Interviewguide
Interviewguiden angiver interviewets emner og deres rækkefølge. Guiden indeholder en skitse over de emner, som man ud fra sin indhentede forhåndsviden om arbejdssituationen formoder, hhv. ved, er betydningsfulde for de interviewede, og som det er vigtigt for intervieweren at få belyst nærmere. Desuden forslag til spørgsmål af forskellig type, som intervieweren kan stille i løbet af interviewet. Som regel er det op til interviewerens skøn, hvor tæt guiden skal følges, og i hvor stor udstrækning der skal være plads til uventede tematiseringer fra interviewpersoner.
Opstilling af interviewemner
Interviewemnerne kan opstilles på baggrund af interviewerens indsamlede forhåndsviden om virksomheden og branchen hentet fra rapporter, statistikker, orienterende besøg, samtaler med ledelse og repræsentanter for ansatte mv. På baggrund af den indsamlede forhåndsviden opstilles en tematisk “dagsorden” for interviewforløbet. Dagsordenen for interviewet kan også være et resultat af fx en forudgående spørgeskemaundersøgelse, der har peget på nogle problemområder, som man ønsker præciseret og uddybet ved hjælp af interview.
Hvis der er tale om gruppeinterview, kan dagsordenen præciseres yderligere på baggrund af interviewpersonernes besvarelser af et kort skema indeholdende 5-10 udvalgte spørgsmål i starten af interviewet, jf. pkt. 2.2.3.
Indramning af interviewet – indledningen
Det er centralt, at der i indledningen af interviewet skabes en tillidsfuld og afslappet atmosfære, således at de interviewede bliver opmuntret til at sætte ord på deres oplevelser og vurderinger af deres daglige psykiske arbejdsmiljø, og hvad de synes, der bør tages fat i og ændres.
Interviewet bør indledes med, at intervieweren kort fortæller om formålet med interviewet, dvs. hvad interviewet skal bruges til, og i hvilken sammenhæng det indgår, interviewets indhold, dvs. hvad der ønskes belyst i løbet af interviewet, og hvilken metode intervieweren vil benytte sig af for at opnå det ønskede resultat, dvs. hvilke spørgsmålstyper der vil blive stillet, hvordan svarene noteres o.l. Endvidere er det vigtigt, at intervieweren i indledningen gør det krystalklart, at deltagelsen i interviewet er frivillig, hvordan interviewresultaterne tænkes brugt, hvordan resultaterne vil blive afrapporteret og i hvilken form.
Typer af interviewspørgsmål
Direkte spørgsmål
Direkte spørgsmål, hvor intervieweren introducerer et emne – fx mobning i den interviewedes egen afdeling – kan tjene som indledende spørgsmål eller åbningsspørgsmål. Fx: “Har du selv oplevet situationer, hvor du eller en af dine arbejdskolleger er blevet mobbet?”, “Hvad skete der?”, “Vil du prøve at beskrive episoden så detaljeret som muligt?”
Opfølgende spørgsmål
Åbningsspørgsmål som ovennævnte kan give spontane, righoldige svar, som kan følges op af interviewerens nysgerrige, vedholdende holdning eller direkte spørgsmål, hvor den interviewede opmuntres hhv. opfordres til at udvide og uddybe sin beskrivelse af episoden.
Specificerende eller operationaliserende spørgsmål
I et interview med mange generelle udsagn kan intervieweren også følge op på den interviewedes svar med mere operationaliserende spørgsmål. Fx: “Har du selv oplevet at blive mobbet af dine kolleger eller din leder inden for den sidste uge/måned/år?”, “Hvordan reagerede du sådan rent følelsesmæssigt?”, “Hvordan reagerede din krop?”, “Hvad tænkte du om situationen?”, “Gjorde du selv noget for at bringe mobningen til ophør?”, “Hvad gjorde du i situationen?”
Strukturerende spørgsmål
Intervieweren har ansvaret for, hvorledes interviewet forløber, og at dets formål i videst mulig udstrækning bliver opfyldt. Derfor bør intervieweren klart markere, når et emne er udtømt, og venligt, men bestemt afbryde svar, der skønnes at være irrelevante for emnet. Det kan bl.a. ske ved, at intervieweren introducerer et af de andre opstillede interviewemner.
Fortolkende spørgsmål
For at sikre sig, at man har forstået den interviewedes svar, kan man som interviewer forsøge en afklaring ved at spørge: “Er det rigtig forstået, at du personligt følte dig såret, da du blev mobbet?”, “At du følte dig svigtet af kollegerne og/eller din leder?”, “Er det dækkende for det, du lige har givet udtryk for?” Eller ved at man omformulerer den interviewedes svar. Fx: “Du mener altså, at mobning i afdelingen virker sårende på dig?”, “Du føler dig altså svigtet af kolleger/ lederen, fordi de ikke gør noget for at bringe mobningen til ophør?”.
Afrunding af interviewet
Indledningen i begyndelsen bør altid følges op med en afrunding efter interviewet. Selve interviewet kan efterlade en vis anspændthed, fordi den interviewede i et vellykket interviewforløb har været åben om personlige – ofte stærkt følelsesmæssige – oplevelser og vurderinger af egen arbejdssituation og eventuelt en frygt for, hvad formålet kan have været med interviewet og måske især, hvordan svarene vil blive afrapporteret og brugt. Interviewet bør derfor afrundes med en repetition af formålet og en opsummering af de hovedpunkter, som intervieweren har noteret sig undervejs, og hvordan disse hovedpunkter kommer til at indgå i en samlet rapport i en form, der ikke gør det muligt at identificere enkeltpersoner.
