1. Indledning
Kodenummeret for et produkt angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der mindst skal træffes under bestemte arbejdssituationer. Kodenummeret for et produkt fastsættes under hensyntagen til samtlige bestanddele i produktet og består af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af DAMPE stammende fra produktets indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, når der er risiko for:
- at hud og øjne kommer i direkte kontakt med produktet, herunder vedsprøjtetåge,
- at indånde dråber eller støv fra en sprøjtetåge af produktet eller støvstammende fra produktet,
- utilsigtet indtagelse af produktet. Kodenumre for produkter skal sammen med brugsanvisninger og andre relevante oplysninger indgå i vurderingen af produkternes helbredsrisici. Kodenumrene angiver ikke samtlige skader, der kan opstå, hvis produkterne bruges uden sikkerhedsforanstaltninger.
2. Tallet før bindestregen i kodenummeret
2.1. Beregning af MAL (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov)
Tallet før bindestregen fastsættes under hensyntagen til samtlige flygtige stoffer i produktet. Inddelingen foretages efter det Måletekniske Arbejdshygiejniske Luftbehov (MAL), der måles i m3 luft pr. liter produkt. Herved inddeler tallene før bindestregen (00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4- og 5-) produkterne i syv grupper.
Stigende tal før bindestregen angiver stigende behov for ventilation og brug af åndedrætsværn.
MAL beregnes ved hjælp af formlen
M A L = d ⋅ ( ∑ i P ( i ) ⋅ M A L − f a k t o r ( i ) ) m3 luft/l produkt
hvor
d er produktets vægtfylde (densitet) målt i kg/l,
x er et gangetegn,
å er et summationstegn,
P(i) er den vægtprocent, hvormed det enkelte stof indgår i produktet, og
MAL-faktor(i) er det enkelte stofs MAL-faktor (se afsnit 2.1.1, 2.1.2, 2.1.3).
Det vil sige, at beregningen af MAL udføres således,
- vægtprocenten P(i) for hvert af de enkelte stoffer ganges med stoffets MAL-faktor (MAL-faktor (i)),
- disse størrelser lægges sammen (), og
- den fremkomne sum ganges med produktets vægtfylde (d).
Eddikesyre blandet med vand er et stof i underbilag 1, som har 2 MAL-faktorer. For P(i) 5,0 pct. er MAL-faktoren fastsat til 400 m3 luft/10 g stof.
Eksempel 1: For et produkt med 6,0 pct. eddikesyre og 94 pct. vand er MAL-faktoren fastsat til 400 m3 luft/10 g stof.
Eksempel 2: For et produkt med 4,0 pct. eddikesyre og 96 pct. vand er MAL-faktoren fastsat til 0 m3 luft/10 g stof.
En MAL-faktor på 400 m3 luft/10 g stof for P(i) < 5,0 pct. ville have betydet, at der skulle anvendes gasfiltermaske ved brug af husholdningseddike.
2.1.1. MAL-faktorer for stoffer, der er opført i underbilag 1
Til beregningen af MAL skal MAL-faktoren for et stof tages fra underbilag 1, hvis stoffet er opført i dette underbilag. Stofferne er angivet ved kemisk navn eller gruppebetegnelse.
Værdierne for MAL-faktorerne i underbilag 1 er fastsat som angivet nedenfor under punkterne a, b, c eller d.
a For stoffer med en fastsat GV er MAL-faktor =
k⋅10.000/GV (m3) luft/10 g stof (formel a)
hvor
GV er stoffets grænseværdi i mg/(m3) fra Arbejdstilsynets liste over grænseværdier (GV-listen), og
k er en koefficient fastlagt på grundlag af stoffets relative fordampningshastighed (R) i forhold til n-butylacetat (som er tildelt R = 1). Hvis stoffets relative fordampningshastighed ikke er bestemt, er stoffets damptryk (p) i mm Hg ved 20 grader C anvendt i stedet for til fastsættelse af k. R og p er dog kun tilnærmelsesvis proportionale størrelser.
k fastsættes som angivet i nedenstående skema
| R (Relativ fordampningshastighed) |
p (Damptryk i mm Hg) |
k |
|---|---|---|
| 15 < R | 200 < P | 2 |
| 2 < R ≤ | 10 < p ≤200 | 1,4 |
| 0,3 < R ≤ 2 | 3 < p ≤ 10 | 1 |
| 0,1 < R ≤ 0,3 | 1 < p ≤ 3 | 0,7 |
| 0,01 < R ≤ 0,1 | 0,1 < p ≤ 1 | 0,3 |
| R ≤ 0,01 | p ≤ 0,1 | 0 |
b Når der for et stof ikke er fastsat en grænseværdi, GV, er der ud fra analogislutninger omkring struktur og toksikologi for lignende stoffer fastsat en regnestørrelse, som indsættes i stedet for GV i formel a. Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med *.
c Visse stoffer har så specielle egenskaber, herunder meget lave damptryk og meget lave grænseværdier, at beregningen efter formel a ikke er anvendelig. Disse stoffer er derfor optaget i underbilag 1 med en MAL-faktor fastsat med henblik på at give produkterne MAL-værdier, der tildeler dem de rette tal før bindestregen i kodenummeret. Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med **.
Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med **.
d For nogle stoffer er den entydige kemiske sammensætning ikke fuldstændigt oplyst. Arbejdstilsynet har dog været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastsætte en MAL-faktor. Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med ***.
2.1.2. Fastsættelse af MAL-faktor for stoffer, der IKKE er opført i underbilag 1.
Til beregningen af MAL skal MAL-faktoren, hvis stoffet ikke findes på listen i underbilag 1, fastsættes som anført nedenfor under punkterne a, b, c, d eller e.
a Stoffer, der er optaget i den gældende GV-liste med angivelse både i mg/m3og ppm
MAL-faktor = 2 ⋅ 10.000 / GV m3 luft/10 g stof,
idet k er fastsat til 2, jf. dog punkt e, og GV er angivet i mg/m3.
b For stoffer, hvor GV kun opgives i mg/m3 sættes MAL-faktor(i) til 0, da sådanne stoffer ikke er flygtige.
c Stoffer, der ikke er optaget i GV-listen, men som kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2 A, »MAL-faktor«.
d Stoffer, der ikke er optaget på GV-listen, og som ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2 B, »MAL-faktor«.
e Arbejdstilsynet kan fastsætte en MAL-faktor for et stof ud fra modtagne oplysninger om stoffet.
2.1.3. Bidrag til MAL fra urenheder
I produkterne kan der forekomme urenheder, der stammer fra råvarerne. Ved beregning af MAL skal flygtige urenheder, der indgår med 0,1 procent eller derover, medtages, medmindre strengere krav stilles i underbilag 1.
Tilsatte råvarer skal altid medtages ved beregning af MAL, selv ved indhold på under 0,1 procent. Fx kan der i vandige bindemidler være ammoniak og konserveringsmidler.
I nogle produkter kan der ske en frigivelse af formaldehyd. Ved beregning af MAL for den brugsklare blanding skal den frigivne formaldehyd medtages.
2.1.4 Bidrag til MAL fra restmonomerindhold
I produkter indeholdende polymere eller prepolymere kan der være rester af monomer. Ved beregning af MAL skal monomerer, der indgår med 0,1 procent eller derover medtages, medmindre strengere krav stilles i underbilag 1 - dog skal flygtige isocyanater (fx TDI, HDI og HMDI) og flygtige epoxyforbindelser (fx epichlorhydrin, letflygtige epoxider og cresylglycidylether) der indgår med 0,01 pct. eller derover medtages.
Såfremt restmonomerindholdet er kendt, skal monomeren bidrage med den vægtprocent, hvormed den indgår i produktet.
Såfremt restmonomerindholdet ikke er kendt, skal monomeren bidrage med den vægtprocent af bindemidlet, der er angivet i tabel 1.
Tabel 1 - Polymere med restmonomerindhold
| MAL-faktor | Tallet efter bindestregen | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indhold (vægt %) |
MAL-faktor (m3luft/ 10 g stof) |
Indhold (grænsevægt %) |
Tallet efter bindestregen | ||||||||
| Acrylharpiks i opløsningsmiddel, incl. copolymere |
>0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| Se også opløsningsmidlet For restindhold af acrylaten skal bruges MAL-faktor og tallet efter stregen for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 3,0% afbindemidlet. For en ukendt acrylat regnes med en MAL-faktor på 700 og et tal efter bindestregen på -5 for 1,0% og -3 for 0,1-1,0%. |
|||||||||||
| Acrylharpiks i vandig dispersion, inkl. copolymerisater |
>0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af acrylaten skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnesmed 0,3% af bindemidlet. For en ukendt acrylat regnes med en MAL-faktor på 700 og et tal efter bindestregen på -5 for 1,0% og -3 for 0,1-1,0%. | |||||||||||
| Chlorkautschuk | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af tetrachlormethan skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af tetrachlormethan ikke, skal regnes med 3,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Chlorparaffiner | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af tetrachlormethan skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af tetrachlormethan ikke, skal regnes med 2,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Copolymer, se hver enkelt polymer. | |||||||||||
| Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Diphenylmethandiisocyanat, prepolymer, se: Isocyanater, tungtflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| HDI, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Hexamethylen-1,6-diisocyanat, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| HMDI, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Isocyanater,letflygtige,prepolymere | >0% | 0 | 1,0% | -3 | |||||||
| For restindhold af fri isocyanat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for disse. Kendes indholdet af fri isocyanat ikke, skal regnes med 0,5% af bindemidlet. | |||||||||||
| Isocyanater,tungtflygtige,prepolymere | >0% | 0 | 1,0% | -3 | |||||||
| For restindhold af fri isocyanat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for disse. Kendes indholdet af fri isocyanat ikke, skal regnes med 2,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Isophorondiisocyanat, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| MDI, prepolymer, se: Isocyanater, tungtflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Melaminharpiks | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af formaldehyd skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af formaldehyd ikke, skal regnes med 1,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Neopren | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af chlor-1,3-butadien skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,5% af bindemidlet. | |||||||||||
| Phenolharpiks | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af phenol og formaldehyd skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for disse. Kendes indholdet af phenol og formaldehyd ikke, skal der for phenol regnes med 1,0% og for formaldehyd regnes med 0,5% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polyacrylater | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af acrylat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. For en ukendt acrylat regnes med en MAL-faktor på 700 og et tal efter bindestregen på -5 for 1,0% og -3 for 0,1-1,0%. | |||||||||||
| Polyaminoamider, max 1% fri amin |
>0% | 0 | 10,0% 1,0-10,0% | -3
-2 |
|||||||
| Se også pågældende amin. Såfremt den fri amin har en MAL-faktor over 0, skal denne bruges. Kendes indholdet af fri amin ikke, skal der ved beregningen af MAL-værdien regnes med 1,0% af bindemidlet. For en ukendt amin regnes med en MAL-faktor på 750 og et tal efter bindestregen på -5 for 1,0%. | |||||||||||
| Polychloropren, se Neopren. | |||||||||||
| Polymere, undtagen sådanne nævnt andet sted i tabellen | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af monomer skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polymethacrylater | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af acrylat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polystyren | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af styren skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 1,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polyurethan | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af isocyanat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polyvinylacetat | >0% | 0 | >0% | -1 | |||||||
| For restindhold af vinylacetat skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. | |||||||||||
| Polyvinylchlorid | >0% | 0 | > 0% | -1 | |||||||
| For restindhold af vinylchlorid skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af fri monomer ikke, skal der regnes med 0,3% af bindemidlet. | |||||||||||
| PVA, se Polyvinylacetat | |||||||||||
| PVC, se Polyvinylchlorid | |||||||||||
| Styrenalkyder | > 0% | 0 | > 0% | -1 | |||||||
| For restindhold af styren skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af styren ikke, skal der regnes med 5,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| TDI, prepolymer, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Toluendiisocyanater, prepolymere, se: Isocyanater, letflygtige, prepolymere |
|||||||||||
| Ureaharpiks | > 0% | 0 | > 0% | -1 | |||||||
| For restindhold af formaldehyd skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for denne. Kendes indholdet af formaldehyd ikke, skal der regnes med 1,0% af bindemidlet. | |||||||||||
| Vinyltoluenalkyder | > 0% | 0 | > 0% | -1 | |||||||
| For restindhold af vinyltoluener skal bruges MAL-faktor og tallet efter bindestregen for disse. Kendes indholdet af vinyltoluener ikke, skal der regnes med 5,0% af bindemidlet. | |||||||||||
2.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen på grundlag af MAL
Tallet før bindestregen fastsættes ud fra det beregnede MAL efter nedenstående skema.
