| Punkt | Sygdom | Påvirkning |
|---|---|---|
| Gruppe A: Hoved | ||
| A. 1. | Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) | Kraftig støj gennem flere år |
| A. 2. | Grå stær | Stråleenergi |
| A. 3.1. | Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (facialflader) | Mindst 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år |
| A. 3.2. | Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion) | Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år |
| Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E. 5.2. | ||
| Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte | ||
| B. 1. | Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom) | a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække |
| B. 2. | Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom) | Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække. |
| B. 3. | Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) | Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække |
| Gruppe C: Arm og skulder | ||
| C. 1. | Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene (tendinitis og peritendinitis) | Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen |
| C. 2. | Karpaltunnelsyndrom | a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer) b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen |
| C. 3.1. | Hvide fingre (Raynaud’s syndrom, morbus Raynaud) | Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer) |
| C. 3.2. | Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum) | |
| C. 3.3. | Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/andre specificerede former for arthrose) | |
| (Karpaltunnelsyndrom: C. 2) | ||
| C. 4.1. | Tennisalbue (epicondylitis lateralis) | a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger c. Kraftfuldt statisk arbejde |
| C. 4.2. | Golfalbue (epicondylitis medialis) | |
| C. 5.1. | Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom | a. Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere |
| C. 5.2. | Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii) | |
| Andre sygdomme i armen: Gruppe I | ||
| Gruppe D: Ben | ||
| D. 1. | Slidgigt i knæled (arthrosis genus) | Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år |
| D. 2. | Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1) | Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode |
| D. 3. | Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus) | Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode |
| D. 4. | Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris) | Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet |
| Gruppe E: Lunger og luftveje | ||
| E. 1. | Silicose | Kiselsyreanhydrid (indeholder blandt andet kvarts) (for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning) |
| E. 2. | Lungefibrose | Andre siliciumforbindelser |
| E. 3.1. | Lungeasbestose | Asbest (for eksempel ved arbejde med |
| E. 3.2. | Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion | isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger) |
| E. 3.3. | Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering | |
| E. 4. | Andre støvlunger (pneumokoniose), som ikke er omfattet af punkt E. 1. og E. 3.1. | Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller |
| E. 5.1. | Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica) | Støv eller dampe fra: |
| E. 5.2. | Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica) | a. Planter eller planteprodukter b. Dyr eller dyriske produkter c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse d. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner |
| E. 6. | Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; ”farmer’s lung”, ”mushroom worker´s lung” og ”bird breeder´s lung”) | Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.) |
| E. 7. | Kronisk bronkitis/KOL | Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år |
| E. 8. | Astma (allergisk og ikke-allergisk) | Støv eller dampe fra: a. Planter eller planteprodukter b. Dyr eller dyriske produkter c. Kemikalier og enzymer: farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks, medikamenter og forstadier til disse, pesticider, akrylater, kloramin, kloramin-T, kvaternære ammonium forbindelser, formaldehyd, glutaraldehyd, isocyanater, visse anhydrider, epoxyresiner og enzymer d. Metaller: krom og visse af dets forbindelser, kobolt, aluminium, nikkel, hårdmetal, platinsalte |
| E. 9. | Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type | Isocyanater |
| E. 10. | Lungebetændelse | Vanadium og dets forbindelser |
| Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K | ||
| Gruppe F: Psykisk sygdom | ||
| F. 1. | Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år) | Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur |
| F. 2. | Depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen | Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur |
| Gruppe G: Hud | ||
| G. 1. | Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9) | Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.) |
