Gå til hovedindholdet

AT-vejledninger

Arbejdsskader - vejledninger

Vejledninger efter arbejdsskadesikringsloven.

Indhold

Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven

Bekendtgørelsen anvendes ved anmeldelse af arbejdsulykker, jf. § 2, til forsikringsselskaber og til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ved forsikringsselskabernes oversendelse af anmeldelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven - Retsinformation

Arbejdsbetingede tandskader

Efter arbejdsskadesikringsloven kan en tandskade anerkendes enten som ulykkestilfælde eller som erhvervssygdom, jf. lovens § 6 og § 7. Vejledningen henvender sig først og fremmest til medarbejdere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vejledningen er dog udformet, så også fagforbund, forsikringsselskaber og andre kan anvende den. At det er en vejledning, betyder også, at forholdene i den enkelte sag kan føre til en anden afgørelse end beskrevet i vejledningen.

Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne, og samtidig skal den gerne bidrage til forståelsen af, hvornår en tandskade kan anses for at have en sådan sammenhæng med arbejdet, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdsbetingede tandskader - Retsinformation

Arbejdsskadesikring i forhold til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Der er udarbejdet vejledninger af de kompetente danske myndigheder med ansvar for de forskellige kapitler i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ("forordningen"). De enkelte vejledninger er selvstændige enheder, der kan anvendes uafhængigt af hinanden.

Denne vejledning knytter sig til Afsnit III, kapitel 2 om ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme i forordningen.

Man skal være opmærksom på, at der i Pensionsstyrelsens vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler samt i Pensionsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Lovvalg er beskrevet en række bestemmelser, som gælder for alle sociale sikringsordninger under ét, og som derfor skal anvendes sammen med de øvrige vejledninger. De nævnte vejledninger kan blandt andet findes på www.borger.dk.

Arbejdsskadesikring i forhold til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger - Retsinformation

Behandlingsudgifter

En arbejdsskade giver ifølge arbejdsskadesikringslovens §§ 15, 37 og 38 (lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 om arbejdsskadesikring med senere ændringer) den tilskadekomne ret til at få betalt udgifter til behandling, hjælpemidler og andre følgeudgifter i forbindelse med skaden. Denne vejledning beskriver praksis for dækning af disse udgifter. Betingelserne er ikke udtømmende beskrevet i loven, som suppleres af bekendtgørelse nr. 999 af 20. oktober 2005 om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring.

Behandlingsudgifter - Retsinformation

Betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

Der betales for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager, der ved § 2 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ved anden lovgivning er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring - Retsinformation

Betaling for sygebehandling, optræning og hjælpemidler ved arbejdsskader

Efter en arbejdsskade giver § 30 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade den skadelidte ret til at få sine udgifter til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler betalt.

Udgifterne betales af forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) eller Arbejdsskadestyrelsen, når visse betingelser er opfyldt.

Betingelserne er ikke udtømmende beskrevet i loven, og vejledningen knytter sig nøje til bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994 om dækning af udgifter til sygebehandling og optræning samt proteser m.m. efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Vejledningen beskriver den praksis, der har udviklet sig med hensyn til administrationen af betalingsspørgsmål om behandling, hjælpemidler mv.

Ud over regler om betaling af behandlingsudgifter mv. indeholder lov om sikring mod følger af arbejdsskade andre regler om dækning af skadelidtes udgifter. Blandt de væsentligste er skadelidtes udgifter til transport i forbindelse med behandling, optræning og undersøgelser.

Regler og praksis vedrørende disse udgifter er ligeledes behandlet i denne vejledning.

Betaling for sygebehandling, optræning og hjælpemidler ved arbejdsskader - Retsinformation

Erhvervssygdomme

Denne vejledning udstedes efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og beskriver betingelserne for afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Vejledningen offentliggøres i retsinformation af Arbejdstilsynet.

Vejledningen gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter den nyeste udgave af bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring.

Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 er ikke omfattet af denne vejledning. Vejledninger om sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Erhvervssygdomme - Retsinformation

Erstatning for tab af erhvervsevne

Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen og er en beskrivelse af, hvordan erhvervsevnetabet fastsættes. Den vil beskrive vores praksis, illustreret gennem en række eksempler.