| Det beregnede MAL (Måletekniske Arbejds-hygiejniske Luftbehov) m3 luft pr. liter produkt |
Tallet før bindestregen |
|---|---|
| 0 m3/l ≤ MAL £ 30 m3/l | 00 - |
| 30 m3/l < MAL £ 100 m3/l | 0 - |
| 100 m3/l < MAL £ 400 m3/l | 1 - |
| 400 m3/l < MAL £ 800 m3/l | 2 - |
| 800 m3/l < MAL £ 1600 m3/l | 3 - |
| 1600 m3/l < MAL £ 3200 m3/l | 4 - |
| 3200 m3/l < MAL £ | 5 - |
2.3. Åndedrætsværn mod lavtkogende væsker
Dampe af lavtkogende væsker (stoffer med kogepunkt < 65°C, samt en række andre stoffer) adsorberer dårligt på kulfiltre. Som beskyttelse mod indåndingsfaren skal eventuelle åndedrætsværn være luftforsynet åndedrætsværn, når der arbejdes med produkter indeholdende disse stoffer.
Ved enhver meddelelse om kodenummeret skal det desuden oplyses, at et produkt indeholder lavtkogende væsker, samt at såfremt der anvendes åndedrætsværn, skal dette være luftforsynet, når følgende formel er opfyldt:
∑ i ( F ( i ) / d ⋅ P ( i ) ⋅ M A L − f a k t o r ( i ) ) ≤ 1
hvor
d er produktets vægtfylde (densitet) målt i kg/l,
⋅ er et gangetegn,
∑ er et summationstegn,
- P(i) er den vægtprocent, hvormed den lavtkogende væske indgår i produktet,
- MAL-faktor(i) er MAL-faktor for den lavtkogende væske, og
- F(i) er en faktor fastsat for den lavtkogende væske.
Faktor F er 200 for ethanol, 1-propanol og 2-propanol,
Faktor F er 100 for stoffer med kogepunkt <65° og for øvrige stoffer med dårlig adsorption på kulfiltre.
Stoffer med kogepunkt <65° er i underbilag 1 markeret med 1).
Stoffer med dårlig adsorption på kulfiltre er i underbilag 1 markeret med 2).
3. Tallet efter bindestregen i kodenummeret
Tallet efter bindestregen fastsættes under hensyntagen til samtlige bestanddele, der indgår i produktet. Herved inddeler tallene efter bindestregen produkterne i 6 grupper (-1, -2, -3, -4, -5, -6). Tallene fastlægger bl.a., hvilke personlige værnemidler der skal benyttes til forskellige arbejdsopgaver, idet tallene indgår i bilag om personlige værnemidler i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for brug af sikkerhedsforanstaltninger.
De personlige værnemidler, der er knyttet til tallene efter bindestregen, er fastsat for at imødegå den sundhedsfare, der er ved produkterne, når de kommer i direkte kontakt med hud, øjne og luftveje (også fra en sprøjtetåge), eller sundhedsfaren ved indtagelse. Se i øvrigt side 2. (Sundhedsfaren ved indånding af dampe er derimod knyttet til tallet før bindestregen. Dette gælder også for de dampe, der opstår i forbindelse med en sprøjtetåge).
Uden for de egentlige grupper er vand tildelt -0.
I følgende oversigt beskrives arten af de risici, der har været bestemmende for fastlæggelsen af de personlige værnemidler.
| Beskrivelse af risici i grupperne | Tallet efter binde-stregen |
|---|---|
| Vand | -0 |
| Produkter med indhold af stoffer, der kan give skadevirkning ved indånding af sprøjtetåge, støv m.v. Der er ingen erkendt skadevirkning på hud eller øjne ved ikke-tilsmudsende arbejde, men muligvis ved længerevarende eller gentagent tilsmudsende arbejde | -1 |
| Produkter med indhold af stoffer, der kan give skadevirkning ved indtagelse og ved indånding af sprøjtetåge, støv m.v. Der er ingen erkendt skadevirkning på hud eller øjne ved ikke-tilsmudsende arbejde, men ved længerevarende eller gentagent tilsmudsende arbejde kan der muligvis opstå en skadevirkning | -2 |
| Produkter med indhold af bestanddele, der kan give skadevirkning ved kontakt med hud og øjne samt ved indånding af sprøjtetåge, støv m.v. Skadevirkningen kan også være allergi | -3 |
| Produkter med indhold af bestanddele, der medfører risiko forætsning | -4 |
| Produkter med indhold af bestanddele, der virker stærkt allergifremkaldende ved hudkontakt, eller kan virke særligt sundhedsfarlige ved kontakt med hud og øjne | -5 |
| Produkter med indhold af bestanddele, der kan virke giftige ved hud- og øjenkontakt og ved indånding af sprøjtetåge, støv m.v., samt ved indtagelse af små mængder, eller bestanddele, der kan give langtidsvirkninger som fx kræft | -6 |
3.1. Fastsættelse af tallet efter bindestregen
Tallet efter bindestregen fastsættes ud fra bidrag fra samtlige stoffer i produktet.
Urenheder stammende fra råvarerne samt restmonomerindhold skal medregnes på tilsvarende måde som for andre stoffer. Se desuden afsnit 2.1.3. og 2.1.4.
Til tallet efter bindestregen for et stof er knyttet en grænsevægtprocent.
Ved fastsættelse af tallet efter bindestregen for et produkt følges punkterne 1, 2, 3, 4 og 5.
- Når produktet efter Miljøministeriets bestemmelser er klassificeret som meget giftigt eller giftigt, skal produktet placeres i gruppen -6.
- Når et produkt indeholder sure eller basiske bestanddele og pH ≤ 1 eller pH ≥ 12, skal produktet mindst placeres i -3.
- Når et produkt indeholder flere bestanddele, som hver for sig ville placere produktet i forskellige grupper, skal produktet placeres i gruppen med det højeste tal.
- Når et produkt indeholder flere bestanddele, som hører til samme gruppe, men med vægtprocenter under deres tilhørende grænsevægtprocent, tildeles produktet den pågældende gruppes tal efter bindestregen, når følgende formel er opfyldt:
∑i ( P(i) / G(i) ) ≥ 1 (formel b)
hvor
P(i) er den vægtprocent, hvormed det enkelte stof indgår i produktet, og G(i) er den grænsevægtprocent, som er angivet for stoffet i underbilag 1, underbilag 3 A eller underbilag 3B.
Det vil sige, at beregningen udføres således, vægtprocenten P(i) for hvert enkelt stof divideres med stoffets grænsevægtprocent G(i), disse størrelser lægges sammen (summen af), og hvis denne sum er større end eller lig med én, tildeles produktet det pågældende tal. Hvis summen derimod er mindre end én, tildeles produktet tallet -1.
- Hvis indholdet af et stof er mindre end grænsevægtprocenten, placeres produktet i gruppen -1.
3.1.1. Tallet efter bindestregen for stoffer, der er opført i underbilag 1
Til fastsættelse af tallet efter bindestregen for et produkt skal bidrag til tallet efter bindestregen for et stof tages fra underbilag 1, hvis stoffet er opført i dette underbilag. Stofferne er angivet ved kemisk navn eller gruppebetegnelse.
Tallet efter bindestregen for stoffer i underbilag 1 er fastsat ud fra bemærkningerne angivet under a, b eller c.
a. Stoffer, der er mærket med H i GV-listen, vil være placeret i gruppe -3, hvis
- de er særligt hudgennemtrængelige,
- der er en særlig fare, når de er trængt gennem huden, eller
- der foreligger en allergirisiko.
De andre H-mærkede stoffer er placeret i -1.
b. Lokalirriterende stoffer (Xi) er placeret i gruppe -3, hvis det efter Arbejdstilsynets skøn er nødvendigt altid at anvende handsker ved arbejde med produktet. De øvrige Xi-stoffer er placeret i gruppe -1.
c. Stoffer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, er placeret i gruppe -6.
3.1.2. Tallet efter bindestregen for stoffer, der IKKE er opført i underbilag 1
Bidrag til tallet efter bindestregen for et stof, der ikke er opført i underbilag 1, fastsættes som anført nedenfor under punkterne a, b, c eller d.
a. Stoffer der kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles et tal efter bindestregen efter underbilag 3 A, »Tallet efter bindestregen«.
b. Stoffer, der ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse og som er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, tildeles et tal efter bindestregen på -6 ved indholdskoncentrationer på 0,1% eller derover.
c. Stoffer, der ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse og som ikke er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, tildeles et tal efter bindestregen efter underbilag 3 B, »Tallet efter bindestregen«.
d. Arbejdstilsynet kan fastsætte tallet efter bindestregen samt grænsevægtprocent for et stof ud fra modtagne oplysninger om stoffet.
4. Fastsættelse af kodenummer for et produkt
Kodenummeret for et produkt fastlægges ved at sammensætte tallene før og efter bindestregen.
5. Fastsættelse af kodenummer for brugsklar blanding
En leverandør, der oplyser om bestemte blandingsforhold af komponenter, tilsætning af fortyndingsmiddel m.v., skal også meddele kodenummeret for den brugsklare blanding.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på:
- at tallet før bindestregen ofte stiger, hvis et produkt fortyndes medorganiske opløsningsmidler,
- at et rensemiddel, der blandes med vand, i den brugsklare blanding i reglen skal have et lavere tal efter bindestregen end det ublandede rensemiddel,
- at i visse fler-komponentsystemer vil der efter blanding af komponenterne være mindre monomert stof tilbage både på grund af fortynding af komponenterne og reaktion mellem komponenterne. Det kan medføre, at kodenummeret for den færdige blanding bliver lavere end for de enkelte komponenter, og at i visse fler-komponentsystemer vil blandingen medføre, at der afgives flygtige bestanddele, der kan medføre et højere kodenummer for den færdige blanding end for de enkelte komponenter.
6. Fastsættelse af kodenummer for produkter med høj brugstemperatur
En leverandør skal både meddele kodenummeret ved stuetemperatur og kodenummeret ved brugstemperatur for produkter, der bruges ved en temperatur højere end stuetemperatur.
