Vejledningen handler om bygherrens ansvar for – under projektering og i byggeprocessen – at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved store byggeprojekter.
De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af store bygge- eller anlægsprojekter.
Vejledningen handler om bygherrens ansvar for – under projektering og i byggeprocessen – at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved store byggeprojekter.
Store byggeprojekter er defineret som projekter, hvor det må forventes, at der under byggearbejdet vil være mindst to virksomheder, der tilsammen beskæftiger mindst 11 personer på samme tid på bygge- eller anlægspladsen (store byggepladser).
Bygherren skal – inden projekteringen af et bygge- eller anlægsprojekt sættes i gang – vurdere, om projektet er omfattet af reglerne om store byggeprojekter. Hvis det er tilfældet, er bygherren omfattet af reglerne om store byggeprojekter, fra projekteringen sættes i gang, og indtil bygge- eller anlægsarbejdet er færdigt.
Det er bygherrens ansvar – gennem planlægning og koordinering af sikkerhed og sundhed – at sikre grundlaget for, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer ved byggeprojekter på store byggepladser, at det er bygherrens ansvar at sikre:
De enkelte punkter udfoldes i de efterfølgende afsnit.
Bygherren kan lade andre personer eller virksomheder udføre de arbejdsopgaver, der følger af reglerne om bygherrens ansvar, men bygherren kan ikke overdrage sit juridiske ansvar til andre. Når bygherren lader andre udføre sine arbejdsopgaver, skal bygherren fastlægge rammerne for og omfanget af deres arbejde under projekteringen og under byggearbejdet.
Bygherren skal anmelde bygge- eller anlægspladsen til Arbejdstilsynet inden arbejdet påbegyndes,
De vigtigste regler om:
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det er bygherrens ansvar, at den eller de personer, der udpeges til koordinatorer, har de lovpligtige kvalifikationer. Det gælder også, hvis bygherren har overdraget koordinationsarbejdet til andre. Bygherren kan udpege sig selv til koordinator, hvis bygherren har de lovpligtige kvalifikationer.
Det er bygherren, der fastlægger antallet af koordinatorer og deres opgaver. Hvis bygherren udpeger flere koordinatorer, er det bygherrens ansvar at sikre, at der ikke er områder eller grænseflader i forhold til projekteringen og byggearbejdet, hvor der ikke bliver koordineret for sikkerhed og sundhed. Det gælder også i forhold til detailprojektering eller rullende projektering, der foregår, mens der bygges.
Det skal under byggeprocessen fremgå af plan for sikkerhed og sundhed, hvem der er koordinatorer, og hvad der er deres ansvarsområder.
Hvis koordinatoren for byggeprocessen er en anden person end koordinatoren for projekteringen, er det bygherrens ansvar at sikre, at der sker en fyldestgørende overdragelse af plan for sikkerhed og sundhed fra den ene koordinator til den anden.
På samme måde er det bygherrens ansvar at sikre, at arbejdet med at udarbejde en journal for reparation og vedligeholdelse af det færdige byggeri bliver videreført fra projektering til byggeproces, så journalen kan gøres færdig samtidig med byggeriet.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det vil på store bygge- eller anlægspladser sige, at koordinatoren:
Kvalifikationskravene er de samme uanset, om koordinatoren skal koordinere under projekteringen eller under byggeprocessen.
Bygherren bør – på baggrund af det konkrete bygge- eller anlægsprojekts omfang og kompleksitet – overveje, om der skal stilles yderligere krav til koordinatorens kvalifikationer og erfaringer.
Den enkelte koordinator skal opfylde alle kvalifikationskrav. Kvalifikationerne kan således ikke deles mellem flere personer. Det udelukker ikke, at en koordinator kan gøre brug af særlig ekspertbistand fra andre personer, der fx har særlig viden og erfaring om den type bygge- og anlægsprojekt, der er under projektering eller bygning.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Koordinatoren udfører sine opgaver på bygherrens vegne, ligesom koordinatorens arbejde under projekteringen og byggeprocessen hviler på de beføjelser, som bygherren giver ham. Koordinatoren har således ikke noget selvstændigt ansvar efter arbejdsmiljøloven.
Bygherren skal fastlægge rammerne for og omfanget af de opgaver, som koordinatoren skal udføre på bygherrens vegne under projektering og byggeproces.
Under projekteringen gælder det fx, at bygherren skal aftale med de projekterende, hvornår, hvordan og i hvilket omfang koordinatoren skal inddrages under projekteringen.
