Plasmaskæring er en elektrisk lysbueproces. Snitfugen dannes ved smeltning og delvis fordampning. Der benyttes en plasmastråle, der består af en strøm af luftarter med stor hastighed, høj elektrisk spænding og en temperatur på ca. 20.000 °C.
Sundhedsfarer
Sundhedsfarer forbundet med maskinel plasmaskæring som ikke foregår under vand svarer i vidt omfang til dem, der ses ved svejsning, dvs. kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene. Dog er udsættelse for tungmetaller som fx nikkel og chrom langt større ved plasmaskæring end ved svejsning. Det materiale, der skæres i, kan være af betydning for omfanget og karakteren af sundhedsfaren (malede emner, rustfrit stål osv.). På kortere sigt kan de nitrøse gasser virke luftvejsirriterende og i værste fald med risiko for væskeudtrængning i lungerne (lungeødem), en virkning, der ofte først viser sig flere timer efter arbejdets ophør. Ultraviolet stråling kan give skader på hud og øjne.
Sundhedsfarer forbundet med maskinel plasmaskæring, som foregår under vand, er meget begrænset, da røgudviklingen er ringe og da der ikke forekommer støj og ultraviolet stråling. Maskinel plasmaskæring skal derfor, så vidt muligt, foretages under vand, idet sundhedsfarernes omfang nedsættes væsentligt.
Ud fra arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om tekniske hjælpemidler og arbejdets udførelse stilles efter Arbejdstilsynets praksis en række krav til:
- plasmaskæreudstyret
- arbejdsstedet
- arbejdets udførelse
Skæreudstyr
Brugsanvisning
Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) af plasmaskæremaskiner skal der medfølge en skriftlig brugsanvisning på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse.
Eventuelle særlige sikkerhedsregler skal være tydeligt markeret på anlægget. Det er ikke tilstrækkeligt med forskrifter i instruktionsbøger e.l.
Indretning
Plasmaskæreudstyr skal være indrettet efter stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, som bl.a. angiver, med hvilke spændinger der må arbejdes.
Der må ikke være uisolerede berøringstilgængelige dele i strømkredsen ud over arbejdsstykke og dyse.
Anlægget skal være forsynet med en sikkerhedsanordning, der sikrer, at udskiftning og justering af elektroden kun kan foretages i spændingsløs tilstand.
Anlægget skal tydeligt mærkes med tomgangsspændingen.
Plasmaskæring under vand må kun foretages med maskinelt udstyr, fjernbetjent fra styrepult.
Ved maskinel plasmaskæring skal holderen for brænderen via et kabel være i elektrisk forbindelse med arbejdsstykket.
Dækskærme må kun kunne fjernes ved brug af værktøj. Der kan eventuelt anvendes tvangskoblede kontakter i forbindelse med låger, dæksler m.m.
Anlægget skal være forsynet med en tydeligt markeret afbryder, som kan gøre det totalt spændingsløst. Det anbefales, at denne afbryder samtidig lukker for gassen.
Alle forbindelser og tilslutninger for overførsel af plasmagas skal være omhyggeligt udført og tætte.
Arbejdes der med hydrogen (brint), skal flowmetre til andre gasser være sikret med kontraventil, og eventuel manøvrepult skal være ventileret med ikke afspærrelige åbninger.
Fyldte og tomme trykflasker opbevares hver for sig og beskyttet mod vejrliget, mod solvarme og stærk opvarmning. Ved jævnlig brug af trykflasker og ved brug af større mængder gas kan Arbejdstilsynet forlange, at der indrettes flaskecentral. Se DS/INF 111 om centralanlæg for gasser.
Ledninger og slanger med brændbare gasser må kun føres i skakter, gange mv., der har tilstrækkelig udluftning.
Der må kun bruges slanger, som er beregnet til svejsebrug og til den luftart, der skal benyttes.
Vedligeholdelse og reparation
Skæreudstyr skal vedligeholdes, så det altid er i forsvarlig stand.
Leverandørens anvisninger for eftersyn og vedligeholdelse skal følges.
Defekt udstyr må ikke benyttes. Eventuel reparation skal foretages af fagfolk.
Hvis der opstår fejl, skal anlægget straks sættes ud af drift og må ikke benyttes, før det er i orden.
Arbejdsstedet
Plasmaskærepladsen skal afgrænses (svejsegardiner, skærme), så bl.a. skadelige strålingspåvirkninger undgås.
Arbejdsstedet skal holdes ryddeligt. Udstyr kontrolleres for brand efter arbejdets ophør.
For at beskytte mod skadelig støjpåvirkning skal der, hvor det er teknisk rimeligt, etableres afskærmning, fx lydskærme, vandgardin eller vandneddykning.