For produkter, hvor indholdsstofferne i de afgivne dampe og røg er kendte, skal MAL-faktorerne og tallene efter bindestregen for de enkelte komponenter benyttes.
For produkter, der benyttes ved ca. 40°C (fx produkter til varmsprøjtning, produkter til maling af varme radiatorer), skal tallet før bindestregen i kodenummeret ved stuetemperatur forhøjes med en.
For produkter, hvor indholdsstofferne i de afgivne dampe og røg ikke er kendte, og hvor der ved opvarmningen er et vægttab på højst 0,5%, skal kodenummeret ved brugstemperatur mindst være 2-.
7. Eksempler på fastsættelse af kodenummer for tre produkter og for en brugsklar blanding
7.1. Eksempel 1 på et produkt: »A« alkydmaling, halvblank
7.1.1. Skema for recept for »A« alkydmaling, halvblank med tilhørende oplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
| Bestanddele | P(i) (vægt pct.) |
MAL- faktor(i) | P(i) x MAL-faktor(i) | G(i) (grænsevægt pct.) |
Tallet efter stregen |
|---|---|---|---|---|---|
| Alkydtørstof m.m.a) | 41,7 | 0 | 0 | - | -1 |
| Calciumcarbonatb) | 5,0 | 0 | 0 | - | -1 |
| Titandioxidb) | 12,0 | 0 | 0 | - | -1 |
| Chromat fra blychromatpigmenta) |
|
|
|
|
|
| Bly fra sikkativa) | 0,2 | 0 | 0 | 0,25%/10% | -3/-6 |
| Butylglycola) | 5,0 | 25 | 125 | 10% | -3 |
| Mineralsk terpentina) | 30,0 | 14 | 420 | - | -1 |
| Aromatiske carbonhydrider, C9a) |
|
|
|
|
|
| Sum | 100,0 |
835 = ∑ P(i) · MAL-faktor(i) |
a) findes i underbilag 1,
b) findes ikke i underbilag 1; har ingen fastsat GV; kan ikke klassificeres som farlig efter Miljøministeriets bestemmelser; har et damptryk under 0,1 mm Hg.
Produktet »A«s vægtfylde (densitet): d = 1,2 kg/liter.
7.1.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »A«
MAL-faktorerne for alle de flygtige bestanddele i produktet findes i underbilag 1.
Det måletekniske arbejdshygiejniske luftbehov (MAL) beregnes ved at gange produktets vægtfylde (d) med summen af P(i) x MAL-faktor(i).
M A L = d ⋅ ∑ P ( i ) ⋅ M A L - f a k t o r ( i )
= 1,2 ⋅ 835
= 1002 (m3) luftbehov pr. liter produkt
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 m3 til og med 1600 m3 luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.1.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for produktet »A«.
De bestanddele, der har et fastsat tal større end 1 efter bindestregen, findes i underbilag 1. De øvrige bestanddele falder i gruppe -1 ifølge underbilag 3 B.
Bestemmelserne i afsnit 3 anvendes til fastsættelse af tallet efter stregen for produktet »A«.
Butylglycol falder i gruppe -3. Vægtprocenten for butylglycol er imidlertid lavere end grænsevægtprocenten.
Blyindholdet i produktet »A« er 0,2% bly fra sikkativ, hvilket er mindre end grænsevægtprocenten for bly på 0,25%.
Chromatindholdet i produktet »A« er 1,1% chromat fra blychromat pigment, hvilket er større end grænsevægtprocenten for chromat på 1,0%.
Tallet efter bindestregen skal derfor fastsættes til -6.
7.1.4. Kodenummeret for produktet »A«, alkydmaling, halvblank
Kodenummeret for »A« bliver derfor 3-6.
7.2. Eksempel på en brugsklar blanding:
»A« alkydmaling, halvblank, fortyndes med »B« fortynder
7.2.1. Anvisning på fortynding af produktet
Leverandøren oplyser:
Brugsklar blanding til sprøjtning
5 dele »A« fortyndes med 1 del »B«.
Fortynding kan medføre, at kodenummeret for den brugsklare blanding er forskelligt fra kodenummeret for produktet »A«, derfor skal kodenummeret også fastsættes for den brugsklare blanding.
7.2.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for den brugsklare blanding
Fortynder »B« består af 100% xylener. Xylener har ifølge underbilag 1 MAL-faktoren 46, samt en vægtfylde (d) på 0,9.
MAL for fortynder »B« beregnes derfor således:
MAL (fortynder »B«) = d ⋅ P(i) ⋅ MAL-faktor(i)
= 0,9 ⋅ 100 ⋅ 46
= 4140 m3 luft pr. liter produkt.
MAL (produkt »A«) = 1002 m3 luft pr. liter produkt.
For brugsklar blanding af fem dele produkt »A« og 1 del fortynder »B« fås:
MAL = (5 ⋅ 1002 + 1 ⋅ 4140) / 6
= 1525 m3 luft pr. liter produkt.
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at den brugsklare blanding falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 m3 til og med 1.600 m3 luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.2.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for den brugsklare blanding
Vægtprocenten for chromat (fra blychromat) vil være lavere i den brugsklare blanding end for produktet »A« på grund af fortyndingen med »B«.
5 l »A« vejer 5 1,2 kg = 6 kg og indeholder 1,1% chromat 6 kg = 0,066 kg chromat.
1 l »B« vejer 1 0,9 kg = 0,9 kg.
6 l brugsklar blanding vejer 6,9 kg og indeholder 0,066 kg chromat.
Vægtprocenten P(i) for chromat i den brugsklare blanding beregnes til:
P ( i ) = ( 0,066 ⋅ 100 ) / 6, 9 %
= 0,96 % chromat.
Grænsevægtprocenten G(i) og tallet efter bindestregen for chromat er 0,1%/1,0% og -3/-6.
Tilsvarende vil vægtprocenten for bly (fra sikkativ) være lavere i den brugsklare blanding.
5 l »A« indeholder 0,2% bly 6 kg = 0,012 kg bly.
Vægtprocenten P(i) for bly i den brugsklare blanding beregnes til:
P ( i ) = ( 0,012 ⋅ 100 / 6,9 ) %
= 0, 17% bly.
Grænsevægtprocenten G(i) og tallet efter bindestregen for bly er 0,25%/10,0% og -3/6.
Da både blychromat og bly (fra sikkativ) er placeret i -6, skal formel b i afsnit 3 anvendes:
∑ ( P(i) / G(i) )
= ( 0,96 / 1,0 ) + ( 0,17 / 10,0 )
= 0,96 + 0,02
= 0,98
Tallet efter bindestregen skal således fastsættes til -3.
7.2.4. Kodenummer for brugsklar blanding
Kodenummeret for den brugsklare blanding bliver således 3-3.
7.3. Eksempel 2 på et produkt: »D« træbeskyttelsesmiddel
7.3.1. Skema for recept for »D« træbeskyttelsesmiddel med tilhørende oplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
| Bestanddele | P(i) (vægt pct.) | MAL-faktor (i) | P(i) x MAL-faktor (i) | G(i) (grænsevægt pct.) | Tallet efter stregen |
|---|---|---|---|---|---|
| Alkydtørstof m.m. a) | 28,0 | 0 | 0 | - | -1 |
| Mineralsk terpentin a) | 70,0 | 14 | 980 | - | -1 |
| Tributyltinoxid a) | 0,5 | 0 | 0 | 0,7/2,5 | -3/-6 |
| Dichlofluanid a) | 1,5 | 0 | 0 | 3 | -3 |
| Sum | 100,0 | 980 |
a) findes i underbilag 1,
Produktet »D«s vægtfylde (densitet): d = 0,87 kg/liter.
7.3.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »D«
MAL = d ⋅ P(i) ⋅ MAL−faktor(i)
= 0,87 ⋅ 980
= 853 m3 luftbehov pr. liter produkt
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 m3 til og med 1600 m3 luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.3.3. Fastsættelse af tallet efter stregen i kodenummeret for produktet »D«
Produktet har to bestanddele tributyltinoxid og dichlofluanid, som er placeret i gruppe -3, derfor skal formel b i afsnit 3 anvendes:
∑ ( P(i) / G(i) )
= ( 0,5 / 0,7 ) + (1,5 / 3 )
= 0,7 + 0,5
= 1,2
Da denne sum er over 1, skal produktet placeres i gruppe -3.
7.3.4. Kodenummeret for produktet »D« træbeskyttelsesmiddel
Kodenummeret for »D« træbeskyttelsesmiddel bliver derfor 3-3.
7.4. Eksempel 3 på et produkt: »E« acrylplastmaling, halvblank
7.4.1. Skema for recept for »E« acrylplastmaling, halvblank, med tilhørendeoplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
| Bestanddele | P(i) (vægt pct.) | MAL- faktor(i) | P(i) x MAL- faktor(i) | G(i) (grænsevægt pct.) | Tallet efter stregen |
|---|---|---|---|---|---|
| Acryl-copolymer,a) i vandig dispersion |
46,8 | 0 | 0 | - | -1 |
| restmonomer, ukendt acrylata) 0,3% af 46,8 |
0,14 | 700 | 98 | 1,0% -5 0,2-1,0% | -3 |
| propylenglycol a) | 8,6 | 0 | 0 | - | -1 |
| titandioxid b) | 23,6 | 0 | 0 | - | -1 |
| ammoniak a) | 0,025 | 0,2% 1.100 < 0,2% 50 | 1 | 35,0% 5,0-35,0% | -4
-3 |
| 1,2-benzisothiazolin-3-on a) | 0,1 | 0 | 0 | 1,0% | -3 |
| 1-(3-chlorallyl)-3,5,7-triaza-l-azonia-adamantan-chlorid a) c) | 0,18 | 0,2% 35.000 < 0,2% 1.700 |
306 | 10,0% 2,0-10,0%
0,2-2,0% |
-6
-5 -3 |
| vand a) | 16,2 | 0 | 0 | - | -0 |
| skumdæmper m.m. b) | 4,4 | 0 | 0 | - | -1 |
| Sum | 100,0 |
405 = ∑ P(i) · MAL-faktor(i) |
a) findes i underbilag 1,
b) findes ikke i underbilag 1, har ingen fastsat GV; kan ikke klassificeres som farlig efter Miljøministeriets bestemmelser; har et damptryk under 0,1 mm Hg,
c) formaldehyd adsorberer dårligt på kulfiltre.
Produktet »E«s vægtfylde (densitet): d = 1,2 kg/liter.
7.4.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »E«
MAL = d ⋅ ∑ P(i) ⋅ MAL−faktor(i)
= 1,2 ⋅ 405
= 486 m3 luftbehov pr. liter produkt
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 400 m3 til og med 800 m3 luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 2-.
Produktet afgiver formaldehyd, der adsorberer dårligt på kulfiltre, derfor skal formelen i afsnit 2.3. anvendes:
100 / 1,2 ⋅ 0,18 ⋅ 1.700
= 100 / 367
= 0,3
Denne sum er mindre end 1, og det skal oplyses, at produktet »E« indeholder lavtkogende væsker.
7.4.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for produktet »E«
Produktet har fire bestanddele acrylat, ammoniak, 1,2-benzisothiazolin-3-on og 1-(3-chlorallyl)-3,5,7-triaza-1-azonia-adamantan chlorid, som er placeret i gruppe -3, derfor skal formel b i afsnit 3 anvendes:
∑ P(i) / G(i)
= 0,14 / 0,2 + 0,025 / 5,0 + 0,1 / 1,0 + 0,18 / 0,2
= 0,7 + 0,005 + 0,1 + 0,9
= 1,7
Da denne sum er over 1, skal produktet placeres i gruppe -3.
7.4.4. Kodenummeret for produktet »E« acrylplastmaling, halvblank
Kodenummeret for »E« acrylplastmaling, halvblank bliver derfor 2 -3.
Det skal samtidig oplyses, at produktet »E« indeholder lavtkogende væsker.
Underbilag 1
| MAL-faktor | Tallet efter bindestregen | |||
|---|---|---|---|---|
| Kemiske betegnelser for stoffer | Indhold (vægt %) |
MAL-faktor (m3luft/ 10 g stof) |
Indhold (grænse-vægt%) |
Tallet efter binde-stregen |
| A: | ||||
| | Abietinsyre og -derivater | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| Acetone (syn: 2-Propanon) 1) | 0% | 23 | 0% | -1 |
| Acetylacetone, se: 2,4-Pentandion | ||||
| # Acrylater og reaktive acrylsyrederivater; æqvivalentvægt 500, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag og undtagen sådanne, der er klassificeret T eller Tx | MAL-faktor beregnes ud fra GV eller ud fra underbilag 2 | 1,0% 0,1-1,0% |
-5 -3 |
|
| Acrylater og reaktive acrylsyrederivater; der er klassificeret T eller Tx | MAL-faktor beregnes ud fra GV eller ud fra underbilag 2 | 1,0% 1,0% |
-6 -5 |
|
| | Acrylharpiks i opløsningsmiddel, incl. copolymere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Acrylharpiks i vandig dispersion, inkl. copolymerisater, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Alifatiske carbonhydrider, se: Benziner, Krystalolier, Terpentiner, mineralske, Hexaner eller Heptaner | ||||
| Alifatiske kulbrinter, se: Benziner, Krystalolier, Terpentiner, mineralske, Hexaner eller Heptaner | ||||
| | Alkalimetasilicat | 0% | 0 | 5,0% 0,6-5,0% |
-4 -3 |
| Alkalisilicat | 0% | 0 | 5,0% 1,0-5,0% |
-4 -3 |
| | Alkyder, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 0 | 0% | -1 |
| # Alkylbenzener, C9 * (syn: C9-Aromater, Aromatiske kulbrinter C9, Aromatiske carbonhydrider C9) Middelmolvægt 117, 50 vægt% destillation: ca. 165°C | 0% | 58 | 0% | -1 |
| # Alkylbenzener, C10 * (syn: C10-Aromater, Aromatiske kulbrinter C10, Aromatiske carbonhydrider C10), Middelmolvægt 135, 50 vægt% destillation: ca. 190°C | 0% | 25 | 0% | -1 |
| # Alkylbenzener, højere kogende * (syn: Aromatiske kulbrinter, højere kogende, Aromatiske carbonhydrider, højere kogende), Middelmolvægt 155, destillationsinterval 190°-260°C | 0% | 25 | 0% | -1 |
| Alkyldimethylbenzylammoniumchlorid, se: Benzalkoniumchlorid | ||||
| Alkylsilicater, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | MAL-faktor beregnes ud fra GV eller ud fra underbilag 2 | 1,0% | -3 | |
| Aminobenzen, se: Anilin | ||||
| 2-Aminoethanol (syn: Ethanolamin, Monoethanolamin) |
0% | 500 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| | Aminoethylpiperazin (syn:1-Piperazinethanamin) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| | 2-Amino-2-methyl-1-propanol * | 0% | 270 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| 3-Aminomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclo-hexylamin, se: Isophorondiamin | ||||
| # Ammoniak ** | 0,2% 0,2% |
1100 50 |
35,0% 5,0-35,0% |
-4 -3 |
| Amylacetater, se: Pentylacetater | ||||
| Amylethylketon, se: 5-Methyl-3-heptanon | ||||
| | Anilin (syn: Aminobenzen) |
0% | 750 | 0,2% 0,1-0,2% |
-6 -3 |
| Antimon-forbindelser, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag |
0% | 0 | 0,2% antimon | -3 |
| | Antimontrioxid | 0% | 0 | 5,0% antimon 0,1-5,0% antimon |
-6 -3 |
| Aromatfri mineralsk terpentin, se: Terpentin, mineralsk | ||||
| Aromatiske carbonhydrider, se: Alkylbenzener | ||||
| Aromatiske kulbrinter, se: Alkylbenzener | ||||
| Asfalt, en forældet betegnelse for bitumen, se: Bitumen | ||||
| | 4-Azaheptan-1,7-diamin (syn: dipropylentriamin) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| # Aziridiner, polyfunktionelle (max 0,1% aziridin) | 0% | 0 | 80,0% 1,0-80,0% |
-5 -3 |
| B: | ||||
| Bariumchromat, se: Chrom-VI-forbindelser | ||||
| Barium-forbindelser, undtagen Bariumsulfat og Bariumchromat | 0% | 0 | 2,0% barium |
-2 |
| Bariumsulfat | 0% | 0 | 0% | -1 |
| # Benzen 2) | 0% | 880 | 0,1% | -6 |
| Benzalkoniumchlorid (syn: Alkyldimethylbenzylammoniumchlorid) |
0% | 0 | 1,0% | -3 |
| 2-Benzimidazolcarbaminsyre-methylester, se: Carbendazin | ||||
| # Benziner *, max. 1% aromater, heraf max. 0,1% benzen, max. 5% n-hexan, middelmolvægt 95-115, 50 vægt% destillation: 85°-125°C | 0% | 13 | 0% | -1 |
| | 1,2-Benzisothiazolin-3-on | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| | Benzoesyre | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| | Benzoylperoxid | 0% | 0 | 1,0% 1,0% |
-4 -3 |
| Benzylalkohol (syn: -Hydroxytoluen) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| -BHC, se: Lindan | ||||
| BHT, se: 2,4-Di-tert-butyl-4-methylphenol | ||||
| | 1,3- og 1,4-Bisaminomethylbenzen (syn: m-Xylen-2,2-diamin) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| Bis(dimethylthiocarbamoyl)disulfid, se: Thiram | ||||
| Bis (p-glycidoxyphenyl)methan, se: Bisphenol-F-diglycidylether | ||||
| 2,2-Bis (p-glycidoxyphenyl)propan, se: Bisphenol-A-diglycidylether | ||||
| Bis(2-hydroxyethyl)amin (syn: Diethanolamin) |
0% | 0 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| Bis(3-methyl-4-aminocyclohexyl)methan, se: 4,4'- Diamino - 3,3'- dimethyldicyclohexylmethan | ||||
| Bisphenol-A-diglycidylether (syn: DGEBA, 2,2-Bis (p-glycidoxyphenyl) propan, Diglycidylether af Bisphenol A) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| Bisphenol-F-diglycidylether (syn: DGEBF, Bis (p- glycidoxyphenyl) methan, Diglycidylether af Bisphenol F) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| Bis(tributyltinoxid) (syn:TBTO, Tributyltinoxid) |
0% | 0 | 2,5% 0,7-2,5% |
-6 -3 |
| Bitumen | Flygtige bestanddele beregnes efter stofindholdet ifølge dette bilag, GV og underbilag 2 | 0% | -1 | |
| # Blychromater | 0% | 0 | 1,0% chromat 0,1-1,0% chromat |
-6 -3 |
| # Bly-forbindelser, undtagen blychromater | 0% | 0 | 10,0% bly 0,25-10,0% bly |
-6 -3 |
| Borax, se: Natriumtetraborat(decahydrat) | ||||
| | Borsyre | 0% | 0 | 0,2% bor | -3 |
| | 1,3-Butadien 1) | 0% | 910 | 0,1% | -6 |
| | Butan 1) | 0% | 17 | 0% | -1 |
| | 1,4-Butandiol | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| | Butandioldiglycidylether (syn: 1,4-Diglycidyloxibutan) | 0% | 0 | 0,1% | -5 |
| Butanoler, alle isomere (syn: Butylalkoholer) |
0% | 67 | 0% | -1 |
| # Butanon 2) (syn: MEK, Methylethylketon, 2-Butanon) | 0% | 48 | 0% | -1 |
| 2-Butanon, se: Butanon | ||||
| 2-Butanonoxim * (syn: Methylethylketoxim) |
0% | 79 | 3,0% | -3 |
| 2-Butoxyethanol, se: Butylglycol | ||||
| 2-Butoxyethylacetat, se: Butylglycolacetat | ||||
| 1-Butoxy-2-propanol, se: Propylenglycolbutylether | ||||
| Butylacetater, alle isomere | 0% | 14 | 0% | -1 |
| | Butylacrylat | 0% | 180 | 1,0% 0,1-1,0% |
-5 -3 |
| Butylalkoholer, se Butanoler | ||||
| # Butyldiglycol (syn: Diethylenglycolmonobutylether) |
0% | 0 | 10,0% | -3 |
| # Butyldiglycolacetat | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| | 1,2-Butylenoxid * 1) | 0% | 930 | 1,0% | -3 |
| # Butylglycol (syn: 2-Butoxyethanol) |
0% | 25 | 10,0% | -3 |
| # Butylglycolacetat * (syn: 2-Butoxyethylacetat) |
0% | 19 | 10,0% | -3 |
| | Butylhydroquinon (syn: 2,5-Di-tert-butyl hydroquinon) | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| Butylhydroxytoluen, se: 2,4-Di-tert-butyl-4-methylphenol | ||||
| 1-Butyllactat | 0% | 120 | 0% | -1 |
| | n-Butylmethacrylat * | 0% | 16 | 1,0% | -5 |
| | p-tert-Butylphenylglycidylether * | 0% | 20.000 | 0,1% | -5 |
| | n-Butylphosphorsyre (syn: Dibutylphosphat) |
0% | 0 | 15,0% 5,0-15,0% |
-4 -3 |
| # -Butyrolacton * | 0% | 40 | 10,0% | -3 |
| C: | ||||
| | Cadmiumforbindelser, opl. | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| # Cadmiumforbindelser, uopl. | 0% | 0 | 5,0% cadmium 0,1-5,0% cadmium |
-6 -3 |
| | Calciumchromat | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| | Calciumhydroxid | 0% | 0 | 1,0% | -4 |
| Carbendazim (syn: Benzimidazolcarbaminsyremethylester) |
0% | 0 | 3,0% | -3 |
| Carbontetrachlorid, se: Tetrachlormethan | ||||
| C9-Aromater, se: Alkylbenzener C9 | ||||
| C10-Aromater, se: Alkylbenzener C10 | ||||
| Cementpulver | 0% | 0 | 1,0% | -4 |
| | 2-Chloracetamid | 0% | 0 | 1,0% 0,05-1,0% |
-6 -3 |
| # 1-(3-Chlorallyl)-3,5,7-triaza-1-azonia adamantanchlorid 1) | 0,2% 0,2% |
35.000 1.700 |
2,0% 0,2-2,0% |
-6 -3 |
| | 2-Chlor-1,3-butadien 1) (syn: chloropren) |
0% | 3.900 | 1,0% 0,1-1,0% |
-6 -3 |
| | Chlordifluormethan ** 1) | 0% | 60 | 0% | -1 |
| 1-Chlor-2,3-epoxypropan, se: Epichlorhydrin | ||||
| | Chlorerede C12-paraffiner (ca. 60% chloreret) |
0% | 0 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| | Chlorkautschuk, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| # 5-Chlor-2-methyl-4- isothiazolin-3-on |
0% | 0 | 1,0% 0,003-1,0% |
-6 -3 |
| Chloroform, se: Trichlormethan | ||||
| Chloropren, se: 2-Chlor-1,3-butadien | ||||
| | Chlorparaffiner, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| # Chlorthalonil (syn: Tetrachlorisophthalnitril) | 0% | 0 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| Chrom-III-forbindelser | 0% | 0 | 10,0% chrom | -3 |
| # Chrom-VI-forbindelser, undtagen blychromater, calciumchromat, strontiumchromat, zinkchromater og chromtrioxid | 0% | 0 | 5,0% chromat 0,1-5,0% chromat |
-6 -5 |
| | Chromtrioxid | 0% | 0 | 1,0% 0,1-1,0% |
-6 -3 |
| Citrusolie, se Terpener | ||||
| Cobalt-forbindelser | 0% | 0 | 2,0% cobalt |
-3 |
| | Copolymer, se hver enkelt polymer samt tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Cresoler alle isomere (syn: Methylphenoler) |
0% | 140 | 5,0% 0,2-5,0% 0,2% |
-6 -5 -3 |
| | Cresylglycidylether ** | 0% | 20.000 | 0,1% | -5 |
| | Cyclohexan 2) | 0% | 13 | 0% | -1 |
| Cyclohexanol (syn: Cyclohexylalkohol) |
0% | 15 | 0% | -1 |
| Cyclohexanon | 0% | 70 | 0% | -1 |
| Cyclohexylalkohol, se: Cyclohexanol | ||||
| Cyclohexylamin | 0% | 350 | 10,0% 2,0-10,0% |
-4 -3 |
| | Cyclopentanon | 0% | 14 | 0% | -1 |
| D: | ||||
| DBP, se: Dibutylphthalat | ||||
| # Decahydronaphthalener, cis- og trans- * |
0% | 50 | 0% | -1 |
| 1-Decanol (syn: n-Decylalkohol) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| DEHP, se: Diethylhexylphthalat | ||||
| DGEBA, se: Bisphenol-A-diglycidylether | ||||
| DGEBF, se: Bisphenol-F-diglycidylether | ||||
| Diacetonealkohol (syn: 4-Hydroxy-4-methylpentanon) |
0% | 29 | 0% | -1 |
| | 1,2-Diaminocyclohexan * | 0% | 210 | 1,0% | -5 |
| # 4,4'-Diamino-3,3'-dimethyldicyclohexylmethan * (syn: Bis(3-methyl-4-aminocyclohexyl)methan) |
0% | 300 | 1,0% 0,1-1,0% |
-6 -3 |
| # 4,4'-Diaminodiphenylmethan (syn: Methylendianilin, MDA) |
0% | 0 | 5,0% 1,0-5,0% 0,1-1,0% |
-6 -5 -3 |
| Dibenzoylperoxid, se: Benzoylperoxid | ||||
| Dibutylamin * | 0% | 270 | 2,0% | -3 |
| 2,5-Di-tert-butylhydroquinon, se: Butylhydroquinon | ||||
| | 2,4-Di-tert-butyl-4-methyl-phenol (syn: BHT, butylhydroxytoluen) | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Dibutylphosphat, se: n-Butylphosphorsyre | ||||
| | Dibutylphthalat (syn: DBP, Phthalsyredibutylester) | 0% | 0 | 10,0% 0,1-10,0% |
-6 -3 |
| Dichlofluanid (syn: N-((Dichlorflourmethyl) thio)-N',N'-dimethyl-N-phenyl-sulfamid) |
0% | 0 | 3,0% | -3 |
| | Dichlordifluormethan ** 1) (syn: Freon 12) |
0% | 40 | 0% | -1 |
| | 1,1-Dichlorethan 1) (syn: Ethylenchlorid) |
0% | 35 | 10,0% | -3 |
| | 1,2-Dichlorethan 1) | 0% | 3.500 | 0,1% | -6 |
| | 1,1-Dichlorethen 1) (syn: vinylidenchlorid, dichlorethylen) |
0% | 2.500 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| N-((Dichlorfluormethyl)thio)-N',N'-dimethyl-N-phenylsulfamid, se: Dichlofluanid | ||||
| N-(Dichlorfluormethylthio)-phthalimid, se: N-(Fluordichlormethylthio)phthalimid | ||||
| # Dichlormethan 1) (syn: Methylenchlorid) |
0% | 110 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| | Dichlormonofluormethan 1) (syn: Freon 21) | 0% | 500 | 0% | -1 |
| | Dichlortetrafluorethan ** 1) (syn: Freon 114) | 0% | 30 | 0% | -1 |
| Dicyclohexylamin | 0% | 0 | 10,0% 2,0-10,0% |
-4 -3 |
| # Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat, monomer ** (syn: HMDI) | 0% | 20.000 | 2,0% 0,1-2,0% |
-6 -3 |
| Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat, prepolymer, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Diethanolamin, se: Bis(2-hydroxyethyl)amin | ||||
| # Diethylamin 1) | 0% | 670 | 2,0% | -3 |
| 2-Diethylaminoethanol (syn: Diethylethanolamin) |
0% | 140 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| 1,4-Diethylendioxid, se: 1,4-Dioxan | ||||
| | Diethylenglycol | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Diethylenglycolmonobutylether, se: Butyldiglycol | ||||
| Diethylenglycolmonoethylether, se: Ethyldiglycol | ||||
| Diethylenglycolmonoethyletheracetat, se: Ethyldiglycolacetat | ||||
| Diethylenglycolmonohexylether, se: Hexyldiglycol | ||||
| Diethylenglycolmonomethylether, se: Methyldiglycol | ||||
| Diethylenoximid, se: Morpholin | ||||
| Diethylentriamin | 0% | 750 | 1,0% | -5 |
| Diethylethanolamin, se: 2-Diethylaminoethanol | ||||
| | Diethylether 1) | 0% | 17 | 0% | -1 |
| | Di-2-ethylhexylphthalat (syn: DEHP) |
0% | 0 | 10,0% 0,1-10,0% |
-6 -3 |
| Diethyloxalat | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| Diglycidylether af bisphenol A, se: Bisphenol-A-diglycidylether | ||||
| Diglycidylether af bisphenol F, se: Bisphenol-F-diglycidylether | ||||
| 1,4-Diglycidyloxibutan, se: Butandioldiglycidylether | ||||
| Diisobutylketon, se: 2,6-Dimethyl-4-heptanon | ||||
| 2,4- og 2,6-Diisocyanatotoluen, se: Toluendiisocyanater | ||||
| Dimethoxymethan 1) (syn: Methylal, Methylendimethylether) |
0% | 6 | 0% | -1 |
| 2-Dimethylaminoethanol * (syn: Dimethylethanolamin) |
0% | 280 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| | 2-Dimethylamino-2-methyl-1-propanol * | 0% | 270 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| Dimethylbenzener, se: Xylener | ||||
| 2,5-Dimethyl-N-cyclohexyl-N-methoxy-3-furancarbonsyreamid, se: Furmecyclox | ||||
| Dimethylethanolamin, se: 2-Dimethylaminoethanol | ||||
| | Dimethylether * 1) | 0% | 27 | 0% | -1 |
| # N,N-Dimethylformamid | 0% | 230 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| 2,6-Dimethyl-4-heptanon (syn: Diisobutylketon) |
0% | 47 | 0% | -1 |
| # 1,4-Dioxan (syn: 1,4-Diethylendioxid) |
0% | 390 | 10,0% 0,1-10,0% |
-6 -3 |
| Dipenten, se: Terpener | ||||
| # Diphenylmethandiisocyanater, monomer, alle isomere max. 0,01% phenylisocyanat (syn: MDI, Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat, Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat, Diphenylmethan-2,2'-diisocyanat) | 0% | 0 | 0,1% | -3 |
| Diphenylmethandiisocyanat, prepolymer, alle isomere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Dipropylenglycol-n-butylether * | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Dipropylenglycolmethylether | 0% | 5 | 0% | -1 |
| Dipropylentriamin, se: 4-Azaheptan-1,7-diamin | ||||
| E: | ||||
| EDA, se: Ethylendiamin | ||||
| Eddikesyre (syn: Ethansyre) | 5,0% | 400 | 25,0% | -4 |
| a) blandet med vand | 5,0% | 0 | 10,0-25,0% | -3 |
| b) blandet med andre stoffer | 0% | 400 | 25,0% 10,0-25,0% |
-4 -3 |
| Endosulfan (syn: 6,7,8,9,10,10-Hexachlor-1,5,5a,6,9,9a-hexahydro-6,9- methano-2,3,4-benzoe-dioxathiepin-3-oxid) |
0% | 0 | 5,0% 0,5-5,0% |
-6 -3 |
| Epichlorhydrin (syn: 1-Chlor-2,3-epoxypropan) |
0% | 5.300 | 0,1% 0,025-0,1% |
-6 -3 |
| # Epoxider, Letflygtige ** (syn: Reaktive fortyndere af epoxytype, letflygtige) undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 20.000 | 0,1% | -5 |
| # Epoxider, Tungtflygtige (syn: Reaktive fortyndere af epoxytype, tungtflygtige) undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 0 | 0,1% | -5 |
| Epoxyharpiks, Højmolekylær, 10% monomer DGEBA eller DGEBF | 0% | 0 | 10,0% | -5 |
| Epoxyharpiks, Lavmolekylær, æqvivalentvægt 450 | 0% | 0 | 1,0 | -5 |
| Epoxyharpiks, Middelmolekylær, 10-20% monomer DGEBA eller DGEBF | 0% | 0 | 5,0% | -5 |
| 1,2-Ethandiol, se: Ethylenglycol | ||||
| Ethanol 2) (syn: Ethylalkohol) |
0% | 7 | 0% | -1 |
| Ethanolamin, se: 2-Aminoethanol | ||||
| Ethansyre, se: Eddikesyre | ||||
| Ethenylbenzen, se: Styren | ||||
| N-Ethenyl-pyrrolidon, se: N-Vinyl-pyrrolidon | ||||
| Ethenyltoluener, se: Vinyltoluener | ||||
| 2-Ethoxyethanol, se: Ethylglycol | ||||
| 2-Ethoxyethylacetat, se: Ethylglycolacetat | ||||
| | Ethoxypropanol * (syn: Monopropylenglycolmonoethylether) |
0% | 24 | 0% | -1 |
| | Ethoxypropylacetat * | 0% | 12 | 0% | -1 |
| Ethylacetat 2) | 0% | 13 | 0% | -1 |
| | Ethylacrylat | 0% | 700 | 5,0% 1,0-5,0% 0,1-1,0% |