Vejledningen henvender sig først og fremmest til vores medarbejdere. Den skal give et fagligt grundlag, så medarbejderne kan træffe afgørelser om tab af erhvervsevne. Vejledningen er opbygget på en sådan måde, at den understøtter det daglige arbejde med at fastsætte erstatning for tab af erhvervsevne.

Erstatning for tab af erhvervsevne - Retsinformation

Erstatning ved dødsfald

Vejledningen vedrører behandling af arbejdsbetingede eller formodede arbejdsbetingede dødsfald og de ydelser, der kan komme til udbetaling efter loven, hvis dødsfaldet anerkendes som en arbejdsskade.

Vejledningen er tænkt som en hjælp til sagsbehandleren, der afgør arbejdsskadesagen, men kan også anvendes af andre, der arbejder med arbejdsskadesager.

Erstatning ved dødsfald - Retsinformation

Fastsættelse af årsløn

Vejledningen henvender sig først og fremmest til medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen, men er skrevet, så fagforeninger, forsikringsselskaber og andre også kan bruge den.

Da der er tale om en vejledning, kan forholdene i den enkelte sag føre til en anden vurdering end beskrevet i denne vejledning.

Arbejdsskadestyrelsen bruger årslønnen til at beregne erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger.

Fastsættelse af årsløn - Retsinformation

Fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2019 - Retsinformation

Fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2018 - Retsinformation

Fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2017 - Retsinformation

Fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2016 (Teknisk vejledning) - Retsinformation

Foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring

Vejledningen består af en generel del (kapitel 2-5) og en speciel del (kapitel 6-12).

Kapitel 2 indeholder generelle betragtninger om foreningsbegrebet.

Kapitel 3 beskriver de overordnede retningslinjer for, hvornår en forening har pligt til at tegne arbejdsskadesikring.

Kapitel 4 og 5 indeholder en nærmere beskrivelse af den lovpligtige arbejdsskadesikring og den private ulykkesforsikring.

Kapitel 6-11 beskriver praksis inden for de konkrete foreningsområder, hvor der hovedsageligt har været mange forespørgsler om foreningers sikringspligt.

Foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring - Retsinformation

Forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring

Forsikringsselskaberne behandler krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. i anledning af anmeldte ulykker og betaler sådanne udgifter i det omfang kravet kan imødekommes, jf. § 15 i arbejdsskadesikringsloven, jf. dog stk. 4. Dette gælder udgifter, der afholdes under sagens behandling og fremtidige udgifter.

Forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring - Retsinformation

Forældelse af krav efter arbejdsskader

Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om forældelse på arbejdsskadeområdet. Vejledningen træder i kraft 1. juli 2016.

Vejledningen er skrevet til alle, der har brug for at orientere sig om de gældende forældelsesregler ved behandlingen af arbejdsskader, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlere, fagforeninger, advokater og forsikringsselskaber.

Forældelse af krav efter arbejdsskader - Retsinformation

Genoptagelse af sager efter lov om arbejdsskadesikring

Der gælder samme regler for genoptagelse af en tidligere afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for Ankestyrelsen. Ved ulovbestemt genoptagelse af en tidligere afgørelse kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptage egne afgørelser, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Genoptagelse af sager efter lov om arbejdsskadesikring - Retsinformation

Genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledningen har til formål at give et indblik i regler og praksis i forbindelse med en genvurdering (eller remonstration) af en arbejdsskadesag. Genvurderingen er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for, i forbindelse med en anke over en afgørelse til Ankestyrelsen, at genvurdere og ændre den afgørelse, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet, og som er påklaget.

Genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven - Retsinformation

Kapitaliseringsfaktorer

Kapitaliseringsfaktorer i 2021 for skader fra 1. januar 2011 - Retsinformation

Kapitaliseringsfaktorer i perioden 29. til 31. december 2020 for skader fra 1. januar 2011 - Retsinformation

Kapitaliseringsfaktorer fra 29. december 2020 for skader fra før 1. januar 2011 - Retsinformation

Méntabel

Vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén, truffet den 1. februar 2017 og senere i arbejdsskadesager

Méntabel - Retsinformation

Omsætning af løbende erstatninger til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskadesikring i 2022 for skader fra 1. januar 2011

Denne vejledning finder anvendelse på ulykker indtrådt den 1. januar 2011 eller senere og på erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2011 eller senere, når løbende erstatninger omsættes til kapitalbeløb i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.

