Hvor lang må og hvor bred skal adgangsvejen være for renovationsbilen?
Det er ikke Arbejdstilsynet eller arbejdsmiljølovgivningen, der fastsætter kravene til, hvor lange eller hvor brede indkørsler m.v. skal være til boliger og bebyggelse, hvor der skal afhentes dagrenovation. Eller om der ved afhentningsstedet overhovedet skal være en adgang, der kan tilgås med en renovationsbil.
Arbejdet med afhentning af dagrenovation skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De ansatte skal derfor bl.a. kunne komme forsvarligt ind og ud af renovationsbilerne, og der skal træffes foranstaltninger imod de risici, som arbejde i trafikken må udgøre i forhold til renovationsarbejderne.