I mange jobgrupper er trusler og vold en del af hverdagen. Sætter I ikke ind over for vold og trusler, kan det få alvorlige konsekvenser for medarbejdernes helbred og for trivslen på arbejdspladsen. Derfor har Videncenter for Arbejdsmiljø udviklet fire værktøjer, der gør det nemt og overskueligt at sætte gang i dialogen og det forebyggende arbejde på den enkelte arbejdsplads.
Temadag som afsæt
Værktøjerne tager udgangspunkt i, at vold og trusler skal forebygges i fællesskab, og derfor er omdrejningspunktet en temadag om vold, hvor I sammen skal identificere, hvad vold er i jeres kontekst, hvordan I kan forebygge vold og trusler, og hvordan I skal håndtere volden, hvis den opstår. Det handler både om det enkelte individ, om gruppen, om ledelsen og om hele organisationen.
De fire værktøjer hedder ’Giv volden en skalle’ og er en slags startpakke til, hvordan I kommer i gang. Konceptet ’Giv volden en skalle’ består af:
Giv volden en skalle - introduktionspjece - pdf
Giv volden en skalle - temadag – pdf
Giv volden en skalle - dialogpladerne - pdf
Forebyg vold med film - tre film med vejledning og inspiration til dialogen på temadagen