Kampagne: Støv på byggepladser
Hold lungerne fri for støv på byggepladsen
Der er ofte støv på byggepladser, men det er farligt at få ned i lungerne. Husk sug på maskinerne, støvsug løbende og luft ud.
Der er ofte støv på byggepladser, men det er farligt at få ned i lungerne. Husk sug på maskinerne, støvsug løbende og luft ud.
Husk, at du som arbejdsgiver kan få et strakspåbud – også selvom det ikke er dine medarbejdere, der støver. Det afgørende er, om dine medarbejdere er beskyttet mod det farlige støv.
Hvem har ansvar for støv i fællesområderne? Spørg bygherrens arbejdsmiljøkoordinator og tal om det på sikkerhedsmøderne, så I får støvet fjernet.
Støv er ikke bare støv. Det er især de helt små støvkorn og fibre, som respirabelt kvartsstøv, asbest, træstøv m.m., der er skyld i de alvorligste sygdomme som fx kræft i luftvejene, hjerte-kar-sygdomme og KOL.
Gamle bygninger kan fx indeholde asbest. Inden du sætter medarbejderne i gang med en byggeopgave, er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for, at de kan støde på støv, der kræver særlige forholdsregler.
Brug viden fra renover-sikkert.dk til at finde farlige stoffer i gamle byggematerialer og udføre arbejdet sikkert.
Renover sikkert - BFA Bygge & Anlæg
Det kan være nødvendigt, at I får foretaget en forundersøgelse, inden I begynder arbejdet.
Mange støvproblemer løses mest effektivt tidligt i byggeprocessen. Som bygherrer, projekterende, rådgivere og entreprenører har I et særligt ansvar. Allerede under projekteringen skal I nemlig planlægge arbejdet, så I bruger de mindst støvende arbejdsmetoder.
I kan bl.a. begrænse støvet på følgende måder: Vælg materialer, der kræver mindst mulig bearbejdning på byggepladsen, sikre, at I adskiller støvende arbejdsprocesser fra andet arbejde, planlæg tid til oprydning og rengøring af fællesområder.
I 2022 har vi i Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats på byggepladserne. I indsatsen har vi ekstra fokus på støv og ergonomi. Læs om tilsynsindsatsen:
Vejledningen 'Støv på byggepladsen' giver en række gode råd og ideer til en effektiv og systematisk indsats over for støvproblemer.
Vi har undersøgt fem myter om støv på byggepladsen. Find myter og fakta her:
Vi har spurgt vores tilsynsførende Tonny, hvordan virksomheder kan blive bedre til at forebygge støv.
Husk at BFA Bygge & Anlæg har en landsdækkende gratis konsulenttjeneste, der kommer ud til jer og hjælper med arbejdsmiljøudfordringer som fx byggepladsstøv. Der tilbydes en screening af jeres arbejdsmiljø i virksomheden eller på byggepladsen, hjælp til konkrete arbejdsmiljøudfordringer eller et længere forløb, hvor I arbejder med vaner og sikkerhedskultur i jeres virksomhed.
”Byggepladsstøv er jo stadig et problem på mange byggepladser, og her kan Konsulenttjenesten hjælpe med både tekniske løsninger og med samarbejde, planlægning og nye vaner”, siger Jakob, der er konsulent på Sjælland.
Sidst revideret: 11. april 2024