Gå til hovedindholdet

Håndsprit, masker og andre personlige værnemidler

  • Er der bivirkninger, når man bruger mundbind?

    Der er ikke påvist sundhedsskadelige bivirkninger ved at bruge mundbind (medicinsk mundbind og stofmundbind). Der er således ikke holdepunkter for, at man kan få vand i lungerne ved at bruge mundbind, som det har været nævnt i nogle medier.

    Det kan dog være generende at bruge mundbind, og man kan opleve, at der bliver varmt og fugtigt under masken, og at man får hæmmet sin mundtlige kommunikation.

  • Hvad er forskellen på de forskellige typer mundbind og visirer?

    Der findes forskellige typer af ansigtsmasker, og det kan være svært at vide, hvad man skal bruge hvorhenne. Vi gennemgår de mest brugte typer.

    Generelt kan der skelnes mellem mundbind og filtrerende ansigtsmasker. Mundbind kan fås som medicinske mundbind eller stofmundbind, og de slutter ikke helt tæt til ansigtet. Åndedrætsværn som fx filtrerende ansigtsmasker er en anden type maske, som slutter fuldstændig tæt til ansigtet, hvorfor vejrtrækningen udelukkende foregår igennem et filter.

    Medicinske mundbind

    Kirurgisk maske

    Type I: Medicinske mundbind kan bruges de steder, hvor der er krav om brug af mundbind eller visir som fx på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlig transport. Medicinske mundbind er ofte med elastiksnor og derfor lette at bruge for ”almindelige” mennesker.

    Det anbefales at bruge CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet, hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet, eller hvis du skal være sammen med en person i øget risiko.

    Type II og IIR: Maskerne har en lidt større filtreringsgrad end type I. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbind af type II og IIR kun bruges af sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældreplejen.

    Stofmundbind

    Stofmundbind

    Et stofmundbind i god kvalitet kan bruges i stedet for engangsmundbind. Det vil sige, at man fx kan bruge stofmundbind på serveringssteder, i detailhandlen og i den offentlige transport. Et stofmundbind skal være lavet af 3 lag stof, have elastikker til at sætte bag ørerne og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stofmundbind skal kunne vaskes ved 60 grader. Det er muligt at købe CE-mærkede stofmundbind.

    Filtrerende ansigtsmasker

    Filtrerende ansigstsmaske

    Findes i forskellige udgaver - P2- og P3-masker. Bruges typisk i sundhedssektoren og ikke fx i den offentlige transport. P3-masker har den højeste filtreringsgrad af de to typer. De filtrerende masker må som udgangspunkt højst bruges 3 timer pr. arbejdsdag, da de er mere belastende fysiologisk og komfortmæssigt at bære i længere tid.

    Heldækkende ansigtsvisir

    CE-godkendt ansigtsvisir

    Heldækkende ansigtsvisir dækker hele ansigtet fra pande til hage. Et visir kan være et godt alternativ til dem, der føler sig generet ved brug af et mundbind. Et visir har desuden den fordel, at man kan se hele ansigtet.

    Halvdækkende ansigtsvisir

    Mundvisir med øre-elastik og ansigtsmaske

    Halvdækkende ansigtsvisir dækker kun næse og mund. Sundhedsmyndighederne vurderer, at de kan bruges i stedet for mundbind, når formålet er at beskytte andre mod smitte.

    Halvdækkende visirer skal dække i siderne og sidde så tæt på ansigtet, at dråber fra bærerens mund ikke sendes ud i omgivelserne, og så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret. Hvis visiret er til flergangsbrug, bør det kunne rengøres fx med vand og sæbe eller i egen opvaskemaskine.

    Ansigtsvisir, der ikke dækker næsen, lever ikke op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

    Se Sundhedsstyrelsens generelle råd om mundbind her:

    Brug af mundbind

  • Hvilken type håndsprit skal man bruge, og er det tilladt at omhælde håndspritten til mindre beholdere?

    Vand og sæbe er velegnet til at rengøre sine hænder med, men det er ikke altid muligt. Hvis man bruger hånddesinfektionsmidler, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger alkoholbaserede produkter til hånddesinfektion (70-85 pct. alkohol). Det skyldes, at der er størst erfaring med brug af de alkoholbaserede produkter. Der findes også godkendte produkter, der ikke er baseret på alkohol.

    Hvis man bruger produkter, der indeholder kvarternære ammoniumforbindelser til hånddesinfektion hyppigt, og produktet ikke indimellem vaskes af hænderne, er der risiko for, at produktet opkoncentreres på huden. Det kan medføre hudirritationer og allergi.

    Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

    Omhældning af håndsprit

    Håndsprit må gerne omhældes til andre beholdere, hvis man sørger for, at de beholdere, man omhælder til, er korrekt mærkede. Det vil sige, at det skal fremgå af beholderen, hvad den indeholder, og produktets faremærkning. Endvidere skal man  sørge for at lufte godt ud i lokalet under og efter omhældningen.

    Arbejdstilsynet fraråder, at man omhælder håndsprit og overfladedesinfektionsmidler til sprayflasker.

    Reglerne for arbejde med stoffer og materialer indebærer, at man skal anvende et stof/materiale i den form, der medfører mindst risiko. Brug af sprayflasker indebærer risiko for, at der dannes aerosoler (vandtåger), som både kan skade helbredet og indebærer en øget brandrisiko.

