Skal der ske en ændring af intervallet for hovedeftersyn ved ændring af anlægget?
Skal evt. ændring af intervallet for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler fra 3 til 6 måneder, verificeres af et prøvningsorgan og/eller vurderes af et inspektionsorgan?
Såfremt dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) skal ombygges for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, skal der foretages en verifikation af ombygningen af dampkedelanlægget efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr nr.99 med efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden stadig overvågning efter bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, § 29 stk.3.
Såfremt det ikke er nødvendigt at ombygge dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, kan et inspektionsorgan efter en konkret vurdering af anlægget mhp. at fastlægge, om der er overensstemmelse med ovennævnte krav, og om fabrikantens anvisninger åbner mulighed for mere end 3 måneders interval, notere i udstyrsjournalen, at eftersynsintervallet kan ændres til maksimalt 6 måneder.
Anvendelse af trykbærende udstyr - Bekendtgørelse 498 - 2024