Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 460 af 23. maj 2016 om adgangsveje til elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner
I medfør af § 35, stk. 1, § 39, § 41, § 43, § 46, § 74, stk. 1 og 2, § 75, stk. 1 og 3, § 76, stk. 4, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 73:
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for adgangsveje til de i stk. 2 nævnte elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner, der permanent betjener bygninger og anlæg.
Stk. 2. Følgende elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner er omfattet af bekendtgørelsen:
Stk. 3. Følgende elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner er ikke omfattet af bekendtgørelsen:
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
§ 3. Ejeren af en elevator, rulletrappe eller lignende maskine er ansvarlig for, at der er adgangsveje frem til skakt-døre, samt til de steder uden for skakten, hvor der skal udføres kontrol, inspektion, vedligeholdelse, reparation eller nødbetjening.
Stk. 2. Adgangsvejene i stk. 1 skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder skal arbejde med kontrol, inspektion, vedligeholdelse, reparation, nødbetjening samt transport af svært materiel ved montage og udskiftning kunne ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Adgangsvejene skal sikres mod nedstyrtningsfare for personer, særligt ved adgang via loftlem, lejder, stige jf. § 4 eller hen over tag.
Stk. 3. Benyttes adgangsvej, jf. stk. 1, som arbejdsområde for vedligeholdelse, reparation, og nødbetjening, skal dette arbejdsområde i fornødent omfang yde beskyttelse mod vejrligets påvirkning.
Stk. 4. Adgangsvejene skal holdes ryddelige og have tilstrækkelig belysning efter den til enhver tid gældende standard DS/EN 12464 "Belysning ved arbejdspladser".
Stk. 5. Adgangsvejene i stk. 1 må ikke gå gennem private rum, medmindre der er de fornødne flugtveje, og ejeren af det private rum har givet samtykke til passage. Samtykket skal være givet ved deklaration tinglyst på ejendommen og ved tilladelse i lejekontrakten, hvis det private rum er lejet ud.
§ 4. Niveauændringer i adgangsveje skal ske ved trapper eller, hvis dette frembyder særlige vanskeligheder, ved fastmonterede eller -hængslede lejdere, som har vandrette trinflader, er sikret mod skridning og har hældning mellem 65 grader og 75 grader i brugsstilling. Ved højder under 1,5 m tillades dog hældning over 75 grader. Ved elevatorer opstillet efter 1. februar 1981 skal afstand fra trinbagkant til fast bygningsdel være mindst 0,16 m. Som støtte ved passage af øverste del af lejder skal findes håndbøjle(r).
§ 5. Adgangsvejenes frie højde skal overalt være mindst 2,1 m, idet der dog ses bort fra dørtærskler indtil 0,4 meters højde.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for elevatorer opstillet før 1. februar 1981.
§ 6. Hvis der er mulighed for indespærring i forrum eller lignende områder til elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine, skal dette rum være udstyret med to-vejs kommunikationsmiddel, som muliggør tilkaldelse af hjælp under alle forhold. Kommunikationsmidlet skal være konstrueret og installeret således, at det også fungerer ved strømafbrydelse.
§ 7. Arbejdstilsynets medarbejdere har, uden retskendelse, mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at føre kontrol og tilsyn med adgangsveje til elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner, herunder hvor adgangsveje er etableret hos en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj eller fritidsfartøj.
§ 8. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, i enkelttilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
§ 9. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:
Stk. 2. For de i stk. 1, nr. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 634 af 5. maj 2015 om adgangsveje til elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner ophæves.
Arbejdstilsynet, den 23. maj 2016
Peter Vesterheden / Katrine Wied Christensen
Note: Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.