Vejledningen handler om, hvilke regler der gælder for indretning og brug af dagrenovationssystemer. Den indeholder også retningslinjer for, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer organisk affald.
At-vejledningen handler om, hvilke regler der gælder for indretning og brug af dagrenovationssystemer. Den indeholder også retningslinjer for, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer organisk affald.
Vejledningen retter sig mod målgrupperne projekterende, udbydere (herunder kommuner), arbejdsgivere og arbejdstagere. Vejledningen er opbygget i særlige afsnit rettet mod målgrupperne – projekterende, udbydere (herunder kommuner) og arbejdsgivere – og i separate afsnit kan læses, hvilke pligter de har i forbindelse med indretning og brug af dagrenovationssystemer.
De tre første afsnit er generel information, der kan læses som indledning til det afsnit, der er relevant for den enkelte målgruppe.
Renovationssystemer er det materiel, som bruges til at emballere, opbevare, transportere og håndtere enhver form for dagrenovation. Det er også materiel, som bruges til at indsamle genanvendelige materialer, fx sække med madaffald fra storkøkkener.
Vejledningen handler om det materiel, der bliver brugt til at håndtere dagrenovation fra det sted, hvor det hentes, og til det sted, hvor det afleveres eller tømmes, fx i renovationsbilen. Men vejledningen behandler ikke krav til indretning af renovationsbilen og dens udstyr.
Vejledningen beskriver også, hvad de forskellige målgrupper skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med arbejdet med dagrenovation og organisk affald som fx risici for ulykker, fysisk belastning, sygdomssmitte og påvirkning fra sundhedsskadelige stoffer.
Alle, der har pligter efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med, at de skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejde med dagrenovation, er målgruppe for denne vejledning. Målgrupperne er projekterende, udbydere (herunder kommuner), arbejdsgivere og arbejdstagere. Gennemførelsen af et velfungerende renovationssystem forudsætter, at man respekterer og anerkender sin gensidige afhængighed. Arbejdsgiveren er ansvarlig som arbejdsgiver over for de ansatte, men kommunen har som udbyder også et ansvar.
Renovationssystemer, der bruges til kemikalieaffald, storskrald, bygningsaffald og haveaffald, er ikke omfattet af vejledningen, medmindre dette affald indsamles efter samme metode som dagrenovation.
Når man skal projektere ejendomme og vælge renovationssystem i al almindelighed, skal der foretages en arbejdsmiljømæssig vurdering af renovationssystemets enkelte dele og af det samlede system. Vurderingen bør gentages, hvis en eller flere dele af renovationssystemet skal skiftes ud, og det får betydning for arbejdsmiljøet.
Kommunen skal håndhæve sit eget renovationsregulativ i forhold til borgerne i det omfang, det er nødvendigt. Et godt samarbejde mellem kommune og arbejdsgiver vil derfor være vigtigt og bør løbende vedligeholdes.
Når renovationsmedarbejderne skal afhente dagrenovation, kan de som hovedregel undgå at løfte og bære byrder, fordi der findes egnede tekniske hjælpemidler til disse opgaver. Der er særlige regler om indretning af tekniske hjælpemidler.
Maskiner og maskinanlæg - AT-vejledning B.1.3
Men på trods af tekniske hjælpemidler kræver indsamling af dagrenovation normalt et højt fysisk aktivitetsniveau hos renovationsmedarbejderne. De belaster bl.a. muskler, sener, led og kredsløb. Løft, træk og skub af byrder, der sker under forhold, der ikke er optimale, kan indebære risiko for akutte skader. Den fysiske belastning kan også føre til udvikling af nedslidning samt gener og lidelser i muskler, sener og led. Den fysiske belastning kan variere dels på grund af de metoder, som renovationsmedarbejderne bruger, dels på grund af ruterne.
Hældninger på adgangsveje øger den fysiske belastning. Belastningen bliver større, når hældningen og længden øges. Med henblik på at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere med fx skader eller nedsat arbejdskapacitet vil det være hensigtsmæssigt at kunne flytte disse medarbejdere til mindre belastende ruter eller jobfunktioner.
Arbejdstilsynet anbefaler, at der anvendes renovationssystemer, hvor affaldet kan hejses og køres, frem for systemer hvor det skal løftes og bæres. Hvis det undtagelsesvis ikke kan undgås at løfte og bære, fx når en sæk skal fra et affaldsstativ til en kærre, så skal emballagen have en passende størrelse i forhold til arten af affald, vægt o.l. Emballagen skal tillade et sikkert greb med to hænder og skal også sikre imod stikskader.
Når projekterende skal opføre nye ejendomme eller væsentlige ombygninger, skal de sikre, at renovationsbeholdere mv. vil kunne placeres, så de er i samme niveau som renovationsbilen. En anden mulighed er, at beholdere mv. nemt skal kunne hejses til samme niveau ved hjælp af et teknisk hjælpemiddel.
I ejendomme, hvor dette ikke er teknisk muligt, skal adgangsvejene være så korte og vandrette som muligt, kørefaste (fliser o.l.) og uden ujævnheder og spring i niveau. Dette skal forebygge ulykker og helbredsskadelig fysisk belastning, hvor der foregår manuelt træk og skub af byrder. Desuden skal underlaget være skridsikkert, særligt hvis en hældning øger behovet for et fast fodfæste.
Hældninger på adgangsveje skal så vidt muligt undgås, men hvis dette ikke er muligt, skal det sikres, at vægt/trækkræft for renovationsbeholder eller egnet teknisk hjælpemiddel er afpasset efter hældningen. Arbejdstilsynet kan normalt acceptere manuelt træk og skub på hældninger på maksimalt 1:4 på eksisterende transportveje. Hvis hældningen er mellem 1:10 og 1:4, skal følgende være opfyldt:
Trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades på hældninger op til 1:7, hvis hældningen sker inden for mindre end 5 m.
Nedenfor er angivet eksempler på udformning af trin, stigninger/hældninger og ramper.
Figur 1 - Trin
Figur 2 - Stigninger fra 1:10 op til 1:7 længere end 5 m. Den øverste tegning illustrerer fx en hældning på 1 m over 10 m. Den nederste tegning illustrerer fx en hældning på 2 m over 8 m.
Figur 3 - For hver femte meter skal der være en repos
Udbydere i denne sammenhæng vil som udgangspunkt være kommuner.
Dette afsnit handler om udbyderes pligter. Udbydere af renovation (kommuner) spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser for renovationsmedarbejderne. Reglerne om alle udbyderes forpligtelser ved udbud af tjenesteydelser er beskrevet i arbejdsmiljøloven. Disse regler pålægger udbyder af en tjenesteydelse at sikre, at udbudsmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden, når opgaven udføres. Udbyderen skal også sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med, at opgaven udføres. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den arbejdsgiver, der får tildelt opgaven, kan udføre den sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Faktorer, der har stor betydning for arbejdsmiljøet, skal indgå, når udbydere konkret vurderer, hvordan affaldet kan håndteres mest optimalt. Disse faktorer er fx:
Når udbydere skal planlægge, hvor tit affald skal tømmes, skal de tage hensyn til arten af affald og den temperatur, som det opbevares under, samt type af materiel.
Transport- og adgangsveje skal så vidt muligt være vandrette, og de skal være så brede og høje, at der sikres fri passage. Døre, låger o.l. skal kunne fastholdes i åben stilling, og anslagslister, tærskler og trin skal være forsynet med faste skråkiler e.l. Yderligere skal transport- og adgangsveje være ryddet for sne og være skridsikre, rene og vedligeholdt, samt være veloplyste. Underlaget skal være jævnt og kørefast og have egenskaber, der svarer til fx fliser. Hvis der findes større hældninger på adgangsveje end 1:4, skal transport af affald normalt ske med specielle løfte-/hejseredskaber. Det gælder både for egentlige ramper eller bakket og ujævnt terræn. Udbydere skal oplyse om sådanne forhold i udbudsmaterialet. Udbydere bør i denne sammenhæng vurdere byrdevægten i forhold til hældningen og beholderen. Træk og skub af en renovationsbeholder på over 40 kg på en hældning på 1:4 vil fx ikke være acceptabelt.
