Fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven

I medfør af § 24, stk. 12, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, som ændret ved lov nr. 1541 af 12. december 2023, fastsættes:

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. »Den faktiske samlede indkomst«: Summen af alle indkomster ved tilskadekomnes eget arbejde fra alle arbejdsgivere, herunder overskud af selvstændig virksomhed og som medarbejdende ægtefælle. Arbejdsfri indtægter i form af pensioner, renter, aktieudbytte, indkomster ved udlejning af ejendomme, mistet efterlønspræmien og lignende, der ikke er udtryk for indkomst ved personligt arbejde, samt sociale ydelser indgår ikke i den faktiske samlede indkomst. Indtægter ved ikke-beskattet arbejde (sort arbejde), der efter reglerne i skattelovgivningen skulle være beskattet, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst.
2. »DIS-indkomst«: Lønindkomst optjent ved ansættelse om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. § 7.
3. »Omregning«: Omregning af indkomsten i en periode på mindre end 12 måneder til indkomst i en periode på 12 måneder og omregning af indkomst i en deltidsstilling til indkomst i en fuldtidsstilling, jf. § 6. Omregning af DIS indkomst sker efter reglerne i § 7.
4. »Opregulering«: Reguleringen af den faktiske samlede indkomst, der er baseret på et indtægtsår eller kalenderår før skadesåret, til værdien i skadeåret.
5. »Arbejdsskadens indtræden« og »skadetidspunktet«: For ulykker datoen for ulykken, jf. arbejdsskadesikringslovens § 6, stk. 3, og for erhvervssygdomme datoen for anmeldelse af sygdommen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 2.
6. »Forud for arbejdsskaden« og »før arbejdsskaden«: Perioden forud for datoen for arbejdsskadens indtræden.
7. »Indtægtsår«: 12 sammenhængende måneder, der regnes bagud fra seneste hele måned forud for arbejdsskadens indtræden.
8. »De seneste 5 indtægtsår«: 5 x 12 sammenhængende måneder forud for arbejdsskadens indtræden.
9. »Kalenderår«: En periode fra 1. januar til 31. december samme år.
10. »Et forskudt år«: En periode på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket af arbejdsskaden. Et forskudt år er forskelligt fra et indtægtsår.
11. »Den senest sammenhængende periode med arbejde«: Den seneste sammenhængende periode på mindre end 12 måneder med arbejde for én eller flere arbejdsgivere forud for arbejdsskadens indtræden. Perioden skal ligge indenfor den periode, som den anvendte bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, maksimalt giver mulighed for at anvende.
12. »Skadesår«: Det kalenderår, hvor en arbejdsulykke er sket eller hvor en erhvervssygdom er anmeldt.
13. »Regnskabsår«: Et regnskabsår betegner den periode, som en virksomhed m.v. aflægger årsregnskab for, jf. § 15 i årsregnskabsloven. Et regnskabsår udgøres sædvanligvis af 12 måneder.
14. »Erhvervsrettet uddannelse«: Uddannelse, der har til formål at udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet.

Et forskudt år

§ 2. Er en periode, hvor indkomsten ved arbejde forud for arbejdsskadens indtræden ikke var påvirket af arbejdsskaden, på mere end 12 sammenhængende måneder, anvendes de seneste 12 måneder af perioden, som det forskudte år.

Stk. 2. Er der inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden flere uafhængige forskudte år, anvendes det forskudte år, hvor indkomsten er højest, som indtægtsår.

Fastsættelse af årsløn

§ 3. Den faktiske samlede indkomst i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder opreguleres til værdien i skadesåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske samlede indkomst i den relevante periode, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2. Skal den faktiske samlede indkomst omregnes, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2 og 8, sker det, inden indkomsten opreguleres, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Uanset stk. 1, opreguleres den faktiske samlede indkomst for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller til værdien i skadesåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af et simpelt gennemsnit af overskuddet i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 5 og bekendtgørelsens §§ 13-16.

Stk. 3. Den fastsatte årsløn, jf. stk. 1 og 2, afrundes til nærmeste 1.000 kr. Der anvendes almindelige afrundingsregler ved afrundingen. Afrundingen foretages først, når årslønnen er fastsat på baggrund af den faktiske samlede indkomst i den efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante periode.

§ 4. Opreguleringen af den faktiske samlede indkomst i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder, til værdien i skadesåret, foretages efter princippet i arbejdsskadesikringslovens § 25 med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår for hvert år, beløbet skal opreguleres.