    Sikkerhedsdatabladet for produkter som håndsprit og overfladedesinfektionsmidler vil typisk oplyse, at der skal bruges åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at man kan komme til at indånde aerosoltåger fra produkterne.

    Læs mere om håndsprit og andre biocider på Miljøstyrelsens hjemmeside

  • Hvordan skal jeg bruge handsker for at undgå smitte?

    Handsker kan bruges for at undgå at få smitte på hænderne. Her bruges typisk engangshandsker, som kasseres efter brug.

    Handsker kan også bruges for at beskytte huden på hænderne mod slid. Her bruges ofte en grovere arbejdshandske, som kan bruges i længere tid.

    Uanset, om du bruger engangshandsker eller en grovere arbejdshandske, skal du huske, at overfladen på handskerne ikke er ren så snart, du har rørt ved noget. Du skal derfor undgå at berøre dit ansigt med handskerne på. Rør først ved ansigtet, når du har taget handskerne af og vasket eller afsprittet dine hænder.

    Hvis du bruger grovere arbejdshandsker, skal du sørge for at sikre dig selv og andre mod smitte, hvis du skal røre ved kontaktpunkter som fx stikkontakter, computere, og dørhåndtag, som mange rører ved. Det kan du fx gøre ved at tage dine arbejdshandsker af, inden du rører ved kontaktpunkterne. Når du er færdig med af berøre kontaktpunkterne, kan du vaske dine hænder eller afspritte dem og tage dine arbejdshandsker på igen. En anden mulighed er at tage en stor engangshandske uden på din arbejdshandske, inden du rører ved et kontaktpunkt. Engangshandsken kan kasseres bagefter.

    Det kan ikke anbefales, at du spritter dine handsker af. Engangshandsker af fx nitril eller vinyl kan ikke tåle at blive sprittet af, da spritten indeholder alkohol, der er et organisk opløsningsmiddel. Handsker af andre materialer som fx tekstil kan ikke sprittes effektivt af.

  • Skal ansatte på byggepladser bruge mundbind som beskyttelse mod coronavirus?

    Arbejdsgiveren skal foretage en risikovurdering, hvis der under arbejdet kan være risiko for, at de ansatte udsættes for smittefarlige mikroorganismer som coronavirus (COVID-19) og på baggrund af den iværksætte foranstaltninger for at beskytte de ansatte. Her skal STOP-princippet følges. Det vil sige, at arbejdsgiveren, hvis det er muligt, først skal sikre de ansatte ved organisatoriske eller tekniske løsninger. Det kan være ved at sikre, at de ansatte kan holde den nødvendige afstand ved fx at arbejde tidsmæssigt forskudt eller på forskellige dele af byggepladsen, eller ved at spise i hold. På en byggeplads med mere end en arbejdsgiver skal bygherrens arbejdsmiljøkoordinator koordinere virksomhedernes indsats mod smittespredning i samarbejde med virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisation. Er det i særlige tilfælde ikke muligt at sikre den nødvendige afstand mellem de ansatte, kan personlige værnemidler som fx egnet mundbind tages i brug.

    Mundbind, der skal beskytte mod coronavirus, er ikke underlagt samme begrænsning for brugstiden, som støvmasker (P2 og P3), da mundbind ikke slutter fuldstændig tæt til ansigtet. Det kan dog være en gene for vejrtrækningen, at skulle have mundbind på. Arbejdsgiveren skal derfor tilrettelægge arbejdet med mundbind med passende pauser, hvor de ansatte kan tage mundbindet af, og om nødvendigt begrænse brugstiden. Antallet af pauser og deres længde skal fastlægges ud fra arbejdets karakter og intensitet. Jo mere fysisk belastende et arbejde er, desto hyppigere og længere pauser vil der være behov for.

    Et mundbind kan ikke erstatte de generelle smitteforebyggende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne om at holde afstand og sikre god hygiejne. Det er fortsat afgørende at tage hensyn til afstandskravet i planlægning og koordinering af arbejdet.

    Et mundbind kan heller ikke erstatte en P2- eller P3-maske, når de ansatte skal beskyttes mod støvudvikling ved byggearbejdet.

    Se også:

    STOP-princippet

  • Skal ansatte som fx frisører og kosmetologer, der har tæt fysisk kontakt til kunder, bruge personlige værnemidler?

    Der er ikke krav om brug af mundbind eller visir hos frisører, kosmetologer o.l. I nogle situationer kan det dog ikke undgås, at der er længerevarende, tæt kontakt til kunderne. Det er fx tilfældet ved ansigt-til-ansigt kontakt, der varer over 15 minutter.

    Når frisører fx skal klippe pandehår, kan de ansatte bruge et ansigtsdækkende visir.

    Visirer, masker o.l. må ikke bruges som erstatning for at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at holde afstand, hoste i ærmet eller i et engangslommetørklæde og god håndhygiejne, men kan bruges som supplement i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

    Vær ekstra opmærksom på at sende ansatte hjem, hvis de viser tegn på sygdom.

  • Skal arbejdsgiveren stille håndcreme til rådighed for de ansatte?

    Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet.  Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte. Arbejdstilsynet anbefaler regelmæssig brug af fugtighedscreme, og at man vælger en fed fugtighedscreme uden parfume.

  • Skal arbejdsgiveren stille mundbind/visir til rådighed til brug i arbejdstiden?

    Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

    Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus som fx på serveringssteder og i detailhandlen.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.