Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 1034 af 28. maj 2021 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

I medfør af § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, og § 11, stk. 1, nr. 1, i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, fastsættes:

§ 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

  1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  2. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  3. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26.

Stk. 3. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1 og 2, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag 3.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. juli 2021 ved afgørelsen af, om en sygdom anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 24.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1065 af 29. juni 2020 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den 28. maj 2021

Peter Hummelgaard / Sine Frederiksen

Bilag

1 - Fortegnelse over erhvervssygdomme

2 - Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F.

3 - Stikordsregister

Indhold

Indhold

Henter PDF