Hvor afhentningsstedet af tekniske eller bygningsmæssige årsager (eksempelvis fredede ejendomme, etageejendomme med vanskelig adgang til afhentningssted via trapper og snævre gange) mv. indebærer, at håndteringen ikke er forsvarlig, skal den bedst mulige alternative løsning findes. Eksempler på disse kunne være:
Hvis ingen af disse foranstaltninger kan etableres, må der efter et konkret skøn i disse tilfælde træffes særlige foranstaltninger, fx ved at arbejdet tilrettelægges på en særlig måde, ved at affaldsmængden pr. enhed nedsættes, eller ved at der indgås særlige aftaler mellem arbejdsgiver og udbyder.
Renovationssystemet skal så vidt muligt være indrettet, så de, der skal transportere affaldet, kan køre det, frem for at skulle bære det. Desuden skal løft så vidt muligt kunne ske mekanisk, og renovationssystemet skal være indrettet til det. Når medarbejderne skal løfte, trække, skubbe eller bære, skal konstruktionen sikre, at den fysiske belastning ikke fører til sundhedsskadelige påvirkninger af kredsløb, ryg, skuldre, arme, hænder mv.
Udbydere skal sørge for:
Det materiel, der bruges til at opbevare og afhente dagrenovation, skal være hensigtsmæssigt indrettet. Derfor bør udbyderen sørge for:
Risici der skal undgås
Renovationssystemer skal være indrettet, så de sikrer mod:
Når renovationsmedarbejderne skal løfte, trække og skubbe beholdere, skal disse have håndgreb, der giver hensigtsmæssige arbejdsstillinger for hænder, arme og ryg. Det gælder også, når beholdere skal vippes, køres og styres forbi forhindringer.
Det betyder, at udbydere skal sørge for:
Figur 4 - Eksempel på en renovationsbeholder, der er placeret korrekt, så håndgrebet vender ud mod renovationsarbejderen.
Håndgrebenes placering
Håndgrebene skal være placeret og udformet hensigtsmæssigt i forhold til renovationsmedarbejderen og de konkrete arbejdsforhold og -metoder. Placering og udformning skal være hensigtsmæssig i forhold til beholdertype, byrde, underlag, pladsforhold mv.
Det betyder, at håndgrebene skal være placeret
Et hensigtsmæssigt design giver renovationsmedarbejderen mulighed for at vælge en god gribemulighed afhængigt af, om beholderen skal vippes, køres, flyttes sidelæns eller hjælpes over forhindringer.
Mere information om gribehøjden for håndgreb.
Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1
Det er vigtigt, at hjulene på materiel, der skal trækkes og skubbes manuelt, kører let, og at de er hensigtsmæssigt udformet og placeret.
Valg af hjul på beholdere skal afhænge af opgaver og arbejdsforhold, herunder type af beholder, pladsforhold og adgangsveje. Afgørende for valg af hjul kan være sporvidde, diameter, bredde, belægning, støddæmpning og/eller om de kan dreje.
Inden man vælger hjul
Udbydere bør tage følgende i betragtning, inden de vælger hjul:
Hensigtsmæssige valg
En indvendig afstand mellem hjul på mindst 500 mm vil normalt være passende for at undgå afsporing ved kørsel på dobbelte køreramper.
På tohjulede beholdere er en diameter på hjul på mindst 250 mm hensigtsmæssig. På firehjulede beholdere er en diameter på mindst ca. 200 mm hensigtsmæssig – både af hensyn til rullemodstand og passage af fx kantsten. Diameteren på hjul på firehjulede beholdere kan dog være ned til 160 mm, når belastningen ved træk og skub er særlig lav. Det kan fx være tilfældet ved lav vægt, ved særlig godt underlag eller ved hjul med en særlig lav rullemodstand, fx hjul med kugle- eller rullelejer.
På firehjulede beholdere er det hensigtsmæssigt, at hjulene er drejelige, og at renovationsmedarbejderen kan fastlåse det fjerneste hjulpar i kørselsretningen.