Plasmaskæremaskinen skal enten være opstillet i særskilt lokale med passende lav efterklangstid eller i afskærmet del af et større lokale, medmindre det ved støjmåling konstateres, at kravet med hensyn til støjbekæmpelse er opfyldt.
Arbejdsstedet skal være velventileret. Den samlede luftforurening 13; såvel på arbejdspladsen som på andre arbejdspladser i nærheden 13; skal være så lav som muligt. Koncentrationen af forurenende stoffer i indåndingsluften skal holdes så lav som muligt.
Dette kan ske ved
- enten lokaludsugning i skærebordet
- eller andre metoder, tilpasset den pågældende arbejdsproces,
normalt suppleret med almen ventilation.
Lufthastigheden på skærestedet bør være 1-2 m/s.
For at udsugningen i skærebordet kan fungere effektivt, skal skærebordet jævnligt renses for slagger, ligesom ubenyttede områder af skærebordet tildækkes.
Hvis luftforureningen ikke kan fjernes effektivt på arbejdsstedet ved ventilation, skal plasmaskæremaskinen indkapsles. Er dette ikke muligt, skal der bruges egnet åndedrætsværn. Dette gælder også ved plasmaskæring under vand, da der sker røgudvikling.
Figur 1 - Eksempel på skærebord med lokaludsugning.
Arbejdets udførelse
Ved brug af plasmaskæreudstyr skal leverandørens anvisninger følges.
Sundhedsfare imødegås således:
Plasmaskæreudstyr må kun betjenes af personale, der har fået uddannelse i betjening af det pågældende anlæg og er instrueret i de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Betjening af et plasmaskæreudstyr må kun ske, når der i umiddelbar nærhed er en anden person, der er fortrolig med skæreudstyret og risikoen ved anvendelse af dette, og som kan gribe ind, såfremt farlige situationer eller en ulykke indtræffer.
I lokalet eller den afskærmede del af et større lokale må kun beskæftiges det personale, der er nødvendigt til maskinens drift, herunder personale beskæftiget med transport af materialer til og fra maskinen.
El-fare imødegås bl.a. således:
Inden start af anlægget skal det sikres, at strømkildens jordklemme/returkabel er i permanent elektrisk forbindelse med skærebordet/emnet.
Returstrømmen skal altid sikres en direkte vej tilbage fra skæreapparatet. Dårlige forbindelser kan skabe overophedning eller lede returstrømmen på afveje, hvilket kan forårsage andre ødelæggelser.
Kabler skal beskyttes mod overlast og unødigt slid.
Ulykkesfare imødegås bl.a. således:
Ved afslutning af skærearbejde skal udtagsposter lukkes og slangeforbindelser aflastes for tryk.
Trykflasker skal behandles med varsomhed og må ikke kastes eller udsættes for stød og slag.
Under transport skal beskyttelseshætten være anbragt over ventilen, der skal være lukket.
Ved åbning af trykflasker skal anvendes medleveret værktøj eller håndhjul og aldrig rørtang e.l.
Slanger skal beskyttes mod mekanisk overlast, nedfaldende materialer, unødigt slid og varme.
Brandfare imødegås bl.a. således:
Alt brændbart materiale i 10-15 meters afstand omkring arbejdspladsen fjernes så vidt muligt.
Vær særlig opmærksom på letantændelige materialer. Kan de brændbare materialer ikke fjernes, skal de eller arbejdspladsen afdækkes effektivt.
Man skal også være opmærksom på brandfare i tilstødende lokaler.
Vagtmand med ildslukker kan være nødvendig.
Personlige værnemidler
Personlige værnemidler skal være CE-mærkede.
Der skal bruges beskyttelseshandsker og øjenværn med den rigtige tæthedsgrad. Se At-meddelelse nr. 2.09.2 om svejsning, skæring mv. i metal.
Andre personlige værnemidler kan også være påkrævet, fx åndedrætsværn, høreværn og forklæde.
Egnet åndedrætsværn er normalt luftforsynet åndedrætsværn.
Personlige værnemidler skal anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.
Ældre personlige værnemidler kan fortsat anvendes, hvis de er markedsført før 1. juli 1995 og opfylder tidligere gældende regler. Se fx At-meddelelse nr. 4.09.1 om åndedrætsværn.
Personlige værnemidler skal holdes tørre og hele, især handskerne.
Ergonomi
Plasmaskæring kan medføre gener i nakke, skulder og ryg på grund af synskravene, de foroverbøjede og fastlåste arbejdsstillinger og brugen af visir, ansigtsskærme, briller mv.
Arbejdet skal udføres med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. Arbejdshøjde, synsafstand og retning skal tilpasses den ansatte, fx ved indstilleligt arbejdsbord/fixtur og mulighed for skråstilling.
Ved længerevarende arbejde skal der være mulighed for variation og/eller pauser i arbejdet.
Jens Jensen
