Hvad sker der, når en erhvervssygdom er blevet anmeldt på virk.dk?
Når en erhvervssygdom er anmeldt via virk.dk, vil anmeldelsen blive sendt videre til de rette myndigheder og parter, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.
Den sygdomsramte får dermed mulighed for at få erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne, hvis AES kan anerkende sygdommen som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven.
Den sygdomsramte kan til enhver tid bede om, at AES undlader at behandle sagen, hvis vedkommende måtte ønske det. Arbejdstilsynet modtager anmeldelsen alligevel, og den bidrager dermed både til at opbygge viden om skadelige påvirkninger og til arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet for andre.