Selv om en kommune som udbyder har indgået en aftale med et renovationsfirma, har kommunen fortsat pligter i forhold til, at arbejdsopgaven kan udføres. Det betyder, at kommunen bl.a. skal sikre, at de fysiske forhold som fx adgangsveje og afhentningssted ikke hindrer arbejdsgiveren i at udføre arbejdsopgaven forsvarligt. En anden pligt for kommunen kan fx være at orientere borgeren om et problem og dets løsning, når renovationsfirmaet melder til kommunens tekniske forvaltning, at der er problemer på afhentningsstedet. I de tilfælde, hvor kommunen har indflydelse på forhold, der vedrører arbejdet, skal den fx også løbende sikre, at det er praktisk muligt for arbejdsgiveren at udføre tjenesteydelsen. Kommunen skal fx håndhæve sit eget renovationsregulativ i forhold til borgerne i det omfang, det er nødvendigt. Et godt samarbejde mellem kommune og arbejdsgiver vil derfor være vigtigt og bør løbende vedligeholdes.
Når renovationsmedarbejderne bruger renovationssystemer, indebærer det risiko for fysiske belastninger, risiko for ulykker og påvirkning fra stoffer og materialer. Disse gener og risici kan i vidt omfang undgås eller minimeres, hvis arbejdsgiverne planlægger og tilrettelægger arbejdet hensigtsmæssigt.
Arbejdsgiverne skal planlægge arbejdet, så renovationsmedarbejderne kan afpasse arbejdstempoet efter de konkrete forhold. Yderligere skal arbejdsgiveren sikre anvendelsen af de personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, som stilles til rådighed, fx i form af instruks og kontrol. Dette har stor betydning for såvel medarbejdernes helbred som systemets samlede funktion. Samtidig skal arbejdsgiveren sørge for en tilstrækkelig instruktion.
Optimal håndtering af affald
Følgende faktorer bør indgå, når arbejdsgiverne konkret vurderer, hvordan deres medarbejdere kan håndtere affaldet mest optimalt:
Arbejdsgiverne skal tilrettelægge renovationsarbejdet, så medarbejderne undgår helbredsskadelig fysisk belastning, fx når de skal køre beholdere med hjul til og fra den faste plads. Ved afhentning af renovationsbeholdere bør håndgreb være placeret, så renovationsmedarbejderen lettest muligt kan få fat i dem. Låg med tosidet åbning fremmer dette.
Renovationssystemer skal benyttes, så de sikrer mod:
Arbejde med at indsamle affald har generelt en sådan karakter, at Arbejdstilsynet vil kræve følgende foranstaltninger for de personer, der arbejder med renovation:
Arbejdsgiverne skal stille foranstaltningerne til rådighed på et samlingssted, udgangssted e.l., som de selv har etableret.
Medarbejderne skal altid under arbejdet have mulighed for at rengøre sig i nødvendigt omfang, og arbejdsgiveren skal oplyse dem om, at det er nødvendigt med god personlig hygiejne.
I renovationsbilen skal der være vand, sæbe og engangshåndklæder i det omfang, det er nødvendigt. Der skal være mulighed for at vaske hænder inden spisning, rygning mv. Der må ikke spises i eller lige uden for renovationsbilen.
Renovationsfirmaet skal kortlægge og medtage eventuelle problemer i sin arbejdspladsvurdering (APV). Hvis der fx findes større hældninger på adgangsveje end 1:4, kortlægges dette i APV’en. På den baggrund vurderer arbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljøorganisationen risikoen konkret i forhold til den samlede fysiske belastning. Yderligere bør materiellets udformning vurderes i forhold til de konkrete forhold, hvorunder arbejdet udføres.
Indsamling af dagrenovation indebærer høj aktivitet og færdsel omkring renovationsbilen og på trafikerede veje. Renovationsfirmaet bør tage trafikale forhold, belysning, sigtbarhed og synlighed i betragtning i sin APV.
En forhøjet risiko for påkørsel i trafikken, faldulykker o.l. kan være konsekvensen af et højt fysisk aktivitetsniveau.
Arbejdet skal så vidt muligt planlægges og tilrettelægges, så arbejde på trafikerede veje undgås. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal risikoen for påkørsel begrænses ved brug af reflekstøj.
Reflekstøj er opdelt i tre klasser, hvor klasse 3 har den højeste synlighed, og klasse 1 har den laveste synlighed. Den korrekte klasse af reflekstøj vælges på baggrund af en samlet risikovurdering. Første skridt er at vurdere den omgivende trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto højere klasse af reflekstøj. Derefter vurderes de forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre, om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere klasse er nødvendig.
