Hvem er omfattet af kravet om digital kommunikation?
Kravet om at kommunikere digitalt med Arbejdstilsynet gælder for alle virksomheder, der har et CVR-nummer. I lovsprog er det en juridisk enhed.
Det er fx:
- Arbejdsgivere
- Leverandører
- Installatører
- Reparatører
- Udbydere af tjenesteydelser
- Projekterende og rådgivere
- Bygherrer
- Arbejdsmiljørådgivere
- Fabrikanter
- Importører og distributører m.v.
Kravet gælder også for den advokat, organisation eller arbejdsmiljørådgiver, som I har bedt om at repræsentere jer og melde tilbage til os på vores afgørelse.
Er jeres virksomhed fritaget for Digital Post, skal I heller ikke kommunikere digitalt med os.