Under byggeprocessen gælder det fx, at bygherren og koordinatoren skal aftale omfanget af koordinatorens løbende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler om fællesforanstaltninger og beslutninger på sikkerhedsmøderne bliver overholdet.
Det er bygherrens pligt at sikre, at det er tydeligt, hvornår koordinatoren agerer på bygherrens vegne. Det kan fx ske ved, at koordinatoren bruger bygherrens brevpapir, og at hans e-mailadresse har samme domæne som bygherren. Under byggearbejdet kan tilhørsforholdet fx signaleres ved, at koordinatoren bruger tøj, vest eller hjelm med bygherrens logo. Det er især vigtigt, at det er tydeligt, hvornår koordinatoren handler på bygherrens vegne, hvis den person, der varetager koordinatoropgaven, samtidigt har væsentlige ansvarsområder i projekteringsgruppen eller byggeledelsen.
Det er endvidere bygherrens pligt at sikre, at koordinatoren har adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre koordinatoropgaverne. Under projekteringen gælder det fx adgang til udkast til tegninger, beskrivelser og ajourførte projektmaterialer. Under byggeprocessen gælder det fx adgang til relevante beslutninger på bygge- og entreprisemøder, projektændringer samt aftaler om videreafgrænsning af ansvar for fællesområder og fællessikkerhedsforanstaltninger.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Bygherren skal, når der er flere virksomheder, der projekterer, medvirke til at sikre, at det er klart og tydeligt, hvem der har ansvaret for eventuelle grænseflader mellem de forskellige projektdele. Det gælder både inden projekteringen sættes i gang og under selve projekteringen.
Koordineringen skal iværksættes, når projekteringen begynder.
Det er den projekterende, der efter arbejdsmiljølovgivningen har ansvaret for, at bygge- eller anlægsprojektet er arbejdsmiljøforsvarligt at bygge, og at reparationer og vedligeholdelse af det færdige byggeri kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Bygherren er ikke ansvarlig for projekteringen med mindre bygherren selv projekterer.
Koordinatorens opgave er at sikre, at der under projekteringen tages hensyn til de generelle principper for forebyggelse af arbejdsskader og nedslidning, der er omfattet af bilag 2 i bekendtgørelse om bygherrens pligter. Det vil sige, at koordinatorens opgave især relaterer sig til de arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg, som de projekterende foretager, samt til de projekterendes vurdering af, hvor lang tid der skal afsættes til de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden.
Det er forudsat i reglerne, at arbejdet med at udarbejde planen for sikkerhed og sundhed og journalen sker i tæt tilknytning til projekteringen og på en sådan måde, at det projektmateriale, som er den projekterendes ansvar, planen for sikkerhed og sundhed og journalen tilpasses til hinanden i løbet af projekteringsperioden. Projektgrundlaget, planen for sikkerhed og sundhed og journalen skal være udformet, så arbejdet på byggepladsen samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde på det færdige byggeri kan planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Koordinatoren skal under projekteringen udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde en tidsplan, så de enkelte virksomheder på byggepladsen kan planlægge, tilrettelæge og udføre deres arbejde, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Tidsplanen udarbejdes af bygherrens koordinator i samarbejde med de projekterende og bygger på deres overvejelser om, hvor lang tid de forskellige arbejder og arbejdsfaser, der indgår i byggeprojektet, vil tage.
Planen for sikkerhed og sundhed er sammen med projektmaterialet grundlaget for etablering og indretning af byggepladsen samt for den sikkerheds- og sundhedsmæssige koordinering af byggearbejdet.
Bygherren skal gennem sin koordinering, herunder ved udarbejdelse og ajourføring af planen, sikre, at der tages højde for:
Koordinatoren skal under projekteringen koordinere, så der tages hensyn til, at eventuelle fremtidige arbejder, herunder reparation og vedligeholdelse af det færdige byggeri eller anlæg kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygherrens koordinator for projektering udarbejder – eventuelt i samarbejde med den, der projekterer – grundlaget for en journal, som er tilpasset bygningens eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de særlige forhold i forbindelse med sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, herunder reparation og vedligeholdelse. Endelig journal skal foreligge, når byggeriet eller anlægget bliver færdigt og overdrages til brug.
Der udføres ofte projekteringsarbejde, mens der bygges. Det kan være egentlig rullende projektering eller detailprojektering fx ved funktionsudbud.