Valg af reflekstøj ud fra trafikkens hastighed:
Eksempler på forværrende faktorer:
Transportvejen skal være godt oplyst og uden niveauforskelle, sådan at der fx ikke er for store hældninger eller trin. Yderligere bør det sikres, at transportvejen er ryddet for sne og andet, der kan øge risikoen for faldulykker.
Arbejdsgiveren skal stille nødvendige personlige værnemidler til rådighed, og disse skal kunne bruges uden gener. Arbejdsgiveren skal stille egnede sikkerhedssko, handsker og reflekstøj til rådighed.
Organisk affald, fx husholdningsaffald, udgør en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger. Der kan være risiko for sygdomssmitte på grund af mikroorganismer, det vil sige bakterier, svampe, deres produkter og affaldsstoffer, herunder endotoksiner (giftstoffer, der findes i bakterier, og som består, selv efter at bakterierne er blevet ødelagt).
Mikroorganismer, der findes i varierende mængder i forskellige former for dagrenovation, kan fremkalde sygdomme. Mikroorganismerne kan på grund af den ringe størrelse nå helt ned i lungerne og forårsage luftvejsproblemer/-sygdomme som astma, toksisk alveolitis (influenzalignende sygdom), allergisk alveolitis (kronisk lungesygdom), hoste og bronkitis. Hvis man bliver udsat for mikroorganismer, kan man også få mave- og tarmbesvær (kvalme, diarre og eventuelt opkastninger). Det kan give hudproblemer (eksem), hvis man i lang tid er påvirket af et højt niveau af endotoksiner og støv med svampe og bakterier.
Mikroorganismerne vokser særdeles godt i det våde husholdningsaffald med plante- og kødrester. Selv små mængder organisk materiale giver rig mulighed for vækst af mikroorganismer under fugtige betingelser og temperaturer på 20-30 °C.
Mikroorganismer spredes meget let og kan sidde på hænder, i håret og på sko og tøj.
Når arbejdsgivere skal planlægge og tilrettelægge håndtering af den organiske del af affaldet, skal de tage højde for, at mikroorganismer i og aerosoler (væsker i luften) fra affaldet spredes, og de skal sørge for, at påvirkningerne fra disse risici reduceres mest muligt. Arbejdsgivere kan mindske spredningen ved fx at bruge renovationsbiler med lukkede systemer, høj indlæsning eller tilsvarende. Når medarbejderne skal tømme affaldet fra beholder til renovationsbilen, skal arbejdsgiveren sikre, at det kan ske, uden at medarbejderne kommer i kontakt med affald og/eller udsættes for aerosoler. Beholdere, der skal transporteres, skal holdes lukket, og hvis det er nødvendigt at besigtige beholdere, må det kun ske på afhentningsstedet.
Arbejdsgiveren skal derfor sørge for, at egnede personlige værnemidler er til rådighed. Medarbejdere, der ved håndtering kommer i direkte kontakt med den organiske del af affaldet, skal være iført arbejdstøj, der beskytter mod forurening, og have åndedrætsværn i form af helmaske med P3-filter stillet til rådighed.
Åndedrætsværn og dets brug - AT-vejledning D.5.4
Manuel omhældning af organisk affald og fx rengøring af renovationsbilen øger risikoen for sundhedsskadelige påvirkninger af luftvejene og skal så vidt muligt undgås. Hvis det ikke kan undgås, skal medarbejderne anvende egnet åndedrætsværn, som minimum helmaske med P3-filter. En renovationsbil med høj indlæsning reducerer risikoen for sundhedsskadelige påvirkninger af luftvejene.
Arbejdets udførelse - Bekendtgørelse 1234 - 2018 - med senere ændringer
Indretning af tekniske hjælpemidler - Bekendtgørelse 429 - 2022
Manuel håndtering - Bekendtgørelse 1164 - 1992
Projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 110 - 2013
Biologiske agenser og arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1652 - 2020
Brug af personlige værnemidler - Bekendtgørelse 1706 - 2010 - med senere ændringer
Skiftende arbejdssteders indretning - Bekendtgørelse 290 - 1993
CE-mærkede maskiner - Ophævet
Maskiner og maskinanlæg - AT-vejledning B.1.3
Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1
Åndedrætsværn og dets brug - AT-vejledning D.5.4
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljøs vejledninger kan findes på: