Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om delegation til Miljøstyrelsen af opgaver efter lov om arbejdsmiljø vedrørende periodisk funktionskontrol af pesticidudbringnings-udstyr i henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1076 af 25. november 2011 om delegation til Miljøstyrelsen af opgaver efter lov om arbejdsmiljø vedrørende periodisk funktionskontrol af pesticidudbringnings-udstyr i henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF

I medfør af § 74, stk. 1, jf. § 46, § 72, stk. 1, nr. 3, og § 73 i lov om arbejdsmiljølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 597 af 14. juni 2011, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen omhandler delegation til Miljøstyrelsen af visse af beskæftigelsesministerens beføjelser i lov om arbejdsmiljø.

§ 2. Arbejdstilsynet delegerer beføjelsen til at fastsætte og håndhæve regler om periodisk funktionskontrol af indretningen af pesticidudbringningsudstyr til Miljøstyrelsen. Delegationen omfatter beføjelser til at fastsætte regler om periodisk funktionskontrol af udstyret i henhold til kravene i artikel 8 og bilag II i direktiv 2009/128/EF, herunder om uddannelse og kontrol af de virksomheder, der skal foretage den periodiske funktionskontrol.

§ 3. Afgørelser, der træffes af Miljøstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af § 2, kan påklages efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. december 2011.

Arbejdstilsynet, den 25. november 2011

Jens Jensen / Bitten Højmark Døjholt

Indhold

Indhold

Henter PDF