Stk. 2. Når årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske samlede indkomst i en periode, der strækker sig over to kalenderår, foretages opreguleringen fra det år, som perioden i det væsentligste omfatter. Omfatter perioden i det væsentligste skadesåret, opreguleres der ikke.

Stk. 3. § 3 og stk. 1-3 gælder også, når årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 4, 7, 9 og 10.

§ 5. Skal der til brug for fastsættelsen af årslønnen efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 og 2, anvendes oplysninger fra flere registre; indkomstregisteret, Skatteforvaltningen eller DUPLA, der overlapper hinanden, skal arbejdsskademyndighederne anvende den efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 og 2, relevante periode med den højeste faktiske samlede indkomst ved arbejde. Dette gælder både for tilskadekomne, der er ansat, og tilskadekomne, der er selvstændig erhvervsdrivende.

§ 6. Den faktiske samlede indkomst for en sammenhængende periode med arbejde på mindre end 12 måneder omregnes til den faktiske samlede indkomst for en periode på 12 måneder med udgangspunkt i indkomsten i de måneder eller uger, som indgår i den sammenhængende periode med arbejde. Er indkomsten inddelt i måneder sker omregningen ved at dividere med antallet af disse måneder og herefter gange med 12 måneder. Er indkomsten inddelt i uger, sker omregningen ved at dividere med antallet af disse uger og herefter gange med 52 uger.

Stk. 2. Skal den faktiske samlede indkomst ved deltid omregnes til den faktiske samlede indkomst ved en fuldtidsstilling, jf arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, ganges den gennemsnitlige timeløn inklusiv tillæg, pension m.v. med 37 timer og 52 uger. Fremlægger tilskadekomne dokumentation for at være omfattet af en overenskomst, som fastsætter et andet timetal end 37 for en fuldtidsstilling i den periode, som anvendes til årslønnen, ganges den gennemsnitlige timeløn inklusiv tillæg, pension m.v. med det antal timer, som ifølge overenskomsten er udtryk for en fuldtidsstilling.

Stk. 3. Ved omregning af A-indkomst til 12 måneder eller 52 uger, jf. stk. 1 og 2, anvendes A-indkomst eksklusive feriepenge.

§ 7. DIS-indkomsten, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 8, der skal omregnes, er DIS-indkomst, jf. stk. 3, ved arbejde i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder. DIS-indkomst for udenlandske søfolk, der har optjent løn på skibe indregistreret i DIS, men ikke beskattes i Danmark, omregnes ikke.

Stk. 2. Oplysninger om DIS-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret, Skatteforvaltningen eller de månedlige lønsedler.

Stk. 3. Omregning af DIS-indkomsten sker efter fratræk af bidrag til ATP, arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt et eventuelt udbetalt kompensationstillæg.

Stk. 4. Omregning af DIS-indkomst foretages ved brug af særlige skalatrin og omregningsfaktorer, der afhænger af, om tilskadekomne har sejlet i begrænset fart eller ikke samt af størrelsen af skibets bruttotonnage. Skalatrin og omregningsfaktorer til omregning af DIS-indkomst opgjort på årsbasis for de seneste fem indkomstår fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en årlige tekniske vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 5. Den omregnede årlige DIS-indkomst, jf. stk. 4 omregnes herefter til indkomst før arbejdsmarkedsbidrag ved at dividere den omregnede indkomst, jf. stk. 4 med omregningsfaktorer, der fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en årlig teknisk vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 6. Når DIS-indkomsten er omregnet til indkomst før arbejdsmarkedsbidrag, jf. stk. 3-5 for de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder, lægges eventuel anden indkomst for perioderne til, herunder samlet bidrag til ATP og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Summen af den omregnede DIS-indkomst og anden indkomst opreguleres til værdien i skadesåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af indkomsten i den relevante periode, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2.

Oplysningsgrundlaget for den faktiske samlede indkomst

§ 8. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, 1. pkt., kan øvrige oplysninger om tilskadekomnes indkomst ikke tillægges betydning, jf dog stk. 2.

Stk. 2. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra indkomstregistret, indhenter arbejdsskademyndighederne alene supplerende oplysninger om indkomsten, når tilskadekomne, arbejdsskadeforsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver har oplyst arbejdsskademyndighederne om øvrig indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller udenlandsk indkomst, som ikke fremgår af indkomstregistret. Tilskadekomnes indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed og udenlandske indkomst indgår i så fald uanset stk. 1 i den faktiske samlede indkomst.

