Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 22 - Rulletrapper (escalatorer) og rullefortove

Bilag 22 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996 af 16. december 1997 om indretning af elevatorer.

For rulletrapper opstillet og ibrugtaget som nye før 1. juni 1983 gælder følgende:

  1. Trappen med dens tilbehør skal helt igennem være udført af holdbart materiale og være konstrueret på forsvarlig måde.
  2. Maskineriet skal overalt være fuldstændig indhegnet og utilgængeligt for uvedkommende.
  3. Trappen skal være således indrettet, at personer ved overgangen fra etage til trappe og fra trappe til etage ikke kan komme til skade under trappens bevægelse.
  4. Trappens gelænder skal være forsynet med en bevægelig liste, som følger trappens bevægelse og er anbragt i gelænderet på en sådan måde, at en persons hænder ikke kan komme til skade.
  5. Trappens gelænder skal ved etagerne være forsynet med en bag glas anbragt stopanordning, hvormed trappen kan standses i tilfælde af fare.

Rulletrapper og rullefortove opstillet i perioden 1. juni 1983 til og med 31. december 1992 skal være indrettet i overensstemmelse med bestemmelserne i DS/EN 115.

For rulletrapper og rullefortove opstillet i overgangsperioden 1. januar 1993 til og med 31. december 1994 gælder, at man kunne vælge at opstille efter hidtil gældende nationale regler eller Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2.

Rulletrapper og rullefortove opstillet efter 1. januar 1995 er omfattet af bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2.

Indhold

Indhold

Henter PDF