Også projektering i byggefasen skal koordineres af bygherrens koordinator. Koordineringen skal sikre, at der i nødvendigt omfang tages højde for denne projektering ved planlægning og koordinering af byggeprocessen, samt at planen for sikkerhed og sundhed og journalen ajourføres i nødvendigt omfang.
Det er bygherrens ansvar, at de nødvendige oplysninger mv. deles mellem koordinatorerne, hvis koordineringsopgaven er fordelt på flere personer.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Bygherren skal – inden og under byggeprocessen – med bistand fra sin koordinator afklare, hvor og hvornår der vil være flere virksomheder, der arbejder på samme tid på byggepladsen. Det gælder både for de fælles arbejdsområder og for de fælles færdselsområder.
Bygherren skal træffe aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Omfanget af dette ansvar skal være klart defineret, og kun en virksomhed kan have ansvar for et bestemt fællesområde eller for en bestemt fælles sikkerhedsforanstaltning i den samme tidsperiode.
Bygherrens afgrænsning i forhold til fællesområder og de fælles sikkerhedsforanstaltninger, herunder bl.a. ansvar for orden og ryddelighed, afmærkning af vejarbejde, snerydning, grusning og fjernelse af affald samt ansvar for eventuelle fælles velfærdsforanstaltninger, skal fremgå af planen for sikkerhed og sundhed. Planen skal løbende ajourføres, hvis der sker ændringer – fx hvis ansvaret for fællesforanstaltningerne overdrages mellem arbejdsgiverne på byggepladsen.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Koordineringen skal iværksættes, når byggepladsen etableres. Det vil sige, når man begynder at indrette byggepladsen med fx etablering af færdselsveje og opstilling af skure, eller når arbejdet på byggepladsen som fx gravearbejde sættes i gang.
Planen for sikkerhed og sundhed er omdrejningspunkt for koordineringen under byggeprocessen og skal løbende føres ajour af koordinatoren.
Det er bl.a. vigtigt, at organisationsplanen løbende føres ajour, så bygherren og koordinatoren har overblik over, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen og som koordinatoren derfor skal inddrage i sin koordinering. Det gælder også i forhold til underentreprenører med selvstændige arbejdsopgaver (entrepriser) på byggepladsen.
Ligeledes skal alle ændringer i ansvarsfordelingen for fællesområder og fællesforanstaltninger løbende føres ajour uanset, om aftalerne er indgået direkte mellem bygherren og virksomhederne eller imellem virksomhederne på byggepladsen.
Planen for sikkerhed og sundhed skal være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen i hele byggeperioden.
Det er koordinatorens opgave under byggeprocessen at tilrettelægge samarbejdet mellem arbejdsgiverne på byggepladsen – herunder de arbejdsgivere, der efterfølger hinanden på byggepladsen. Koordinatorens opgaver under byggeprocessen omfatter derfor bl.a. disse aktiviteter:
Disse aktiviteter gennemgås i de næste afsnit i vejledningen.
Hvis et projekt indebærer, at der på byggepladsen skal udføres delprojekter som fx nedgravning af forsyningsledninger, der ikke er bygherrens ejendom, er det bygherren for det samlede projektet, der har det overordnede ansvar for at sikre koordineringen mellem det samlede projekt og delprojektet.
Ved grænseflader mellem to eller flere byggepladser skal bygherrerne samarbejde om at sikre koordinering mellem byggepladserne, så der fx kan tages stilling til fælles køre- og gangveje.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det er bygherrens ansvar at sikre, at der afholdes et eller flere opstartsmøder med alle virksomheder, der skal arbejde på byggepladsen – herunder alle underentreprenører. Kravet gælder uanset, om bygherren selv har skrevet kontrakt med virksomhederne, eller om virksomhederne skal arbejde på byggepladsen på grundlag af en underentreprisekontrakt.
Opstartsmødet med den enkelte virksomhed skal afholdes, inden virksomhedens arbejde på byggepladsen sættes i gang. Det gælder uanset, hvornår i byggefasen virksomheden påbegynder arbejdet.
Koordinatoren indkalder arbejdsgiveren eller dennes repræsentant – normalt virksomhedens arbejdsleder for arbejdet på byggepladsen – til opstartsmødet. De ansattes arbejdsmiljørepræsentant skal indkaldes til opstartsmødet sammen med arbejdslederrepræsentanten, hvis virksomheden fra starten beskæftiger mindst fem ansatte på byggepladsen. Hvis virksomheden beskæftiger færre end fem personer på bygge-pladsen, skal repræsentanter for de ansatte deltage i mødet.
Opstartsmøderne danner grundlag for, at den løbende koordinering kan ske forsvarligt, og at virksomhederne kan instruere deres ansatte på byggepladsen om fællesforhold mv.
Koordinatoren skal på opstartsmøderne orientere virksomhederne om byggepladsens forhold, herunder om:
Det vil herudover være relevant at drøfte virksomhedens arbejdsopgaver og arbejdsmetoder, så koordinatoren kan inddrage dette i sin koordinering.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det er bygherrens ansvar at sikre, at koordinatoren indkalder alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen uanset, hvor mange de beskæftiger – herunder alle de underentreprenører, der har selvstændige opgaver på byggepladsen (entrepriser) – til ordinære sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag.
Koordinatoren indkalder arbejdsgiveren eller dennes repræsentant – normalt virksomhedens arbejdsleder for arbejdet på byggepladsen – til sikkerhedsmøderne. Herudover skal virksomhedens arbejdsmiljøorganisation på byggepladsen deltage i mødet.
Sikkerhedsmøderne afholdes fra byggestart, og indtil arbejdet på byggepladsen er afsluttet, hvis projektet er omfattet af reglerne om store byggeprojekter. Det gælder også, hvis der kun er en enkelt virksomhed på byggepladsen i opstartsfasen.
Sikkerhedsmøderne bør overvejende være fremadrettede og dreje sig om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i fællesområderne i den kommende periode. Det kan fx være spørgsmål om indretning af skurby på byggepladsen eller problemstillinger i forhold til arbejder, der fx indebærer risiko for udsættelse for støj eller støv. Det vil ofte også være relevant at drøfte forhold og problemstillinger som fx nærved-ulykker og væsentlige sikkerhedsbrister, der har fundet sted siden forrige sikkerhedsmøde.
Det er bygherrens ansvar, at koordinatoren præsenterer den ajourførte plan for sikkerhed og sundhed på sikkerhedsmøderne, så den kan indgå i grundlaget for drøftelserne.
Det vil også typisk være på sikkerhedsmøderne, at det aftales, hvem fra virksomhederne der skal deltage i sikkerhedsrunderinger på byggepladsen.
Det er bygherrens ansvar at sikre, at koordinatoren leder sikkerhedsmøderne og skriver et referat. Referatet vil typisk indeholde oplysninger om de problemer, der er drøftet på mødet, hvem der har ansvaret for at løse de enkelte problemer og det tidspunkt, der er aftalt for, hvornår problemerne skal være løst. Referatet vil endvidere indeholde oplysninger om de beslutninger om samarbejdet på byggepladsen for den kommende periode, der er truffet på mødet. Referatet skal sendes til mødedeltagerne, bygherren, alle arbejdsledere, medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne, alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen samt eventuelle tillidsrepræsentanter på byggepladsen.
Der afholdes ekstraordinære sikkerhedsmøder efter behov. Det kan fx være, fordi der er sket en alvorlig ulykke eller et uheld, som kunne have resulteret i en alvorlig ulykke.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Bygherren fastsætter rammerne for sikkerhedsrunderingerne, herunder om de skal gennemføres efter et bestemt system som fx mønsterarbejdspladsmetoden eller byggeriets sikkerhedsmåling.
Sikkerhedsrunderinger er et supplement til sikkerhedsmøderne. Resultaterne fra sikkerhedsrunderingerne drøftes derfor på sikkerhedsmøderne, hvor det også aftales, hvem der skal deltage i runderingerne.
Hvis der konstateres alvorlige problemer under en sikkerhedsrundering, iværksættes tiltag til at løse problemet med det samme. Hvis der er tale om overhængende betydelig fare for de ansatte, skal arbejdet stoppes, indtil det er forsvarligt at fortsætte arbejdet.
Det er ofte relevant, at koordinatoren indkalder til et ekstraordinært sikkerhedsmøde så hurtigt som muligt, hvis sikkerhedsrunderingen viser, at der er alvorlige eller komplekse sikkerhedsproblemer på byggepladsen.
Koordinatoren forestår alle sikkerhedsrunderinger. Herudover er det kutyme, at der deltager mindst en arbejdslederrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra en af virksomhederne på byggepladsen.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det er bygherren, der fastsætter omfanget af koordinatorens tilstedeværelse på byggepladsen på baggrund af bl.a. bygge- eller anlægsprojektets størrelse og kompleksitet, de faktiske arbejdsmiljøforhold samt antallet af virksomheder og beskæftigede på byggepladsen.
