Sidst revideret: 6. februar 2024
Smileyordningen er lukket
Fra 1. februar 2024 er Arbejdstilsynets smileyordning afskaffet, og du vil derfor ikke længere kunne tilgå smileyordningen på at.dk. Læs her, hvad det betyder for jer som virksomhed.
Smileyordningen er lukket fra 1. februar 2024, hvilket betyder, at I som virksomhed ikke længere vil blive tildelt en rød, gul eller grøn smiley ved tilsyn. Da smileyordningen er afskaffet, er det heller ikke længere muligt, at se tidligere smileyer på at.dk.
Læs mere i nyhed om afskaffelse af smileyordningen
Ny offentliggørelse af at Arbejdstilsynet har været på tilsyn
Tilsynsindblikket viser hvilke danske og udenlandske virksomheder, der har haft et tilsynsbesøg inden for de sidste 6 måneder. Det vil fremgå, hvis virksomheden har fået en afgørelse, samt hvilket arbejdsmiljøproblem afgørelsen handler om.
Hvad sker der med kronesmiley?
Kronesmileyen, som viste at en virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, afskaffes også med smileyordningen. Det er dog fortsat muligt, at se hvilke virksomheder der i Danmark har et gældende arbejdsmiljøcertifikat.
Liste over virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat