Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 06 - Afsluttende kontrol

Bilag 6 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996 af 16. december 1997 om indretning af elevatorer.

  1. Den afsluttende kontrol er den procedure, hvorved elevatorinstallatøren, der opfylder betingelserne i punkt 2, sikrer sig og erklærer, at den elevator, der markedsføres, opfylder bekendtgørelsens krav. Elevatorinstallatøren anbringer CE-mærkningen i hver elevatorstol og udsteder en EF-overensstemmelseserklæring.

  2. Elevatorinstallatøren træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at den elevator, der markedsføres, er i overensstemmelse med den elevatormodel, der er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der gælder for den.

  3. Elevatorinstallatøren skal opbevare en kopi af EF-overensstemmelseserklæringen og af den i punkt 6 nævnte afsluttende kontrolattest i ti år fra den dato, hvor elevatoren første gang blev markedsført.

  4. Et bemyndiget organ, valgt af elevatorinstallatøren, foretager eller lader foretage den afsluttende kontrol af den elevator, der skal markedsføres. Der gennemføres kontrol og passende prøvninger, som omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. § 20, eller tilsvarende prøvninger for at kontrollere, om elevatoren opfylder de relevante krav i bekendtgørelsen.
    Disse kontroller og prøver omfatter bl.a.:

    1. en undersøgelse af dokumentationen for at verificere, om elevatoren er i overensstemmelse med den elevatormodel, der er godkendt i henhold til bilag V, afsnit B;

      • elevatorens funktion uden belastning og ved maksimal belastning for at sikre, at sikkerhedsanordningerne er monteret korrekt og fungerer tilfredsstillende (stopanordninger, låse, mv.),
      • elevatorens funktion ved maksimal belastning og uden belastning for at sikre, at sikkerhedsanordningerne fungerer tilfredsstillende ved strømsvigt,
      • statisk afprøvning med en belastning, der svarer til 1,25 gange mærkelasten.
      • Mærkelasten er den belastning, der er anført i bilag I, punkt 5.

        Efter disse prøver skal det bemyndigede organ sikre sig, at der ikke er sket nogen deformation eller forringelse, som vil kunne hindre brug af elevatoren.
  5. Det bemyndigede organ modtager en teknisk dokumentation, der består af:

    • en generel plan over elevatoren,
    • de nødvendige planer og diagrammer, for at den afsluttende kontrol kan foretages, f.eks. oversigter over styringskredsløb,
    • et eksemplar af de- brugsanvisninger, der omhandles i bilag I, punkt 6.2.

      Det bemyndigede organ kan ikke kræve detaljerede planer eller præcise oplysninger, som ikke er nødvendige for at foretage verifikation af, at den elevator, der skal markedsføres, er i overensstemmelse med den elevatormodel, som er beskrevet i EF-typeafprøvningserklæringen.
  6. Opfylder elevatoren bekendtgørelsens bestemmelser, anbringer det bemyndigede organ sit identifikationsnummer eller lader det anbringe ved siden af CE-mærkningen, jf. bilag III, og udsteder en afsluttende kontrolattest, hvori de gennemførte kontroller og prøvninger nævnes.
    Det bemyndigede organ udfylder de relevante sider i den servicebog, der omhandles i bilag I, punkt 6.2.

    Afslår det bemyndigede organ at udstede den afsluttende kontrolattest, skal det give en detaljeret begrundelse for dette afslag og anføre, hvorledes godkendelse kan opnås. Når elevatorinstallatøren på ny anmoder om afsluttende kontrol, skal han henvende sig til det samme bemyndigede organ.

  7. Den afsluttende kontrolattest, sagsakter og korrespondance vedrørende godkendelsesprocedurerne udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det kompetente organ er etableret, eller på et sprog, som det har godkendt.

Indhold

Indhold

Henter PDF