Bygherren skal sikre, at koordinatorens tilstedeværelse og kontakt til virksomhederne på byggepladsen er tilstrækkelig til at sikre den nødvendige koordinering af sikkerhed og sundhed i forhold til de forskellige arbejdsprocesser, der er i gang. Koordinatoren skal i sin daglige kontakt med virksomhederne inddrage de forebyggelsesprincipper, der gælder for virksomheder, der arbejder på bygge- eller anlægspladser. Det indebærer bl.a., at arbejdsgiverne skal:
Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Det indebærer, at koordinatoren skal foretage en passende kontrol og opfølgning med:
Det er bygherren, der fastsætter omfanget af denne kontrol og opfølgning. Bygherren er til en hver tid ansvarlig for, at kontrollen er tilstrækkelig til at sikre, at forholdene i fællesområderne og kvaliteten af de fælles sikkerhedsforanstaltninger har en sådan beskaffenhed, at arbejde og færdsel på byggepladsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Spørgsmålet om adgang til byggepladsen er særligt relevant, hvis der udføres særligt farligt arbejde som fx sprængningsarbejde på byggepladsen. Det samme gælder for områder, hvor der udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici som fx arbejde, der kræver brug af særlige personlige værnemidler som høre- eller åndedrætsværn, idet disse områder så vidt muligt ikke samtidig skal være arbejds-, færdsels- eller opholdsområde for andre.
Bygherrens pligt til at sikre, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen, skal ses i sammenhæng med de enkelte arbejdsgiveres pligt til at markere byggepladsen på en iøjnefaldende og let genkendelig måde med skilte e.l., der anbringes rundt om og i umiddelbar nærhed af byggepladsen. Det påhviler således bygherren at sikre, at koordinatoren koordinerer virksomhedernes pligt til at markere byggepladsen.
Foranstaltningerne skal dels sikre, at udefra kommende personer ikke uforvarende kommer ind på byggepladsen, dels sikre de beskæftigede på byggepladsen mod udefra kommende personer samt de forskellige virksomheder mod skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger fra hinandens arbejder på byggepladsen.
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Planen for sikkerhed og sundhed skal senest være klar, når arbejdet på bygge- eller anlægspladsen påbegyndes. Planen skal herefter løbende ajourføres i nødvendigt omfang under hele byggeprocessen.
Planen skal være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne i hele den periode, hvor der arbejdes på byggepladsen.
Kravet om tilgængelighed forudsætter, at planen er et samlet hele, så den giver overblik og er let at overskue. Planen kan fx samles i et ringbind eller udarbejdes som elektroniske dokumenter i en fælles mappe.
Se også At-vejledningen om plan for sikkerhed og sundhed.
Plan for sikkerhed og sundhed - AT-vejledning 25.6
Det er bygherrens ansvar at sikre:
Journalen skal være tilpasset byggeriets karakteristika og indeholde en liste over de særlige forhold i forbindelse med sikkerhed og sundhed, som der skal tages hensyn til ved reparation og vedligeholdelse af byggeriet.
Listen skal kun beskrive særlige forhold og kun i det omfang, det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med fremtidig reparation og vedligeholdelse af byggeriet. Journal og liste er således ikke en slags brugervejledning for det færdige byggeri.
Journalen gøres færdig samtidig med, at byggeriet gøres færdigt.
Også den projekterende skal udarbejde en journal om byggeriet. Bygherren kan derfor vælge, at koordinatoren – i stedet for at udarbejde en selvstændig journal – samarbejder med den projekterende om at udarbejde en fælles journal.
Bygherrens ansvar - hvem, hvor, hvornår - AT-vejledning 25.2
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter - AT-vejledning 25.4
Bygherrens ansvar ved små byggeprojekter - AT-vejledning 25.5
Plan for sikkerhed og sundhed - AT-vejledning 25.6
Bygherrens pligter - Bekendtgørelse 117 - 2013
At-vejledning F.1.2 ophæves. Den erstattes af denne vejledning samt af At-vejledning 25.2 om bygherrens ansvar- hvem, hvor, hvornår, At-vejledning 25.4 om bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter, At-vejledning 25.5 om bygherrens ansvar ved små byggeprojekter og At-vejledning 25.6 om plan for sikkerhed og sundhed.