§ 9. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra Skatteforvaltningen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, 2. pkt., kan øvrige oplysninger om tilskadekomnes indkomst, ikke tillægges betydning, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra skatteforvaltningen anvendes kalenderår, jf. § 1, nr. 9.

Stk. 3. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst fra Skatteforvaltningen, indhenter arbejdsskademyndighederne alene supplerende oplysninger om indkomsten, når tilskadekomne har oplyst arbejdsskademyndighederne om udenlandsk indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, som ikke fremgår af oplysningerne fra Skatteforvaltningen. Tilskadekomnes udenlandske indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed indgår i så fald uanset stk. 1 i den faktiske samlede indkomst.

Stk. 4. Indeholder oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke oplysninger om tilskadekomnes pensionsbidrag eller atp, indhentes oplysninger herom. Pensionsbidraget inkl. arbejdsmarkedsbidraget og atp lægges til den faktiske samlede indkomst.

§ 10. Finder tilskadekomne, at oplysningerne om den faktiske samlede indkomst fra indkomstregisteret og Skatteforvaltningen ikke er korrekte, skal tilskadekomne tage initiativ til at få oplysningerne i indkomstregisteret eller i skatteforvaltningen korrigeret.

§ 11. Grundlaget for statistiske data til fastsættelse af årslønnen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 4, 7, 9 og 10, er UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk. Er der i de statistiske data forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af, om pågældende er privat ansat eller offentligt ansat, anvendes gennemsnittet af de to indkomstniveauer.

Stk. 2. Fremgår en uddannelse ikke af UddannelsesGuiden, herunder nye uddannelser, anvendes et gennemsnit af statistiske data fra UddannelsesGuiden om sammenlignelige uddannelser. Der kan ikke anvendes statistisk materiale fra andre kilder end UddannelsesGuiden.

Tilskadekomne i professioner med tidligt erhvervsophør, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4

§ 12. Tilskadekomne er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentlig før folkepensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4, hvis

1. professionen har et normalt erhvervsophør mindst 20 år før tilskadekomnes på skadestidspunktet lovfastsatte folkepensionsalder som følge af krav om helt særlige fysiske præstationer for at kunne fastholde beskæftigelsen, eller
2. der efter forhandling med en relevant brancheorganisation er fastsat en generel kutyme eller generel standard i professionen for erhvervsophør 10 år før den på skadestidspunktet lovfastsatte folkepensionsalder for tilskadekomne.

Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, opfyldt, og har tilskadekomnes arbejdsgiver med en brancheorganisation aftalt en anden kutyme eller standard for erhvervsophør end den generelle for professionen, jf. stk. 1, anvendes den kutyme eller standard for erhvervsophør, som tilskadekomnes arbejdsgiver har aftalt ved fastsættelse af årslønnen efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Sender tilskadekomne en ansættelseskontrakt som dokumentation for, at tilskadekomne ville have fortsat beskæftigelsen i den pågældende profession efter det normale erhvervsophør i professionen, kan det efter en konkret vurdering medføre en senere ophørsdato for årslønnen fastsat efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1.

Selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefælle, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 5

§ 13. Selvstændig virksomhed efter lovens § 24, stk. 2, nr. 5, dækker over både personligt ejede virksomheder og virksomheder udøvet i selskabsform.

Stk. 2. Som personligt ejede virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, hvor indehaveren eller indehaverne hæfter personligt med egen formue. Personligt ejede virksomheder er for eksempel enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S).

Stk. 3. Som virksomheder i selskabsform forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, hvor ejerne har taget ansættelse, og hvor de hæfter med deres investering i virksomheden. Virksomheder i selskabsform er for eksempel anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Tilskadekomne anses for selvstændig erhvervsdrivende i en virksomhed i selskabsform, når der ikke er andre fysiske eller juridiske personer, som gennem stemmeandel eller kapital samlet eller hver for sig har større indflydelse på virksomhedens drift end tilskadekomne. Ejes virksomheden af et holdingselskab, er det en forudsætning, at tilskadekomne har dominerende indflydelse i holdingsselskabet, jf. 2. pkt.

Stk. 4. Det skattemæssige nettooverskud efter § 14, stk. 1 og § 15, stk. 1, udgør den positive forskel mellem virksomhedens omsætning og omkostninger, dog ekskl. indtægter efter § 16, stk. 1. Et samlet underskud i en virksomhed i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5, opvejes med et samlet overskud i samme periode for en anden virksomhed. Et samlet underskud i et eller flere regnskabsår i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5, opvejes af et samlet overskud inden for den samme periode for et andet regnskabsår. Kun et samlet nettooverskud fra selvstændig virksomhed indgår i den faktiske samlede indkomst for den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5.

§ 14. Den faktiske samlede indkomst for tilskadekomne ved arbejde i en selvstændig virksomhed efter § 13, stk. 2, udgør tilskadekomnes andel af det skattemæssige overskud for den selvstændige virksomhed ekskl. evt. beløb overført til medarbejdende ægtefælle og af eventuel personlig indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Stk. 2. Den faktiske samlede indkomst for en medarbejdende ægtefælle i enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber m.v., udgøres af den personlige indkomst for den medarbejdende ægtefælle fra selvstændig virksomhed, overført overskud til beskatning fra ægtefællen og personlig indkomst i øvrigt.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 fremgår af indkomstregisteret eller af tilskadekomnes årsopgørelser fra Skattestyrelsen.

§ 15. Den faktiske samlede indkomst for tilskadekomne ved arbejde i en selvstændig virksomhed udøvet i selskabsform efter § 13, stk. 3, består af den selvstændig erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven, samt tilskadekomnes andel af det samlede skattemæssige overskud i selskabet før skat, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2. Indkomster i form af udbytte eller lignende fra selskaber, som tilskadekomne ejer helt eller delvist, men hvor tilskadekomne ikke arbejder, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst, jf. stk. 1 og 3.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1, fremgår af indkomstregisteret, af virksomhedens årsopgørelser, fra CVR-registret og af selskabsskatteoplysningerne hos Skattestyrelsen.

§ 16. Indtægt og overskud fra formueforvaltning og fra passiv kapitalanbringelser i øvrigt, som ikke er et led i virksomhedens hovedaktiviteter, medregnes ikke i den faktiske samlede indkomst, jf. §§ 14 og 15. Det drejer sig blandt andet om lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, indtægter ved bortforpagtning og indtægter ved forvaltning af egen formue, herunder salg og værdistigning af aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer. Af- og nedskrivninger, indtægter af kapitalandele, gevinst eller tab ved salg af anlægsaktiver, indtægter eller tab som følge af værdistigning eller fald i ejendomme indregnet til dagsværdi samt øvrige finansielle indtægter og omkostninger medregnes heller ikke i den faktiske samlede indkomst.

Stk. 2. Indtægt og overskud anses for at stamme fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden, når tilskadekomne på tro og love erklærer, at indkomsten ikke stammer fra formueforvaltning, jf. stk. 1. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt tro og loveerklæringen er korrekt, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmode tilskadekomne om at indhente en revisorerklæring i form af fx en Erklæring om aftalte arbejdshandlinger eller Anden erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Virksomhedens interne årsopgørelse kan indgå som oplysningsgrundlag ved udarbejdelse af en erklæring omfattet af 2. pkt. Er tilskadekomne ude af stand til at afgive en tro og loveerklæring, jf. 1. pkt., kan der i stedet indhentes en revisorerklæring. Forsikringsselskabet afholder udgifter til revisorerklæring, jf. lovens § 35, stk. 7. Revisorerklæringen skal påvise, hvorvidt, og i så fald i hvilket omfang, der er tale om indkomst ved arbejde eller indtægt og overskud ved formueforvaltning med videre, jf. stk. 1.

Tilskadekomne, der er eller har været indsat i Kriminalforsorgens institutioner, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 7

§ 17. Ved opgørelsen af den faktiske samlede indkomst efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 7, i 5 indtægtsår, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13, ses der bort fra indtægtsår eller kalenderår, som indeholder perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner har været faktisk afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

Stk. 2. Skal årslønnen fastsættes efter lovens § 24, stk. 2, nr. 7, sidste punktum, til enten minimumsårslønnen eller normalårslønnen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 10, sker det efter en konkret vurdering af, hvad der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på skadestidspunktet.

Pensionister m.fl., jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11

§ 18. Den faktiske samlede indkomst fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., i tilfælde hvor tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, og skaden er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, og hvor der desuden ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne ville have været indtrådt på det ordinære arbejdsmarked igen, selv om arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Tilskadekomne i fleksjob, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 12

§ 19. Arbejdede tilskadekomne i fleksjob på skadetidspunktet, og var tilskadekomne bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. Fastsættes den faktiske samlede indkomst på baggrund af en periode, der er kortere end 12 måneder, omregnes den faktiske samlede indkomst til et helt år, jf. § 6.

