” er afgivet i form af 10 vejledninger primært vedrørende ” løft, træk og skub” samt ” arbejdsstillinger” ifm. bagagehåndtering.

Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet har truffet 1 afgørelse og givet 6 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø.

Afgørelse vedr. psykisk arbejdsmiljø
Afgørelsen er truffet som traumatisk hændelse i forbindelse med chauffører som transporterer borgere med særlige behov som fysisk eller psykisk handicappede. Arbejdstilsynet vurderede, at der ikke var fastlagt og klargjort en procedure for handlinger i situationer med traumatiske hændelser eller vold og trusler om vold.

De 6 vejledninger er primært afgivet indenfor områderne ”vold og traumatiske hændelser” samt ”stor arbejdsmængde og tidspres”.

Generel vurdering af indsatsen
Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at:

• Der er på ca. 80 pct. af de besøgte virksomheder blevet arbejdet videre med et eller flere af de emner, som der er blevet vejledt om på 1. besøg.
• Det har været et konstruktivt forløb med virksomhederne, og Arbejdstilsynet oplever, at virksomhederne har været tilfredse med dialogen og den mundtlige vejledning.
• Mange virksomheder har oplevet Arbejdstilsynet som værende ”kendt” som følge af tidligere besøg.
• Virksomhederne har været godt tilfredse med, at besøgene har været aftalt og anmeldt på forhånd.
• Virksomhederne har oplevet perioden mellem de to besøg som et samlet tilsynsforløb fordi
  det som oftest var de samme personer, som kom på begge besøg, og at man derfor nemmere har kunnet samle op på 1. besøgsemner og udfordringer – der blev ofte udtryk fra virksomheden: ” – som vi jo fortalte, da I var her i foråret”. Efter 1. indsatsbesøg blev der sendt et ”opfølgningsbrev” ud til virksomhederne om, hvad der var blevet talt om på 1. besøg samt sendt links til relevante hjemmesider. Brevet fungerede som et dokument, hvor både virksomhed og Arbejdstilsyn kunne se, hvad der blev vejledt om på 1. besøg. Det er vurderingen, at disse breve blev brugt aktivt i perioden mellem 1. og 2. besøg.
• Det har især indenfor taxabranchen været en udfordring at gennemføre et helt indsatsforløb med to besøg.