Hvem kan være med til at vælge arbejdsmiljørepræsentant?
Hvis der kun skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant, vælges denne af alle ansatte i virksomheden. Skal der vælges flere, vælges repræsentanten af de ansatte i den del af virksomheden, som vedkommende dækker.
Alle ansatte har ret til at være med til at vælge, også lærlinge, deltidsansatte, løst ansatte, vikarer mv. Ansatte der arbejder mindre end 10 timer om ugen med administrativt arbejde eller i butik har ikke valgret. Ansatte med ledelsesansvar må heller ikke deltage i valget.