| G. 2. | Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem) | Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer |
| Andre hudsygdomme: Gruppe I og K | ||
| Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme | ||
| H. 1. | Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløs smitte fra dyr) | Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant smittekilde (for eksempel ved arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil) |
| H. 2. | Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS) | Blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra personer med samme type infektion |
| H. 3. | Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia) | Overførsel af sygdom (smitte) |
| Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer | ||
| I. 1.1. | Nervebetændelse | Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk |
| I. 1.2 | Skrumpelever | industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler) |
| I. 2. | Berylliumlunge | Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri) |
| Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3): | ||
| I. 3.1. | Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati) | Kulilte |
| I. 3.2. | Leverbetændelse (hepatitis toxica) | Acrylonitril |
| I. 4. | Nyreskade (kadmiumforgiftning) | Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri) |
| I. 5.1. | Allergisk eksem | Krom og visse af dets forbindelser |
| I. 5.2. | Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje | (for eksempel i metal- og farveindustri, |
| I. 5.3. | Perforation af næseskillevægge | ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter) |
| I. 6.1. | Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) | Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og |
| I. 6.2. | Nyreskade (nefrotisk syndrom) | elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter) |
| I. 7. | Manganisme (manganinduceret parkinsonisme) | Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker) |
| I. 8. | Lungeskade | a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg) b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri) c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse (for eksempel som blegemidler i industrien) |
| I. 9. | Allergisk eksem | Nikkel |
| I. 10. | Hård metallunge | Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker) |
| I. 11.1. | Polyneuropati | Fosfor og visse af dets forbindelser |
| I. 11.2. | Lungeødem med lungeskade | (for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler) |
| I. 12.1. | Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) | Bly (for eksempel i akkumulator-, farve- og plastindustri) |
| I. 12.2. | Nervebetændelse (perifer polyneuropati) | |
| I. 12.3. | Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis) | |
| I. 13. | Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) | Svovlbrinte efter svær udsættelse |
| I. 14. | Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser) | Tallium og dets forbindelser (for eksempel ved fremstilling af fyrværkeri og rottegift) |
| I. 15. | Fluorose (knoglesygdom) | Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse |
| Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.) | ||
| I. 16.1. | Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati) | Organiske opløsningsmidler |
| I. 16.2. | Nyreskade (glomerulonephritis) | |
| I. 16.3. | Leverbetændelse (hepatitis toxica) | Klorede opløsningsmidler |
| I. 16.4. | Blodmangel (aplastisk anæmi) | Benzen |
| I. 16.5. | Nervebetændelse (perifer polyneuropati) | Hexan og metylbutylketon |
| Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen): | ||
| I. 17. | Leverbetændelse (hepatitis toxica) | Dimetylformamid (for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.) |
| Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K | ||
| Gruppe J: Andre sygdomme | ||
| J. 1. | Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andre steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2) | Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode |
| J. 2. | Nervelammelser | Udefra kommende tryk |
| J. 3. | Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft | Arbejde i komprimeret luft |
| Gruppe K: Kræftsygdomme 1) | ||
| Blod- og lymfedannende organer: | ||
| K. 1.1. | Leukæmi | Stoffer: a. Benzen b. Etylenoxid c. 1,3-Butadien Processer: d. Styren og styren-7,8-oxid e. Gummiindustri f. Olieraffinering g. Støvle- og skofremstilling og -reparation |
| K. 1.2. | Myeloid leukæmi | a. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) b. Formaldehyd c. Styren og styren-7,8-oxid |
| K. 1.3. | Lymfe- og bloddannende organer | a. 1,3-Butadien b. Styren og styren-7,8-oxid |
| K. 1.4. | Non-Hodgkin lymfom | a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin ) b. Trikloretylen c. Styren og styren-7,8-oxid |
| Fordøjelsesorganer: | ||
| K. 2.1. | Bughinde (mesotheliom) | a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre |
| K. 2.2. | Lever og galdeveje | a. Aflatoksiner b. Trikloretylen |
| K. 2.3. | Lever | a. Hepatitis B-virus b. Hepatitis C-virus c. Vinylklorid |
| K. 2.4. | Lever (angiosarkom) | Vinylklorid |