-6 -5 -3 |
| Ethylalkohol, se: Ethanol | ||||
| Ethylamylketon, se: 5-Methyl-3-heptanon | ||||
| Ethylbenzen, se: Xylener | ||||
| # Ethyldiglycol (syn: Diethylenglycolmonoethylether) |
0% | 0 | 10,0% | -3 |
| | Ethyldiglycolacetat (syn: Diethylenglycolmonoethyletheracetat) |
0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Ethylenchlorid, se: 1,1-Dichlorethan |
||||
| Ethylendiamin (syn: EDA) | 0% | 560 | 1,0% | -5 |
| Ethylenglycol (syn: 1,2-Ethandiol) |
0% | 0 | 10,0% | -2 |
| Ethylenglycolmonoisopropylether, se: Isopropylglycol | ||||
| Ethylenglycolmonopropylether, se: 2-Propoxyethanol | ||||
| | Ethyl-3-ethoxy propionat * | 0% | 11 | 0% | -1 |
| # Ethylglycol (syn: 2-Ethoxyethanol) |
0% | 540 | 10,0% | -3 |
| # Ethylglycolacetat (syn: 2-Ethoxyethylacetat) |
0% | 260 | 10,0% | -3 |
| | Ethyllactat * | 0% | 140 | 10,0% | -3 |
| Ethylpolysilicat (syn: Ethylsilicat, kondenseret) |
Flygtige bestanddele beregnes efter stofindholdet ifølge dette bilag, GV og underbilag 2 | 1,0% | -3 | |
| Ethylsilicat, se: Tetraethylorthosilicat | ||||
| Ethylsilicat, kondenseret, se: Ethylpolysilicat | ||||
| F: | ||||
| N-(Fluordichlormethylthio)phthalimid (syn: N-(Dichlorfluormethylthio)phthalimid) |
0% | 0 | 3,0% | -3 |
| | Fluortrichlormethan ** 1) (syn: Trichlorfluormethan, Freon 11) | 0% | 40 | 0% | -1 |
| | Flussyre (syn: Hydrogenflourid) |
0% | 13.000 | 0% | -6 |
| # Formaldehyd ** 1) (syn: Formalin, Methanal) |
0,1% 0,1% |
50.000 2.500 |
1,0% 0,1-1,0% |
-6 -3 |
| | Formaldehyd-releasere 1) Mængden beregnes som den teoretiske mængde formaldehyd | Se MAL-faktor for formaldehyd |
Se tallet efter bindestregen for formaldehyd eller i underbilag 3 A | ||
| Formalin, se: Formaldehyd | ||||
| Freon 11, se: Fluortrichlormethan | ||||
| Freon 12, se: Dichlordifluormethan | ||||
| Freon 21, se: Dichlormonofluormethan | ||||
| Freon 112, se: Tetrachlordifluorethan | ||||
| Freon 113, se: 1,1,2-Trichlor-1,2,2-trifluorethan | ||||
| Freon 114, se: Dichlortetrafluorethan | ||||
| Furfurylalkohol (syn: 2-Hydroxy-methylfuran, 2-Furylmethanol) |
0% | 150 | 10,0% | -3 |
| | Furfurylamin * | 0% | 580 | 1,0% | -5 |
| Furmecyclox (syn: 2,5-Dimethyl-N-cyclohexyl-N-methoxy-3-furancarbonsyreamid) |
0% | 0 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| 2-Furylmethanol, se: Furfurylalkohol | ||||
| G: | ||||
| | Garvesyre (syn: Tannin) |
0% | 0 | 10,0% 1,0-10,0% |
-4 -3 |
| | Glutaraldehyd 1) (syn: 1,5-Pentandial) |
0% | 18.000 | 1,0% 0,1-1,0% |
-5 -3 |
| # Glycolsyrebutylester * | 0% | 22 | 0% | -1 |
| H: | ||||
| gamma-HCH, se: Lindan | ||||
| HDI, se: Hexamethylen-1,6-diisocyanat | ||||
| | Heptaner ** | 0% | 12 | 0% | -1 |
| | Heptanoner (syn: Methylamylketon) |
0% | 43 | 0% | -1 |
| | Heptylacetat * | 0% | 9 | 0% | -1 |
| gamma-1,2,3,4,5,6-Hexachlorcyclohexan, se: Lindan | ||||
| 6,7,8,9,10,10-Hexachlor-1,5,5a,6,9,9a-hexahydro-6,9-methano-2,3,4-benzoe-dioxathiepin-3-oxid, se: Endosulfan | ||||
| | Hexahydro-1,3,5-tris(2-hydroxyethyl)-sym-triazin 1) | 0,3% 0,3% |
20.000 1.000 |
3,0% 0,3-3,0% |
-6 -3 |
| # Hexamethylen-1,6-diisocyanat, monomer ** (syn: HDI) | 0% | 20.000 | 2,0% 0,1%-2,0% |
-6 -3 |
| Hexamethylen-1,6-diisocyanat, prepolymer, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| # n-Hexan 2) | 0% | 78 | 0% | -1 |
| # Hexaner 1), alle isomere, undtagen n-hexan | 0% | 13 | 0% | -1 |
| | 5,8,11,13,16,19-Hexaoxatricosan 1) | 1,0% 1,0% |
4.400 220 |
10,0% 1,0-10,0% |
-6 -3 |
| # Hexyldiglycol (syn: Diethylenglycolmonohexyether) |
0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Hexylenglycol, se: 2-Methyl-2,4-pentandiol | ||||
| HMDI, se: Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat | ||||
| Hydrogenfluorid, se: Flussyre | ||||
| | Hydroquinon | 0% | 0 | 10,0% 1,0-10,0% |
-5 -3 |
| 2-Hydroxymethylfuran, se: Furfurylalkohol | ||||
| 4-Hydroxy-4-methylpentanon, se: Diacetonealkohol | ||||
| -Hydroxytoluen, se: Benzylalkohol | ||||
| I: | ||||
| | 3-Iodpropynylbutylcarbamat | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| IPDI, se: Isophorondiisocyanat | ||||
| Isobutylacetat, se: Butylacetat | ||||
| | Isobutylisobutyrat | 0% | 17 | 0% | -1 |
| | Isobutyltriethoxysilan * | 0% | 13 | 10,0% | -3 |
| # Isocyanater, Letflygtige, monomere **, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 20.000 | 2,0% 0,1-2,0% |
-6 -3 |
| Isocyanater, Letflygtige, prepolymere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| # Isocyanater, Tungtflygtige, monomere, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 0 | 0,1% | -3 |
| Isocyanater, Tungtflygtige, prepolymere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| 3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclohexylisocyanat, se: Isophorondiisocyanat | ||||
| Isophoron (syn: 3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on) |
0% | 120 | 0% | -1 |
| # Isophorondiamin (syn: 3-Aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin) |
0% | 0 | 1,0% | -5 |
| # Isophorondiisocyanat, monomer ** (syn: IPDI, 3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat) |
0% | 20.000 | 2,0% 0,1-2,0% |
-6 -3 |
| Isophorondiisocyanat, prepolymer, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Isopropanol, se: 2-Propanol | ||||
| 2-Isopropoxyethanol, se: Isopropylglycol | ||||
| | Isopropoxypropanol * | 0% | 15 | 0% | -1 |
| Isopropylacetat, se: 2-Propylacetat | ||||
| Isopropylalkohol, se: 2-Propanol | ||||
| # Isopropylglycol (syn: 2-Isopropoxyethanol, Ethylenglycolmonoisopropylether) |
0% | 67 | 10,0% | -3 |
| K: | ||||
| | Kaliumhydroxid | 0% | 0 | 1,0% 0,06-1,0% |
-4 -3 |
| Kaliummetasilicat, se: Alkalimetasilicat | ||||
| Kaliumsilicat, se: Alkalisilicat | ||||
| Kalk, Læsket | 0% | 0 | 1,0% | -4 |
| Kobber-forbindelser, undtagen phthalocyaninblåt og phthalocyaningrønt |
0% | 0 | 3,0% kobber |
-2 |
| Kobolt-forbindelser, se: Cobalt-forbindelser | ||||
| | Kolophonium | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| Kolophoniumderivater, se: Kolophonium | ||||
| # Krystalolier *, max. 20% aromater, heraf max. 0,1% benzen, Middelmolvægt 130-140, 50 vægt% destillation: max. 155°C | 0% | 17 | 0% | -1 |
| Kviksølvforbindelser, Organiske | 0% | 0 | 0,05% | -6 |
| L: | ||||
| Letflygtige isocyanater, se: Isocyanater, Letflygtige | ||||
| | Lindan (syn: -1,2,3,4,5,6-Hexachlor-cyclohexan, -BHC, -HCH) | 0% | 0 | 1,0% 0,1-1,0% |
-6 -3 |
| M: | ||||
| Magnesiumhexafluorosilicat | 0% | 0 | 1,0% 1,0% |
-4 -3 |
| | Mangan-forbindelser | 0% | 0 | 1,0% | -2 |
| MDA, se: 4,4'-Diamino-diphenylmethan | ||||
| MDI, se: Diphenylmethandiisocyanater | ||||
| MEK, se: Butanon | ||||
| | Melaminharpiks, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Mesityloxid, se: 3-Methyl-3-penten-2-on | ||||
| Methacrylater, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag, se: Acrylater og reaktive acrylsyrederivater | ||||
| Methanal, se: Formaldehyd | ||||
| Methanol 1) (syn: Methylalkohol) |
0% | 54 | 20,0% 1,0-20,0% |
-6 -3 |
| # 3-Methoxybutanol * | 0% | 28 | 10,0% | -3 |
| # 3-Methoxybutylacetat * | 0% | 47 | 10,0% | -3 |
| 2-Methoxyethanol, se: Methylglycol | ||||
| 2-Methoxyethylacetat, se: Methylglycolacetat | ||||
| # Methoxyhexanon * (syn: 4-Methoxy-4-methyl-2-pentanon) |
0% | 37 | 0% | -1 |
| 4-Methoxy-4-methyl-2-pentanon, se: Methoxyhexanon | ||||
| 1-Methoxy-2-propanol, se: Propylenglycolmonomethylether | ||||
| | Methoxypropoxypropanol | 0% | 5 | 0% | -1 |
| 1-Methoxy-2-propylacetat, se: Propylenglycolmonomethyletheracetat | ||||
| Methylacetat 1) | 0% | 23 | 0% | -1 |
| Methylal, se: Dimethoxymethan | ||||
| Methylalkohol, se: Methanol | ||||
| | Methylaminoethanol * (syn: n-Methylethanolamin) |
0% | 330 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| Methylamylalkohol, se: 4-Methyl-2-pentanol | ||||
| Methylamylketon, se: Heptanoner | ||||
| Methylbenzen, se: Toluen | ||||
| | -Methylbenzylalkohol (syn: -phenethylalkohol) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| Methylchloroform, se: 1,1,1-Trichlorethan | ||||
| Methylcyclohexanoner, alle isomere | 0% | 30 | 10,0% | -3 |
| # Methyldiglycol * (syn: Diethylenglycolmonomethylether) |
0% | 24 | 10,0% | -3 |
| Methylenchlorid, se: Dichlormethan | ||||
| Methylendianilin, se: 4,4'-Diaminodiphenylmethan | ||||
| Methylendimethylether, se: Dimethoxymethan | ||||
| N-Methylethanolamin, se: Methylaminoethanol | ||||
| Methylethylketon, se: Butanon | ||||
| Methylethylketoxim, se: 2-Butanonoxim | ||||
