Hjemmearbejde: Gælder de danske arbejdsmiljøregler på tværs af landegrænser?
Arbejdsmiljølovens regler gælder kun for arbejde udført i Danmark. Danske arbejdspladser, hvis medarbejdere bor og arbejder hjemme i udlandet, fx i Sverige eller Tyskland, skal overholde de arbejdsmiljøregler, der gælder i det pågældende land. De danske arbejdsgivere skal derfor overholde det pågældende lands arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde i forhold til deres medarbejdere, hvis og i det omfang det pågældende land har arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde.