G� til hovedindholdet

Hvordan finder jeg ud af, hvor meget må jeg løfte?

Hvor mange kilo du må løfte manuelt afhænger af, hvor langt fra kroppen du løfter byrden. Som hovedregel kan man sige, at jo tættere på kroppen man løfter, desto flere kg må man løfte.

I At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub kan du læse de vejledende retningslinjer for, hvor mange kilo, der må løftes i forskellige rækkeafstande. Vær opmærksom på, at en byrde sjældent løftes tæt ved kroppen undtagen, hvis der fx bruges bæreseler.

Ud over vægt og rækkeafstand, som er angivet i løftemodellen, skal du også være opmærksom på de primært forværrende faktorer: Forover bøjning af ryggen, vrid eller asymmetrisk løft, samt løftede arme. Hvis mindst én af de primært forværrende faktorer er tilstede, skal du også være opmærksom på løftefrekvensen og varigheden.

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Henter PDF