| # Methylglycol (syn: 2-Methoxyethanol) |
0% | 650 | 1,0% | -3 |
| # Methylglycolacetat (syn: 2-Methoxyethylacetat) |
0% | 420 | 1,0% | -3 |
| | 5-Methyl-3-heptanon (syn: Amylethylketon, Ethylamylketon) |
0% | 54 | 0% | -1 |
| 5-Methyl-2-hexanon (syn: Methylisoamylketon) |
0% | 43 | 10,0% | -3 |
| Methylisoamylketon, se: 5-Methyl-2-hexanon | ||||
| Methylisobutylcarbinol, se: 4-Methyl-2-pentanol | ||||
| Methylisobutylketon, se: 4-Methyl-2-pentanon | ||||
| # 2-Methyl-4-isothiazolin-3-on | 0% | 0 | 1,0% 0,003-1,0% |
-6 -3 |
| # Methylmethacrylat | 0% | 46 | 5,0% 1,0-5,0% |
-5 -3 |
| 2-Methyl-2,4-pentandiol (syn: Hexylenglycol |
0% | 0 | 0% | -1 |
| 4-Methyl-2-pentanol (syn: Methylamylalkohol, Methylisobutyl-carbinol) |
0% | 100 | 10,0% | -3 |
| 4-Methyl-2-pentanon (syn: MIBK, Methylisobutylketon) |
0% | 48 | 0% | -1 |
| | 3-Methyl-3-penten-2-on (syn: Mesityloxid) |
0% | 250 | 10,0% | -3 |
| N-Methyl-2-pyrrolidon | 0% | 8 | 0% | -1 |
| | -Methylstyren* | 0% | 58 | 10,0% | -3 |
| MIBK, se: 4-Methyl-2-pentanon | ||||
| Mineralsk terpentin, se: Terpentin, Mineralsk | ||||
| Mineralsk terpentin højtkogende, se: Terpentin højtkogende, Mineralsk | ||||
| Monoethanolamin, se: 2-Aminoethanol | ||||
| Monopropylenglycolmonoethylether, se: Ethoxypropanol | ||||
| Morpholin (syn: Tetrahydro-1,4-oxazin, Diethylenoximid) |
0% | 140 | 10,0% | -3 |
| | Myresyre | 0% | 1.600 | 5,0% 1,0-5,0% |
-4 -3 |
| N: | ||||
| | Natriumbenzoat | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Natriumborat, se: Natriumtetraborat (decahydrat) | ||||
| | Natriumhydroxid | 0% | 0 | 1,0% 0,04-1,0% |
-4 -3 |
| Natriummetasilicat, se: Alkalimetasilicat | ||||
| | Natriumnitrit | 0% | 0 | 0,2% 0,1-0,2% |
-6 -3 |
| # Natrium-o-phenylphenolat | 0% | 0 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| Natriumsilicat, se: Alkalisilicat | ||||
| | Natriumtetraborat (decahydrat) (syn: Natriumborat, Borax) |
0% | 0 | 0,2% bor |
-3 |
| | Neopentylglycoldiglycidylether ** | 0% | 20.000 | 0,1% | -5 |
| | Neopren, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Nikkelcarbonat | 0% | 0 | 5,0% nikkel 0,1-5,0% nikkel |
-6 -5 |
| | Nikkelcarbonyl | 0% | 0 | 1,0% nikkel 0,1-1,0% nikkel |
-6 -5 |
| | Nikkeldioxid | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| # Nikkel-forbindelser, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 0 | 5,0% nikkel 0,1-5,0% nikkel |
-6 -5 |
| | Nikkeloxid | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| | Nikkelsubsulfid | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| | Nikkelsulfat | 0% | 0 | 5,0% nikkel 0,1-5,0% nikkel |
-6 -5 |
| | Nikkelsulfid | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| | Nikkeltrioxid | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| 2,2',2"-Nitrilotriethanol (syn: Triethanolamin, Tris(2-hydroxyethyl)amin) |
0% | 0 | 2,0% | -2 |
| | Nitrocellulose | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Nitroethan | 0% | 45 | 0% | -1 |
| Nitromethan | 0% | 56 | 0% | -1 |
| 1-Nitropropan | 0% | 110 | 0% | -1 |
| # 2-Nitropropan | 0% | 780 | 0,1% | -6 |
| 1-Nonanol (syn: Nonylalkohol) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| Nonylalkohol, se: 1-Nonanol | ||||
| O: | ||||
| Orangeolie, se: Terpener | ||||
| Oxalsyre | 0% | 0 | 5,0% 1,0-5,0% |
-6 -3 |
| P: | ||||
| | Pentan 1) | 0% | 13 | 0% | -1 |
| 1,5-Pentandial, se: Glutaraldehyd | ||||
| | 2,4-Pentandion * (syn: Acetylacetone) |
0% | 500 | 10,0% | -3 |
| Pentanoler | 0% | 28 | 10,0% | -3 |
| Pentylacetater, alle isomere (syn: Amylacetater) |
0% | 19 | 0% | -1 |
| # Perchlorethylen (syn: Tetrachlorethen, Tetrachlorethylen) |
0% | 70 | 10,0% | -3 |
| | Permetrin | 0% | 0 | 1,0% 0,1-1,0% |
-5 -3 |
| Peroxider, Organiske | 0% | 0 | 1,0% 1,0% |
-4 -3 |
| # Petroleum, max. 20% aromater, heraf max. 0,1% benzen, damptryk: 1-3 mm Hg ved 20°C |
0% | 14 | 0% | -1 |
| # Petroleum ***, max. 20% aromater, heraf max. 0,1% benzen, damptryk: 0,1-1 mm Hg ved 20°C | 0% | 12 | 0% | -1 |
| -Phenethylalkohol, se: -Methylbenzylalkohol | ||||
| Phenol | 0% | 160 | 5,0% 0,2-5,0% 0,2% |
-6 -5 -3 |
| | Phenolharpiks, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| 2-Phenoxyethanol, se: Phenylglycol | ||||
| Phenylethen, se: Styren | ||||
| | Phenylglycidylether ** | 0% | 20.000 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -5 |
| Phenylglycol (syn: 2-Phenoxyethanol) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| Phenylmethan, se: Toluen | ||||
| Phosphorsyre | 0% | 0 | 15,0% 5,0-15,0% |
-4 -3 |
| Phthalocyaninblåt | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Phthalocyaningrønt | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Phthalsyredibutylester, se: Dibutylphthalat | ||||
| Pine oil, se: Terpener | ||||
| 1-Piperazinethanamin, se: Aminoethylpiperazin | ||||
| | Polyacrylat, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| Polyaminoamider, max. 1% fri amin, se også pågældende amin og tabel 1 i afsnit 2.1.4. |
0% | 0 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| | Polychloropren, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polymere, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polymethacrylater, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polystyren, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polyurethan, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polyvinylacetat, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Polyvinylchlorid, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Propan 1) | 0% | 11 | 0% | -1 |
| Propandioler, se: Propylenglycoler | ||||
| 1-Propanol 2) (syn: Propylalkohol, n-Propanol) |
0% | 20 | 0% | -1 |
| # 2-Propanol 2) (syn: Isopropylalkohol, Sekundær propylalkohol, Isopropanol) | 0% | 29 | 0% | -1 |
| n-Propanol, se: 1-Propanol | ||||
| 2-Propanon, se: Acetone | ||||
| Propansyre ethenyl ester, se: Vinylpropionat | ||||
| | Propiconazol | 0% | 0 | 3,0% | -3 |
| | 2-Propoxyethanol (syn: Propylglycol, Ethylenglycolmonopropylether) |
0% | 66 | 10,0% | -3 |
| 1-Propoxy-2-propanol, se: Propylenglycolpropylether | ||||
| 2-Propylacetat (syn: Isopropylacetat) |
0% | 17 | 0% | -1 |
| | n-Propylacetat | 0% | 17 | 0% | -1 |
| Propylalkohol, se: 1-Propanol | ||||
| Propylalkohol, Sekundær, se: 2-Propanol | ||||
| Propylenglycolbutylether * (syn: 1-Butoxy-2-propanol) |
0% | 6 | 0% | -1 |
| | Propylenglycoldiacetat * (syn: PGDA) |
0% | 5 | 0% | -1 |
| Propylenglycoler, alle isomere (syn: Propandioler) |
0% | 0 | 0% | -1 |
| Propylenglycolmonomethylether (syn: 1-Methoxy-2-propanol) |
0% | 28 | 0% | -1 |
| | Propylenglycolmonomethylether-acetat * (syn: 1-Methoxy-2-propylacetat) | 0% | 19 | 0% | -1 |
| Propylenglycolpropylether* (syn: 1-Propoxy-2-propanol) |
0% | 15 | 0% | -1 |
| Propylglycol, se: 2-Propoxyethanol | ||||
| | PVA, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | PVC, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Pyridin | 0% | 880 | 10,0% 2,0-10,0% |
-3 -2 |
| Reaktive fortyndere af epoxytype, letflygtige, se: Epoxider, letflygtige | ||||
| Reaktive fortyndere af epoxytype, tungtflygtige, se: Epoxider, tungtflygtige | ||||
| S: | ||||
| | Salpetersyre | 0% | 2.800 | 5,0% 0,5-5,0% |
-4 -3 |
| | Saltsyre | 0% | 2.900 | 5,0% 0,4-5,0% |
-4 -3 |
| Sekundær propylalkohol, se: 2-Propanol | ||||
| # Stenkulstjære | Flygtige bestanddele beregnes efter stofindholdet ifølge dette bilag, GV og underbilag 2 | 1,0% 0,1-1,0% 0,1% |
-6 -5 -3 |
|
| # Strontiumchromat | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| # Styren (syn: Ethenylbenzen, Vinylbenzen, Phenylethen) |
0% | 95 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| | Styrenalkyder, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| | Sulfaminsyre | 0% | 0 | 10,0% 1,0-10,0% |
-4 -3 |
| | Svovlsyre | 0% | 0 | 5,0% 0,5-5,0% |
-4 -3 |
| Syre, fx som hærder til 2-komponent produkt, undtagen syrer, der er nævnt andetsteds i dette bilag |
MAL-faktor beregnes ud fra GV eller ud fra underbilag 2 |
10,0% 1,0-10,0% |
-4 -3 |
|
| T: | ||||
| | N-Talg-trimethylendiamin * | 0% | 7 | 1,0% | -3 |
| Tannin, se: Garvesyre | ||||
| TBTO, se: Bis(tributyltin)oxid | ||||
| TDI, se: Toluendiisocyanater | ||||
| # Terpener, højt damptryk: 3-10 mm Hg |
0% | 18 | 1,0% | -3 |
| # Terpener ***, lavt damptryk: 1-3 mm Hg |
0% | 13 | 1,0% | -3 |
| # Terpentin, Mineralsk, max. 20% aromater, heraf max. 0,1% benzen, Middelmolvægt 140-165, 50 vægt% destillation 170°-190°C | 0% | 14 | 0% | -1 |
