Kan jeg kræve, at mit computerbord er et hæve-sænke-bord?
Nej, det kan du ikke, hvis det kun er dig, der bruger det
Borde, der kan indstilles i højden, er tit den mest praktiske løsning, når der er brug for, at du ændrer din arbejdsstilling, så den passer til de opgaver, du skal løse. Hvis det kun er dig, der bruger bordet, kan du dog ikke kræve, at det er et hæve-sænke-bord.
Når flere medarbejdere bruger det samme bord
Vi stiller krav om, at et arbejdsbord kan indstilles, hvis der er skiftende medarbejdere, der bruger det samme bord. Arbejdsbordet skal kunne indstilles til den medarbejder, der arbejder ved bordet.
Læs mere
Skærmarbejde - AT-vejledning D.2.3
Arbejdspladsens indretning og inventar - AT-vejledning A.1.15