Gå til hovedindholdet

AT-vejledninger

Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

Sundhedsfarer og forebyggelse - samling af fjernvarmerør ved svejsning og efterisolering af samlestederne.

Indhold

Denne vejledning oplyser om sundhedsfarerne ved samling af fjernvarmerør ved svejsning og efterisolering af samlestederne og om de foranstaltninger, der skal træffes for at imødegå dem. 

Sundhedsfare

Fjernvarmerør er præisolerede rør med et medierør til transport af varmt vand fra fjernvarmeværket til slutbrugeren. Medierøret er et stålrør, der er omgivet af isoleringsskum af polyurethan og en beskyttelselseskappe af polyethylenplast.

Fjernvarmerør leveres i lige længder og som rørbøjninger. Medierørenes frie ender svejses sammen, og der monteres en muffe hen over samlingen. Hulrummet isoleres ved opskumning af polyurethan.

De særlige sundhedsfarer, der er ved arbejdet, skyldes dels brugen af polyurethan, og dels at der svejses på stålrør.

Polyurethan er sammensat af to dele: isocyanat og polyol. Sundhedsfaren knytter sig især til isocyanatdelen, her MDI (diphenylmethan-4,4'-diisocyanat).

Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter - AT-vejledning 9.3.3

MDI forekommer, indtil de to dele har reageret med hinanden og dannet polyurethan. MDI kan desuden dannes ved varmepåvirkning af polyurethan, fx ved svejsning. Det er en såkaldt sekundær udsættelse for isocyanater.

Sekundær udsættelse for isocyanater - AT-vejledning C.0.2

Indånding af MDI-dampe kan give hoste, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær.

I særlige tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter, at påvirkningen har fundet sted. Dampene irriterer desuden øjne, næse og svælg.
 
Hudkontakt med ikke færdighærdet polyurethan kan give udtørring af huden, rødme, knopper og eventuelt vabler. Ved stærk reaktion opsvulmer og væsker huden.
 
Overfølsomhed i form af luftvejsallergi og hudallergi kan opstå ved udsættelse for MDI. Er man blevet overfølsom over for MDI, varer det som regel hele livet.

Ved svejsning på stålrør opstår svejserøg, som indeholder irriterende gasser og oxider af en række tungmetaller, der kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene.

Svejsning, skæring mv. i metal - AT-vejledning D.2.16

Begrænsning af brugerkreds

Personer, der har astma, eksem, konstaterede kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, bl.a. MDI, må ikke udføre arbejde med svejsning på rørene eller efterisolering af samlesteder ved opskumning med polyurethan.

Personer med kraftig håndsved, den såkaldte hyperhidrosis manuum, må heller ikke udføre sådant arbejde.

Uddannelse

Kun personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, må arbejde med op-skumning af polyurethan. Uddannelsen fås på institutioner for erhvervsrettede uddannelser, fx AMU-centre og tekniske skoler.

Personer, der skal udføre svejsning på stålrør, skal have gennemgået en særlig uddannelse om svejsning, der fås på AMU-centre og tekniske skoler.
 
Arbejdsgivere eller selvstændige, der selv bruger produkterne eller svejser, skal også have gennemgået uddannelserne, inden arbejdet påbegyndes.

Arbejdspladsvurdering

Hvor der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal den obligatoriske arbejdspladsvurdering (APV) suppleres med en kemisk risikovurdering af arbejdet med stofferne og materialerne.

Arbejdspladsvurdering - APV - AT-vejledning D.1.1

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Den kemiske risikovurdering er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet med opskumningsproduktet og svejsningen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I vurderingen skal indgå følgende:

  • Isocyanaters og svejserøgs farlige egenskaber
  • Eksponeringsgrad, -type og -varighed
  • Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, her
    under mængden
  • Virkningen af forebyggende foranstaltninger
  • Eventuelle erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
  • Relevante grænseværdier
  • Leverandørbrugsanvisninger. 

Hvor der arbejdes med identiske arbejdsprocesser ved henholdsvis opskumning og svejsning, behøver man kun at lave én kemisk risikovurdering for hver arbejdsproces.

Oplæring og instruktion

Leverandøren skal udarbejde skriftlige anvisninger på dansk for arbejde med fjernvarmerør. Anvisningen skal være tilgængelig på arbejdsstedet.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får en effektiv oplæring og instruktion i, hvordan de skal anvende eller beskytte sig mod isocyanater, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Oplæringen og instruktionen skal også omfatte oplysninger om, at det isocyanatholdige opskumningsprodukt indeholder isocyanater samt udhærdningstiden for produktet. Der skal oplyses om brug af egnede engangshandsker, egnet arbejdstøj og eventuelt beskyttelsesdragt.

Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder - AT-vejledning 1.03.1

Endvidere skal oplæringen og instruktionen omfatte oplysninger om, at der ved ophedning, brand mv. frigives isocyanater.

Fjernvarmerør

Om længden af fri rørender og afdækningsplader gælder:

Tegning af længde af fri rørender og afdækningsplader

Figur 1 - Længde af fri rørender og afdækningsplader

F = Medierørets fri rørende

K = Kapperørets fri rørende

A = Afdækningsplade

Medierør

Den fri rørende, F, skal være mindst 15 cm. En fri rørende på ikke under 22 cm anbefales.

Kapperør

Den fri rørende, K, skal være mindst 5 cm. En fri rørende på ikke under 10 cm anbefales. Bestemmelserne gælder for stålrør.

Afdækningsplader

Polyurethanskum skal af hensyn til varmepåvirkninger ved svejsearbejde på medierør være afskærmet med afdækningsplader.
 
