Hvad betyder ’lockout – tagout’ ved arbejde med maskiner?
Lockout-tagout er betegnelsen for en sikkerhedsprocedure, der sikrer, at farlige maskiner er fuldstændigt afbrudt og ikke er i stand til at starte forud for vedligeholdelse og reparation. Dette skal ske på en måde, så det ikke er muligt for andre, end den, der udfører vedligehold/reparation, at starte maskinen. Det kan fx være en lås, som kun personen, der arbejder på maskinen, har nøgle til. Der sættes et skilt – tag – på maskinen, som angiver at der foregår reparation eller vedligehold og at maskinen ikke må startes. På CE-mærkede maskiner har fabrikanten angivet en procedure for sikker udførsel af vedligehold/reparation.