| # Terpentin, Mineralsk højtkogende ***, max. 20% aromater, heraf max. 0,1% benzen, 50 vægt% destillation 190°-210°C, damptryk: 0,1-1 mm Hg ved 20°C | 0% | 12 | 0% | -1 |
| Terpentin, Vegetabilsk, se: Terpener | ||||
| | 1,1,2,2-Tetrachlor-1,2-difluorethan ** (syn: Freon 112) |
0% | 15 | 0% | -1 |
| Tetrachlorethen, se: Perchlorethylen | ||||
| Tetrachlorethylen, se: Perchlorethylen | ||||
| Tetrachlorkulstof, se: Tetrachlormethan | ||||
| Tetrachlormethan (syn: Tetrachlorkulstof, Carbontetrachlorid) |
0% | 1.100 | 0,2% 0,1-0,2% |
-6 -3 |
| Tetrachloroisophthalnitril, se: chlorthalonil | ||||
| Tetraethylenpentamin | 0% | 0 | 1,0% | -5 |
| Tetraethylorthosilicat (syn: Ethylsilicat) |
0% | 82 | 1,0% | -3 |
| Tetrahydrofuran 2) | 0% | 24 | 0% | -1 |
| | 1,2,3,4-Tetrahydronaphthalen * | 0% | 22 | 0% | -1 |
| Tetrahydro-1,4-oxazin, se: Morpholin | ||||
| Tetramethylthiuramdisulfid, se: Thiram | ||||
| Thiram (syn: Tetramethylthiuramdisulfid, Bis(dimethylthiocarbamoyl)disulfid) |
0% | 0 | 3,0% | -3 |
| Tin-forbindelser, Organiske, undtagen sådanne nævnt andetsteds i dette bilag | 0% | 0 | 1,0% metallisk tin 0,25-1,0% metallisk tin |
-6 -3 |
| # Toluen (syn: Methylbenzen, Phenylmethan) | 0% | 74 | 10,0% | -3 |
| # Toluendiisocyanater, monomer **, alle isomere (syn: TDI, 2,4- og 2,6-Diisocyanatotoluen) | 0% | 20.000 | 2,0% 0,1-2,0% |
-6 -3 |
| Toluendiisocyanater, prepolymer, alle isomere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| p-Toluensulfonsyre, max. 5,0% svovlsyre |
0% | 0 | 10,0% | -3 |
| # Toluensulfonylisocyanat ** | 0% | 20.000 | 0,1% | -3 |
| | Tributylphosphat | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
| Tributyltinfluorid | 0% | 0 | 2,5% 0,7-2,5% |
-6 -3 |
| Tributyltinlinolat | 0% | 0 | 2,0% | -3 |
| Tributyltinnaphthenat | 0% | 0 | 2,0% | -3 |
| Tributyltinoleat | 0% | 0 | 2,0% | -3 |
| Tributyltinoxid, se: Bis(tributyltin)oxid | ||||
| Tributyltinphosphat | 0% | 0 | 2,5% 0,7-2,5% |
-6 -3 |
| # 1,1,1-Trichlorethan 2) (syn: Methylchloroform) |
0% | 26 | 10,0% | -3 |
| | 1,1,2-Trichlorethan (syn: Vinyltrichlorid) |
0% | 370 | 10,0% | -3 |
| Trichlorethen, se: Trichlorethylen | ||||
| # Trichlorethylen (syn: Trichlorethen) |
0% | 88 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| Trichlorfluormethan, se: Fluortrichlormethan | ||||
| | Trichlormethan 1) (syn: Chloroform) |
0% | 1.400 | 5,0% 0,1-5,0% |
-6 -3 |
| | 1,1,2-Trichlor-1,2,2- trifluorethan ** 1) (syn: Freon 113) |
0% | 25 | 0% | -1 |
| Tricresylphosphat, se: Tri-o-tolylphosphat | ||||
| 2,4,6-Tri(dimethylaminomethyl)phenol, se: 2,4,6- Tris(dimethylaminomethyl)phenol | ||||
| Triethanolamin, se: 2,2',2"-Nitrilotriethanol | ||||
| Triethylamin | 0% | 140 | 10,0% 2,0-10,0% |
-4 -3 |
| Triethylentetramin | 0% | 0 | 1,0% | -5 |
| | Triglycidylisocyanurat | 0% | 0 | 1,0% | -5 |
| Trimethylbenzen, se: Alkylbenzener C9 | ||||
| 3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on, se: Isophoron | ||||
| | Trimethylhexamethylendiamin | 0% | 0 | 1,0% | -5 |
| 2,2,4-Trimethylpentan-1,3- diolmonoisobutyrat |
0% | 0 | 0% | -1 |
| | Trimethylxylendiisocyanat (TMXDI) **, m og p- | 0% | 20.000 | 2,0% 0,1-2,0% |
-6 -3 |
| Triphenyltinforbindelser | 0% | 0 | 1,0% tin 0,25-1,0% tin |
-6 -3 |
| Tripropylenglycolmonomethylether | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Tris, se: 2,4,6- Tris(dimethylaminomethyl)phenol | ||||
| | Tris-2-chlorethylphosphat | 0% | 0 | 1,0% | -3 |
| 2,4,6- Tris(dimethylaminomethyl)phenol (syn: Tris, 2,4,6-Tri(dimethylaminomethyl)phenol) |
0% | 0 | 2,0% | -3 |
| Tris(2-hydroxyethyl)amin, se: 2,2',2"-Nitrilotriethanol | ||||
| Tritolylphosphat, max. 1,0% forestret ocresol (syn: Tricresylphosphat) |
0% | 0 | 3,0% | -3 |
| Tungtflygtige isocyanater, se: Isocyanater, Tungtflygtige | ||||
| U: | ||||
| | Ureaharpiks, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. |
||||
| | Urethanalkyder | 0% | 0 | 0% | -1 |
| V: | ||||
| Vand | 0% | 0 | 0% | -0 |
| Vandglas, se: Alkalisilicat | ||||
| Vegetabilsk terpentin, se: Terpener | ||||
| | Vinylacetat 2) | 0% | 470 | 1,0% | -3 |
| Vinylbenzen, se: Styren | ||||
| | Vinylchlorid 1) | 0% | 6.700 | 0,1% | -6 |
| | Vinylethylether * 1) | 0% | 270 | 10,0% | -3 |
| Vinylidenchlorid, se: 1,1-Dichlorethen | ||||
| | Vinylpropionat * (syn: Propansyre ethenyl ester) | 0% | 340 | 1,0% | -3 |
| N-Vinyl-pyrrolidon (syn: N-Ethenyl-pyrrolidon) |
0% | 0 | 1,0% | -3 |
| | Vinyltoluenalkyder, se tabel 1 i afsnit 2.1.4. | ||||
| # Vinyltoluener, alle isomere (syn: Ethenyltoluener) |
0% | 58 | 0% | -1 |
| Vinyltrichlorid, se: 1,1,2-Trichlorethan | ||||
| Vinylversatat | 0% | 0 | 1,0% 0,2-1,0% |
-5 -3 |
| X: | ||||
| # Xylener, alle isomere, max. 30 vægt% ethylbenzen, (syn: Dimethylbenzener) |
0% | 46 | 10,0% | -3 |
| Z: | ||||
| Zink-bis(dimethyldithio)carbamat, se: Ziram | ||||
| # Zinkchromater | 0% | 0 | 0,1% | -6 |
| Zinkforbindelser, undtagen Zinkchromater, Zinkhexafluorosilicat og Ziram | 0% | 0 | 0% | -1 |
| Zinkhexafluorosilicat | 0% | 0 | 1,0% 1,0% |
-4 -3 |
| Ziram (syn: Zink-bis(dimethyldithio)carbamat) | 0% | 0 | 3,0% | -3 |
| | Zirconiumoctoat | 0% | 0 | 10,0% | -3 |
1) Stoffer med kogepunkt 65° C, se afsnit 2.3.
2) Stoffer, hvis dampe absorberer dårligt på kulfiltre, se afsnit 2.3.
En | betyder, at stoffet er nyt på stoflisten.
En # betyder, at MAL-faktor, tallet efter bindestregen eller grænseværdivægt% er ændret i forhold til 1982-stoflisten.
En * betyder, at stoffet ikke har en grænseværdi, og at der er fastsat en tentativ grænseværdi, se afsnit 2.1.1.
En ** betyder, at MAL-faktor for stoffet ikke er beregnet ud fra damptryk og grænseværdi, se afsnit 2.1.1.
En *** betyder, at den entydige kemiske sammensætning ikke er fuldstændigt oplyst, og at der er fastsat en MAL-faktor for stoffet, se afsnit 2.1.1.
Underbilag 2 A
| MAL-faktor | |||
|---|---|---|---|
| Stoffer *, ** | DAMPTRYK i mm Hg ved 20° | Indhold (vægt%) | MAL-faktor (m3 luft pr. 10 g stof) |
| klassificerede som meget giftige | <0,01 | - | 0 |
| klassificerede som meget giftige | 0,01 | >0% | 20.000 |
| klassificerede som giftige | <0,01 | - | 0 |
| klassificerede som giftige | 0,01 | >0% | 20.000 |
| klassificerede som sundhedsskadelige | <0,1 | - | 0 |
| klassificerede som sundhedsskadelige | 0,1 | >0% | 1.000 |
| klassificerede som lokalirriterende | <0,1 | - | 0 |
| klassificerede som lokalirriterende | 0,1 | >0% | 1.000 |
| klassificerede som ætsende | <0,1 | - | 0 |
| klassificerede som ætsende | 0,1 | >0% | 2.000 |
| tildelt R 42 | <0,01 | - | 0 |
| tildelt R 42 | 0,01 | >0% | 20.000 |
Anmærkninger
* Klassifikation af stofferne og tildeling af R-sætninger foretages efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse.
** Stoffer med grænseværdi: se under bilag 1 eller pkt. 2.1.2., a eller b, side 5.
Underbilag 2 B
| MAL-faktor | |||
|---|---|---|---|
| Øvrige stoffer | DAMPTRYK i mm Hg ved 20° | Indhold (vægt%) | MAL-faktor (m3 luft pr. 10 g stof) |
| øvrige stoffer | <0,1 | - | 0 |
| øvrige stoffer undtagen vand | 0,1 | >0% | 50 |
Underbilag 3 A
| Tallet efter bindestregen **, *** | ||
|---|---|---|
| Stoffer * | Indhold (grænsevægt%) G(i) | Tallet efter bindestregen |
| klassificerede som meget giftige | 0,2% | -6 |
| klassificerede som giftige | 0,2% | -6 |
| klassificerede som sundhedsskadelige | 1% | -3 |
| klassificerede som lokalirriterende | 2% | -3 |
| klassificerede som ætsende | 1% | -4 |
| tildelt R 40 | 0,1% | -3 |
| tildelt R 43 | 1% | -5 |
| tildelt R 45 | 0,1% | -6 |
| tildelt R 46 | 0,1% | -6 |
| tildelt R 47 | 0,1% | -6 |
| tildelt R 49 | 0,1% | -6 |
Anmærkninger
* Klassifikation af stofferne og tildeling af R-sætninger foretages efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse.
** Når et stof i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier er mærket med H, og det indgår i en koncentration på 1% eller derover, skal produktets tal efter bindestregen være -3, medmindre det ikke efter bilaget skal tildeles et større tal.
*** Når et stof står på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, og det indgår i en koncentration på 0,1% eller derover, skal produktets tal efter bindestregen være -6.
Hvis et stof efter underbilag 3A kan tildeles forskellige tal efter stregen, skal det højeste tal anvendes.
Underbilag 3 B
| Tallet efter bindestregen **, *** | ||
|---|---|---|
| Øvrige stoffer | Indhold (grænsevægt%) G(i) | Tallet efter bindestregen |
| øvrige stoffer | - | -1 |