Omsætning af løbende erstatninger til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskadesikring i 2022 for skader fra 1. januar 2011 - Retsinformation

Opløsningsmiddelforgiftning 2016

I 1976 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen det første tilfælde af organisk hjerneskade med demens på grund af arbejde med organiske opløsningsmidler. Fra 1978 har lidelsen været på listen over erhvervssygdomme. Efterfølgende har Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen behandlet et stort antal sager, og der er efterhånden kommet forskningsresultater, som nærmere belyser den risiko, der er forbundet med at arbejde med opløsningsmidler.

Denne vejledning beskriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens praksis på området. Vejledningen erstatter Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 9363 af 26. april 2016.

Opløsningsmiddelforgiftning 2016 - Retsinformation

Regulering af beløb og ydelser fra 1. januar 2019

Ved lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017 og lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 samt Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1232 af 27. oktober 2018 er fastsat de reguleringer, der med virkning fra 1. januar 2019 skal ske af årslønsbeløb, godtgørelsesbeløb, overgangsbeløb samt løbende ydelser, der er nævnt i lovene.

Beløb og ydelser reguleres med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 2019 (jf. lov om en satsreguleringsprocent). Tilpasningsprocenten er ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1058 af 15. august 2018 fastsat til 0,2 for finansåret 2019.

Regulering af beløb og ydelser fra 1. januar 2019 efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde - Retsinformation

Regulering af satser fra 1. januar 2022

Efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, og lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, skal der med virkning fra 1. januar 2022 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ske regulering af lovens årslønsbeløb, godtgørelsesbeløb, overgangsbeløb samt løbende erstatninger.

Reguleringen af satserne fastsættes af Arbejdstilsynets direktør efter bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren.

Satser efter loven reguleres med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 2022 (jf. lov om en satsreguleringsprocent). Tilpasningsprocenten er ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1713 af 20. august 2021 fastsat til -0,8 for finansåret 2022.

Regulering af satser fra 1. januar 2022 efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde - Retsinformation

Senfølger efter bløddelsskader

Denne vejledning beskriver Arbejdsskadestyrelsens praksis ved vurdering af årsagssammenhæng mellem skade og senfølger i forbindelse med fastsættelse af et varigt mén i private erstatningssager. Vejledningen er afgrænset til alene at omfatte bløddelsskader.

Senfølger er defineret som symptomer, der opstår senere end den primære skade. Der skelnes i vejledningen mellem senfølger, der opstår før det tidspunkt, hvor det efter en lægefaglig vurdering ikke er forventeligt, at følgerne efter den konkrete skade udvikler sig yderligere, og senfølger, der opstår efter dette tidspunkt.

Senfølger efter bløddelsskader - Retsinformation

Stationærtidspunktet

Formålet med denne vejledning er ved hjælp af nogle eksempler at, vise hvorledes vurderinger af stationærtidspunktet kan ske.

Fastsættelse af stationærtidspunktet har betydning for midlertidige tab og varige tab efter erstatningsansvarsloven.

Stationærtidspunktet vurderes konkret i hver enkelt sag på baggrund af de oplysninger, som findes i sagen, og/eller på baggrund af supplerende oplysninger.

Stationærtidspunktet - Retsinformation

Særlig godtgørelse

Denne vejledning om særlig godtgørelse til efterladte er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af praksis i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Vi har desuden inddraget eksempler fra Erstatningsnævnets praksis efter erstatningsansvarsloven.

Vejledningen er udformet således, at den kan anvendes af Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere og andre, som har interesse i vores praksis på området.

Særlig godtgørelse - Retsinformation

Takster

Regulering af renteydelser - Arbejdsmarkedets erhvervssikring

Regulering af takster for lægeerklæringer 1. april 2021 - Retsinformation

Indhold

Indhold

Henter PDF