Hvor medierørets fri rørende er mindre end 22 cm, leveres fjernvarmerøret normalt med påsatte afdækningsplader.

Ved indskæringer (fx tilslutning af stikrør) og for rør, der ikke er leveret med påsatte afdækningsplader, skal man sætte en afdækningsplade på, før der svejses.

Indskæring på rør

Der kan benyttes specielt fremstillede afkortningsrør, forudsat at det ikke bevirker, at muffen kan forskyde sig langs kapperøret.

Rensning af overflader

På nye rør vil der ofte være et rustbeskyttende lag på rørenden, der skal fjernes. Før der svejses, skal overfladebelægning fjernes ved en grundig rensning, fx med vinkelsliber med stålbørste og smergelpapir. Ved reparation på eksisterende rør samt ved indskæringer på rør skal skumrester og eventuelt glidemiddel fjernes uden unødig opvarmning. Skumrester skæres væk med kniv, og der rensens grundigt, fx med stålbørste og smergelpapir. Skummet fjernes i en afstand fra skærestedet mindst svarende til minimumslængderne for den fri rørende for medierør og kapperør.

Svejsningen

Der skal bruges transportabel procesudsugning til at fjerne røgen fra svejsningen. Hvor dette ikke er muligt, skal der anvendes egnet åndedrætsværn. Egnet åndedrætsværn skal også anvendes, hvis den anvendte procesudsugning ikke effektivt fjerner forureningen.

Der skal anvendes beskyttelseshandsker med manchetter og øjenværn (hjelm med visir, ansigtsskærm eller briller). Andre personlige værnemidler kan også være påkrævet.

Svejsning, skæring mv. i metal - AT-vejledning D.2.16

Efterisolering af samlesteder

Hvis der isoleres ved opskumning med et polyurethanprodukt, gælder:

  • Mængden af polyurethanproduktet skal afpasses til det rumfang, der skal fyldes, for at
    undgå farlig overfyldning. Muffe og kappe skal allerede inden fyldningen slutte lufttæt, så der kun er forbindelse med omgivelserne gennem et indfyldningshul og eventuelt et afluftningshul.
  • Fyldning med skum skal udføres enten ved maskinopskumning eller fra en dobbeltemballage, der indeholder de to komponenter, og som er udformet på en sådan måde, at komponenterne kan blandes, uden at emballagen brydes.

Opskumning må ikke foretages i små rum og i krybekældre.

Spild og rester

Tom emballage, skumrester, kasseret arbejdstøj og personlige værnemidler mv. skal opsamles i særlige affaldsbeholdere mærket“Polyurethanaffald. Pas på! Eksemfare! Ved ophedning kan dannes isocyanater”.

Affaldet afleveres til kommunal modtagestation.

Personlig hygiejne

Ved arbejde med isocyanater er det vigtigt med en omhyggelig personlig hygiejne, bl.a. ved at vaske hænder ved pauser i arbejdet, før toiletbesøg og måltider mv. Spild og stænk skal straks vaskes af. Efter håndvask bør hænderne indsmøres i egnede hudcremer.Der må ikke spises og ryges under arbejdet.

Ved arbejde med svejsning gælder ligeledes, at der ikke må ryges, spises eller drikkes i arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for forurening fra svejserøg. Tobak, mad og drikkevarer må ikke opbevares her.

Vaske- og omklædningsforhold

Ved opskumningsarbejde gælder følgende:

Faste arbejdssteder

Der skal på selve arbejdsstedet være uhindret adgang til håndvask med rindende, håndvarmt vand.Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Der skal desuden være adgang til bruserum med koldt og varmt vand. Der skal være egnet rensemiddel, mild sæbe, engangshåndklæder og creme til hudpleje til rådighed samt affaldsbeholdere sammen med vaskefaciliteterne.

Der skal være særskilte omklædningsrum, der er adskilt fra andre omklædningsrum, og hvor gangtøj og arbejdstøj samt personlige værnemidler skal opbevares adskilt.

Byggepladser og skiftende arbejdssteder

Forholdene skal være som for faste arbejdssteder.

Vaske- og omklædningsfaciliteterne findes eller etableres i egnede lokaler, der

  • Er til rådighed under arbejdet på eller i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet, eller
  • Etableres på arbejdsstedet i skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end 4 personer om benyttelsen, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelse om indretning af skurvogne o.l., eller
  • Findes eller etableres i et af arbejdsgiveren etableret samlingssted, udgangssted e.l.

Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder - AT-vejledning 1.03.1

Hvor arbejdet varer højst en dag, skal der på selve arbejdspladsen være vaskemuligheder i form af tilstrækkelige mængder af egnede rensemidler, sæbe, engangshåndklæder og creme til hudpleje samt affaldsbeholdere. Der skal være vand, opstillet aftapningsklart, fx i 25 l plastdunk med taphane. Desuden skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte i ca. 15 minutter og inden for deres arbejdsdag har adgang til vaske- og omklædningsforhold som på faste arbejdssteder.

Ved svejsearbejde gælder følgende:

Der skal stilles vaske- og omklædningsforhold til rådighed svarende til kravene ved opskumning. Håndvasken må dog gerne være håndbetjent, og der er ikke krav om særskilte omklædningsrum.

Jens Jensen

Læs også

Arbejdstilsynets vejledninger

Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter - AT-vejledning 9.3.3

Sekundær udsættelse for isocyanater - AT-vejledning C.0.2

Svejsning, skæring mv. i metal - AT-vejledning D.2.16

Arbejdspladsvurdering - APV - AT-vejledning D.1.1

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder - AT-vejledning 1.03.1

Indhold

Indhold

Henter PDF