Anvendelse af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, for visse tjenestemænd

§ 20. Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes for tjenestemænd, hvis optjening til alderspension helt eller delvist er sat i stå som følge af arbejdsskaden, og hvor optjeningen er sat i stå som følge af, at tilskadekomne

1. efter arbejdsskaden fortsætter i sin tjenestemandsstilling, men på afgørelsestidspunktet på grund af arbejdsskaden er overgået til ansættelse til en nedsat løn, eller
2. efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling uden ret til hverken svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven, eller
3. efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling med ret til svagelighedspension, men ikke efter tjenestemandspensionsloven bliver tillagt ret til hverken kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Er det uafklaret, om en tjenstemand får tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension, eller om en ikke-statsansat tjenstemand vil få tillagt ret til tilskadekomstpension, skal årslønnen fastsættes midlertidigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13. Er en tjenestemand, jf. 1. og 2. pkt., udelukkende berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt der træffes afgørelse om årsløn efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13.

Stk. 2. Forhøjelsen udgør for statsansatte tjenestemænd jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, 2. pkt. normalt 15 pct. af det pensionsgivende skalatrinsløn, svarende til det bidrag, som tjenestemandens ansættelsesmyndighed betaler til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension i form af løbende månedlige bidrag til finanslovens § 36, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9789 af 4. juli 2022 om betaling til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Oplyses det, at ansættelsesmyndighedens bidrag til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension konkret udgør en anden sats, skal denne lægges til grund for forhøjelsen, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i så fald indhente oplysning om størrelsen af det konkrete bidrag, hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Oplysning om størrelsen af bidraget for ikke-statsansatte tjenestemænd, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Hvis ansættelsesmyndighederne ikke kan oplyse et konkret bidrag anvendes bidrag svarende til 1. pkt.

Stk. 3. Genoptages en afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslovens § 41, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle tage stilling til, om årslønnen skal fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, eller stk. 2, nr. 13 , i forhold til de konkrete omstændigheder, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen af genoptagelsessagen. Træffes der en afgørelse om ændret årsløn, finder denne årsløn anvendelse fra den nye afgørelse herom. Tilkendes en forhøjet erstatning med bagudrettet virkning efter arbejdsskadesikringslovens § 41, finder den nye årsløn også anvendelse.

Stk. 4. Anvendes arbejdsskadesikringslovens 24, stk. 2, nr. 13, som følge af stk. 1, nr. 3, sidste pkt., skal dette fremgå af afgørelsen om årsløn.

Tilskadekomne er omfattet af to eller flere bestemmelser efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 5

§ 21. I vurderingen af, hvilken bestemmelse efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., tages der hensyn til

1. erhvervsmæssige forhold, herunder ansættelsesvilkår, arbejdsfunktioner, lønniveau, og faktiske samlede indkomster ved arbejde ved arbejdsskadens indtræden og i de sidste 5 år forud for arbejdsskaden,
2. udsigt til fremtidig beskæftigelse efter arbejdsskaden, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

§ 22. Er tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, og er det ikke muligt, at fastslå, hvilken bestemmelse, der bedst afspejler tilskadekomnes situation, kan årslønnen fastsættes på baggrund af en kombination af to eller flere bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, i helt særlige situationer. Den faktiske samlede indkomst, herunder omregnet indkomst eller standardtakster m.v. fra forskellige perioder og forskellige bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, kan kombineres på baggrund af kriterierne i § 21, nr. 1 og 2.

Standardsatser

§ 23. Det er standardsatserne i skadesåret, der skal anvendes.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder, jf. dog stk. 3, anvendelse i sager om

1. Ulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere.
2. Erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere.

Stk. 3. I sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024 finder bekendtgørelsen anvendelse ved fastsættelse af uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 18 b, samt ved afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens §§ 17 og 17 a, der træffes samtidig med eller efter en afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse. Bestemmelsen gælder ikke for afgørelser om tab af erhvervsevne for perioder før 1. januar 2024.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 812 af 29. september 2003 om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller sikret efter § 2, stk. 3 ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den 30. maj 2024

Ane Halsboe-Jørgensen / Sine Frederiksen