| K. 2.5. | Mavesæk | Uorganiske blyforbindelser |
| K. 2.6. | Næsesvælg | Formaldehyd |
| Hud: | ||
| K. 3. | Hud, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) | Stoffer: a. Arsen og dets forbindelser b. Antracen c. Kreosotforbindelser d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet e. Råparaffin f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer g. Solstråling h. Sod i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg Processer: j. Koksfremstilling k. Kulforgasning l. Olieraffinering |
| Luftveje: | ||
| K. 4.1. | Lunge | Stoffer: |
| a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) c. Arsen og dets forbindelser d. Asbest e. Beryllium og dets forbindelser f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell) g. Cadmium og dets forbindelser h. Insektbekæmpelsesmidler (ikke- arsenholdige) i. Kromforbindelser j. Krystallinsk kvarts k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten) m. Passiv rygning n. Radon og “radondøtre” o. Sennepsgas (svovlsennep) p. Sod q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer u. Bitumen ved asfalt-tagarbejde Processer: v. Svejserøg opstået ved svejsning i metal w. Aluminiumsfremstilling x. Jern- og metalstøbning y. Koksfremstilling z. Kulforgasning æ. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) ø. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse å. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj |
||
| K. 4.2. | Lungehinde (mesotheliom) | a. Asbest b. Erionit c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre |
| K. 4.3. | Næsehule og bihuler | Stoffer: |
| a. Formaldehyd b. Kromforbindelser c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri d. Træstøv Processer: e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces f. Møbel- og skabsproduktion g. Støvle- og skofremstilling og -reparation |
||
| K. 4.4. | Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale tumorer) | Radium-226 |
| K. 4.5 | Strube | Stoffer: |
| a. Asbest b. Sennepsgas (svovlsennep) c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Processer: d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces |
||
| Urinveje: | ||
| K. 5.1. | Nyre | Stoffer: a. Trikloretylen Processer: b. Koksfremstilling |
| K. 5.2. | Urinblære | Stoffer: a. 2-Napthylamin b. 4-Aminobifenyl c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte d. 4-4'-metylbiskloranilin (MOCA) e. Arsen og dets forbindelser f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer g. Ortho-toluidin h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg i. Tetrakloretylen j. Sod, PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) og udstødningsgasser fra dieselmotorer Processer: k. Aluminiumsfremstilling l. Auraminfremstilling m. Frisørarbejde hos mænd n. Kulforgasning o. Gummiindustri p. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) q. Magentafremstilling (fuchsin) r. Støvle- og skofremstilling og -reparation |
| Øvrige organer eller kræftformer: | ||
| K. 6.1. | Bindevæv | 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) |
| K. 6.2. | Bryst | Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) |
| K. 6.3. | Knogle (sarkom) | Radium-226 og Radium-228 |
| K. 6.4. | Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter) | 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) |
| K. 6.5. | Skjoldbruskkirtel | Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling) |
| K. 6.6 | Modermærkekræft (malignt melanom) i øjet | UV stråling i forbindelse med svejsning i metaller |
| Gruppe L: Fosterskader | ||
| Fostersygdom/-skade | Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten | |
| Følger efter infektioner: | ||
| L. 1.1. | Kongenit cytomegalovirusinfektion | Cytomegalovirus |
| L. 1.2. | Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk bærertilstand | Hepatitis B-virus |
| L. 1.3. | Neonatal herpes | Herpes simplex-virus |
| L. 1.4. | Kongenit eller neonatal HIV-infektion | Human immundefektvirus (HIV) |
| L. 1.5. | Hjernebetændelse | Listeria |
| L. 1.6. | Kongenit infektion | Parvovirus B-19 |
| L. 1.7. | Kongenit rubellasyndrom | Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus) |
| L. 1.8. | Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse | Toxoplasmose (haresyge) |
| L. 1.9. | Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella | Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus) |
| Følger efter kemiske stoffer: | ||
| L. 2.1. | Microcephali, mental retardering | Methylkviksølv |
| L. 2.2. | Hjernebetændelse, retarderet udvikling | Bly |
| Følger efter andre skadelige påvirkninger: | ||
| L. 3.1. | Microcephali, maligne sygdomme | Stråling (radioaktivitet) |
| L. 3.2. | For tidlig fødsel og komplikationer hertil | Ekstrem fysisk arbejdsbelastning |
| Følger efter fysiske traumer: | ||
| L. 4. | For tidlig fødsel og komplikationer hertil | Ulykker og vold |
1) Indholdet i gruppe K bygger på IARC´s monografiserie (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), bind 1-88, bind 100F, bind 103 og bind 106. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon.